Holdet 2024 Ps B-v3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Krista Lykke Lauridsen
Hold 2024 Ps B-v3 (Ps B-v3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Psykologi B
Titel 2 01 Farlig kærlighed
Titel 3 02 Børneliv i det senmoderne samfund
Titel 4 03 Når ondskaben spirer.
Titel 5 04 Den ængstelige ungdom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Psykologi B

Kapitel 3 i Psykologiens veje er blevet brugt som metodisk opslagsværk og reference.

----------------------------------------- oOo-----------------------------------------

Larsen, Ole Schultz. (2008 - 2018), Psykologiens veje. Systime. Psykologiens veje (BOG)
Kapitel 3. Videnskabsteori og metode, pp. 27 - 54

ca 28 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 01 Farlig kærlighed

Forløbet undersøger kærlighedens psykologi og dynamikker i parforhold med afsæt i både psykologiske teorier og empiri. Forløbet undersøger forskellige aspekter af kærlighed, partnervalg og parforhold og sammenhængen mellem barndommens tilknytning og voksenlivets parforhold. Derefter fokuserer forløbet på kærlighed og parforhold som bliver farlig og dysfunktionel.

I dette forløb har eleverne i grupper udformet en gruppesynopsis.
----------------------------------------- oOo-----------------------------------------


Aner, Louise Glerup . & et al, . (2003). ”Vold gennem livet : En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet”. Lev uden vold https://levudenvold.dk/media/ujrnhd4a/lev-uden-vold-vold-gennem-livet.pdf . Udvalgte partnervold undersøgelser  (se OneNote)

Christensen, Regitze. ”Klumme: Kære mænd - hvor fanden er I henne?” i EUROMAN, 23. jun. 2015
https://www.euroman.dk/mennesker/jeg-har-brug-for-en-rigtig-hulemand

Dansk Stalking Center, (Producer) & Rømer, Dorte. (Vært). (s.d.). ”Hvad er stalking” [Audiopodcast]. Dansk Stalking Center. https://shorturl.at/q8E7Z


Ebdrup, Niels. Studie: Drabsmænd gennemgår 8 faser, før de myrder deres partner eller ekspartner. Videnskab.dk, 15. oktober 2019

Fisher, Helen. (Instruktør). (2013). ”Why People Fall in Love” [Foredrag]. Fora TV. https://www.youtube.com/watch?v=aoKbMPyBwF8

Kristensen, Pernille Kjeldgaard. ”Knager dit parforhold? Du bliver ikke mere tilfreds med en ny kæreste”, DR.dk, 2. september2019 https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/knager-dit-parforhold-du-bliver-ikke-mere-tilfreds-med-en-ny-kaereste

Larsen, Ole Schultz. (2024), Psykologiens veje. Systime. Psykologiens veje(ibog) (Kompendie)
Kapitel 15. Forelskelse og kærlighed
Kapitel 29. Evolutionspsykologi: Seksuel selektion og partnervalg
Det kræsne køn
Det attraktive køn

Larsen, Ole Schultz. (2008 - 2018), Psykologiens veje. Systime. Psykologiens veje (BOG)
Opvækstens betydning pp. 464 - 470

Pedersen, Christian Skjødt. Evolutionspsykologi. Systime 2024 (Kompendie)
5.4 Evolutionspsykologi: Parforholdet https://evolutionspsykologi.systime.dk/?id=159
Kærlighed
Er vi virkelig monogame?
Empiri: Kønsforskelle i jalousi

Ravn, Flemming André Phillip & Wold, Troels. Fra celle til selfie. Columbus, 2020
6.9 Indlært hjælpeløshed
4.4 Sensorisk aktivitet og smerte spejles (p. 171)

Risager, Magnus. Psyk B. Temaer til psykologi på B-niveau. Frydenlund, 2024 (Kompendie)
8.3 Mange slags kærlighed
8.3.1 Syv slags forhold
8.3.2 Kærlighedens geometri og udfordringer
8.2.6 Tilknytningsstil og problemer i parforhold
9.3 Dyssocial personlighedsforstyrelse

Terp, Signe &Elkorn, Christina. Kom med ind i psykologien: Derfor slår man den man elsker. Berlingske, 5. december 2020

TV2 (2021). Fanget i et farligt forhold [Dokumentar]. TV2.

Wilkins, Sara. ”Anni har både en mand og en kæreste: ”Det er forskellige behov, de opfylder hos mig””, ALT.DK, 22. december 2016 https://www.alt.dk/artikler/anni-har-bade-en-mand-og-en-kareste-det-er-forskellige-behov-de-opfylder-hos-mig

Supplerende stof:

Oplæg ved Esbjerg krisecenter om deres arbejde med voldsramte kvinder og børn

ca 52 sider derudover audiovisuelt materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 02 Børneliv i det senmoderne samfund

Dette forløb har undersøgt, hvordan tidlige opvækstvilkår, herunder forældrenes interaktioner, skærmtid og følelsesmæssige støtte, påvirker børns kognitive, sproglige og sociale udvikling. Endvidere er der inddraget aspekter fra den neuroaffektive udviklingspsykologi og Broffenbrenners økologiske udviklingsmodel. Forløbet har bygget videre på udviklingspsykologiske teorier og begreber fra Psykologi C.

I dette forløb har eleverne i grupper udformet en gruppesynopsis og lavet gruppefremlæggelse

----------------------------------------------oOo-----------------------------------------------

Bhattacharjee., Yudhijit. (2015, 29. januar). ”Kærlighed giver kloge børn”. National Geographic, sektion 1, s. 44.

Christensen, Caroline & Klærke, Karen. ”Kan forældre leve op til nye skærm-anbefalinger? Her er deres ærlige svar”. 21. september 2023, DR.dk.

Dolan, Eric W. ”First study to capture real-time impact of phone use on infant speech environment”. in PsyPost.orgOctober 13, 2024
https://www.psypost.org/first-study-to-capture-real-time-impact-of-phone-use-on-infant-speech-environment/

Hart, Susan, (2016) Neuroaffektiv udviklingspsykologi, Systime
Kapitel 2: Kapitel 2: Den treenige hjerne pp. 23 - 36
Kapitel 3: Det autonome niveau pp. 43 - 49

Kongsmark Schuldt, Laura. ”Skældud i børnehaver gør eksperter urolige”, Helsingør Dagblad, 26. november 2020

Larsen, Ole Schultz. (2008 - 2018), Psykologiens veje. Systime. Psykologiens veje (BOG)
Kapitel 6. Udviklingspsykologi, pp. 82 - 106 (pensum fra Psykologi C)
Kapitel 8. Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt, pp. 117- 136 (pensum fra Psykologi C)
Kapitel 10: Opdragelse , familie og daginstitution, pp. 155 – 166)

NPR. “Three Types of ACEs & ACEs increase health risk” (grafisk præsentation)
https://www.npr.org/sections/health-shots/2015/03/02/387007941/take-the-ace-quiz-and-learn-what-it-does-and-doesnt-mean

Region Midtjylland. Neuroaffektiv tilgang (NAU) https://www.sbu.rm.dk/metoder-og-faglighed/NAU/

Sørensen Møller, Esben. ”Kronik: Vi svigter børnene i den vigtigste periode af deres liv”i Kristeligt Dagblad, 20. marts 2019

Thalenberg, Eileen (Producer), (2004). ”Jeg ved hvad du vil” (Sæson 1, Episode 6) [Vist på DR i 2007]. i Lille Menneske. Ellis VisionProduction og Discovery Health.[Dokumentar]

Ukendt (2021).Babies: Their Wonderful World: Becoming you [Film]. BBC HealthBabies: Their
Ukendt. ”Eksperimentet med vores børn” TV2, 31. oktober 2019 (Dokumentar) Afsnit 1 & 2

Public Health Network Cymru. Adverse Childhood Experiences (ACEs): https://www.youtube.com/watch?v=XHgLYI9KZ-A

IHDCYH Talks. Adverse Childhood Experiences (ACEs): Impact on brain, body and behaviour: https://www.youtube.com/watch?v=W-8jTTIsJ7Q

Supplerende stof:

Oplæg ved Sundhedsplejerske Susanne Nielsen fra Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune om Sundhedsplejens forebyggende arbejde


ca 93 sider derudover audiovisuelt materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 03 Når ondskaben spirer.

I dette forløb har fokus været på at forstå de psykologiske mekanismer der ligger til grund for radikaliserings processer og ekstremisme og hvordan man kan intervenere eller undgå radikalisering. Lars Fr. Svendsens ondskabstypologier er også blevet inddraget som et perspektiv på radikalisering. Forløbet har derudover også haft et kort fokus på perception og stereotyper som forståelsesramme for kategorisering og fordomme.

I dette forløb har eleverne udfærdiget synopser i grupper eller individuelt og lavet individuelle præsentationer af deres synopsis.
----------------------------------------- oOo-----------------------------------------


Espersen, Ida Nyegård og Kristensen, Mikkel. (25. marts 2023)  ”Radikale fællesskaber er flydende på nettet og svære at opdage for de voksne” i Information

Hartung, Berit. (9. januar 2019) ”Forskere har scannet hjernerne på radikaliserede unge: Der er én ting, de har til fælles” i BT.DK

Jensen , Charlotte Tieka . & Quorning, Katrine. (2018). Undersøgelser i psykologi. "2.4 Er blondiner dummere end brunetter?". Systime.

Jørgensen, Carsten René. Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver, Hans Reitzels Forlag, 2009 (kort læreroplæg om Radikalisering og ekstremisme. PowerPoint)

Rasmussen, Annegrethe (29.5.2013) "I snak med terrorister". i Djøfbladet

Rasmussen, Tina Juul. ( 25. juni 2024 ) ”Tidligere ekstremist og bandemedlem: SOCIALRÅDGIVER FIK MIG TIL AT TVIVLE PÅ MIT HAD” I Socialrådgiveren,

Saltman, Erin Marie. (2016). How young people join violent extremist groups . Ted Talk.

Schultz Larsen, Ole. ( 2018)  i Psykologiens veje. Systime.
Kapitel 11. Kognitiv psykologi pp. 180 - 188 (Perception og stereotyper)
Kapitel 21. Socialpsykologi. pp. 375 - 387  (Pensum fra Psykologi C)
Kapitel 24. Det onde som frihed. (Ondskabstypologier) pp. 481 - 487

Skjødt Pedersen , Christian. (2025). "Os og dem". I  Ole . Schultz Larsen (Red.), Temaer til psykologi (pp. 139 - 154 & 161 - 183). Systime. (Kompendie)

Thygesen, Mathias Tøttrup & Ebbrecht, Christopher Kehlet. Radikalisering og ekstremisme, Systime 2005 (kort læreroplæg: Introdiuktion til radikalisering og ekstremisme (PowerPoint)

Ukendt. ( 9. oktober 2015 ) "Drenge får lavere karakterer i timen end til eksamen" i Dagbladet Køge

DR. (12. januar 2025) Exit bandeliv: Livsfarligt fællesskab (dokumentar)

TV2. (2016). Victors hellige krig. Fra højskoleelev til hellig kriger (dokumentar)

ca 72 sider derudover audiovisuelt materiale

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 04 Den ængstelige ungdom


I dette forløb undersøges unges mistrivsel  i det senmoderne samfund. Fokus er på, hvordan identitetsdannelse, samfundsforhold og psykologiske mekanismer påvirker unges mentale sundhed,  forløbet har specifikt undersøgt angst. Derudover har forløbet inddraget stress og copingstrategier og opmærksomhed fra Psykologi C undervisningen.

----------------------------------oOo-------------------------------------

Deadline [Med Lone Frank om unge, mistrivsel og psykiske diagnoser]. (27.07.2023), DR2.

Jensen, Charlotte Tieka & Quorning, Katrine, ( 2025) i Undersøgelser i Psykologi, Systime,
5.1 Hvordan er din personlighed?

Ravn, Flemming André Phillip. & Wolf, Troels. (2025) i Fra celle til selfie. Columbus. (Originalværk udgivet 2020)
Kapitel 4: Senmodernitet, identitet og livsstil
4.1 Thomas Ziehe: Narcissistiske socialisationstype
4.12 Det biologiske perspektiv på stress
4.14 Diagnosesamfund

Riisager, Magnus . & et al, (2025). PsykB: Temaer til psykologi på B niveau, Frydenlund .
Kapitel 11.6: Et eksempel på en psykisk lidelse: angst

Schultz Larsen, Ole. ( 2018)  i Psykologiens veje. Systime.
Kapitel 4:   Psykoanalysen: Forsvarsmekanismer (Umodne, neurotiske og modne forsvarmekanismer), pp 284-289 (Fra Psykologi C)
Kapitel 23: Stress og coping pp. 439 -449,  455-  457 (Fra Psykologi C)
Kapitel 11: Kognitiv psykologi. Opmærksomhed. pp. 176 - 179 (Fra Psykologi C)

Schultz Larsen, Ole. (2025). Psykologiens veje. Systime. (Originalværk udgivet 2010) (ibog)
Kapitel 33 Psykologiske feltundersøgelser

Teilmann, Jo. (2024, 13. februar ). Debat: Det er vanvid, at elever skal arbejde mere end fuld tid på gymnasiet. Politiken, Politiken Sektion 2 KULTUR, s. 6.

Presset Ungdom Præstationsræset fra 0. klasse. S1:E2, (2023). TV2 (dokumentar)  

I dette forløb har eleverne fortaget feltundersøgelser i relation til emnet og udarbejdet skriftlig afrapportering.
Eleverne har derudover deltaget i Dansk Naturvidenskabsfestival i efterårssemesteret, hvor de lavede øvelser for 5 klasser fra Esbjerg Kommunes folkeskoler indenfor hukommelse og opmærksomhed.

ca 57 sider



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer