Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Maja Øbom Christensen, Tobias Bech Søholt
|
|
Hold
|
2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Introforløb + Vikingetid
Introduktion til hvordan vi arbejder i historiefaget. Indføring i begreber som kildekritik, historisk metode og historiebrug.
Forløbet har haft udgangspunkt i Danmark i vikingetiden med primært fokus på kongemagten, overgangen til kristendommen, vikingetogter og vikingernes hverdag.
FOKUSPUNKTER:
- vikingernes hverdag - landsbyger og borganlæg
- Håndværk og handel
- Vikingeskibe og deres udformning, herunder skibenes betydning for handel, togter og plyndringer
- Kvindernes rolle i vikingesamfundet.
- Kongemagten, herunder Harald Blåtand og hans rolle i vikingetiden
- Asatro og overgangen til kristendom
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelse, herunder Danmark
- Historiefaglige teorier og metoder
- Historiebrug og -formidling
ANVENDT MATERIALE:
- Frederiksen, Peter m.fl. "Grundbog til Danmarkshistorien"(GtD), Systime, 2006.
- Kap. 2 "Vikingetiden"
Kilde 4: "En Arabiske Købmand i Hedeby" (GtD s. 45)
- Kilde 5: "Vikingerne ved Volga" (GtD s. 45-47)
- Kilde 6: "Sven Tveskægs erobring af England" (GtD 47-499)
Rådet for Sikker Trafik: "Hjelm har alle dage været en god idé" (historiebrug)
- Afsnit 1 af serien "Vikings"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
2
|
2. Middelalderen (mest i Danmark)
Et forløb om middelalderen, mest i Danmark med fokus på den katolske kirkes indflydelse, kongemagtens betydning samt hverdagen i middelaldersamfundet, herunder landbrug og fæstevæsen
FOKUSPUNKTER:
- Den katolske kirke
- Valdemarerne og den stærke kongemagt
- valgkongedømme vs. arvekongedømme
- Landbrug
- Byer og handel
- Kalmarunionen
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
ANVENDT MATERIALE:
Frederiksen, Peter. "Grundbog til Danmarkshistorien" - kap. 3 om middelalderen
Kilder:
"Svantevits fald" (Grundbog til Danmarkhistorien s. 67-68)
"fæstebrev, 4. februar 1494 mellem Kong Hans og Poul Smed"
https://danmarkshistorien.lex.dk/F%C3%A6stebrev,_4._februar_1494
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Husk at medbringe "Grundbog til Danmarkshistorien"
-
Læs: kilde 8 - "Afladsbrev til borgerne i Odense, 1466" (s, 65 i Grundbog til Danmarkshistorien)
-
Læse: s. 55 (midt) til s. 59 (Landbrug) + noter vigtige personer og steder. Få også styr på følgende fagbegreber: Danehof, Den sorte død, håndfæstning, Kalmarunion, Rigsråd, Rytteri, voldssamfund.
-
Læse: resten af kap. 3 om middelalderen ? noter vigtige steder og personer + få styr på flg. fagbegreber: fæstebønder, gilde, hansestad, hoveri, højmiddelalder, købstadsprivilegie, landgilde, lav og trevangsbrug.
-
vi arbejder videre med gruppearbejde - læs evt. på de andre opgaver hjemmefra -
-
Vi skal have fælles opsamling på gruppearbejderne omkring middelalderen, så alle 3 opgaver skal være færdige til dagens modul.
-
Læse s. 123-125 i "grundbog til Danmarkshistorien" - noter fagbegreber, vigtige begivenheder mm
-
Kilde 29 (s. 143-44 i grundbogen) skal være læst til dagens modul - og så samler vi op på tekst/spørgsmål fra tirsdag (s. 125-129).
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Projektarbejde
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
3
|
3. Danmark ca. 1750-1914 (DHO)
Bredt forløb med fokus på udvikling i Danmark i perioden ca. 1750-1914. Der er i forløbet bl.a. arbejdet med overgangen fra enevælde til demokrati, med landborefomer, industrialisering og arbejderbevægelse.
ANVENDT MATERIALE:
- "Grundbog til Danmarkshistorien" - kap. 6 og 7
- Busk, Katrine C. Uddrag fra kap. 8: ” Borgerskabets levevilkår”, Danmark i 1800-tallet, Systime, 2024
-Uddrag fra: Bryld, Carl Johan. "Kul, Kartofler og vaccination" fra:Danmark fra Oldtid til Nutid, Munksgaard, 1997. (142-144)
Kilder fra https://danmarkshistorien.dk (nu lex.dk)
- Sædelighedsfejden 1883-1887
- Elisabeth Grundtvig: "Nutidens sædelige Lighedskrav", 1887
-"Engle", Georg Brandes' svar til Elisabeth Grundtvig (1), 6. juli 1887
-Christian Christensen om fattigdom i 1887
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
4. Revolutioner
I forløbet har klassen arbejdet med revolutioner, der har været særligt fokus på Den Amerikanske Revolution, derudover er der også arbejdet med Den Franske Revolution og Den Russiske Revolution, sidstenævnte har naturligt ledt op til det næste forløb (Ideologier i det 20. årh.)
FOKUSPUNKTER:
- Demokrati vs. diktatur
- Den Amerikanske Revolution
- Den Amerikanske Uafhængighedskrig
- Den Franske Revolution
- Oplysningstidens tanker
- Locke, Voltaire og Montesquieu
- Den Russiske Revolution
- Marxisme
- Kommunisme
- zar-styret og dets fald
- Revolutionen 1917
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie,
- redegøre for sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Stats- og nationsdannelse
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
ANVENDT MATERIALE:
Overblik revolutionsteorier:
- Brooks, Michael E. "Theories of Revolution" (2015)
https://www.youtube.com/watch?v=d5fk3y9Cask
- Lee, Nick. "Revolution and Ideology: Why People Revolt - An Overview of Theories of Revoluton (2018)
https://www.youtube.com/watch?v=q5uvVsEiteE
- National Geographi: "Revolutions" (2018)
https://www.youtube.com/watch?v=856kcVieUgU
Hvorfor nogle politiske bevægelser lykkes, og andre ikke:
- TEDxTalks - Satell; Greg. "Why do some movements succeed, while others fail?"(2017)
https://www.youtube.com/watch?v=IOt1dLVyHjQ-
- Andersen, Torben P. "Historiens Kernestof", kap. 4 om "Borgerlige Revolutioner" (s.91-104), Columbus, 2006
USA:
- Meyer og Østergaard. "USA's tilblivelse", uddrag kap. 2 "Den Amerikanske Revolution", Columbus i-bog, 2020.
- 1.1: Massakren i Boston
- 2.2: De engelske kolonier i Nordamerika indtil 1754
- 2.3: Optakten til den Amerikanske Revolution
- 2.5: Den Amerikanske Revolution i nutiden
+
kilde 2.5: Newt Gingrich om betydningen af Den Amerikanske Revolution, 2011
kilde 2.6: Barack Obama om betydningen af den Amerikanske Revolution, 2013
kilde 2.7: Tea-Party bevægelsens beskrivelse af sig selv, 2018
FRANKRIG:
:
Larsen og Smitt. "En Europæisk Verdenshistorie", uddrag fra kap. 6 "Den revolutionære oplysning 1700-1830"
- uddrag af afsnittet om "Den Franske Revolution" (baggrund + 1. og 2. fase)
- uddrag af afsnittet om "Oplysningstankerne: John Locke og samfundspagten + Voltaire og trykkefriheden + Montesquieu og magtens tredeling
Pedersen, Rasmus K. "Den Franske Revolution - triumf eller tragedie"
- indledning
RUSLAND:
Frederiksen, Peter. "Ideologiernes Kamp". i-bog, Systime, 2014
- uddrag fra kap. 3 "Kommunismens Rusland"
o Europas uhomogene kæmpe
o Godsejere og livegne bønder
o Industrien og arbejderklassen
o Den enevældige zar
o 1905-opstanden
o Den spirende ideologiske kamp
o Status ved første verdenskrig
o Februarrevolutionen 1917
o Kommunisterne taget magten i oktober 1917
o Revolutionens indre modsætning
o Inkl. de dertilhørende kilder
Lang-Jensen. Sebastian. "Flere Sider af Rusland". Frydenlund i-bog, 2024
- uddrag kap. 1 "Historie - Rusland fra zar til Putin"
o 1.1: ”Fra Kejserdømme til kommunisme 1890-1918”
o 1.1.1: ”Den enevældige zar”
o 1.1.2: ”Folket kræver indflydelse”
o 1.1.3: ”Den ’Blodige Søndag’ og det første parlament (1905)”
o 1.1.4: ”Marxismen og den marxistiske historieopfattelse”
Supplerende:
TV-serie: ”The Last Tsars”
- Afsnit 5: “Revolution”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
5
|
5. Ideologier i det 20. århundrede
Forløbets indhold og fokus:
Kort forløb i efteråret i 2.g - med fokus på mellemkrigstiden i Europa, herunder nazismens opståelse og Hitlers vej til magten - Forløbet bruges som optakt til det næste forløb (Holocaust og andre folkedrab)
Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiefaglige teorier og metoder.
Anvendt materiale:
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Uddrag fra kap. 17 ”mellemkrigstiden”. Columbus (i-bog), 2019.
- Ideologiernes kamp: Staten, folket og magten
- Tyskland: Nazisternes ved til magten
"Verden efter 1914" kap. 4
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
6
|
6. Holocaust og andre folkedrab
I dette forløb er der primært arbejdet med nazisternes folkedrab på jøderne under 2. verdenskrig. Der er også arbejdet med andre af historiens folkedrab.
FOKUSPUNKTER:
- FNs folkedrabskonvention og Stantons 10 stadier
- Optakten til nazisternes magtovertagelse samt antisemitisme i Europa
- Den nazistiske ideologi
- Den nazistiske raceideologi og Nürnberglovenen
- De jødiske ghettoer
- udryddelselejre
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder forståelse for samspillet mellem aktør og struktur.
KERNESTOF:
- Nedslag i verdens og Europas historie - årsagssammenhænge
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug
ANVENDT MATERIALE:
Uddrag fra: Berlau & Thyge. "Vejen til Folkedrab - Før, under og efter Holocaust", Columbus, (I-bog), 2023.
- Fra kap. 1: "Folkedrabets århundrede"
- Fra kap. 2: "Hvad er folkedrab?"
- Fra kap. 3: "Teorien om folkedrabets 10 stadier"
Uddrag fra: Bjerre, Jacob H. "Holocaust", Frydenlund (I-bog), 2022
- fra kap. 1: "'Hvad betyder Holocaust?"
- fra kap. 2: "Nazisternes ideologi"
2.1: "Nazismens raceideologiske rødder"
2.2: "Antisemitisme omkring første verdenskrig"
2.3: "Racisme og eugenik"
2.4: "Partiprogram og Mein Kampf"
Kilder fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/
- "uddrag fra Martin Luther: Om Jøderne og deres løgne, 1543"
- "uddrag fra Adolf Hitler: Mein Kampt"
Film:
- dokumentarfilmen: "The Last Days", James Moll, 1998 (om de ungarske jøders deportation til Auschwitz)
Forløbet indeholdt også et større gruppearbejde om historiens forskellige folkedrab, der endte med fremlæggelser på klassen. Hver gruppe har været ansvarlig for at: indsamle empiri, foretage kildekritisk udvælgelse, overveje historieformidling (incl. historiebrug)
1. Det armenske folkedrag, 1915-1918
2. Holocaust, 1933-1945
3. De Røde Khmerer i Cambodja, 1975-1979
4. Kurdere i Irak, 1987
5. Rwanda, 1994
6. Srebrenica, Bosnien, 1995
7. Darfur/Sudan, 2003
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Ansvarlighed
- Kreativitet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
7
|
7. Globalisering og kulturmøder
Forløbet har fokus på kulturmødet mellem kristendommen og Islam i middelalderen (korstog) og på de store opdagelsesrejser ca. 1500-1770)
FOKUSPUNKTER:
- Islams grundlæggelse
- Kalifatet
- den arabiske ekspansion
- Korstog
- Europa opdager verden
- Søvejen til Indien
- Den spanske kolonisering i Syd- og Mellemamerika
- slavehandel /den atlantiske trekantshandel
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
ANVENDT MATERIALE:
Bryld, Carl-Johan. "Verden før 1914", Systime
- Kap. 4 "Europa og Islam i middelalderen, 622-1453" (s. 103-120)
- Kap. 6 "Europa og verden, 1500-1773" (s. 157-178)
Frederiksen, Peter. "Vores Verdenshistorie". uddrag fra kap. 9 "Den voksende verdenshandel"
Madsen, Maria m.fl. "KS-bogen, Columbus, 2018.
- introteksten om "Globalisering og kulturmøder", s. 86-89
- Egede-Petersen, Brian. "Kulturmøder gennem historien" s. 91-105
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
8
|
8. Den Kolde Krig
FOKUS:
Overblik over nogle af de vigtigste begivenheder inden for Den Kolde Krig. Forløbet blev perspektiveret til situationen med Ukraine og Rusland i dag, men rent tekstmæssigt er fokus udelukkende lagt på Den Kolde Krig.
BESKRIVELSE AF FORLØBET:
Nogle af de mest centrale nedslagspunkter i forløbet er optakten til Den Kolde Krig, Berlinproblemet (luftbroen + Berlinmuren), Cubakrisen og murens fald samt USSR's opløsning. Ud fra disse nedslagspunkter skulle eleverne forstå principperne i og forløbet af Den Kolde Krig. Forløbet blev afsluttet med en diskussion omkring en ny mulig Kold Krig i dag.
LITTERATUR:
- Syskind, Casper og Söderberg, Bo (2003): Det 20. århundredes verdenshistorie, Systime, s. 86-98.
- Grubb, Ulrik mfl., Overblik - Verdenshistorie i korte træk, 2008, Gylling, kapitel 14, side 158-169
- Olsen, Knud Ryg og Søndberg, Olaf (2009): Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering, Viborg, s. 69-80 + s. 161-171 + s. 307-310
KILDER:
- Truman-doktrinen erklæres 12. marts 1947. Taget fra: Carl-Johan Bryld og Harry Haue: Kilder til Den Nye Verden. Systime, 1997. s. 18-21.
- Statistik over flygtningeproblemet fra Øst til Vest. Taget fra: Johan Bender (1983): Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder.
- Et communiqué fra Warzawapagtmødet, 6. august 1961. Bragt i New York Times d. 7. august 1961 taget fra: Bertelsen, Inger og Jacobsen, Karl (1974): Berlinproblemet 1958-1972. Gyldendal, s. 88-89.
- Ich bin ein Berliner-talen, 1963 oversat af Høyrup, Sara i Kristelig Dagblad, 2013 (https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ich-bin-ein-berliner-talen)
- Ted Sorensen om krisebeslutningen i Det Hvide Hus. Taget fra: Johan Bender (1983): Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder..
- Khrusjtjovs andet brev til Kennedy. Taget fra: Johan Bender (1983): Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder.
- Nej, vi er ikke midt i en ny kold krig – men vi skal tage resten af verden mere alvorligt end hidtil.Taget fra: https://videnskab.dk/kultur-samfund/nej-vi-er-ikke-midt-i-en-ny-kold-krig-men-vi-skal-tage-resten-af-verden-mere-alvorligt-end-hidtil/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
9. Velfærdsstatens udvikling
FOKUS:
Fokus på den danske velfærdsstats udvikling fra grundloven via den store socialreform 1933 og frem til de udfordringer, som den står overfor i dag.
BESKRIVELSE AF FORLØBET:
Forløbet tager sit udgangspunkt i grundloven og velfærdsstatens spæde start under industrialiseringen med dens sociale udfordringer for bl.a. arbejderklassen i de voksende byer.
Tanken har desuden været, at eleverne skulle kunne se tydelige forskelle mellem de sociale vilkår og rettigheder før og efter etableringen af velfærdsstaten samt vurdere de konsekvenser, som oliekrisen skabte for velfærdsstaten.
Slutteligt i forløbet er der blevet arbejdet med de udfordringer, som velfærdsstaten står over for i dag, og eleverne har udarbejdet projektlignende arbejde over nogle af disse udfordringer.
LITTERATUR:
- Grubb, Ulrik m.fl. (2005): Overblik - verdenshistorie i korte træk, Gyldendal (s. 124-132)
- Andersen, Lars m.fl. (2007): Fokus - Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal (s. 48-62)
- Frederiksen, Olsen, Søndberg (2008): Grundbog til Danmarkshistorien (s. 154-156)
- Lex: fattiglovgivning i Danmark 1660-1849. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Fattiglovgivningen_i_Danmark_1660-1849_%E2%80%93_fra_tiggertegn_til_grundlovssikret_ret
KILDER:
-'En ufaglært kvindes erindringer (1900-1932)' fra: Løkke og Jacobsen (1997): Familieliv i Danmark, Viborg.
-'Scooter-pigen' taget fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/scooterpigen-artikel-i-billed-bladet-1962 (senest besøgt: 07-08-2022)
-
- Grafer og satiretegning – Velfærdsstatens krise (taget fra: Grubb, Ulrik m.fl. (2005): Overblik - verdenshistorie i korte træk, Gyldendal)
- Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden (1908) af Jakob Knudsen
- En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915) af K. K. Steincke
- Værdigt og uværdigt trængende 1869 af J. C. Holck taget fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/J.C._Holck_V%C3%A6rdigt_og_uv%C3%A6rdigt_tr%C3%A6ngende_fattige_i_K%C3%B8benhavn,_1869)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
10. Romerriget
BESKRIVELSE AF FORLØBET:
Vi har arbejdet kort med grundlæggelsen af Rom samt kejsertiden. Hovedfokus har dog været på republikken. Derudover har romanisering, slaveri og Romerrigets undergang også været temaer. Forløbet blev afsluttet med at se Gladiator, hvor vi arbejdede med historiebrug og historisk fiktion.
LITTERATUR:
- Brug af antikken. Taget fra: https://antikmuseet.au.dk/undervisning/gym/brug
- Grundlæggelsen af Rom. Taget fra: https://historieportalen.systime.dk/?id=153
- De politiske embeder i republikken. Taget fra: https://historieportalen.systime.dk/?id=161
- Quintus Cicero, Kortfattet vejledning i valgkamp. Taget fra: Jarl Damgaard & Christian Iuul: Republikkens krise. Kilder til Roms historie fra 70 f.Kr. til 44 f.Kr. Gyldendal, 1981. S. 71-73.
- Republikkens undergang. Taget fra: Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914, Systime
- Kejsertiden. Taget fra: Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914, Systime
- Gladiator - filmfejl med mening. Taget fra: https://pov.international/gladiator-filmfejl-med-mening/
- Varro, Om landbrugsslaver og hyrder. Taget fra: Jens Erik Skydsgaard: Det romerske slaveri. Klassikerforeningen, 1975. S.17-27.
- Columella, Om landbrugsslaver. Taget fra: Jens Erik Skydsgaard: Det romerske slaveri. Klassikerforeningen, 1975. S.31-37.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Overbliksforløb (repetition)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966138587",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966138587",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966138587"
}