|
Titel
2
|
Forløb 2: Danske "revolutioner" 1660-1920
Danske revolutioner fra enevælde gennem oplysningstid til demokrati og industrialisering (1660-1920)
Dette forløb undersøger de dybtgående politiske, sociale og økonomiske forandringer, der ændrede Danmark fra en enevældig stat i 1600-tallet til et moderne demokrati i begyndelsen af 1900-tallet. Der sættes fokus på de historiske "revolutioner", der – ofte gradvist – ændrede styreformer, samfundsforhold og magtstrukturer. Vi undersøger, hvordan idéer fra oplysningstiden, sociale reformer og teknologiske gennembrud formede både stat og samfund, og hvordan begivenheder i Danmark blev påvirket af og indgik i europæiske og globale udviklinger. Herudover er der fokus på følgende faglige mål og kompetencer:
- Forstå og forklare udviklingen fra enevælde til demokrati og industrialisering
- Analysere årsager og drivkræfter bag historiske forandringer (kausalitet, struktur vs. aktør)
- Arbejde kildekritisk med både skriftlige og visuelle levn og beretninger
- Perspektivere dansk udvikling i forhold til internationale revolutioner og ideologier
- Skelne mellem forskellige forklaringsmodeller og historisk anvendelse af kilder (herunder historiebrug og billedanalyse)
- Træne metodebevidsthed og problemorienteret arbejde frem mod og med DHO
Konkrete fokuspunkter:
Statskup i 1660-61: enevælde
- Opsamling på lange linjer fra valgkongedømme og adelsvælde til enevælde
- Belejringen af København 1659 (Historien om Danmark: 2.43)
- Kongeloven 1665 (s. 116)
- Frankrig: Solkongen - L' etat c'est moi - nutidig brug af enevældeprincippet (The Blinders)
- Lukket fødselsadel (fra 1500-tallet) bliver til åben rangsadel (fra 1660)
- Fra domænestat til skattestat: Årlig beskatning af jord=hartkornskat (--> indkomstskat 1903) --> behov for centralisering
- Skatteudgifter: 1. Hæren: landmilits og lejetropper + flåden 2. Administration 3. Hoffet
- Peder Schumacher (Griffenfeld) - dødsdom i 1676
- Økonomisk krise ca. 1640-1740
- Stavnsbånd 1733
- Hoveri - Jeppe på Bjerget (1722)
- Fattiglov 1708 (sognepræsters pligt til skaffe ydelser til de fattige)
- Merkantilisme - told - importforbud - selvforsyning - eksport (jf. nutidig diskussion om Trumps tarifs)
Asiatisk kompagni - Trankebar
- Vestindisk kompagni - slaveri - Trekantshandel (Sct. Thomas, Sct. Croix, Sct. Jan) (video)
- Grønland - Hans Egede - 1721 - handel med tran (olielamper)
Oplysningstiden: 1700-tallet og Struensee
- Fæstebønder og afstraffelse (godsejeres hånds- og halsret) - (Historien om Danmark 23.09)
- Pietismen - Christian 6. - Danske Lovs brutalitet - Historien om Danmark 27.54-31.14
- 1730 - forbud mod teater - Holberg
- 1739 - skolepligt pga. obligatorisk konfirmation
(oplysningstiden efter pietismen - 1746: Christian 6.'s død)
- Frederik 5. - 1746 - teatre genåbnes (én af Christian 7.'s foretrukne kulturaktiviteter)
- Oplysningsfilosofi:
- Rousseau (folkesuverænitet)
- Voltaire (tolerance og ytringsfrihed)
- Montesquieu (tredelingen af magten: udøvende, lovgivende, dømmende)
- John Locke (suverænitet hos folket, alle menneskers ret til frihed og ejendom, liberalisme)
- rationalisme (fornuften er hovedkilde til erkendelse - ikke Gud!) --> religionsskepsis, fx deisme
- sekularisering (verdsliggørelse)-
- den danske oplysningsrevolution 1770-1772 og efterspillet:
- Christian 7., Caroline Mathilde, Struensee, Brandt, Juliane Marie, Høgh-Guldberg, Bernstorff etc.
- landboreformer (effektivisering, modernisering, selveje, afskaffelse af hoveri)
- internationalt udblik 1750-1866: amerikansk - engelsk + fransk revolution (dobbeltrevolutionen i Europa), Napoleonskrigene og nationalismen - Wienerkongressen 1815, liberalismen: fra merkantilisme til fri markedsøkonomi - industrialisering og demokratisering
- "En kongelig affære" - den danske revolution på film - enevældens skrøbelighed
Demokratisering og industrialisering frem til Påskekrisen (som del af DHO-forløb):
- stænderforsamling
- Orla Lehmann
- Casino-mødet
- den danske revolution: Grundloven 1848 og de to slesvigske krige (1848-51 + 1864)
- landboforeninger
- højskolebevægelse
- Grundtvig
- Indre Mission
- mekanisering af landbruget, andelsbevægelsen, gårdmænd, husmænd
- industrialisering og urbanisering
- de 7 F'er
- ny samfundsklasse og partidannelser
- arbejderklassen og dens kampe og ideologi (Karl Marx, Engels, Louis Pio, Brix og Geleff)
- social ulighed
- priviligeret valgret 1866 (Grundlovsrevision)
- forfatningskampen (Estrup, Venstre, Socialdemokratiet)
- Slaget på Fælleden
- Septemberforliget ("arbejdsmarkedets grundlov")
- parlamentarisme - Systemskiftet 1901
- 1. verdenskrig - Slesvigspørgsmålet - Påskekrisen - kongens rolle i det danske demokrati
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarkshistorien med udblik til resten af Europa
• redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale og europæiske udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund i perioden
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til aktuelle problemstillinger
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (DHO-projekt + gruppearbejde med "En kongelig affære")
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag (DHO-projekt + gruppearbejde med "En kongelig affære")
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• faglig fordybelse, viden og kundskaber om:
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder
• stats- og nationsdannelser
• konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, ideologier og filosofi
Historiefaglige begreber/metoder i fokus:
- Kausalitet: udløsende og bagvedliggende årsager til historiens udvikling (historiens motor drives frem af hvad?)
- Levn/beretning
- historiebrug
- øjenvidneberetninger (kildeanalyse)
- historisk research - træning i informationssøgning og kildevurdering
- historiske problemstillinger
- historiske film og forholdet mellem fakta og fiktion
- det funktionelle kildebegreb
- repræsentativitet
- historisk billedanalyse
Materialer (kernestof):
Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, kap. 5-7 i uddrag
Historien om Danmark, DR, i uddrag
"En kongelig affære", film
Supplerende materialer:
- artikler, bl.a. fra danmarkshistorien.dk (lex), Kristeligt Dagblad
- interview (Mads Mikkelsen)
- film (klip fra Jeppe på Bjerget)
- 1800-tallet på vrangen, del 6
Kilder gennemgået i undervisningen:
- Kongeloven 1665
- øjenvidneberetning fra Struensees henrettelse (fra Inga Flotos "Dødsstraffens kulturhistorie")
- Maleri af Frederik 3. fra 1659 (Karl Gustavkrigene)
- kort over Freden i Brømsebro 1645
- Le Coffres maleri af Frederik IV (til brug af gennemgang af historisk billedanalyse)
- En ufaglært kvindes erindringer
- Rubens dampvæveri
Arbejdsmetoder:
- klassedialog
- gruppe- og pararbejde
- projektarbejde
- evaluering: formativ (løbende og mundtlig) og summativ evaluering (kahoot, quizlet, blooket, klassedialog)
|