Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi A
|
|
Lærer(e)
|
Katharina U. H. Petersen
|
|
Hold
|
2023 BI/x (1x BI, 2x BI, 3x BI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Cellen
Pro- og eukaryote cellers opbygning med organeller gennemgås. Cellemembranens opbygning samt transport over cellemembranen behandles, herunder osmose, passiv og aktiv transport.
Eksperimentelt:
Mikroskopi af plante- og dyreceller
Osmose illustrere med en kartoffel (Rapport)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Fra dna til protein
Dna´s opbygning, funktion samt replikationen af dette belyses. Endvidere behandles proteinsyntesen, herunder introns og exons samt den genetiske kode.
Eksperimentelt:
Oprensning af dna i kiwi.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Afl 1: osmoserapport
|
29-11-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Det humane genom og gentest 1
Som forberedese til besøg på SDU arbejdes der med dna sekvensanalyse Sanger), PCR og elektroforese. Som opsamling på besøget laves der en fremlæggelse over forsøget, opbygget som en rapport.
Eksperimentelt:
Elektroforese
Dna fingerprinting af bakterier (Outbreak på SDU)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Den genetiske arv
Indledningsvist arbejdes der med de genetiske grundbegreber. Efterfølgende belyses nedarvningsprincipper for dominante, codominante, ufuldstændig dominans og recessive egenskaber ved ét- og to gens nedarvning. Autosomal og kønsbundet nedarvning belyses, og eksempler på arvelige sygdomme hos mennesket eksemplificeres. Endvidere gennemgåes epistasi.
Eksperimentelt:
Blodtypebestemmelse(rapport)
Majsforsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mutationer
Forskelleige former for gen- og kromosommutationer gennemgåes og årsager til disse belyses.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 4
|
10-04-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forplantning 1
I forløbet gennemgås de indre og ydre kønsorganers opbygning og funktion hos mænd og kvinder. Herudover er der fokus på mandlige og kvindelige kønshormoner samt deres påvirkning på hhv. sædcelledannelse og menstruationscyklus. Herunder bliver positiv og negativ feedback belyst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forplantning 2
I forløbet er befrugtning samt hormonregulering under graviditeten gennemgået. Endelig er der arbejdet med kunstigbefrugtning, fosterdiagnostik, prævention og kønssygdomme gennem case materiale og udarbejdelse af folder.
Eksperimentelt
Kondomer og kønssygdomme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Nervesystemet og rusmidler
I dette forløb startes der med nervesystemets opbygning og funktion efterfulgt af en gennemgang af refleksbuen. Her efter vil der være fokus på aktionspotentiale, synapse, fremmende og hæmmende synapser samt det autonome nervesystem. Desuden vil opretholdelsen af membranpotentialet og natrium-kaliumpumpen funktion blive gennemgået.
I forlængelse af nervesystemet belyses selvmedicinering og belønningscenteret med fokus på alkohol. Forløbet afsluttes med et kort projektarbejde med fremlæggelser om selvvalgt rusmiddel.
Eksperimentelt:
Undersøgelse af knæstrækningsrefleks.
Reaktionstidsmåling
Forsøg med promillebriller
Alkoholers destabilisering af biologiske membraner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Evolution
Lamarck og Darwins evolutionsteorier belyses, Desuden arbejdes der med artsbegrebet, artsdannelse og populationer. I forbindelse med populationer arbejdes der med Hardy-Weinberg-loven. Endvidere arbejdes der med effekten af genetisk drift, migration, mutationer og selektion.
Eksperimentelt:
Evolution - rovdyr vs byttedyr
Kernestof:
- evolutionsteori, herunder betydningen af samspillet mellem arv og miljø
- populationsbiologi og populationsgenetik, herunder Hardy-Weinberg-loven
- eksempler på undersøgelses- og analysemetoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 5
|
01-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Det humane genom og gentest 2
Indledningsvis repeteres PCR og gelelektroforese fra forløbet "Det humane genom og gentest 1". Herefter fokuseret der på DNA-sekvensering med udgangspunkt i Sanger-sekvensering. Repetetiv DNA belyses herunder SNP, tandemrepeteret DNA og transposomer. DNA-profiler arbejdes der med igennem Crime Scene case. Desuden gennemgåes RFLP-analyse, ASO-analyse samt microarry-analyse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Bioteknologi
Indledningsvis arbejdes der med genmutationer og kromosommutationer. Genregulering i den eukaryote celle gennemgås. Forløbet fortsætter med bioteknologi, hvor dna sekvensanalyse, PCR, elektroforese, PFLP-, ASO-, micro-array, STR-analyser, gensplejsning, antisense og kloning belyses. I forbindelse med gensplejsning er der arbejdet med den etiske dimension i brugen af GMO-afgrøder.
Eksperimentelt:
Elektroforese
pGLO
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Bioinformatik
I forbindelse med bioinformatik arbejdes der med konstruktion af stamtræer samt hvordan bioinformatikkens værktøjer, herunder især databaser, kan bruges til at bestemme biodiversiteten.
Eksperimentelt
Uniprot - konstruktion af stamtræ (øvelse på pc)
Identifikation af ukendt DNA vha. bioinformatik (øvelse på pc)
e-dna (studietur)
Kernestof
– bioinformatik
- eksempler på undersøgelses- og analysemetoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Kroppen i bevægelse
Udover lungens opbygning ses der på lungerumfang og peakflow. Der kigges på udvekslingen af ilt og kuldioxid i lunger og væv, herunder også iltbindingskurver. Regulering af åndedræt gennemgås og der arbejdes med temaet fridykning.
Hjertets og kredsløbets opbygning og funktion gennemgås. Herunder blodets bestanddele, stofudvekslingen mellem celler og blod, blodtryk, styring af hjertets sammentrækning samt regulering af kredsløbs og hjertets aktivitet.
Endelig arbejdes der med træning, kredsløb og åndedræt.
Herefter arbejdes der med opbygning og funktion af de tværstribede muskler. Tværbrocyklus blive gennemgået i detaljer. Musklers energiomsætning under aerobe og anearobe forhold belyses. Endvidere arbejdes der med summation, iltgæld og muskeltræthed. De forskellige muskelfiber typer bliver gennemgået samt reguleringen af muskelkraft. Endelig ses der kort på hypertrofi og atrofi.
Eksperimentelt:
Undersøgelse af lungerumfang (vitalkapacitet)
Måling af dykkerrefleks
Måling af puls og blodtryk
Kernestof:
- udvalgte dele af menneskets fysiologi, herunder muskler, kredsløb og åndedræt
- eksempler på undersøgelses- og analysemetoder indenfor fysiologi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 7
|
30-03-2025
|
|
Aflevering 8
|
07-05-2025
|
|
Aflevering 9
|
15-05-2025
|
|
Genaflevering af årsprøve
|
25-08-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Matematik i biologi
I forløbet er der arbejdet med deskreptiv statistik i form af boksplot, fortolkning af chi-i-anden test, forskellige vækstformer og endelig Hardy Weinberg ligevægt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Hormonforstyrrende stoffer
Som optakt til forløbet repeteres hormoner og forplantning .I det videre forløb ses der på de forskellige hormontyper samt hvordan disse aktiverer målceller. Regulering af sædcelleproduktionen repeteres samt hvordan denne påvirkes af østrogenlignende stoffer. Desuden kigges der på hormonforstyrrende stoffers effekt i fisk herunder undersøges forskellige stoffers økotoksikologiske effekt på organismer (LC50). Som afslutning på forløbet arbejdes der med PCB effekt på det arktiske miljø samt dettes befolkning.
Forsøg:
Karse og giftstoffer.
Kernestof:
- hormonel regulering og forplantning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Bakterier og resistens
Først er bakterier opbygning repeteret, med fokus på forskelle i opbygning af cellevæggen, der kan føre til identifikation vha. gramfarvning. Bakteriers vækstkurve samt vækstfaktorer der kan påvirke denne (temperatur og pH) gennemgåes. Herefter belyses antibiotika og hvordan disse påvirker bakterier samt resistensmekanismer hos bakterier. Endelig er er set på, hvordan resistens kan spredes mellem bakterier.
Eksperimentelt:
Resistensforsøg
Kernestof:
-infektionsbiologi og resistens
-celledyrkning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 11: poster af e-dna forsøg
|
17-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Sygdomme
Der er arbejdet med immunforsvaret, herunder det uspecifikke og det specifikke forsvar samt hvordan disse reguleres. Opbygningen af virus samt hvordan forskellige vira inficerer og formerer sig i deres værtsceller er belyst. Endelig er der arbejder med smittespredning, pandemier, mutationer (Genetisk drift og shift) samt vacciner.
Eksperimentelt:
ELISA (smittespredning)
Kernestof:
-infektionsbiologi
-virus: opbygning og formering
-immunsystem
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 12: Bakterie resistens
|
09-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Proteiner & enzymer
I dette forløb gennemgås proteins opbygning og funktion. Enzymers opbygning, virkemekanisme samt inddeling i enzymklasser belyses.
Eksperimentelt:
Katalase og gær
Kernestof:
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
- enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Fordøjelse & diabetes
I dette forløb gennemgås kulhudraters og fedts opbygning og biologiske betydning. Desuden belyses fordøjelseskanalens opbygning samt dennes nedbrydning og optagelse af kulhydrater, proteiner, fedt og salte. Regulering af fordøjelsesprocessen og appetitregulering behandles kort. Endvidere arbejdes der med regulering af blodglukose samt glykæmisk indeks. Årsager til type 1 og 2 diabetes belyses og insulin produktion samt regulering gennemgås. Endelig ses der på kost og motions betydning for diabetespatienter.
Eksperimetelt:
Måling af kulhydratstofskift.
Kernestof:
udvalgte dele af menneskets fysiologi, herunder hormonelle reguleringssystemer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Energi til arbejde
I forløbet arbejdes der med respirationens 3 delprocesser: glykolysen, krebscyklus og respirationskæden/elektrotransportkæden samt gæring
Kernestof:
--biokemiske processer: respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Torp. K.C. Biokemibogen - liv, funktion, molekyle, 2.udgave, 2010, Nucleus; sider: 121-131
Udleveret som pdf
-
Biokemibogen_respiration.pdf
-
Respiration.docx
-
Økologiske grundbegreber.docx
-
Afsnit
-
Arvedlund. M m.fl, økologibogen, nucleus, 2009; sider: 6-15, 51-57
-
Økologikompendie_3x.pdf
-
Bestemmelse af en populationsstørrelse.docx
-
Bodil Blem Bidstrup: Biologi i fokus; sider: 131-135
-
Plantens opbygning.docx
-
Thomas Skadhede: Biologiens ABC: biokemi: økologi og økotoksikologi; sider: 53-60, 63-67
-
Biostriben - Gymnasie - Fotosyntese
-
Øvelse - Lysintensitetens betydning for fotosyntesen (Word).docx
-
Søen som økosystem.docx
-
Rasmussen. B, Natursyn, nucleus,2001; sider: 32-34, 36-40
Udleveret som pdf
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 15: blodglukoserapport
|
15-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
21
|
Økologi
Indledningsvis behandles økologiske grundbegreber. Efterfølgende gennemgås økosystemers energiomsætning, planters opbygning, fotosyntese, respiration.
Endvidere omhandler forløbet vandmiljø, med fokus på søen som økosystem. De økologiske C- N- og P- kredsløb og energistrømme belyses. Eksempler på undersøgelses- og analysemetoder inden for området økologi gennemgås i teori og praksis. Forurening af vandmiljøet belyses samt hvilke sø-restaureringsmetoder der bruges til genopretning af søer.
Eksperimentelt:
Søundersøgelse
Lysintensitets betydning for fotosyntese
Kernestof:
- samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb.
- fotosyntese, respiration
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Økologiske grundbegreber.docx
-
Afsnit
-
Arvedlund. M m.fl, økologibogen, nucleus, 2009; sider: 6-15, 51-57
-
Økologikompendie_3x.pdf
-
Bestemmelse af en populationsstørrelse.docx
-
Bodil Blem Bidstrup: Biologi i fokus; sider: 131-135
-
Plantens opbygning.docx
-
Thomas Skadhede: Biologiens ABC: biokemi: økologi og økotoksikologi; sider: 53-60, 63-67
-
Biostriben - Gymnasie - Fotosyntese
-
Øvelse - Lysintensitetens betydning for fotosyntesen (Word).docx
-
Søen som økosystem.docx
-
Rasmussen. B, Natursyn, nucleus,2001; sider: 32-34, 36-46, 49-52
Udleveret som pdf
-
Forhold i den oligotrofe, eutrofe og stærkt eutrofe sø.docx
-
Vandhulsundersøgelse2.docx
-
Sørestaurering.pdf
-
‘Snefnug’ i søer får fosfor til at dale til bunds | Ingeniøren
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966548208",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966548208",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966548208"
}