Esbjerg Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Esbjerg Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Christina Mølgaard Jepsen
Hold
2023 SA/c (
1c SA
,
2c SA
,
3c SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Kriminalitet
Titel 2
Det politiske Danmark
Titel 3
EU
Titel 4
Ung i det senmoderne samfund
Titel 5
International politik
Titel 6
Dansk Politik 2025 og politiske skillelinjer I
Titel 7
Dansk politik 2025 og politiske skillelinjer II
Titel 8
Velfærdsstaten i krise
Titel 9
Økonomi - Hvad udfordrer dansk økonomi?
Titel 10
Ulighed
Titel 11
Forløb#3
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Kriminalitet
EKSAMENSFORM A: 24 TIMERS FORBEREDELSE
Forløbet omhandler kriminalitet i Danmark.
Følgende har været i fokus:
- hvad er kriminalitet?
- kriminalitetstyper
- ungdomskriminalitet
- mørketal
- bande- og rockerkriminalitet
- kriminalitet og etnisk baggrund
- kriminalitetsteorier
- teori om bandekriminalitet
- straf og resocialisering
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
KERNESTOF:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- komparativ metode og casestudier
MATERIALE:
Fra "Fra drengestreger til bandekriminalitet" (i-bog), Columbus, er følgende sider læst:
- Kapitel 1: Hvad er kriminalitet?
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
- 1.1: Kriminalitet - en definition:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131
- 1.3: Ungdomskriminaliteten i fald:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
- Mørketal:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132#c259
- 1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid?:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
- 1.4: Portræt af én kriminel - social arv som den centrale faktor:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134
- Essay 1: Mit liv som rocker:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171
- 1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng?:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
- Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel?:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136
- 2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
- 2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
- 2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
- 2.4: Hirschi - teorien om social kontrol:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138
- 2.5: Oversigt over de forskellige teorier:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
- Kapitel 3: Rockere og bander i Danmark:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
- 3.1: Hvad er en bande?:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
- 3.2: Hvem er rockerne og bandemedlemmerne?:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
- 4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151
- 4.2: Honneth - behov for anerkendelse:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150
- 4.4: Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148
- 4.5: Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147
- 4.6: Goffman - stigmatisering af individet:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146
- 7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160
-
Øvrigt materiale:
Udsendelse: "Ali og hans brødre" DR1 2016 (59 min)
Udsendelse: Kriminelt: Sæson 1 – Farvel til bandelivet | DRTV
Udsendelse: "Stockholms blodige bandekrig Dødsfjender" (udsendelse, DR1 2023)
https://gymnasie.kenddinret.dk/tema-5/
https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/den-unge
Artikel: "Hvorfor vil beboerne på Christiania have Pusher Street lukket? Forstå sagen",
https://www.dr.dk/ligetil/hvorfor-vil-beboerne-paa-christiania-have-pusher-street-lukket-forstaa-sagen
Artikel: "Bandelikvidering på Christiania kan være hævn for tidligere sammenstød mellem LTF og HA",
https://www.dr.dk/nyheder/indland/bandelikvidering-paa-christiania-kan-vaere-haevn-tidligere-sammenstoed-mellem-ltf-og
Artikel: "Én bande, to rivaler og 259 skyderier: Her er de hårde tal, der fortæller den svenske bandekonflikt",
https://www.dr.dk/nyheder/udland/en-bande-rivaler-og-249-skyderier-her-er-de-haarde-tal-der-fortaeller-den-svenske
Artikel: "Ydmygelsesvideoer er blevet en del af den svenske bandekrig: Trækker børn ned i voldsspiral",
https://www.dr.dk/nyheder/udland/ydmygelsesvideoer-er-blevet-en-del-af-den-svenske-bandekrig-traekker-boern-ned-i
Artikel: "3 grunde til at drenge helt ned til 11 år ønsker at være med i svenske bander",
https://www.dr.dk/nyheder/udland/3-grunde-til-drenge-helt-ned-til-11-aar-oensker-vaere-med-i-svenske-bander
"Bandepakke er på plads: Her er overblikket":
https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16584037/bandepakke-er-paa-plads-her-er-overblikket/
"Straffesystemets præventive effekt" fra:
https://kriminalitetogstraf.systime.dk/?id=227
Bilag 1:Statistik om straffelovsafgørelser, fra:
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=49777&sid=krim2022
(fig. 1.3.01 + tabel 1.3.05) (i forbindelse med samf-aflevering 2)
27-årige Ali har været en del af bandemiljøets hårde kerne. Nu er han ude på den anden side (uddrag)
Fra:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/27-aarige-ali-har-vaeret-en-del-af-bandemiljoeets-haarde-kerne-nu-er-han-ude-paa-den
(udleveret i forbindelse med samf-aflevering 2)
Kapitel 5: Opstil hypoteser:
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
Kapitel 6: Undersøg:
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134
Indhold
Kernestof:
Hvad er kriminalitet.docx
description
Kapitel 1: Hvad er kriminalitet?
1.1: Kriminalitet - en definition
MinKonto: Landing page
Mistrivsel og lav selvkontrol er risikofaktorer
Ungdomskriminalitet i Danmark.docx
description
1.3: Ungdomskriminaliteten i fald
1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid?
1.4: Portræt af én kriminel - social arv som den centrale faktor
Essay 1: Mit liv som rocker
1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng?
Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel?
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
Kriminalitetsteorier_MertonogSutherland.docx
description
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol
2.5: Oversigt over de forskellige teorier
Aflevering 1_hypoteser.docx
description
Hypoteseopgaver.pptx
description
Kapitel 5: Opstil hypoteser
rocker og bandesituationen i danmark juni 2023.pdf
Kapitel 3: Rockere og bander i Danmark
3.1: Hvad er en bande?
3.2: Hvem er rockerne og bandemedlemmerne?
https://www.studiz.dk/student/sign_up
Hvorfor vil beboerne på Christiania have Pusher Street lukket? Forstå sagen
Bandelikvidering på Christiania kan være hævn for tidligere sammenstød mellem LTF og HA
Afsnit
DRTV - Stockholms blodige bandekrig: Dødsfjender
Én bande, to rivaler og 259 skyderier: Her er de hårde tal, der fortæller den svenske bandekonflikt
Ydmygelsesvideoer er blevet en del af den svenske bandekrig: Trækker børn ned i voldsspiral
3 grunde til at drenge helt ned til 11 år ønsker at være med i svenske bander
Bandekonflikten i Sverige.docx
description
Kapitel 4: Hvorfor bliver man bandemedlem?
4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab
4.2: Honneth - behov for anerkendelse
Axel Honneth og Ali´s vej ind i bandemiljøet.docx
description
4.4: Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme
4.5: Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital
4.6: Goffman - stigmatisering af individet
7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering
Danmarks Domstole
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Aflevering om kriminalitet
18-01-2024
Innovation
02-02-2024
Omfang
Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Det politiske Danmark
Det politiske Danmark
Forløbet omhandler det politiske Danmark.
Der er i forløbet arbejdet med
- Eastons definition af politik
- Eastons model
- Politikkens zoner
- demokrati
- magtens tredeling (særligt folketing og regering)
- lovgivningsprocessen
- medier
FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
KERNESTOF:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
MATERIALE:
Fra "Politikkens kernestof" (i-bog), Columbus er følgende læst:
- Kapitel 1: Hvad handler politik om?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=357
- 1.1 Hvad er politik?
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=383
- 1.2 Hvordan defineres politik?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=382
- 1.3 Hvordan kan man tilføje noget til definitionen af politik?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=381
- 1.4 Hvad menes med politikkens zoner?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=380
- 1.5 Hvordan ser Eastons model af det politiske system ud?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=379
- Kapitel 11: Demokrati:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
- 11.1: Demokrati – et begreb med mange betydninger:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161
- 11.2: En definition på demokrati:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160
- 11.3: Demokrati – for alle eller de få?:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159
- Kapitel 13: Det politiske system i Danmark:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
- 13.1: Den parlamentariske styringskæde:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155
- Parlamentarisk kontrol:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=217
- 13.2: Lovgivningsprocessen i Folketinget:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=154
- Kapitel 8: Medier og politik:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138
- 8.1: Mediernes rolle i vores samfund:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171
- 8.2: Politisk meningsdannelse og medier:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170
- Politisk kommunikation:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=215
- 8.3: Politik og sociale medier:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169
Øvrigt materiale:
- Prins Christian - en kongelig rejse, DR1 2023 (de første 37 min)
- "Klamme luder, brænd op" DR2 2019, 29 min
- Mandatfordelingen:
https://www.ft.dk/da/medlemmer/mandatfordelingen
- Partigruppernes bogstaver :
https://www.ft.dk/da/partier/om-politiske-partier/partigruppernes-bogstaver
"Graden af tillid blandt borgere til, at myndighedsinstanser i Danmark følger den gældende lovgivning i deres arbejde" (figur)
Fra:
https://www.advokatsamfundet.dk/retssikkerhedsanalysen/
(en del af samf-aflevering 3)
"Udvikling i stemmeprocent" (figur)
Fra:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/demokrati/folketingsvalg
(en del af samf-aflevering 3)
Tabel 3.2 Deltagelse i politiske aktiviteter blandt danske unge (16-30 år), i pct., fra:
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1286#c8250
(en del af samf-aflevering 3)
Artikel: "Debat Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati",
https://www.altinget.dk/digital/artikel/erhvervsforsker-de-sociale-medier-har-endeligt-overtaget-vores-demokrati
Indhold
Kernestof:
Aflevering 2_Undersøgelsesopgave.docx
description
Kapitel 6: Undersøg
Afsnit
Aflevering 2_Undersøgelsesopgave_tipsogtricks.docx
description
1.2 Hvordan defineres politik?
1.3 Hvordan kan man tilføje noget til definitionen af politik?
1.5 Hvordan ser Eastons model af det politiske system ud?
Kapitel 11: Demokrati
11.1: Demokrati – et begreb med mange betydninger
11.3: Demokrati – for alle eller de få?
Kapitel 13: Det politiske system i Danmark
13.1: Den parlamentariske styringskæde
Parlamentarisk kontrol
Kapitel 8: Medier og politik
Medierne og den politiske dagsorden.pptx
description
8.2: Politisk meningsdannelse og medier
Politisk kommunikation
8.3: Politik og sociale medier
Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati
Arbejdsspørgsmål_demokratiogsocialemedier.docx
description
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
EU
EU
En introduktion til EU's historie og formål.
Gennemgang af de forskellige institutioner og lovgivningsprocessen i EU, samt mulighederne for at påvirke lovgivningsprocessen
Integrationsformer og integrationsprocesser (med primær fokus på føderalisme, liberal intergovernmentalisme og neofunktionalisme).
Undersøgelse af EU-skepsis og dansk samt europæisk syn på EU og deltagelse i ex afstemninger til EU-parlamentet herunder kobling til EP valget 2024.
Fokus på udfordringer for EU med særligt fokus på migrantkriserne samt vedtagelsen af Migrantpagten 2024.
Europæisk og national identitet - hvordan opbygges det og hvorfor?
Forløbet afsluttes med en studietur til Bruxelles for dels at opleve institutionerne og dermed EU på egen hånd, men også for konkret at undersøge vha. kvalitative interviews, om (og i givet fald hvordan) den europæiske identitet opleves af indbyggerne i Bruxelles, samt hvordan de ser på EU-samarbejdet. På bagkant af turen, fremlægges resultaterne i et projekt. Undersøgelserne udarbejdes på baggrund af både kvalitativ, kvantitativ og komparativ metode.
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere fagligt funderede problemstillinger, indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale til at undersøge problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
KERNESTOF:
̶ Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Økonomiske sammenhænge i relation til specielt det indre marked
- EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
̶ Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Integration i Europa
- Kvalitativ og kvantitativ metode
MATERIALE:
Fra i-bogen Lars Frederiksen: "EU's udfordringer", Columbus 2024 er følgende læst:
- 1.1: Hvad er EU's formål?:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
- EU’s formål om fred og fri bevægelighed:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161
- EU’s formål om fri bevægelighed og fælles værdier:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162
- EU’s formål om fred og fælles værdier:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163
- 1.2: Hvor ligger magten i EU?:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
- Kommissionen:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164
- Ministerrådet:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165
- EU-parlamentet:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166
- EU-Domstolen:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167
- Det Europæiske Råd:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168
- 1.3: Hvordan træffer EU beslutninger?:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
- Idé- og forberedelsesfasen:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169
- Beslutningsfasen:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170
- Implementeringsfasen:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171
- 1.4: Bestemmer EU for meget?:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138
- Hvad skal EU-samarbejdet have fokus på?:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172
- 1.5: Hvor demokratisk skal EU være?:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
- 2.1: Føderalismen:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147
- 2.2: Neofunktionalismen:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146
- 2.3: Liberal intergovernmentalisme:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
- 2.4: Multi-level-governance:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
- 2.5: Differentieret integration:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
- 4.1: Hvordan skal EU samarbejde om flygtninge og migranter?:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155
- Policy-niveauet: Hvordan håndterede EU flygtningekrisen?:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=185
- Polity-niveauet: Hvordan samarbejder medlemslandene om asyl og grænsekontrol?:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=186
- Politics-niveauet: Konflikter og muligheder for EU’s samarbejde om flygtninge og migranter:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187
- 4.2: Har Danmark brug for et fuldt medlemskab af EU's politisamarbejde?
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=154
Fra i-bogen: Hans Branner: Det politiske Europa, Columbus 2019
8.2: Nye skillelinjer i EU-debatten
https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=241
8.3 Baggrund, indhold og forsøgene på afskaffelse,
https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=247
Fra i-bogen: IP bogen, Columbus.
- "7.1: Hvad er globalisering?":
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=291
- Fig 7.13 fra
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=287
Udsendelser:
"Hvad gør EU for mig?" (Transport), TV2 Nord 2024, 13 min
"Europa All Inclusive", afsnit 2, DR1 2019, 44 min
Øvrigt materiale:
Artikel: "Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet"
https://www.dr.dk/ligetil/danmark-afskaffer-forsvarsforbeholdet
Artikel: "Trods protester: Nu får EU en fælles migrationspolitik":
https://www.altinget.dk/eu/artikel/trods-protester-nu-faar-eu-en-faelles-migrationspolitik
Artikel: "Har du også undret dig over ny detalje på skruelåg?" fra:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/har-du-ogsaa-undret-dig-over-ny-detalje-paa-skruelaag
"Her er medlemmerne af Europa-Parlamentet – klik og hør deres mærkesager":
https://www.dr.dk/feature/overblik-danske-politikere-europa-parlamentet/
- "Europa-Parlamentet":
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet
Indhold
Kernestof:
Titel
Intro til skoleåret.pptx
description
EU´s 3 formål.docx
description
1.1: Hvad er EU"s formål I?
Afsnit
Forstå_EUs_institutioner_Kommissionen.docx
description
1.2: Hvor ligger magten i EU?
Europaparlamentet.docx
description
Ministerrådet
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/resultater
EU-Domstolen
Det Europæiske Råd
EUs beslutningsproces.docx
description
1.3: Hvordan træffer EU beslutninger?
Idé- og forberedelsesfasen
Beslutningsfasen
Implementeringsfasen
Undersøgelse af EU-skepsis.docx
description
1.4: Bestemmer EU for meget?
Hvad skal EU-samarbejdet have fokus på?
Kapitel 2: Hvad kan der udledes: Opgave med tabel
Kapitel 6: Undersøg
8.2: Nye skillelinjer i EU-debatten
8.3: EU-forbeholdene – konsekvenser og perspektiver
Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet
Kapitel 2: Teorier om europæisk integration
2.1: Føderalismen
2.2: Neofunktionalismen
2.3: Liberal intergovernmentalisme
2.4: Multi-level-governance
2.5: Differentieret integration
2.6: Scenarier for EU"s integrationsproces
Europa All Inclusive ( 2 )
4.1: Hvordan skal EU samarbejde om flygtninge og migranter?
Policy-niveauet: Hvordan håndterede EU flygtningekrisen?
Polity-niveauet: Hvordan samarbejder medlemslandene om asyl og grænsekontrol?
Politics-niveauet: Konflikter og muligheder for EU’s samarbejde om flygtninge og migranter
Europa All Inclusive, DR2 dokumentar, 23.5.2019
Trods protester: Nu får EU en fælles migrationspolitik
eksempel på fremragende besvarelse af undersøgelse.pdf
navneliste
4.2: Har Danmark brug for et fuldt medlemskab af EU"s politisamarbejde?
Policy-niveauet: Hvorfor skulle danskerne stemme om en tilvalgsordning ved en folkeafstemning i 2015?
Polity-niveauet: Hvordan deltager Danmark i RIA-området?
Politics-niveauet: Hvilke konflikter og muligheder omkring Danmarks retsforbehold i fremtiden?
Medbring cowboyhat, hvis du har ;)
EU PROJEKTbeskrivelse.docx
description
Kapitel 3: Tekst og tale - kvalitativ metode
3.1: Hvad er kvalitativ metode?
Interviews
3.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvalitativ metode?
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Aflevering 1: EU
03-10-2024
Projekt EU
01-11-2024
Omfang
Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 29
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Ung i det senmoderne samfund
EKSAMENSFORM A: 24 TIMERS FORBEREDELSE
Forløbet omhandler det senmoderne samfund og identitetsdannelse heri.
Der er særlig fokus på ungdom og identitet.
I forløbet er der tværfagligt samarbejde med Engelsk omkring emnet i forbindelse med SRO.
Fokuspunkter er:
- præstationssamfundet
- præstationskultur
- identitetsdannelse
- Socialisering
- risikosamfundet (Ulrich Beck)
- Giddens
- Honneth
- Taylor
- Sennett
- Rosa
- Sociale medier (Reckwitz)
- Goffman
- Lasch
FAGLIGE MÅL:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- komparativ metode og casestudier
MATERIALE:
I-bogen "Sociologibogen" af Søren Juul m.fl., Systime:
- Kapitel 2: Unge i præstationssamfundet:
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
- 2.1 Hvad er ungdom, og hvad karakteriserer ungdomslivet?:
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
- Ungdommen i den moderne forandringskultur:
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
- 2.2 Hvordan påvirkes unges identitetsdannelse af samfundets forandringer?:
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
- 2.4 Hvordan truer præstationskulturen unges mentale helbred
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146
- Hvad er stress, og hvem rammes af stress?:
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147
- 4.1 Hvad karakteriserer det ”refleksivt moderne”? (Giddens):
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
- 4.2 Hvorfor retter kritiske sociologer deres opmærksomhed mod anerkendelsesbetingelserne i samfundet? (Taylor og Honneth):
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175
- Lighedspolitik eller forskelspolitik:
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=176
- Individualisering og gør det selv-biografier (Ulrich Beck):
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=179
- Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett):
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=181
- Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet (Hartmut Rosa):
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=182
- Vores rollespil i hverdagslivet:
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=196
- 4.3 Hvad belaster individerne i individsamfundet?
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=177
- 2.5 Hvad karakteriserer unges fællesskaber?:
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148
- Strukturer, aktører eller begge dele:
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
5.3 Hvordan reguleres ifølge Goffman mødet mellem mennesker?
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195
I-bogen "Sociologiens kernestof", af Morten Hansen Thorndal, Columbus:
- Kapitel 7: Giv mig et like - om sociale mediers betydning for det senmoderne individ:
https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156
- 7.1: Danskernes forbrug af sociale medier:
https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162
- 7.2: Jeg er speciel og enestående - om individets singularisering:
https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161
- 7.3: Det singulære individ i digitaliseringens tidsalder:
https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160
- 9.1: Familien og familietyper:
https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172
Artikel: "Jens Christian Nielsen, kronik i Jyllands-Posten 16. januar 2018: ’Kærester, klik og karakterer: Unge skal præstere på alle arenaer’"
Artikel: "Sociolog: Fællesskabet er i krise, når kun det særlige og enestående tæller", Kristeligt Dagblad 27.5.2022.
Øvrigt materiale:
"Debat: Afskaffelse af karakterer vil være et kæmpe svigt af de unge" (udleveret som pdf)
- af Emil Hylleberg, Politiken, 10.08.23, s. 6
"Risikosamfundet" (udleveret som pdf - siderne). Teksten stammer fra nedenstående 3 links:
- 4.4 Risikosamfundet:
https://sociologinu.systime.dk/?id=292
- 4.4.1 Risikosamfundet og eksperter:
https://sociologinu.systime.dk/?id=293
- 4.4.2 Risikosamfundet og individualisering:
https://sociologinu.systime.dk/?id=294
"Dig, mig og tre Mokaï" (Selvoptaget afsnit 2), 2014, 30 min
DR dokumentar: "De perfekte piger", afsnit 1.
TV2 dokumentar: Presset Ungdom", afsnit 1., 2023
Hjemmesider:
• Danmarks statistik
• Statens institut for folkesundhed
• Børns vilkår
• Psykiatrifonden
• Sygeplejevidenskab
• Uddannelsesstatistik
• Trygfonden
Vive
Indhold
Kernestof:
Afsnit
Kapitel 2: Unge i præstationssamfundet | SOCIOLOGIBOGEN
2.1 Hvad er ungdom, og hvad karakteriserer ungdomslivet? | SOCIOLOGIBOGEN
Ungdommen i den moderne forandringskultur | SOCIOLOGIBOGEN
2.2 Hvordan påvirkes unges identitetsdannelse af samfundets forandringer? | SOCIOLOGIBOGEN
2.4 Hvordan truer præstationskulturen unges mentale helbred? | SOCIOLOGIBOGEN
Hvad er stress, og hvem rammes af stress? | SOCIOLOGIBOGEN
4.4 Risikosamfundet | SociologiNU
4.4.1 Risikosamfundet og eksperter | SociologiNU
4.4.2 Risikosamfundet og individualisering | SociologiNU
Risikosamfundet_SociologiNU.docx
description
Ulrich Beck og risikosamfundet_skema.docx
description
4.1 Hvad karakteriserer det ”refleksivt moderne”? (Giddens) | SOCIOLOGIBOGEN
4.2 Hvorfor retter kritiske sociologer deres opmærksomhed mod anerkendelsesbetingelserne i samfundet? (Taylor og Honneth) | SOCIOLOGIBOGEN
Lighedspolitik eller forskelspolitik | SOCIOLOGIBOGEN
Samfundsfagsaflevering 3_senmodernitet.docx
description
Individualisering og gør det selv-biografier (Ulrich Beck) | SOCIOLOGIBOGEN
Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett) | SOCIOLOGIBOGEN
Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet (Hartmut Rosa) | SOCIOLOGIBOGEN
Jens Christian Nielsen, kronik i Jyllands-Posten 16. januar 2018: ’Kærester, klik og karakterer: Unge skal præstere på alle arenaer’
Kærester, klik og karakterer.docx
description
Kærester og klik_med noter.docx
description
Kapitel 7: Giv mig et like - om sociale mediers betydning for det senmoderne individ | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
7.1: Danskernes forbrug af sociale medier | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
7.2: Jeg er speciel og enestående - om individets singularisering | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
7.3: Det singulære individ i digitaliseringens tidsalder | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Sociolog: Fællesskabet er i krise, når kun det særlige og enestående tæller
Opgave 4 - tillid til EU.xlsx
description
5.3 Hvordan reguleres ifølge Goffman mødet mellem mennesker? | SOCIOLOGIBOGEN
Vores rollespil i hverdagslivet | SOCIOLOGIBOGEN
Selvoptaget ( 2 )
2c EN-SA_kontrakt.docx
description
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
International politik
EKSAMENSFORM A: 24 TIMERS FORBEREDELSE
Forløbet omhandler den nye verdensorden med Trumps om præsident.
Vi har fokus på dels USAs nye rolle og Danmarks ageren på den internationale scene.
Fokuspunkter er:
- aktører og magt
- udenrigspolitiske mål
- udenrigspolitiske midler
- udenrigspolitisk adfærd
- realisme
- liberalisme
- konstruktivisme
- globalisering
- USA og den nye verdensorden
- Kina, Grønland, Rusland
FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
MATERIALE:
Fra i-bogen "IP-bogen", forlaget Columbus er følgende sider læst:
- 1.5 Hvad er magt i international politik?
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
- 1.1: Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik?
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=331
- 1.3: Hvilke aktører er der i international politik?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=329
- Kapitel 5: Hvordan fører stater udenrigspolitik?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=298
- 5.1: Hvad er udenrigspolitik?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=304
- 5.2: Hvad er de udenrigspolitiske mål?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=303
- 5.3: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=302
- 5.4: Hvordan kan vi forklare staters udenrigspolitik?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=301
- 5.5: Hvad kendetegner staters udenrigspolitiske adfærd?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=300
- 5.6: Diskussion: I hvilket omfang giver det overhovedet mening at fokusere på staters udenrigspolitik?
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=299
- Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=318
- 2.1: Hvordan anskuer realister verden?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=324
- 2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=323
- 2.3: Hvad kendetegner klassisk realisme?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=322
- 2.4: Hvad kendetegner neorealismen?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=321
- 2.5: Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=320
- Opsummering:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=334
- Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=311
- 3.1: Hvordan anskuer liberalister verden?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=317
- 3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=316
- 3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=315
- 3.4: Hvordan fremmer internationale institutioner samarbejde?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=314
- 3.5: Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=313
- Opsummering:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=335
- Kapitel 4: Hvad kendetegner konstruktivismen?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=305
- 4.1: Hvordan anskuer konstruktivister verden?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=310
- 4.2: Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=309
- 4.3: Hvordan bliver normer spredt i det internationale system? Finnemore og Sikkinks teori om normcykler:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=308
- 4.4: Hvad skal der til for, at et emne bliver et sikkerhedspolitisk spørgsmål? Københavnerskolens teori om sikkerhedsliggørelse:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=307
4.5: Diskussion: Er det stadig tabu at anvende atomvåben?
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=306
- Opsummering:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=336
- 7.1: Hvad er globalisering?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=291
- 7.2: Hvad er økonomisk globalisering?
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=290
- 7.3: Hvad er kulturel globalisering?
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=289
- 7.4 7.4: Hvad er politisk globalisering?
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=288
- 7.5: Hvilke forskellige opfattelser af globaliseringen er der?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=287
- Kapitel 8: Hvad kommer efter den amerikanske verdensorden?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=278
- 8.1: Hvad karakteriserer den amerikanske verdensorden?:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=283
- 8.2: Hvorfor mener realister, at den liberale verdensorden er i forfald?
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=282
Øvrigt materiale:
- BNP pr indbygger:
https://globalis.dk/Statistikk/bnp-per-innbygger
- Areal:
https://globalis.dk/Statistikk/areal
- Militærudgifter:
https://globalis.dk/Statistikk/militaerutgifter
- Militærstyrke USA-Rusland:
https://www.globalfirepower.com/countries-comparison-
detail.php?country1=united-states-of-america&country2=russia
- Politiske rettigheder:
https://globalis.dk/Statistikk/politiske-rettigheter
- Artikel: "Militærekspert: Hensigten i Ilulissat-erklæringen er på tynd is", https://knr.gl/da/nyheder/hensigten-i-ilulissat-erklaeringen-er-paa-tynd
- Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023:
https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023
- Artikel: "Jacob Kaarsbo: Ny udenrigsstrategi skal ruste Danmark til en verden i uorden",
https://www.altinget.dk/eu/artikel/jacob-kaarsbo-ny-udenrigsstrategi-skal-ruste-danmark-til-en-verden-i-uorden
- Trump og Zelenskyij skændtes for åben skærm:
https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-03-02-trump-og-zelenskyj-skaendtes-for-aaben-skaerm-her-er-svar-paa-nogle-af-danskernes-spoergsmaal
- Grønland - Få Nyheder om Grønland:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland
Indhold
Kernestof:
Afsnit
1.5 Hvad er magt i international politik? | IP-BOGEN
Aktører i IP.pptx
description
Magt i international politik.docx
description
udenrigspolitiske mål.docx
description
5.1: Hvad er udenrigspolitik? | IP-BOGEN
5.2: Hvad er de udenrigspolitiske mål? | IP-BOGEN
5.3: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge? | IP-BOGEN
5.5: Hvad kendetegner staters udenrigspolitiske adfærd? | IP-BOGEN
Militærekspert: Hensigten i Ilulissat-erklæringen er på tynd is
Kampen om Arktisk.docx
description
Jacob Kaarsbo: Ny udenrigsstrategi skal ruste Danmark til en verden i uorden : EU - Altinget.dk
5.6: Diskussion: I hvilket omfang giver det overhovedet mening at fokusere på staters udenrigspolitik? | IP-BOGEN
Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023
Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen? | IP-BOGEN
2.1: Hvordan anskuer realister verden? | IP-BOGEN
2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper? | IP-BOGEN
2.3: Hvad kendetegner klassisk realisme? | IP-BOGEN
2.4: Hvad kendetegner neorealismen? | IP-BOGEN
Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen? | IP-BOGEN
3.1: Hvordan anskuer liberalister verden? | IP-BOGEN
3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde? | IP-BOGEN
3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden? | IP-BOGEN
3.4: Hvordan fremmer internationale institutioner samarbejde? | IP-BOGEN
3.5: Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred? | IP-BOGEN
4.4: Hvad skal der til for, at et emne bliver et sikkerhedspolitisk spørgsmål? Københavnerskolens teori om sikkerhedsliggørelse | IP-BOGEN
Kapitel 4: Hvad kendetegner konstruktivismen? | IP-BOGEN
4.1: Hvordan anskuer konstruktivister verden? | IP-BOGEN
4.2: Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik | IP-BOGEN
4.3: Hvordan bliver normer spredt i det internationale system? Finnemore og Sikkinks teori om normcykler | IP-BOGEN
4.5: Diskussion: Er det stadig tabu at anvende atomvåben? | IP-BOGEN
Det mundtlige forsvar af SRO - hvordan gør man.pptx
description
7.4: Hvad er politisk globalisering? | IP-BOGEN
7.5: Hvilke forskellige opfattelser af globaliseringen er der? | IP-BOGEN
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=291
7.2: Hvad er økonomisk globalisering? | IP-BOGEN
7.3: Hvad er kulturel globalisering? | IP-BOGEN
WTO | IP-BOGEN
NATO | IP-BOGEN
FN | IP-BOGEN
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=278
8.1: Hvad karakteriserer den amerikanske verdensorden? | IP-BOGEN
8.2: Hvorfor mener realister, at den liberale verdensorden er i forfald? | IP-BOGEN
8.3: Hvad er liberalismens syn på fremtidens verdensorden? | IP-BOGEN
Optimistiske liberalister | IP-BOGEN
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=281
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=348
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=279
Omfang
Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Dansk Politik 2025 og politiske skillelinjer I
EKSAMENSFORM A: 24 TIMERS FORBEREDELSE
Forløbet omhandler politiske skillelinjer i Danmark.
Vi arbejder med værdi- og fordelingspolitik, de politiske partier - herunder parti- og vælgeradfærd.
I forløbet har klassen deltaget i en paneldebat med fokus på EU og Danmark.
Fokuspunkter har været:
- skillelinjer
- værdi- og fordelingspolitik
- Ideologier + forgreninger
- partiadfærd
- vælgeradfærd
FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
MATERIALE:
Følgende fra Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: "Politikbogen" (i-bog), Columbus: er anvendt:
- Kapitel 3: Politiske skillelinjer:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=355
- 3.1 Hvad handler den kønspolitiske skillelinje om?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=365
- 3.2 Hvad er en politisk skillelinje?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=364
- Kapitel 2: Politiske ideologier:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=356
- 2.1 Hvad er en politisk ideologi?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=375
- 2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=374
- Liberalismens syn på mennesket, staten og samfundet:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=387
- Den økonomiske liberalisme og det frie marked:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=388
- 2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=372
- Konservatismens syn på mennesket, samfundet og staten:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=389
- 2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=373
- Socialismen - klassekamp og merværdi:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=391
- Socialismens syn på mennesket, samfundet og staten:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=390
- 2.5 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neoliberalisme?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=371
- Socialliberalisme:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=393
- Neoliberalismen:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=392
- 2.6 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neo- eller liberalkonservatisme?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=370
- Neo- eller liberalkonservatisme:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=394
- 2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=369
- 2.8 Hvad er grøn ideologi?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=368
- 3.3 Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=363
- 3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=362
- 3.5 Hvordan manifesteres skillelinjerne i det politiske rum?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=361
- 4.1 Hvad er et politisk parti?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=354
- 4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der?
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=353
- 4.3 Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=352
- Klassepartiet:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=399
- Catch all-partiet:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=398
- Markedspartiet:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=397
- Forskellige vælgertyper:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=406
- 6.2 Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori om?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=342
- 6.3 Hvad handler den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) om?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=341
- 6.5 Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=339
- 6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=340
- Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=404
- 3.6 Kan de politiske skillelinjer afgøre valg?:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=360
Artikel: "Klar, parat, politik: Ringbergs guide til dansk politik fra nu og frem til valgnatten i 2026",
https://www.dr.dk/nyheder/politik/klar-parat-politik-ringbergs-guide-til-dansk-politik-fra-nu-og-frem-til-valgnatten-i
Artikel: "SF vil gerne i regering - men to partier er fuldstændig udelukket",
https://www.dr.dk/nyheder/politik/sf-vil-gerne-i-regering-men-partier-er-fuldstaendig-udelukket
Artikel: "Er rød blok død? Mette Frederiksen tror det, mens drømmen lever videre hos andre",
https://www.dr.dk/nyheder/politik/er-roed-blok-doed-mette-frederiksen-tror-det-mens-droemmen-lever-videre-hos-andre
Artikel: Cathrine Bloch og Casper Dalhoff: "Det er lidt fedt og modigt, at han tør det", Jyllands-Posten, 4. august 2025, sektion 1, s. 8
Kronik af Nicolai Svejgaard Poulsen: "Venstre mangler ikke bare en fortælling, men også noget at tro på selv", Jyllands-Posten, 6. august 2025, , s. 17
Artikel: Anders Aarkrog Jepsen: "Blå partier samles om Venstres formand", Avisen Danmark, 20. august 2025, s. 11
Research på:
-
https://www.venstre.dk
-
https://www.liberalalliance.dk
-
https://konservative.dk
-
https://danmarksdemokraterne.dk/forside/
Øvrigt materiale:
Kapitel 4: Hvad kan der udledes: Opgave med statistisk usikkerhed:
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136
Den samfundsfaglige regnemaskine
Indhold
Kernestof:
Afsnit
Kapitel 3: Politiske skillelinjer | POLITIKBOGEN
3.1 Hvad handler den kønspolitiske skillelinje om? | POLITIKBOGEN
3.2 Hvad er en politisk skillelinje? | POLITIKBOGEN
2.1 Hvad er en politisk ideologi? | POLITIKBOGEN
2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen? | POLITIKBOGEN
Liberalismens syn på mennesket, staten og samfundet | POLITIKBOGEN
Den økonomiske liberalisme og det frie marked | POLITIKBOGEN
Socialliberalisme | POLITIKBOGEN
Neoliberalismen | POLITIKBOGEN
Skema over de klassiske ideologier.docx
description
Kapitel 10: Guide til beregninger | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Kapitel 4: Hvad kan der udledes: Opgave med statistisk usikkerhed | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen? | POLITIKBOGEN
Konservatismens syn på mennesket, samfundet og staten | POLITIKBOGEN
2.6 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neo- eller liberalkonservatisme? | POLITIKBOGEN
Neo- eller liberalkonservatisme | POLITIKBOGEN
Skema over de klassiske ideologier_konservatisme.docx
description
2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen? | POLITIKBOGEN
Socialismen - klassekamp og merværdi | POLITIKBOGEN
Socialismens syn på mennesket, samfundet og staten | POLITIKBOGEN
2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen? | POLITIKBOGEN
Forskellige vælgertyper | POLITIKBOGEN
6.2 Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori om? | POLITIKBOGEN
6.3 Hvad handler den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) om? | POLITIKBOGEN
Skema over de klassiske ideologier_socialisme.docx
description
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Dansk politik 2025 og politiske skillelinjer II
Forløbet er en fortsættelse af forløbet fra 2g. Vi arbejder videre med det politiske landskab og skillelinjerne mellem partierne, regeringskonstellationen samt vælger- og partiadfærd.
Se "Politiske skillelinjer 1" for en samlet beskrivelse/materialeoversigt.
Indhold
Kernestof:
Klar, parat, politik: Ringbergs guide til dansk politik fra nu og frem til valgnatten i 2026
Afsnit
3.3 Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje? | POLITIKBOGEN
3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje? | POLITIKBOGEN
3.5 Hvordan manifesteres skillelinjerne i det politiske rum? | POLITIKBOGEN
Politiske skillelinjer i dansk politik 2025.docx
description
Kapitel 4: Partiadfærd | POLITIKBOGEN
4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der? | POLITIKBOGEN
Molins model i anvendelse | POLITIKBOGEN
https://www.dr.dk/nyheder/politik/sf-vil-gerne-i-regering-men-partier-er-fuldstaendig-udelukket
Kapitel 9: Skriv et notat | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Kaare Strøms model om partiadfærd.docx
description
Kaare Strøms teori | POLITIKBOGEN
Downs stemmemaksimeringmodel | POLITIKBOGEN
4.3 Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig? | POLITIKBOGEN
Kronik_Venstre mangler ikke bare en fortælling, men også noget selv at tro på.pdf
description
Blå partier samles om Venstres formand.pdf
description
Det er lidt fedt og modigt.pdf
description
Case_Venstre.docx
description
www.dr.dk
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Velfærdsstaten i krise
EKSAMENSFORM A: 24 TIMERS FORBEREDELSE
Forløbet handler om den danske velfærdsstat og forskellige politiske syn herpå. Vi arbejder med ideologi, velfærdsmodeller, udfordringer og løsninger.
Sideløbende kobler vi til KV- og RV valg i november 2025.
Fokuspunkter i forløbet har været følgende:
- Velfærdsbegreber
- Erik Allardt - velfærdsbehov
- omfordeling
- medborgerskab
- ideologier
- velfærdsmodeller
- stat, marked og civilsamfund
- velfærdstrekanten
- Habermas: system og livsverden
- velfærdsstatens udfordringer
- Riesman og socialkarakter
- Maslows behovpyramide
- solidaritetsbegreber
- konkurrencestat
- flexicurity
- løsninger på velfærdsstatens udfordringer /strategier
FAGLIGE MÅL:
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
KERNESTOF:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- politiske ideologier
MATERIALE:
Fra i-bogen "Økonomibogen" er læst følgende:
- Kapitel 8: Velfærd og fordeling - hvem skal opfylde menneskets behov?:
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=197
- 8.1 Hvad er velfærd?:
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198
- 8.2 Hvad er en velfærdsstat?
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=199
Fra i-bogen: "Økonomien kernestof" er læst følgende:
- 11.5: Velfærdsstatens udfordringer:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=184
Fra i-bogen "Velfærdsstaten under pres" er læst følgende:
- Kapitel 1: Hvad er en velfærdsstat?:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
- 1.1 Hvad er velfærd?:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
- 1.4 Velfærdsmodeller:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
- Den liberale velfærdsmodel (den residuale model):
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=182
- Den konservative velfærdsmodel (den selektive model):
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=183
- Den universelle model (den socialdemokratiske model):
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=184
- 1.6 Velfærdstrekanten og velfærdsmodellerne:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
- Hvad karakteriserer den danske velfærdsstat i dag?:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=185
- 3.1 Den demografiske udfordring – flere ældre og færre erhvervsaktive:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146
- 4.1 Riesman og den ændrede socialkarakter :https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153
- 4.3 Den forandrede solidaritet – en udfordring for den universelle model?:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155
- 4.4 Krævementalitet og rettighedstænkning – det senmoderne individs socialkarakter?:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156
- 6 Udfordrer globaliseringen velfærdsstaten?
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165
- 6.1 Hvad er globalisering?
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166
- 6.2 Danmark i en global verden – hvordan er Danmarks globaliseringsniveau, og hvordan er vi udfordret?:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167
- Kapitel 2: Konkurrencestaten som velfærdsstatens arvtager?:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
- 2.1 Ove Kaj Pedersen – konkurrencestatens fader!:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
- 2.2 Hvad gør konkurrencestaten ved arbejdsmarkedet?:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
- 7 Hvordan kan velfærdsstatens udfordringer imødegås?
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
- 7.1 Finansieringsrollen
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175
Øvrigt materiale:
- Udsendelse: "Gaden hvor det offentlige forsvandt" 1, DR1 2021, 59 min
Artikel: "Løkke vil have os til at få flere børn - Konservativ profil kalder det en 'tynd kop te'",
https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-vil-have-os-til-faa-flere-boern-konservativ-profil-kalder-det-en-tynd-kop-te
Artikel: "Socialdemokratiet vil gøre det muligt at bremse højere pensionsalder", fra
https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-08-13-socialdemokratiet-vil-goere-det-muligt-at-bremse-hoejere-pensionsalder
Artikel: ”Vi tvivler på den offentlige velfærd og køber stort ind af privat
pleje, omsorg og behandling”, af Michael Olsen: 5. januar 2025 Politiken Sektion 1 Side 4
Artikel: " Nordeuropas velfærdsstater bliver mere og mere ens",
https://www.mm.dk/artikel/globaliseringen-goer-nordeuropas-velfaerdsstater-mere-ens
Artikel: KL-formand advarer: Stigende privatisering kan udfordre opbakningen til velfærdsstaten:
https://www.information.dk/indland/2024/11/kl-formand-advarer-stigende-privatisering-kan-udfordre-opbakningen-velfaerdsstaten
Artikel: Pelle Dragsted: "Velfærden står over for et afgørende slag" (uddrag), 31. juli 2023 Berlingske.
Moderaternes pensionsudspil: Fra:
https://moderaterne.dk/vores-vision-for-et-godt-seniorliv-deltidspension/
Artikel: "S-minister om pensionsmelding: “Vi står forskellige steder”, Børsen, 28. august 2025.
Artikel: "Løkke foreslår stor reform af det danske pensionssystem (uddrag)", Fra
https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-08-27-loekke-foreslaar-stor-reform-af-det-danske-pensionssystem
Supplerende materiale/nyheder/valg:
Hvilke partier stiller op i Esbjerg?
https://www.esbjerg.dk/politik-og-demokrati/valg/kommunal-og-regionsvalg
Kandidattest TV2:
https://nyheder.tv2.dk/kommunalvalg
Kandidattest DR:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg
Hvilke partier stiller op til valget i Region Syddanmark?
https://regionsyddanmark.dk/politik/regionalvalget-2025/hvem-kan-du-stemme-pa
Kandidattest TV2:
https://nyheder.tv2.dk/regionsvalg/kandidattest
Kandidattest DR:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/kandidattest
Indhold
Kernestof:
Afsnit
8.1 Hvad er velfærd? | ØKONOMIBOGEN
8.2 Hvad er en velfærdsstat? | ØKONOMIBOGEN
Den universelle model (den socialdemokratiske model) | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
3.1 Den demografiske udfordring – flere ældre og færre erhvervsaktive | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Løkke vil have os til at få flere børn - Konservativ profil kalder det en 'tynd kop te'
https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-08-13-socialdemokratiet-vil-goere-det-muligt-at-bremse-hoejere-pensionsalder
Synopsis skillelinjer.docx
description
www.sammenomensomhed.dk
4.1 Riesman og den ændrede socialkarakter | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
4.3 Den forandrede solidaritet – en udfordring for den universelle model? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
4.4 Krævementalitet og rettighedstænkning – det senmoderne individs socialkarakter? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Vi tvivler på den offentlige velfærd og køber stort ind af privat pleje, omsorg og behandling.pdf
description
Kapitel 6: Udfordrer globaliseringen velfærdsstaten? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
6.1 Hvad er globalisering? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
6.2 Danmark i en global verden – hvordan er Danmarks globaliseringsniveau, og hvordan er vi udfordret? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Globaliseringsklemmen.docx
description
Nordeuropas velfærdsstater bliver mere og mere ens - Mandag Morgen
Kapitel 2: Konkurrencestaten som velfærdsstatens arvtager? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
2.1 Ove Kaj Pedersen – konkurrencestatens fader! | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
2.2 Hvad gør konkurrencestaten ved arbejdsmarkedet? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Konkurrencestaten anno 2025.docx
description
11.5: Velfærdsstatens udfordringer | ØKONOMIENS KERNESTOF
indvandring som udfordring til velfærdsstaten.docx
description
DRTV - Deadline: Socialdemokratisk blodbad
Kapitel 7: Hvordan kan velfærdsstatens udfordringer imødegås? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
7.1 Finansieringsrollen | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Flere i arbejde | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Sammenligningsopgave.docx
description
Pelle Dragsted_artikel.docx
description
Omfang
Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Økonomi - Hvad udfordrer dansk økonomi?
EKSAMENSFORM A: 24 TIMERS FORBEREDELSE
Forløbet omhandler dansk økonomi og de forhold, der udfordrer den danske økonomi.
Følgende punkter har været i fokus:
- Det økonomiske kredsløb
- konjunkturer
- Maslows behovspyramide
- økonomiske målsætninger
- Målkonflikter
- økonomiske systmer (plan- , markeds- og blandingsøkonomi)
- økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik)
FAGLIGE MÅL:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
KERNESTOF:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
MATERIALE:
Fra i-bogen "Økonomiens kernestof" er følgende læst:
- Kapitel 1: Introduktion:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
- 1.1: Ubegrænsede behov, men knappe ressourcer:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
- 1.2: Hvor står Danmark med hensyn til velstand og vækst?:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131
- Kapitel 2: Økonomiske mål:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
- 2.1: De syv økonomiske målsætninger:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
- 2.2: Økonomisk vækst:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
- 2.3: Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
- 2.4: Ligevægt på betalingsbalancen:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138
- 2.5: Lav inflation:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
- 2.6: Balance på statsbudgettet (budgetbalancen):
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136
- 2.7: Rimelig fordeling af goderne:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
- 2.8: Bæredygtig vækst:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134
- Kapitel 3: Hvordan hænger et samfunds økonomi egentlig sammen?:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
- 3.1: Det økonomiske kredsløb:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
- 3.2: Forskellige økonomiske systemer:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
- Kapitel 4: Konjunktursvingninger:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146
- 4.1: Økonomien svinger op og ned:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149
- Forkert medicin:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=234
- Stød til økonomien:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=233
- Indbyggede mekanismer:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=232
- 4.2: Forkert medicin
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=234
- 4.3: Hvordan kan politikerne dæmpe konjunkturudsvingene?:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147
- 15.1: Globaliseringen og forskellige syn på den:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=212
- 6.2: Adam Smith: Den usynlige hånd:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162
- 6.4: J.M. Keynes: Den synlige hånd:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160
- 6.5: Monetarismen: Den forsigtige hånd:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159
- 6.6: Hvor står vi så i dag?:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158
- 7.1: Er økonomisk vækst vigtigst?
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168
12.2: Pengemængde, rente og pengepolitik
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=191
14.4: Valutapolitik
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=202
14.5: Konkurrenceevnen: En opsamling
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201
15.4: Protektionisme i den globale økonomi
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=209
Fra Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött: "Økonomibogen", Columbus (i-bog):
- 7.6 Hvad er strukturpolitik?:
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=190
Øvrigt materiale:
- Økonomi for dummies, afsnit 1 - forbrug og vækst (DR2 2012), 29 min
Artikel "Dansk økonomi om DØR rapport: "Større råderum skal ikke bruges til forbrug".
Artikel: "Trump skal i toldkrig med hele Europa, hvis han fører sine trusler ud i livet",
https://www.dr.dk/nyheder/udland/korrespondent-trump-skal-i-toldkrig-med-hele-europa-hvis-han-foerer-sine-trusler-ud-i-livet
Supplerende materiale:
- Kapitel 3: Hvad kan der udledes: Opgave med lineær regression:
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
- Kapitel 7: Sammenlign:
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
Indhold
Kernestof:
Kapitel 1: Introduktion | ØKONOMIENS KERNESTOF
1.1: Ubegrænsede behov, men knappe ressourcer | ØKONOMIENS KERNESTOF
1.2: Hvor står Danmark med hensyn til velstand og vækst? | ØKONOMIENS KERNESTOF
Kapitel 2: Økonomiske mål | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.1: De syv økonomiske målsætninger | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.2: Økonomisk vækst | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.3: Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.4: Ligevægt på betalingsbalancen | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.5: Lav inflation | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.6: Balance på statsbudgettet (budgetbalancen) | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.7: Rimelig fordeling af goderne | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.8: Bæredygtig vækst | ØKONOMIENS KERNESTOF
Kapitel 3: Hvad kan der udledes: Opgave med lineær regression | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Afsnit
Hvordan har dansk økonomi det.docx
description
Korrespondent: Trump skal i toldkrig med hele Europa, hvis han fører sine trusler ud i livet
15.4: Protektionisme i den globale økonomi | ØKONOMIENS KERNESTOF
Kapitel 3: Hvordan hænger et samfunds økonomi egentlig sammen? | ØKONOMIENS KERNESTOF
3.1: Det økonomiske kredsløb | ØKONOMIENS KERNESTOF
3.2: Forskellige økonomiske systemer | ØKONOMIENS KERNESTOF
4.1: Økonomien svinger op og ned | ØKONOMIENS KERNESTOF
Forkert medicin | ØKONOMIENS KERNESTOF
Stød til økonomien | ØKONOMIENS KERNESTOF
Indbyggede mekanismer | ØKONOMIENS KERNESTOF
4.3: Hvordan kan politikerne dæmpe konjunkturudsvingene? | ØKONOMIENS KERNESTOF
SRP 1-optakt november 2025.pptx
description
SRP 2 januar 2026.pptx
description
Manual i opgaveskrivning.pdf
description
9.3: Finanspolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
6.2: Adam Smith: Den usynlige hånd | ØKONOMIENS KERNESTOF
6.4: J.M. Keynes: Den synlige hånd | ØKONOMIENS KERNESTOF
6.5: Monetarismen: Den forsigtige hånd | ØKONOMIENS KERNESTOF
6.6: Hvor står vi så i dag? | ØKONOMIENS KERNESTOF
Kapitel 7: Sammenlign | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
12.2: Pengemængde, rente og pengepolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
14.4: Valutapolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
14.5: Konkurrenceevnen: En opsamling | ØKONOMIENS KERNESTOF
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
Titel
Folketingsvalget 2026.docx
description
7.6 Hvad er strukturpolitik? | ØKONOMIBOGE
Omfang
Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Ulighed
EKSAMENSFORM A: 24 TIMERS FORBEREDELSE
Vi arbejder med ulighed mellem forskellige grupperinger i samfundet med særlig fokus på ulighed i uddannelse og sundhed. Vi har arbejdet både med caseanalyse og kvantitative data. Vi har ligeledes perspektiveret til eksempler fra ulighed globalt set.
Fokuspunkter i forløbet har især været:
- fattigdomsbegreber
- lighedsbegreber
- Bourdieu
- Durkheim
- Ressourcebeholdere
- Velfærdsmodeller
- social arv
Materialer:
Fra Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum: "Ulighedens mange ansigter", Columbus (i-bog) er læst følgende sider:
Kapitel 2: Absolut og relativ fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.1: Absolut fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.2: Relativ fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Indkomstmetoden | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.4: De tre indikatorer for fattigdom i Danmark - en fastlagt grænse eller ej? | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.5: Årsager til fattigdom i Danmark | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Afsavnsmetoden | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Antallet af fattige børn står næsten stille
Kontanthjælpsaftale rammer hårdt: I hele landet frygter man, kontanthjælpsmodtagere bliver sat på gaden
Moderaterne kræver ændring af kontanthjælp: 'Børnene bliver ramt. Det var ikke meningen'
Sygt sund-modul1.docx
5.2: Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed? | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Funktionalistisk teori.docx
Kapitel 4: Årsager til ulighed - den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.1: Den kulturelle ressourcebeholder | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.2: Arbejdsmarkedstilknytning | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Årsager til ulighed I.docx
Befolkningens højest fuldførte uddannelse
4.3: Ulighed i netværksmæssige ressourcer | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.5: Ulighed i helbredsmæssige ressourcer og sundhed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
"Antallet af fattige børn står næsten stille":
https://www.ae.dk/analyse/2025-12-antallet-af-fattige-boern-staar-naesten-stille#toc-bilag
"Kontanthjælpsaftale rammer hårdt: I hele landet frygter man, kontanthjælpsmodtagere bliver sat på gaden":
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kontanthjaelpsaftale-rammer-haardt-i-hele-landet-frygter-man-kontanthjaelpsmodtagere-bliver-sat-paa
"Moderaterne kræver ændring af kontanthjælp: 'Børnene bliver ramt. Det var ikke meningen'":
https://www.dr.dk/nyheder/politik/moderaterne-kraever-aendring-af-kontanthjaelp-boernene-bliver-ramt-det-var-ikke-meningen
Diverse statistikker fra
www.dst.dk
om ulighed i forhold til arbejdsmarked og uddannelse i forhold til etnicitet, køn og forældres uddannelse.
Fakta om ulighed i sundhed,
https://danskepatienter.dk/temaer-projekter/temaer/ulighed-i-sundhed/fakta-om-ulighed-i-sundhed
"22-årig oplever fordomme på grund af sit efternavn",
https://echo.tv2.dk/2026-03-03-22-aarig-oplever-fordomme-paa-grund-af-sit-efternavn-men-hun-ved-godt-at-hun-er-privilegeret
Udsendelse:
" En vej - to verdener", DR1 2016, 43 min
Indhold
Kernestof:
Afsnit
Kapitel 2: Absolut og relativ fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.1: Absolut fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.2: Relativ fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Indkomstmetoden | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.4: De tre indikatorer for fattigdom i Danmark - en fastlagt grænse eller ej? | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.5: Årsager til fattigdom i Danmark | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Afsavnsmetoden | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Antallet af fattige børn står næsten stille
Kontanthjælpsaftale rammer hårdt: I hele landet frygter man, kontanthjælpsmodtagere bliver sat på gaden
Moderaterne kræver ændring af kontanthjælp: 'Børnene bliver ramt. Det var ikke meningen'
Sygt sund-modul1.docx
description
5.2: Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed? | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Funktionalistisk teori.docx
description
Kapitel 4: Årsager til ulighed - den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.1: Den kulturelle ressourcebeholder | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.2: Arbejdsmarkedstilknytning | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Årsager til ulighed I.docx
description
Befolkningens højest fuldførte uddannelse
4.3: Ulighed i netværksmæssige ressourcer | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.5: Ulighed i helbredsmæssige ressourcer og sundhed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Ulighed II.docx
description
Fakta om ulighed i sundhed
Absolutte tal eksempel 1.xlsx
description
Absolutte tal - eksempel 2.xlsx
description
Guide til procentvise andele omregninger.docx
description
Opgave 1.xlsx
description
Opgave 2.xlsx
description
Opgave_3.xlsx
description
Opgave 4.xlsx
description
Opgave 5.xlsx
description
Epinionmåling 01052025.docx
description
Synopsis kriminalitet.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Aflevering 7
03-05-2026
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Forløb#3
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966302450", "T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966302450", "H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966302450" }