Holdet 2023 ks/p - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 ks/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau	K og S faggrup. -
Lærer(e)	Helle Hestbech Kronborg, Jacob Lange, Yusuf Lorentzen Alici
Hold	2023 ks/p (1p ks Hi, 2p ks, 2p ks Hi, 2p ks re, 2p ks sa, 2p ks-eks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til historie
Titel 2	Industrialiseringen i Danmark (historie)
Titel 3	Vikingetid og middelalder (historie)
Titel 4	Intro til religion
Titel 5	Folkedrab (historie)
Titel 6	Socialisation og identitetsdannelse
Titel 7	Kristendom
Titel 8	Oplysningstiden (historie)
Titel 9	Det gode samfund religion
Titel 10	Økonomi og økonomiske strukturer (samfundsfag)
Titel 11	Jødedom
Titel 12	Kulturmøder religion
Titel 13	Det gode samfund (samfundsfag)
Titel 14	Det gode samfund (historie)
Titel 15	Kulturmøder (samfundsfag)
Titel 16	Kulturmøder (historie)
Titel 17	Repetition Historie
Titel 18	Forløb#17

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til historie Forløbet introducerer til historiens lange linjer og til historisk metode (kildekritik og billedanalyse). MATERIALE: "Verdenshistorien, 1. del - en plads på jorden", 1993 "Verdenshistorien, 2. del - en plads i himlen", 1994 Historisk metode og materialekritik: Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien (i-bog): https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=238 (udleveret på pdf) Billedanalyse: Dokument med hovedpunkter i billedanalyse (udleveret som dokument) Fagets begreber: (gennemgået i et senere forløb, men sat ind her også): fra i-bogen: Kultur og samfund: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=223 (udleveret på pdf)
Indhold	Kernestof: Historisk metode_kildekritik.pptx Historisk metode og materialekritik.pdf
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Søge information Almene (tværfaglige) Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 2	Industrialiseringen i Danmark (historie) Forløbet fungerer som optakt til historieopgaven, der skrives i uge 11 (marts) Forløbet leder hen til historieopgaven, som skrives i uge 11. Emnet for historieopgaven er "Industrialiseringen i Danmark" Forløbet omhandler industrialiseringen i Danmark, og hvilke konsekvenser det fik for den almindelige befolkning. Perioden der arbejdes med er ca. 1850-1900, men med linjer både før og efter perioden. Der arbejdes dels med oversigtslæsning og dels med kildelæsning. FAGLIGE MÅL ̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen KERNESTOF ̶ dansk historie og identitet - natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv - ̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper MATERIALE: "Den industrielle revolution" fra Grubb, Ulrik m.fl. (2005): Overblik - verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, s. 124-133 (udleveret på pdf) "Befolkningseksplosion og sociale problemer" fra Peter Frederiksen: "Grundbog til Danmarkshistorien", i-bog: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=158) (udleveret på pdf) "Industrialisering og arbejderbevægelse" fra Peter Frederiksen: "Grundbog til Danmarkshistorien", i-bog: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=161 (udleveret på pdf) Anne Engelst Nørgaard: "Historiekanon 17: Grundloven 1849" Uddrag fra: https://faktalink.dk/folkeskolens-historiekanon-17-grundloven-1849/introduktion-grundloven-1849 (udleveret på pdf) "En familie flytter til byen": uddrag fra https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/03/en_familie_flytter_til_byen.pdf (s. 2, 4, 6, 10, 12) (udleveret på pdf) "Forfatningskampen" fra Peter Frederiksen: "Grundbog til Danmarkshistorien "(i-bog): https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=160 Udsendelse: "Historien om Danmark", afsnit 8, DR1 2017, 60 min Kilder: Eickhoffs fabrik: Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark, 1840-1992", Munksgaard 1994, s. 43-44 (udleveret på pdf) Uddrag af Gimle-programmet: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gimleprogrammet-6-8-juni- 1876/?no_cache=1&cHash=7395e0a68b1efd1ff0dddc833d6dff49 (udleveret på pdf) "Lægens vidnesbyrd" (Emil Horneman), fra: Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard 1994, s. 49-51 (bilag til historieopgave) Klunkehjemmet - overklassebolig: - https://natmus.dk/museer-og-slotte/klunkehjemmet/familiealbum/ - https://natmus.dk/museer-og-slotte/klunkehjemmet/klunkehjemmets-vaerelser/ Bykort København 1850: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/81/Copenhagen_circa_1850.jpg (kan ses i word-dokument) Bykort København 1890: https://www.starbas.net/av_ill/1/100373I_A_1890_ca.jpg (kan ses i word-dokument)
Indhold	Kernestof: Den industrielle revolution.pdf Historien om Danmark, afsnit 8 Hav læst resten af teksten om industrialiseringen, hvis ikke du nåede det i sidste modul.Den industrielle revolution.pdf Historiekanon 17 om Grundloven.pdf Industrialisering og arbejderbevægelse.pdf Arbejdsforhold_kilder.pdf En familie flytter til byen_familien Sørensen.pdf Forfatningskampen.pdf Historien om Danmark, afsnit 8 (fra ca. 31.25 og resten) Som vi har snakket om flere gange på klassen, så er det en god idé at have kigget lidt på historiematerialet til forløbet om industrialiseringen hjemmefra. Få tjekket op på, om man evt. har noter osv. Altså genopfriske for sig selv, hvad forløbet han
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Skrive Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 3	Vikingetid og middelalder (historie) Vikingetid og middelalder Forløbet omhandler middelalderen - med udgangspunkt i den tidlige danske middelalder (vikingetiden) og med perspektivering til den europæiske middelalder. I forløbet arbejdes med: - vikingetidens samfund - vikingetidens togter - dagligdag i vikingetiden - overgangen til kristendommen - europæisk og dansk middelalder og kristendom - kirkens rolle - korstog - pest Der laves fremlæggelser i forløbet om en person fra perioden. FAGLIGE MÅL: - reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur ̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier ̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen ̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog KERNESTOF: - dansk historie og identitet - natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv - forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv ̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv - historiefaglige metoder - historiebrug MATERIALE: - Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien" (i-bog). Om landsbyer, kongemagt m.m. (udleveret på pdf) ( uddrag fra https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=37 + https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=75 + https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=76) - "Vikingetogter" - uddrag fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050 (udleveret på pdf) - Anglo-skandinavisk kultur: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anglo-skandinavisk-kultur - Danelagen: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danelagen - Danegæld - vikingernes opkrævninger af tribut: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danegaeld - Else Roesdahl: ”Vikingernes verden”, Gyldendal 2001, s. 38-42 (udleveret på pdf) - Oplev Ribe Vikingecenter: https://www.ribevikingecenter.dk/da/oplevelseskort.aspx?page=6311 LINKET VIRKER IKKE LÆNGERE. DET NYE LINK ER: https://www.ribevikingecenter.dk/turguide? - Nationalmuseet (om runer): https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/runer/skriv-dit-navn-med-runer/ - Vikingemad til alle tider (om bl.a. mad, håndværk og vølver): https://www.ribevikingecenter.dk/da/viden/vikingemad-til-alle-tider.aspx - LINKET VIRKER IKKE LÆNGERE. DET NYE LINK ER: https://www.ribevikingecenter.dk/viden/fakta/haandvaerk? - Vikingernes gamle skik - de nordiske guder (Forn Sidr): https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/den-gamle-tro/ - Vikingernes guder - nordisk mytologi: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/vikingernes-guder/ - Hvad er Asatro? Troen på de nordiske guder: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/hvad-er-asatro-i-dag/ - "Jesus blev solgt som mægtig krigergud til vikingerne": https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/jesus-blev-solgt-som-maegtig-krigergud-til-vikingerne - Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - fra oldtid til enevældens samfund", Systime 2013, 2. udg., s. 111-120 (udleveret på 2 pdf'er) - Pest i middelalderen: https://danmarkshistorien.lex.dk/Pest_i_middelalderen - "15 guldkorn om korstogene": Uddrag fra: https://historienet.dk/samfund/middelalderen/korstog-15-guldkorn-om-korstogene (udleveret på pdf) Udsendelser/film: - "Historien om Danmark" afsnit 3, DR1 2017 (59 min) - "Vikingernes virkelige verden, afsnit 6", TV Midtvest, 2021, 27 min - "Historien om Danmark" afsnit 5 (Sen middelalder), DR1 2017, 60 min - Film: "Arn, tempelridderen" (2007), 2 timer, 19 min Kilder: - "Widukind om Haralds overgang til kristendommen": https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=p83 (udleveret på pdf) - "Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen": https://danmarkshisorien.systime.dk/?id=p84 (udleveret på pdf) - "Råd til en gift kvinde omkr. 1400" fra: Mogens Carlsen og Jørgen Olsen: "Middelalderliv", Gyldendal 1987, s. 82-83 (uddrag) (udleveret på pdf) - "Pave Urban opfordrer til korstog" fra: Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - fra oldtid til enevældens samfund", Systime 2013, 2. udg., s. 140-143 (udleveret på pdf)
Indhold	Kernestof: Historie om Danmark, afsnit 3 (Vikingetiden), DR1 2017, 59 min Grundbog til Danmarkshistorien_landsbyer_kongemagt.pdf roesdahl s 38-42.pdf Vikingetogter.pdf Afsnit "Vikingernes virkelige verden", afsnit 6, TV-Midt-vest, 2021 (27 min) Grundbog til historien - fra oldtiden til enevældens samfund s. 111-113.pdf Råd til gift kvinde.pdf Hav læst dokumentet færdig hjemmefra, hvis ikke du blev færdig med det i modulet i tirsdags. I skal have jeres fremlæggelse klar til dette modul. Varighed: max 5 min. Det er IKKE et powerpoint, det er bare en mundtlig fremlæggelse Pest i middelalderen Hvis ikke du kan huske "Råd til en gift kvinde" fra 18/4, så genlæs den hjemmefra. "Historien om Danmark" afsnit 5 (Sen middelalder), DR1 2017, 60 min Om korstog.pdf
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 4	Intro til religion Religionsfaget som et humanistisk kulturfag og variationer over mytebegrebet (kosmogonisk, antropogonisk, historisk) (powerpoint). Indefra og udefra perspektivet i religionsfaget. Problemmyten og løsningsmyten
Indhold	Kernestof: FNs folkedrabskonvention
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Folkedrab (historie) Forløbet omhandler folkedrab og hvad et folkedrab er. Vi arbejder med begreber og teori omkring folkedrab og går i fællesskab i dybden med holocaust omkring følgende fokuspunkter: - FNs folkedrabsdefinition - Teori om årsager til folkedrab - Stantons stadier i et folkedrab - Tyskland før folkedrabet (den politiske og økonomiske situation) - Nazisme og raceideologi - Nürnberglovene - KZ-lejrene - retsopgør - holocaustbenægtelse Dertil arbejdes der individuelt med et selvvalgt folkedrab i forbindelse med en fremlæggelsesopgave. FAGLIGE MÅL: - redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng - reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur - kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale - gennemføre en mindre empirisk undersøgelse KERNESTOF: - Holocaust og andre folkedrab - ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiefaglige metoder - historiebrug. MATERIALE: - FNs folkedrabskonvention: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention - Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud - Eksempler på folkedrab: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab - Propagandaens fjendebilleder: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-2 - Krystalnatten: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0 - Jødiske ghettoer: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/joediske-ghettoer - Deportation af Europas jøder: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder - Einsatzgrupperne: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/einsatzgrupperne - Wannsee-konferencen: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/wannsee-konferencen - Koncentrationslejrene (kz-lejrene): https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/koncentrationslejrene-kz-lejrene - Udryddelseslejrene: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/udryddelseslejrene - Hverdagen i Auschwitz: https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/hverdagen-auschwitz -Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale - Oprettelsen af Israel: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/oprettelsen-israel Pdf-fil "Optakten Europa i krise" stammer fra: "Historieportalen. Fra romerriget til vor tid" (i-bog) Systime (om Tyskland i mellemkrigstiden) - https://historieportalen.systime.dk/?id=1517 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1518 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1519 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1520 Pdf-fil: "Kapitel 2: Nazismens raceideologi_uddrag" fra: "Holocaust" (i-bog), af Jacob Halvas Bjerre, Frydenlund (om nazismen, raceideologi, Mein Kampf m.m.) - https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=132 - https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=166 - https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=167 (uddrag) - https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=168 - https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=169 Pdf-fil: Forord fra Handlingsplan mod antisemitisme - fra: https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2022/01/Antisemitisme-handlingsplan.pdf s. 4 Pdf-fil: "Fagets begreber" fra: stammer fra i-bogen "Kultur og samfund": https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=223 Kilder: - "Uddrag Mein Kampf af Hitler, 1925-26" fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-8/ (udleveret i pdf) - "Nazistisk valgplakat i forbindelse med rigsdagsvalget i juli 1932." fra: https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150 (udleveret i pdf) - "Plakat for Winterhilfswerk, 1935" fra: https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193 (udleveret i pdf) - "Nürnberglovene": https://folkedrab.dk/kilder/kilde-nurnberg-lovene - "Wannseekonferencen januar 1942, Eichmanns protokol": https://folkedrab.dk/kilder/kilde-wannseekonferencen-januar-1942-eichmanns-protokol Udsendelse: "Arlette - en historie vi aldrig må glemme", dokumentar 2020, 1 t og 21 min "Holocaust-benægtelse gennem tiden" DR2 2020, 58 min
Indhold	Kernestof: FNs folkedrabskonvention Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud Optakten Europa i krise.pdf Kapitel 2 Nazismens raceideologi_uddrag.pdf Partiprogrammet og Mein Kampf.pdf Propagandaens fjendebilleder Jødiske ghettoer Hav læst linket om krystalnatten til dette modul Krystalnatten Koncentrationslejrene (kz-lejrene) Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen Hav hjemmefra orienteret jer i de forskellige folkedrab på siden her. I skal vælge én af dem, som I vil arbejde med i den kommende tid (I må ikke vælge holocaust). Holocaust-benægtelse gennem tiden, DR2 2020 Hav læst om dit folkedrab hjemmefra - således du kan bruge dette modul på at skrive/forberede oplægget. I kan se ovenfor, hvem der har valgt hvad: Fagets begreber.pdf Hav lavet din fremlæggelse færdig hjemmefra, hvis du ikke blev helt færdig i modulet i går. Forord handlingsplan antisemitisme.pdf Hav læst vedhæftede tekst hjemmefra, hvis du ikke læste den på modulet i sidste uge: Fagets begreber.pdf
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Skrive Projektarbejde Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 6	Socialisation og identitetsdannelse Forløbet har handlet om identiteten i det senmoderne samfund. Vi har bl.a. arbejdet med: - Primær og sekundær socialisation - Identitet ¨ - Identitetsniveauer - Sociale grupper og normer samt sanktioner - Familietyper - Individualitet kontra kollektivitet - Goffman - Samfundstyper - Giddens - Ziehe - Beck FAGLIGE MÅL: - anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande - formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof - undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data. -kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale - formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi - argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog Luk samfundet op! i i-bogformen har været anvendt som grundbog. Det anvendte materiale ses under undervisningsbeskrivelsen.
Indhold	Kernestof: 2.1: Hvad er socialisering? Dobbeltsocialisering Familietyper og multisocialisering 2.2: Normer, sociale roller og social kontrol 2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet 2.4: Sociale grupper \| LUK SAMFUNDET OP! 2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet! 2.6.1: Erving Goffman 2.6.2: Identitetsdannelse og sociale medier – det hele er i spil 2.7: Til- og fravalg af roller har betydning for identiteten, men er der frit valg på alle hylder? 3.1: Det traditionelle samfund \| LUK SAMFUNDET OP! 3.2: Det moderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP! 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP! Adskillelse af tid og rum \| LUK SAMFUNDET OP! Udlejring af sociale relationer \| LUK SAMFUNDET OP! Den øgede refleksivitet \| LUK SAMFUNDET OP! 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP! Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering \| LUK SAMFUNDET OP! 3.5: Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP! Institutionaliseret individualisering \| LUK SAMFUNDET OP! Supplerende stof: Kan du blive dansk statsborger? Tag indfødsretsprøven her medieudviklingen 2020 df9599c3 2 .pdf Svend Brinkmann: »Det er jo en løgn, de bilder de unge ind« Hjemmepasning: For lidt socialisering eller en tryg start på livet Flere danskere vælger nyhederne fra: 'De overvælder folk'
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Diskutere Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere Personlige Selvtillid Initiativ Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 7	Kristendom - Medier: - "5 skarpe om Jesus" (Med Kasper Bro Larsen. Se jeres dokument med spørgsmål hertil). - Powerpoint med Grundloven anvendt fra online ressource med fokus på paragraf 4: https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-1/paragraf-4 - Foredrag af Phil Zuckerman: https://www.youtube.com/watch?v=9dUaqtT5vhU -Film fra CFU om indvandringens historie: Ikke en krone! - "So f...... special i USA" afsnit om religion. - Primærtekster: - GT: 1. mosebog kapitel 1,2 og 3. - NT: - Markusevangeliet kapitel 1, vers 1-13. Matthæusevangeliet kapitel 1, kapitel 2, kapitel 3, kapitel 4 (til vers 11) (fokus på den historiske Jesus og det ubelejliges kriterium) - Markusevangeliet kapitel 14, 32 til kapitel 15, 39. Matthæus 27, 1 – 55. Lukasevangeliet 23, 26-46. Johannesevangeliet 19, 28-30 (Fokus: den historiske Jesus og spørgsmålet om korsordene) - Matthæusevangeliet (Bjergprædiken og kristen etik) kapitel 5, v. 17-20, kapitel 5 v. 21-26. Kapitel 5 V. 27-30. Kapitel 5 v. 38-47 og kapitel 5, v. 48. Kapitel 6, 1-8, 6, 24-34. Kapitel 7, v. 1-5 og v. 12. - Tekst af Søren Krarup i Jens Forman "De kristnes religion" (Systime 2008) s.39 "Kristendoms-forfalskning". - Sekundæretekster: Jens Forman "De kristnes religion" (Systime 2008) s. 35-38 om IM, Grundtvigianismen og Tidehverv. Og side 174-178 om Luther og katolicismen. Artikel 1) https://www.kristendom.dk/martin-luther-og-reformationen/luther-mennesket-kan-ikke-frelse-sig-selv 2) - Fokuspunkter: - Den historiske Jesus og Det ubelejliges kriterium - Bjergprædiken, den kristne etik, og de forskellige fortolkninger af Bjergprædikens skærpelse - Luther og katolicismen - Dansk kristendom og dermed IM, Grundtvigianismen og Tidehverv. Danmarks Grundlov og Folkekirken - Søren Krarup som repræsentant for Tidehverv, men også som afgørende personlighed i den danske debat om indvandring (filmen "Ikke en krone!") - Phil Zuckermans sociologiske overvejelser over forskellene mellem USA og Danmark
Indhold	Kernestof: Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud Optakten Europa i krise.pdf Ingen lektier til dette modul: I modulet kigger vi lige en ekstra gang på spørgsmålene til "De 5 skarpe om Jesus", men dernæst skal vi se på primærtekster til kristendommen. Kapitel 2 Nazismens raceideologi_uddrag.pdf Partiprogrammet og Mein Kampf.pdf Propagandaens fjendebilleder Til dette modul har I læst og besvaret spørgsmål til kristendom primærtekster 1 og 2. Begge word-dokumenter er i Lectio-mappen "Kristendom" I dette modul arbejder I med Matthæusevangeliet og "Bjergprædiken". Se dok KS kristendom primærtekster 3. Jødiske ghettoer Hav læst linket om krystalnatten til dette modul Krystalnatten Koncentrationslejrene (kz-lejrene) Til dette modul har man besvaret spørgsmålene til Bjergprædiken, som I arbejdede med sidste gang. Hvis man er klar på at komme ind og tale med mig, så er der mulighed for det. Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen Hav hjemmefra orienteret jer i de forskellige folkedrab på siden her. I skal vælge én af dem, som I vil arbejde med i den kommende tid (I må ikke vælge holocaust). Til dette modul har I læst siderne 174-178 i dokumentet "Forman om katolicisme, Luther og dansk kristendom". Ikke lektier, men det vi arbejder med i modulet Holocaust-benægtelse gennem tiden, DR2 2020 Hav læst om dit folkedrab hjemmefra - således du kan bruge dette modul på at skrive/forberede oplægget. I kan se ovenfor, hvem der har valgt hvad: Fagets begreber.pdf Hav lavet din fremlæggelse færdig hjemmefra, hvis du ikke blev helt færdig i modulet i går. Supplerende stof: Kan du blive dansk statsborger? Tag indfødsretsprøven her
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Oplysningstiden (historie) Forløbet går i dybden med oplysningstiden og revolutioner i perioden. Der vil være fokus på den amerikanske og den franske revolution. Der vil også være fokus på oplysningstid og overgang til demokrati i DK samt trækker linjer til i dag. Fokuspunkter i forløbet er: - valgkongedømme - enevælde og kongelov - oplysningsfilosoffer - liberalisme og magtens tredeling - den amerikanske revolution - den franske revolution - oplyst enevælde - oplysningstid i DK - demokratiets indførelse i DK Eleverne laver et mini-oplæg i løbet af forløbet. Vi ser filmen "En kongelig affære" i forløbet. FAGLIGE MÅL: -̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande ̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur - diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier - anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen - ̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale KERNESTOF: - dansk historie og identitet - natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv - forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv - styreformer i historisk og nutidigt perspektiv MATERIALE: - "Enevældens indførelse 1660-1661". Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/enevaeldens-indfoerelse-1660-1661/ - "Om valgkongedømmet". Fra: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=213#c342 (uddrag) - udleveret på PDF - Inge Adriansen m.fl.: "Fokus 2 - fra oplysningstid til europæisk ekspansion", Gyldendal 2016, s. 34-38 - udleveret på PDF - "Den amerikanske revolution" fra Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", Systime 2013, 205-211 - udleveret på PDF - "Den franske revolution" fra Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", Systime 2013, 211-220 - udleveret på PDF - "Junigrundloven 1849 og demokratiet" fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/Junigrundloven_1849_og_demokratiet Udsendelser + film: - Udsendelse: "Historien om Danmark", afsnit 7, DR1, 2017, 60 min - Udsendelse: George Washington, DRKultur, 2010, 24 min - Film: "En kongelig affære", 2012 (132 min) - "Blev Danmark egentlig demokratisk med vedtagelsen af Grundloven i 1849?" fra Aarhus Universitet (youtube), 6,15 min: https://www.youtube.com/watch?v=0Xo-6zo9oP8 Kilder: - Kongeloven 1665 (uddrag). Fra: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=134 - udleveret på PDF - Karikaturtegning, 1789, fra: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=460 - del af prøveeksamen - Uddrag af "Menneskerettighedserklæringen", 26. august 1789, fra: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=96 (introtekst + punkt 1-4) (del af prøveeksamen
Indhold	Kernestof: Om valgkongedømmet.pdf FOKUS_oplysning 34_38.pdf den amerikanske revolution.pdf Udsendelse: George Washington, DRKultur, 2010, 24 min den franske revolution.pdf Hav læst resten af teksten om den franske revolution hjemmefra (bare læse). Dvs. fra s. 216 og frem i den vedhæftede fil.den franske revolution.pdf
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Det gode samfund religion Sekundære tekster: Grundbogen i dette forløb er "Kampen for det gode samfund historie samfund religion" Sindberg, Andreas Bonne (et al), Systime (I-bog), Aarhus, 2019. Siderne 1- 46 (De har ikke læst teksten side 28 af Marie Krarup eller af Marstrand-Jørgensen side 29, og de har ikke læst teksten af Martensen side 33) Primære tekster: - Martin Luther (1483-1546): Hvad er virkelig gode gerninger? (uddrag i "Kampen for det gode samfund historie samfund religion" Sindberg, Andreas Bonne (et al), Systime (I-bog), Aarhus, 2019. side 37-38) - Teksten "Luther forkastede frihed, lighed og folkestyre af Jens Andre Herbener i Politiken d. 17. september 2017 (uddrag)" s. 51-52 i "Kampen for det gode samfund historie samfund religion" Sindberg, Andreas Bonne (et al), Systime (I-bog), Aarhus, 2019. - Artiklen fra Kristeligt Dagblad 14/10 2006 af Kurt E. Larsen "Velfærdsstaten udspringer af kristendommen". - Fokuspunkter: -1) Kristendom i det danske skolesystem som et eksempel på en forståelse af uddannelsen af det gode samfunds borgere -2) Sekulariseringen og dens niveauer i følge Dobbelaere -3)Folkekirke, frimenighed, frikirker og Grundtvig som en afgørende indflydelse i dansk kristendom og forståelsen af fællesskab 4) Religionssociologi og statistik om Folkekirken, Gallupundersøgelsen om betydingen af religion for folks hverdag i forskellige lande i sammenligning med Danmark. Teorien om deprivation, Norris og Ingleharts sekulariseringsteori og Economics of religion - teorien. - 5) Etik - kristen og sekulær. Diakoni: Kristen etik og den gyldne regel (Matthæus 7) det dobbelte kærlighedsbud (Matthæus 22); Peter Singers eksempel om den moralske forpligtelse til nødhjælp og spørgsmålet om hvem ens næste er; den sekulære etik hos J. Bentham (nytteetikken), I. Kant (pligtetikken og det kategoriske imperativ). Diakoni i Danmark og deres værdigrundlag; Martin Luther, protestantismen og forståelsen af rigtige gode gerninger (Sola Fide - begrebet) 6) Fra Luther til velfærdsstaten og spørgsmålet om kristendommens indflydelse på Danmark og Herbeners kritik af danskernes billede af Luther
Indhold	Kernestof: Udsendelse: George Washington, DRKultur, 2010, 24 min Ingen lektier. Vi begynder på det gode samfund i religion: I modulet skal I læse s. 1-8 i dok. i "Det gode samfund" og besvare opgaven (den med rød skrift på s. 8) Ikke lektier: I modulet arbejdes der med s. 8-13 i dok. "Det gode samfund religion" og I skal kunne forklare hvad det følgende er: 1) sekularisering og hvad K. Dobbelaeres teori om sekularisering handler om 2) Udviklingen fra sekulariseringstese til 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP! Adskillelse af tid og rum \| LUK SAMFUNDET OP! Udlejring af sociale relationer \| LUK SAMFUNDET OP! Den øgede refleksivitet \| LUK SAMFUNDET OP! (ikke lektier): side 16-23 og opgaven med rød skrift i "Det gode samfund religion" Lektier til dette modul: side 16-23 og opgaven med rød skrift i "Det gode samfund religion". I modulet har man, enten alene eller i makkerpar, dialog med JL om jeres besvarelse af opgaven på s. 23. den franske revolution.pdf 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP! Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering \| LUK SAMFUNDET OP! 3.5: Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP! Institutionaliseret individualisering \| LUK SAMFUNDET OP! Hav læst resten af teksten om den franske revolution hjemmefra (bare læse). Dvs. fra s. 216 og frem i den vedhæftede fil.den franske revolution.pdf 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb \| LUK SAMFUNDET OP! 8.1: Behov, prioriteringer og privatøkonomi \| LUK SAMFUNDET OP! Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor \| LUK SAMFUNDET OP! Skatter, afgifter og tilskud \| LUK SAMFUNDET OP! Den finansielle sektor og udlandet \| LUK SAMFUNDET OP! Tre første økonomiske mål 8.4.2: Tre sidste økonomiske mål 8.2: Hvordan fungerer markedet? \| LUK SAMFUNDET OP! 8.5: Udsving i økonomien \| LUK SAMFUNDET OP! Finanskrise og en pandemi \| LUK SAMFUNDET OP! 8.6: Økonomisk politik \| LUK SAMFUNDET OP! Finanspolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Pengepolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Strukturpolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Kapitel 5: Politiske ideologier 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme 5.2: Liberalisme 5.3: Konservatisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.4: Socialisme Socialliberalisme og neoliberalisme Socialkonservatisme og nationalkonservatisme Socialdemokratisme og revolutionær socialisme Grønne ideologier \| LUK SAMFUNDET OP! Nationalisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.6: Populisme \| LUK SAMFUNDET OP! Supplerende stof: Hjemmepasning: For lidt socialisering eller en tryg start på livet Flere danskere vælger nyhederne fra: 'De overvælder folk' Spørgsmål 4 - Økonomi I - version IIa.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Økonomi og økonomiske strukturer (samfundsfag) Hvad er økonomi? - Markedsmekanismen - prisdannelse, udbud og efterspørgsel Fokus på at økonomi har udgangspunkt i at dække behov, men at behov er forskellige alt efter ideologisk overbevisning og personligt udgangspunkt. Gennemgang af Maslows behovspyramide Økonomiske mål - hvad er god økonomisk udvikling? Der har været fokus på seks overordnede økonomiske mål: økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, balance på betalingsbalancen, balance på de offentlige budgetter samt bæredygtig udvikling. De enkelte mål er gennemgået hver for sig, men også med fokus på, hvordan de hænger sammen og til tider kan være modstridende Økonomiske konjunkturer - opgangskonjunktur, højkonjunktur, nedgangskonjunktur samt lavkonjunktur. Kort snak om, hvad der kendetegner de forskellige konjunkturer Det økonomiske kredsløb - gennemgang af de enkelte dele og hvordan ex. COVID19 kan påvirke kredsløbet. Det er gennemgået som et pengekredsløb alene. Økonomisk politik - finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik (fokus på arbejdsmarkedspolitik med stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi). Økonomiske systemer - markedsøkonomi og planøkonomi Luk samfundet op! i i-bogformen har været anvendt som grundbog. Det anvendte materiale ses under undervisningsbeskrivelsen.
Indhold	Kernestof: 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb \| LUK SAMFUNDET OP! 8.1: Behov, prioriteringer og privatøkonomi \| LUK SAMFUNDET OP! Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor \| LUK SAMFUNDET OP! Skatter, afgifter og tilskud \| LUK SAMFUNDET OP! Den finansielle sektor og udlandet \| LUK SAMFUNDET OP! Tre første økonomiske mål 8.4.2: Tre sidste økonomiske mål 8.2: Hvordan fungerer markedet? \| LUK SAMFUNDET OP! 8.5: Udsving i økonomien \| LUK SAMFUNDET OP! Finanskrise og en pandemi \| LUK SAMFUNDET OP! 8.6: Økonomisk politik \| LUK SAMFUNDET OP! Finanspolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Pengepolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Strukturpolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Supplerende stof: Spørgsmål 4 - Økonomi I - version IIa.pdf
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere IT Internet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 11	Jødedom Medier: Fra CFU: "de 5 skarpe om jødedom". - Primærtekster: 1.mosebog kapitel 1,2 og 3. 2.Mosebog 12,3-30. 3.Mosebog 11, 3-31. Maimonides om "Messias og hans rige" tekst nr. 6 side 49-50 fra "Mennesket og magterne - en tekstsamling". - Sekundærtekster: "Religion og kultur" om jødedommen af Hanne Følner s. 119-127 og 130-142. Om de tre hovedretninger: https://www.religion.dk/viden/hovedretninger-inden-jødedommen - Fokuspunkter: 1) Skrifter og lære: I ved hvad det følgende er: Tanakh, Torah, Talmud. 2) Baggrund og udvikling: I har et overblik over kongetidens Israel og det Babyloniske eksil; Eftereksilsk tid frem til år 135 ekr; Jødedommen uden for Israel (Diasporajødedommen); Jødedommen i Israel og diasporaen efter 1948. 3) Grundlæggede religiøse forestillinger: Myte og historiesyn, skabelse, udvælgelse og pagt. Åbenbaring, Torah og begrebet Pesach. Eksil og forløsning, Messias og den endelige forløsning. Jødiske kulturer og ashkenazi jøder og serfardi jøder. 4) Om Gud: Hvad er Shema-bønnen? Hvad menes der med, at Gud både er transcendent og immanent? Hvad er betydningen af begrebet YHVH? Hvad er teodicé-problemet? 5) Om mennesket og etik: Hvilken betydning har den antropogoniske myte i 1.Mosebog i forståelsen af menneskets muligheder for at leve op til kravene fra Gud? Hvad menes der med, at jødedommen er fokuseret på livet før døden? Hvad handler jødisk etik om og hvad er dens mål? Og hvilken rolle spiller næstekærlighed i jødedommen? 6) Jødisk praksis: Hvordan praktiseres religionen i synagogen? Jødedommens årlige helligdage (her valgte I selv hvilke I ville beskrive, men I læste om dem alle). På hvilken måde er hjemmet en del af den jødiske religiøse praksis? Hvad er kosher og sabbat for noget? 7)Fra fødsel til død: Hvilken rolle spiller omskærelsen i jødedommen? Hvad er bar/bat mitzvah? Hvordan foregår bryllup og skilsmisse? Og hvordan med død og begravelse? Om jødiske grupperinger i Israel i dag. 8) Man har styr på de tekster, der er blevet analyseret fra Det Gamle Testamente og Maimonides (se under primærtekster) og man har også styr på jødedommens hovedretninger.
Indhold	Kernestof: 8.5: Udsving i økonomien \| LUK SAMFUNDET OP! Finanskrise og en pandemi \| LUK SAMFUNDET OP! 8.6: Økonomisk politik \| LUK SAMFUNDET OP! Finanspolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Pengepolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Strukturpolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Kapitel 5: Politiske ideologier 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme 5.2: Liberalisme 5.3: Konservatisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.4: Socialisme Socialliberalisme og neoliberalisme Socialkonservatisme og nationalkonservatisme Socialdemokratisme og revolutionær socialisme Grønne ideologier \| LUK SAMFUNDET OP! Nationalisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.6: Populisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Fordelingspolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? \| LUK SAMFUNDET OP! 9.1: Velstand og velfærd \| LUK SAMFUNDET OP! 9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd \| LUK SAMFUNDET OP! Markedet \| LUK SAMFUNDET OP! Staten \| LUK SAMFUNDET OP! Civilsamfundet \| LUK SAMFUNDET OP! Tre velfærdsmodeller \| LUK SAMFUNDET OP! Supplerende stof: Spørgsmål 4 - Økonomi I - version IIa.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Kulturmøder religion Sekundære tekster: "Danske verdensreligioner - islam" af Kate Østergaard. Siderne 21-38. "KS-bogen" af Maria Madsen m.fl. siderne 108-113. "Grundbogen til religion c" af Lene Madsen m.fl. s. 114-117 Medier: 1) Religion.dk: https://www.religion.dk/spørg-om-religion/hvad-siger-koranen-om-straf-af-homoseksuelle 2) Ruud Koopmans sociologiske undersøgelse af muslimer i Europa og resten af verden: https://www.altinget.dk/artikel/hollandsk-professor-er-socialdemokraternes-udlaendingeguru 3) Fra CFU "Den kvindelige danske imam" DR-2 program om Sherin Khankan - Primærtekster: - teksterne 1 til og med 14 i Jakob Skovgaard-Petersens "Moderne islam" (3. udg 2007). Kaldet til bøn; Sura 1; sura 2, 255, sura 6, 100-103, sura 112, sura 113, sura 114, sura 36, 51-70; sura 53, 1-12; sura 109; sura 17, 1; Ibn Ishaq: Muhammads rejse; sura 2, 285-286; Ibn Ishaq: Muhammeds afskedspilgrimsfærd. - Artiklen: " Jeg forlod islam, fordi den forhindrede mig i at blive integreret i Danmark" (Information 29/7 2020) - Artiklen: "Sharia er foreneligt med europæiske samfund" (26/4 2011 Religion.dk af Sherin Khankan)" - Fokuspunkter: - Islams religionshistorie fra 600-tallet (Muhammed og jahiliya) og frem til Det muslimske Broderskab, Sayyid Qutb (og hans moderne brug af jahiliya-begrebet) og den iranske revolution i 1979. - Hvem profeten Muhammed er - Hvad Koranen er og Hadith er (Og dermed isnad og matn) - Hvad sunna og sharia er - Hvad de 5 søjler er - Hvad tawhid og shirk er - Hvad jihad er - Hvad sufisme er og hvad sunni- og shiaislam er - Tørklædedebatten i Danmark og Aminah Tønnsens synspunkt - Spiseregler i islam (halal og haram) - Antal muslimer i Danmark og religionssociologen Lene Kühles begreb om kulturmuslimer - Begreberne fundamentalisme og islamisme - Euro-islam og dermed Tariq Ramadan og Bassam Tibi - Muslimer i Danmark og kategorierne modernisme, sekularisme og fundamentalisme (eksempler herpå er kritiske muslimer (Sherin Khankan), Demokratiske muslimer og Hizb ut-Tahrir) - Spørgsmålet om koranen og straf af homoseksuelle fra et indefra-perspektiv - Ruud Koopmans sociologiske undersøgelse af muslimer i Europa og resten af verden - Spørgsmålet om at forlade islam i Danmark og dermed spørgsmålet om assimilation
Indhold	Kernestof: Kapitel 5: Politiske ideologier 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme 5.2: Liberalisme 5.3: Konservatisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.4: Socialisme Socialliberalisme og neoliberalisme Socialkonservatisme og nationalkonservatisme Socialdemokratisme og revolutionær socialisme Grønne ideologier \| LUK SAMFUNDET OP! Nationalisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.6: Populisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Fordelingspolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? \| LUK SAMFUNDET OP! 9.1: Velstand og velfærd \| LUK SAMFUNDET OP! 9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd \| LUK SAMFUNDET OP! Markedet \| LUK SAMFUNDET OP! Staten \| LUK SAMFUNDET OP! Civilsamfundet \| LUK SAMFUNDET OP! Tre velfærdsmodeller \| LUK SAMFUNDET OP! 9.3: Velfærdsstatens udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! 9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! Den demografiske udfordring og nye familiemønstre \| LUK SAMFUNDET OP! Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed \| LUK SAMFUNDET OP! Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel \| LUK SAMFUNDET OP! 9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien \| LUK SAMFUNDET OP! 9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? \| LUK SAMFUNDET OP! Supplerende stof: Markant flere ældre i fremtiden Svend Brinkmann: Konkurrencestatens reformer skaber vækst. Men ødelægger de mon mere, end de gavner? : Etik og Tro - Altinget.dk
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13

Det gode samfund (samfundsfag)

Forløbet omhandler "Det gode samfund" og hvad det indebærer. Vi arbejder med bl.a. ideologier, velfærdsmodeller og ulighed.
Forløbet er en af de to flerfaglige KS-forløb og indeholder således KS-projektuge 1.

Fokuspunkter:
- ideologierne
- stat, marked, civilsamfund
- velfærdsmodellerne
- velfærdsstatens udfordringer (interne og eksterne)
- velfærdsstatens løsninger (omprioriterings-, nedskærings- og udvidelsesstrategi)
- konkurrencestaten
- sociale forskelle
- partierne og deres syn på velfærd - fordelingspolitik

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
-kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Luk samfundet op! i i-bogformen har været anvendt som grundbog.

Det anvendte materiale ses under undervisningsbeskrivelsen.

Øvrigt materiale:
- Eleverne har fået tid til empirisøgning og præsentation i undervisning. Derfor er der en del supplerende materiale som ikke er nævnt her, da det har været elevernes egne fund.

Udsendelse:
- "Gaden hvor det offentlige forsvandt 1, 2021 (59 min)

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
KS projekt 1	06-02-2025

Omfang

Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 39

Særlige fokuspunkter

Faglige
Læse
Diskutere
Projektarbejde
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
IT

Væsentligste arbejdsformer

Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Projektarbejde

Titel 14	Det gode samfund (historie) Forløbet omhandler velfærdsstatens historie og udvikling i Danmark Vi starter med sociallovgivningen i slutningen af 1800-tallet og arbejder os frem mod velfærdskommissionen i 2005 Nedslag i perioden er: - Sociallovgivning slutning af 1800-tallet - start 1900-tallet - Skøns- og retsprincip - Kanslergadeforlig og socialreform - Fremtidens Danmark - Velfærdsstatens Guldalder ("De glade tressere") - Jordskredsvalg og Fremskridtspartiet - "Noget for noget" - "Fra socialstat til minimalstat" - Velfærdskommissionen FAGLIGE MÅL: - anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande ̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof ̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger - undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data. - kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale - ̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog KERNESTOF: - forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv - ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiefaglige metoder MATERIALE: Om sociallovgivning omkring 1900-tallet (udleveret i dokument): - Uddrag af introtekst til "Lov om det offentlige Fattigvæsen, 9. april 1891", fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-det-offentlige-fattigvaesen-9-april-1891 - Uddrag af introtekst "Lov om Alderdomsunderstøttelse, 9. april 1891", fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891 - Uddrag af introtekst til "Sygekasseloven, 12. april 1892", fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sygekasseloven-1892 - Uddrag af introtekst til "Arbejdsløshedskasseloven, 9. april 1907", fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/arbejdsloeshedskasseloven-1907 "Fra almisse til selvhjælp", uddrag fra: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=217 (udleveret i to dokumenter - fra almisse til selvhjælp + ret eller skøn) "På vej mod universalisme", fra: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=216 (udleveret i dokument) "Jordskredsvalget i 1973", fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jordskredsvalget-i-1973 "Noget for noget" fra: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=215 (udleveret i dokument) Kilder: - "Kampen for tilværelsen" af Christian Krohg, 1889 (maleri) (bilag fra KS projekt 1) - Uddrag af "K.K. Steineke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934", fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934 (bilag fra KS projekt 1) - Uddrag af kilden "Lov om Alderdomsunderstøttelse, 9. april 1891", fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891 (udleveret på pdf) - Uddrag fra "Fremtidens Danmark, 1945", fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fremtidens-danmark-socialdemokratiets-valgprogram-1945/ (udleveret på pdf) - Uddrag fra Anders Fogh Rasmussens "Fra socialstat til minimalstat", 1993 (udleveret på pdf) Udsendelser: - "Jordskredsvalg 1973 - 24 timer vi aldrig glemmer", DR2 2009, 50 min - "Historien om Danmark", afsnit 9, DR1 2017
Indhold
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Projektarbejde Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Projektarbejde

Titel 15

Kulturmøder (samfundsfag)

Forløbet omhandler kulturmøder i Danmark. Forløbet er en del af KS-projekt 2, som hedder "Kulturmøder".
Vi har i samfundsfag fokus på forskellige aspekter af kulturmødet.

Vi har arbejdet med følgende fokuspunkter:
- integrationsbegreber (assimilation, segregation, pluralistisk integration)
- strategiformer
- identitetsformer
- kultur og national identitet) (Hofstede + Anderson)
- Honneth og anerkendelse
- jeg-vi kultur
- social kontrol
- nogle af partierne og deres syn på integration og udlændinge (herunder værdipolitik)
- partiadfærd
- medborger, modborger og statsborger
- demokrati og demokratiformer
- magtens tredeling (særlig fokus på folketing og regering)
- magtbegreber
- den parlamentariske styringskæde
- lovgivningsprocessen
- forestillede fællesskaber

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Luk samfundet op! i i-bogformen har været anvendt som grundbog.

Det anvendte materiale ses under undervisningsbeskrivelsen.