Esbjerg Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Esbjerg Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3z SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Hjalmar Nygaard
Hold
2023 SA/z (
1z SA
,
2z SA
,
3z SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Senmoderne politik
Titel 2
Integration og bandekriminalitet
Titel 3
EU - udvikling eller afvikling
Titel 4
Identitet og køn i det senmoderne samfund
Titel 5
International politik -en verden i krise?
Titel 6
Økonomi - velfærd og/eller vækst
Titel 7
ulighed i sundhed
Titel 8
Senmoderne Politik 2 - kommunalvalg og medier
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Senmoderne politik
Faglige Mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale for- hold.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle, skriftligt og mundtligt empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, her- under ligestilling mellem kønnene.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:
eNøgle: 79705234-87abd-381
Politiske meningsmålinger | Analyseinstitut | Interview & Analyse | 20+ års erfaring | Voxmeter
Dårligste måling
Onenote 1.Z SA
Kapitel 2: Politiske ideologier
2.5 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neoliberalisme?
Venstre: En grøn skattereform skal ikke straffe de store CO2-udledere
2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen?
2.6 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neo- eller liberalkonservatisme?
Dansk Folkeparti siger nej: Mette Frederiksen åbner dør på klem for udenlandsk arbejdskraft
Konservative.docx
description
2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen?
2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen?
I en nattetime svarede Mette Frederiksen udenom. M (e9eba6e0).pdf
description
2.8 Hvad er grøn ideologi?
DF: Sørgeligt, at CO2-ekspertgruppe anbefaler nedlæggelse af job
Debat: Enhedslisten er det grønne samlende parti, som klimaaktivisterne efterspørger
2.9 Hvorfor spiller populisme en stigende rolle i disse år?
Onenote
Inger Støjberg - Hvis man ikke kan se salonerne.docx
description
Kapitel 3: Politiske skillelinjer
3.2 Hvad er en politisk skillelinje?
Læs afsnit 3.0, samt afsnit 3.2-3.4 om politiskeskillelinjer som forberedelse til modulet
3.5 Hvordan manifesteres skillelinjerne i det politiske rum?
Læs afsnit 3.5 & 3.6 som forberedelse til modulet
Finanslov med solide grønne radikale aftryk - Radikale Venstre
Venstre sikrer markante borgerlige aftryk i årets finanslovsaftale
Enhedslisten er ude af finansloven: “Regeringen svigter velfærden og de nedslidte” – Enhedslisten
tv 2
Finanslov 2024: Kun mindre afgiftssmæk til dyre elbiler
Kapitel 6: Vælgeradfærd
Læs afsnit 6.0 & 6.1 som forberedelse til modulet
Kopi af Folketingsvalget 2022-20191.xlsx
description
6.2 Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori om?
Læs afsnit 6.2 som forberedelse til modulet
uddannelse og partivalg.xls P. Bourdieu.pdf sociologiske vælgeradfærd.pptx
6.3 Hvad handler den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) om?
Læs afsnit 6.3 som forberedelse til modulet
6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om?
Læs afsnit 6.4 som forberedelse til modulet
Nesstar WebView
6.5 Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd?
Læs afsnit 6.5 og 6.6 som forberedelse til modulet
Søren Pape Poulsen gør det klart: Jeg går til valg som statsministerkandidat
At slå til Søren
meningsmåling 30maj.jpg
description
meningsmåling oktober.jpg
description
Opgaveformulering.docx
description
Læs opgaveformulering, samt bilag til den undersøgende opgave. I modulet, skal I arbejde med hvordan man kan besvarer den undersøgende opgave.
konfidens interval
Opgavetyper i skriftlig samfundsfag 2017.docx
description
Konfidens interval - skabelon - elever.xlsx
description
Holstein om Vermunds bombe: Særligt én blå partiformand har grund til at finde champagne og østers frem
mundlig prøve.docx
description
arbejde med udarbejdelse af undersøgende og diskuterende problemstilling
tidsplan for præsentation:
Mercosur aftalen.docx
description
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Integration og bandekriminalitet
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale for- hold.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller,
diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidle
- analysere og formidle, skriftligt og mundtligt, empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i for- skellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, her- under ligestilling mellem kønnene.
Faglige begreber/ teoretikere:
Primær / sekundærsocialisering
SNAP-modellen
Robert Merton
Sutherland
Hirschi
Honneth
Csikszentmihalyi
Maffesoli
Pierre Bourdieu
Goffman - stigmatisering af individet
Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation
Straf - et middel til orden i samfundet (Hobbes)
Fængslets rolle - Big Brother is watching (Bentham, Foucault)
Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering (Kant, recidiv)
Kriminalitet - hvad siger politikerne?
Benedict Anderson: Forestillede fællesskaber
Indhold
Kernestof:
Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel?
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
Læs afsnit 2.3 0g 2.4 som forberedelse til modulet
evaluering.pptx
description
1z København.docx
description
Kapitel 4: Hvorfor bliver man bandemedlem?
Læs afsnit 4.0-4.2 & 4.4 som forberedelse til modulet
4.5: Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital
Læs afsnit 4.5 & 4.6 som forberedelse til modulet
Kapitel 7: Hvorfor straffer staten kriminelle?
læa afsnit 7.0-7.3 som forberedelse til modulet
7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering
Læs afsnit 7.4 & 7.5 som forberedelse til modulet
Kriminolog: Politikerne trodser bevidst fakta, når de sælger hårdere straffe som et magisk værktøj
Her er regeringens nye bandepakke, der skal gøre livet surt for kriminelle
Kapitel 8: Kriminalitet - hvad siger politikerne?
Debat: Vi kan ikke blive ved med at lukke øjnene for christianitternes ulovligheder
Forebyggelse af vold og bandekriminalitet
Debat- I nationen Nørrebro.docx
description
Kapitel 2: Beregninger og tal - kvantitativ metode
Kapitel 3: Tekst og tale - kvalitativ metode
Modulet starter cirka 8.25-8.30
Semistruktureret interview
Læs ligeledes det korte afsnit om semistruktureret interview som forberedelse til modulet
4.6 Hvilke konsekvenser har globaliseringen?
2.2: Nationen og nationalismen er produkter af industrialiseringen: Moderniseringsteorien
Frederik Vad har sat integrationsdebatten i kog. Men hvad var det egentlig, han sagde? Se videoen her
Globaliseringens ulighedsskabende konsekvenser
Kapitel 12: Hvornår er man dansk?
kriminalitet - evaluering.pptx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Innovation
02-02-2024
Bandekriminalitet
03-05-2024
Bandekriminalitet
28-04-2026
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
EU - udvikling eller afvikling
Faglige Mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale for- hold.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle, skriftligt og mundtligt, empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, her- under ligestilling mellem kønnene.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
eNøgle: 79705234-935e1-302
Kom tæt på partiernes EU-politik - Europabevægelsen
2.1: Første nøglebegreb: Union
2.2: Andet nøglebegreb: Organisation
Navneliste - bus - Bruxelles 2024.docx
3.2: Nationalstaternes fremtid
Forklar de to anvendelser af begrebet desintegration: på det overnationale og på det subnationale niveau. Hvilken fælles baggrund er der for de to slags desintegration?
Prøv at forklare hvad forskellen er mellem en organisation og en stat. Om statsbegrebet se figurteksten til figur 1.5 og de første tre paragraffer i afsnit 3.1.Hvorfor er EU placeret mellem organisationer og stater i figuren? Der er tegnet to stipled
Integrationsteorien benævnt 'liberal intergovernmentalisme' giver en forklaring på hvorfor nationalstaten styrkes gennem afgivelse af suverænitet. Gengiv forklaringen efter at have læst fra "Når staterne er villige ..." og læs afsnittet ud på undersi
3.3: Økonomiske kløfter mellem EU-landene
3.4: Demokratiet har mange ansigter
Hvad er forskellene mellem det parlamentariske og det præsidentielle system? Hvem vælger regeringslederen? Hvem har den udøvende magt? Hvem har den lovgivende magt?Snak sammen om figur 3.9 hvad karakteriserer og adskiller de forskellige politiske sys
Hvad er fordelene/ulemperne ved forholdstals valg vs. Flertalsvalg i enkeltmandskredse – hvad kan være årsagen til at flere af de ”store” lande har et system der er præget af en udgave af flertalsvalg i enkeltmandskredse?Forklar begrebet Illeberalt d
Opblomstringen af illiberalt demokrati i Østeuropa
Hvad er den faglige forklaring på at højrenationalismens fremvækst har haft forskellige konsekvenser for det politiske system i de øst- og vesteuropæiske lande
Find konkrete eksempler (ikke i teksten) på illiberale beslutninger, som den ungarske og den polske regering har foretaget
Snak om figur 6.17 – hvad er forskellene på de fire styreformer?
Undersøg det seneste parlamentsvalgsresultat i både Polen og Ungarn – hvordan er det gået for regeringspartiet? Hvad med oppositionen?
I weekenden var der valg til landdagen i bl.a. Thüringen – hvordan var valgresultatet? Og Hvorfor er der politologer, der er bekymrede for valgresultatet?
6.4: Er demokratiet i EU-landene ved at blive undergravet?
Lissabontraktaten | lex.dk – Den Store Danske
Overblik: Se folketingsvalget i tal
EU’s sanktionsmuligheder over for brud på værdigrundlaget
7.1: Lidt teorihistorie
FN
Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til Danmarks deltagelse i en fælles flygtningepolitik for EU, der kommer til udtryk i tabel 2.Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
7.3: Neofunktionalismen og den faktiske integrationsudvikling
7.4: Transaktionsanalyse, traditionalisme og marxisme
List of Participants - MEP Free (1).xlsx
2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?
Swing State Deep Dive: North Carolina
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
Medbring cowboyhat, hvis du har ;)
Vance, Walz spar over abortion and immigration in first and only VP debate
Takeaways from the vice presidential debate between Vance and Walz | CNN Politics
2024 Latest Election Polls and Political Insights | RealClearPolling
bilag_a2.mp4
program 2024.docx
description
Kan Macron igen....docx
description
I skal som forberedelse til modulet læse vedhæftede fil samt udføre det der i filen står i feltet forberedelse.
description
Hver dag ankommer nye migranter til Europa, men der er stadig langt til 2015. Få overblik her
Grænser for solidariteten? - Magasinet Europa
EU vedtager nye regler på migrations- og asylområdet
Mercosur aftalen.docx
description
Omfang
Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 26
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Identitet og køn i det senmoderne samfund
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale for- hold.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller,
diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidle
- analysere og formidle, skriftligt og mundtligt, empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i for- skellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, her- under ligestilling mellem kønnene.
Faglige begreber/ teoretikere:
* Anthony Giddens Individet i det senmoderne samfund (Strukturationsteori)
* Axel Honneth: Individets identitetsdannelse & anerkendelsens betydning
* Zygmunt Bauman: det specielle(unike) individ
* Hartmut Rosa: højhastighedssamfundet
* Michael Foucault: overvågning og disciplnering
* Oliver Nachtwey: nedrykningssamfundet (middelklassen)
* Andreas Reckwitz: Sigularitet
* Goffman: grænsen mellem det proivat ogdet offentlige (Front og backstage)
* Joshua Meyrowitz: sociale mediers betydning for individet
* Familien i det senmodertne samfund
* Diana Baumind: Børneopdragelse
* Matthias Doepke og Fabrizio Zilibotti -
* Habermas: arkitekter i eget liv (livsverden & systemverden)
* P. Bourdieu: (Strukturalist)
Indhold
Kernestof:
4.2: Anthony Giddens og individets selvfortælling | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 5: Anerkendelse i højhastighedssamfundet | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Indvandrere bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet. Og det går ud over samfundsøkonomien
5.4: Når anerkendelsen foregår i hastighed - om Hartmut Rosa | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Læs afsnit 5.4, samt besvar "tjek på lektien spørgsmål" til afsnittet.
Navneliste Lissabon
Lissabon 2025 hos Esbjerg Gymnasium og HF
Kapitel 6: Når kammeraten bliver konkurrent - om overvågning i konkurrencesamfundet | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 7: Giv mig et like - om sociale mediers betydning for det senmoderne individ | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
7.4: Giv mig et like - om nye fællesskaber | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Opgavehæfte, del 2 (1).pdf
description
Kapitel 9: Familien i det senmoderne samfund | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 13: Frit valg på alle hylder? Om social arv i Danmark | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
13.3: Kan man gøre noget? | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
DORS efterår 2024.pdf
description
Identitet og køn.docx
description
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
International politik -en verden i krise?
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale for- hold.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle, skriftligt og mundtligt, empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold
Kernestof:
Gennegang af sidste aflevering
eveluering - køn & identitet.pptx
description
2.1: Magtens betydning i international politik | GLOBAL POLITIK
2.4: Magtspredningen i det internationale system | GLOBAL POLITIK
2.3: Hvad kendetegner klassisk realisme? | IP-BOGEN
OneNote
2.6: Diskussion: Vil Kinas opstigning føre til konflikt med USA? | IP-BOGEN
3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde? | IP-BOGEN
Læs afsnit. 3.2, 3.3 & 3.6 som forberedelse til modulet. Og besvar de spørgsmål der ligger omkring Liberalisme på Onenote (Under International politik)
FN | IP-BOGEN
Læs om FN og den engelske skole til modulet - lig speciel vægt på den engelske skole (tekstboks 7.4)
Engelske sSkole 2z.pptx
description
Vi arbejder med sammenligningen
4.5: Hvilke forhold øver indflydelse på amerikansk udenrigspolitik? | USA"S UDFORDRINGER
4.7.3: BRIK-landene og især Kina vil øge sine krav om global politisk indflydelse | USA"S UDFORDRINGER
Opgavetyper i skriftlig samfundsfag 2017.docx
description
Kapitel 5: Hvordan fører stater udenrigspolitik? | IP-BOGEN
5.3: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge? | IP-BOGEN
Danmarks udviklingsbistand har rykket sig væk fra de helt essentielle principper for humanitær bistand : Udvikling - Altinget.dk
Notat - eksempel.docx
description
America’s Pivot to Asia 2.0: The Indo-Pacific Economic Framework
Kap. 9: Danmark - krigsnation i EU"s periferi? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.3: Danmarks krige siden 1990 | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.5: Hvad nu, Danmark? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Trump’s new world order is being born – and Venezuela is just the start | Owen Jones
Kapitel 4: Hvad kendetegner konstruktivismen? | IP-BOGEN
Danmark skifter kurs: Mindre høj hest - mere pragmatisme
Danmark støtter Ukraine – men bøjer sig for Kina i Taiwan-spørgsmålet
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Økonomi - velfærd og/eller vækst
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle, skriftligt og mundtligt,empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markeds- mekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring natio- nalt, regionalt og globalt.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Faglige begreber / teoretikere:
* Økonomiske kredsløb (indløb/afløb)
* Åben økonomi
* Simon Kuznets (BNP & økonomisk vækst)
* Konjunkturudsing
* Økonomiske mål
* Købekraftspariteter
* Produktionsmulighedskurven
* Cobb-Douglas
* Robert Solow
* Målkonflikt
* Arbejdsudbud
* Inflation (typer)
* Betalingsbalance
* Thomas Piketty
Indhold
Kernestof:
Kapitel 5: Økonomisk aktivitet - hvordan hænger økonomien sammen? | ØKONOMIBOGEN
Kapitel 6: Makroøkonomiske teorier - pendulet svinger | ØKONOMIENS KERNESTOF
6.4: J.M. Keynes: Den synlige hånd | ØKONOMIENS KERNESTOF
Kapitel 7: Økonomisk vækst, velstand og nationalregnskab | ØKONOMIENS KERNESTOF
Kapitel 8: Beskæftigelse og arbejdsmarked | ØKONOMIENS KERNESTOF
øk bereg.xlsx
description
Vejledning - lineær regression.docx
description
lineær øvelse.xlsx
description
Øvelse - lineær regression.docx
description
2stx241_SAM_A_31052024_del1.zip
description
79705234-99d46-378 (e-nøgle)
Kapitel 6: Økonomiske mål - hvad er en sund økonomi? | ØKONOMIBOGEN
6.2 Hvad er arbejdsløshed og beskæftigelse, og hvordan måles disse? | ØKONOMIBOGEN
Skærmbillede 2025-08-18 kl. 08.24.58.png
description
6.4 Hvad er betalingsbalancen, og hvorfor er det vigtigt at undgå vedvarende underskud? | ØKONOMIBOGEN
Tjek af flybilletter
flybillet.pdf
description
Indlæser Google Sheets
6.7 Diskussion: Er der en modsætning mellem økonomisk vækst og bæredygtighed? | ØKONOMIBOGEN
13.2: Verdens energiforbrug | ØKONOMIENS KERNESTOF
Kapitel 7: De økonomiske politikker - hvordan sikres en sund økonomi? | ØKONOMIBOGEN
7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den? | ØKONOMIBOGEN
7.7 Hvilke økonomiske politikker kan Danmark reelt bruge? | ØKONOMIBOGEN
7.8 Kan vi stole på de økonomiske modeller? | ØKONOMIBOGEN
4 ulighed i sundhed.docx
description
Skærmbillede 2025-09-03 kl. 10.11.23.png
description
Kapitel 8: Velfærd og fordeling - hvem skal opfylde menneskets behov? | ØKONOMIBOGEN
13.6: Klimapolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.1: Globaliseringen og forskellige syn på den | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.6: Er globaliseringen på retur? | ØKONOMIENS KERNESTOF
Opstil en diskuterende problemformulering på baggrund af de to nedenstående artikler, og besvar diskussionen i par.
Trumps toldsatser.docx
description
EU bør svare Trump med mere frihandel.docx
description
Økonomi (5).docx
description
Forberedelses grupper til mundtligt samfundsfag 3.docx
description
kl. 12.05-kl.12.22: Gruppe 4: Emilie, Stine & Natalie
Differentieret moms.docx
description
Omfang
Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 29
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
ulighed i sundhed
Indhold
Kernestof:
4 ulighed i sundhed.docx
description
Skærmbillede 2025-09-03 kl. 10.11.23.png
description
Kapitel 8: Velfærd og fordeling - hvem skal opfylde menneskets behov? | ØKONOMIBOGEN
Det er kun blevet værre siden 80'erne: Fattige danskere dør flere år før deres rigere nabo
Database - Eurostat
sundhedsprofil portugal.pdf
bandura - social læring & kontrol teori.pdf
description
Studietur forbedre oplæg
Gruppe oplæg - Alfama.docx
description
Gruppe oplæg - Belem.docx
description
Gruppe oplæg - Chiado og Expo.docx
description
Gruppe oplæg - Mad og spise.docx
description
Gruppe oplæg - Sintra.docx
description
Gruppe oplæg - velfærd.docx
description
Obisity
Nesstar WebView
5.2: Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed? | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4. Har du selv magt over din sundhed? | SUNDHED - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG
6.3: Konsekvenser af ulighed i de forskellige sociale klasser | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Senmoderne Politik 2 - kommunalvalg og medier
Indhold
Kernestof:
Vejledning - lineær regression.docx
description
evaluering.pptx
description
kommunalvalg test
Kæmpe meningsmåling før valget: Se hvordan det går i din kommune
Derfor ligger borgmesteren ikke søvnløs.docx
description
4.1 Hvem stemmer til byrådsvalg? | BYRÅDET
Opstil tre forklarende hypoteser. Hypoteserne skal kunne forklare de forskelle i vælgeradfærd som kan aflæses af tabel 4.1-4.4. I skal anvende viden om politik. Besvarelsen må maksimalt fylde 350 ord.
4.2. Vælgeradfærd | BYRÅDET
Suset eller skoler? Her vil I helst bruge pengene
6. Konstituering – spillet om magten | BYRÅDET
7.2 Hvad er medialisering og nyhedskriterier? | POLITIKBOGEN
7.4 Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation? | POLITIKBOGEN
læs afsnit 7.4 & 7.5 som forberedelse til modulet
9.3 Hvad er det deliberative demokrati? | POLITIKBOGEN
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
Evaluering.pptx
description
Kommunalvalg - dummie 2025
Kommunalvalg - 2025 Østerbycentret
Kommunalvalg - 2025 Esbjerg Rådhus
TidRådhusØsterbycenter – Ribevej 169A07.50-11Benjamin, Markus, Smilla, Nana, Mikkel, Maja: Sofie H, Freja, Ray, Mohamed, Kviesgaard: 10.50-14Sofie HS, Line, Emma, Vera, Nico, Victoria, Astrid:Stine, Emilie, Frederikke, Natalie, Fiona, Mathilde: 13.50
Lad os kalde det.docx
description
figurer fra valgundersøgelse - Østerby centret.docx
description
figurer fra valgundsøelse - Rådhus.docx
description
3.14: Fra medborger til modborger - etniske minoriteters radikalisering | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
parti valg- Esbjerg Rådhus (Matrix).xlsx
description
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 23
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966332297", "T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966332297", "H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966332297" }