Holdet 2024 Re-v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Trine Iversen
Hold 2024 Re-v (Re-v)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Senmoderne religion og asatro
Titel 2 Kristendom og fundamentalistisk protestantisme
Titel 3 Islam og værklæsning
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Eksamensprojekt og afslutning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Senmoderne religion og asatro

Indhold:
Et religionsfagligt emne om religion i det senmoderne samfund. Indledningsvist arbejdes der med at skabe et fundament ift. religionsfaglige begreber og teorier og derefter med en forståelse af forholdet til religion i de tre samfundstyper: det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund. Slutteligt i forløbet arbejdes der med asatro som udtryk for en senmoderne religion og dermed den 4. religion foruden kristendom, islam og buddhisme. Der afvikles i forbindelse med dette forløb også ekskursion/feltarbejde i form af interview med den asatroende Alex Monnerup og deltagerobservation i forskellige former for blot.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion og et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- iagttagelser fra feltarbejde eller ekskursioner

Kernestof:
- et veldefineret religionsfagligt emne
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
- væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion

Fokus i forløbet:

1. Religionsfaglige begreber

Fokus:
- Synsvinkler: Indefra, udefra, elite, mainstream
- Religionsdefinitioner: Funktionelle og substantielle definitioner, religionskritiske definitioner (Marx og Freud), religionsvidenskabelige definitioner: Ninian Smart, Emilié Durkheim og Armin Geertz
- Gudsopfattelser: Teisme, panteisme, deisme, monoteisme, polyteisme, henoteisme, monolatri, agnosticisme og ateisme
- Religionstyper: Essentialisme, socialkonstruktivisme, officiel og uofficiel religion, frelsesreligion, frugtbarhedsreligion, do ut des og velsignelsesreligion
- Analyse af den korte udsendelse ”Asatro hitter hos danskerne” som en første introduktion til asatro og med brug af indefra/udefra + Smarts religionsmodel
- Analyse af tv-udsendelsen ”Hedning på høje hæle”

Materiale:
”Asatro hitter hos danskerne”, NetAvisenRuc, 08.03.2018, klip fra YouTube, 2:24 min., https://www.youtube.com/watch?v=Zl9l4grJ61g (0,3 ns)
”Gudsopfattelser” Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 21-22 (2 ns)
”Hedning på høje hæle”, DR, 2006, 30 min., tv-udsendelse (4,3 ns)
”Indefra og udefra” in: Grundbogen til religion C, Systime, 2016, s. 262 (1 ns)
”Ninian Smarts syv dimensioner” in: Grundbogen til religion C, Systime, 2016, s. 267-68 (2 ns)
”Religionsdefinitioner” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 90-93 (4 ns)
”Religionstyper” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 101-02 (2 ns)
”Spesial: Religionshistorie(n) på fem minutter”, religionsoraklerne.no, 06.05.2016, klip, 5:52 min., https://religionsoraklene.no/spesial-religionshistorien-pa-fem-minutter/ (0,8 ns)

2. Asatro

Fokus:
- Baggrundsviden om den nordiske mytologi: centrale guder, aser/vaner/jætter, skabelsen, de første mennesker, Ragnarok, de vigtigste kilder til mytologien: Den Ældre og Yngre/Snorris Edda
- Baggrundsviden om gudsopfattelsen indenfor asatro: polyteisme, antropomorf gudsopfattelse, forskellighed pga. individualisme
- Mytebegreber: myte/legende, mytetyper (kosmogoni, teogoni, antropogoni, eskatologi), mytiske aktører, skabelses-/oprindelsesmyte, urtid/hellig tid, ætiologi, reaktualisering af den hellige tid, kaos til kosmos/klassifikation, privilegeret talesituation, kultdrama.
- Myteanalyse af skabelsen inden for den nordiske mytologi med udgangspunkt i animationsfilmen ”Vølvens spådom” (1996) med fokus på mytetyper og -træk
- Baggrundsviden om den førkristne nordiske religion ift. opståen og kilder
- Skriveøvelse i grupper med fokus på det redegørende niveau i den religionsfaglige analyse – pjece, der forklarer, hvad asatro er ud fra baggrundsmateriale
- Ritualtyper: Generel definition af ritualer, ritualtyper: overgangsritualer, årstids-/kalenderritualer, afværge-/kriseritualer, udvekslings- og tilbedelsesritualer, kultdrama, Lauri Honkos model om tilbagevendende, forudsigelige, kollektive ritualer, Jens Peter Schjødts model om tilstandsskift ift. ritualer
- Baggrundsviden om religiøs praksis i asatroen
- Ritualanalyse af blót indenfor asatroen med fokus på synsvinkel, formål, årstidsritual, markering af det hellige rum (hellig/profan), offer: type + individuel/kollektiv praksis og Smarts dimensioner
- Funktionalistisk ritualteori: van Genneps overgangsritualteori, Victor Turners ritualteori (struktur og communitas), Émilie Durkheims ritualteori (kollektive repræsentationer, helligt/profant, effervescence og ritualers to funktioner)
- Funktionalistisk analyse af to overgangsritualer indenfor asatroen: knæsætning og ynglingeindvielse
- Religiøse fællesskaber: minoritet, majoritet, fire religiøse fællesskaber: kirke, sekt, denomination og kult, Beckfords ydre og indre dimension.
- Ekskursion/feltarbejde: Blot i Østskoven med asatroen Alex Monnerup + efterfølgende primært sociologisk analyse af vores empiri og deltagerobservation med fokus på forskellen på den kvalitative og kvantitative metode, karakteristik af informanten, majoritet/minoritet, asatroen som religiøst fællesskab, Beckfords ydre og indre dimension, Smarts religionsmodel

Materiale:
”Funktionalistisk ritualteori” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 110-112 (3 ns)
”Harreskovens knæsætningsritual”, Harreskovens Blótgilde, https://www.blotgilde.dk/index.php?side=Knesetning&menu=Aktiviteter&sub=Ceremonier (1,15 ns)
”Hvordan har man i eftertiden genbrugt dele af vikingernes religion” in: Ahle, Allan og Christian Vollmond: Vikingernes religion, Columbus, 2023, s. 126-32 (7 ns)
”Hvor har vi vores viden om vikingernes religion fra?” in: Ahle, Allan og Christian Vollmond: Vikingernes religion, Columbus, 2023, s. 14-20 (7 ns)
Læreroplæg om førnordisk kristen religion på baggrund af ”Førkristen nordisk religion og vikingetid” in: Ahle, Allan og Christian Vollmond: Vikingernes religion, Columbus, 2023, s. 9-13 (5 ns)
Læreroplæg om myteanalyse på baggrund af ”Myte” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., 2013 s. 251-252 og ”Myter” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 66-67 (4 ns)
Læreroplæg om religiøs praksis i asatroen på baggrund af ”Asatro: Harreskovens Blótgilde” in: Senmoderne religiøsitet i Danmark, 2008, s. 22-25 + ”Helligt og profant” in: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2013, s. 257 (6 ns)
Mac Dalland, Maria (instruktør): ”Vølvens spådom”, animationsfilm, 1996, 16 min., https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/voelvens-spaadom (2,3 ns)
”Nordisk mytologi: Aser, vaner & jætter” + ”Troen på magterne” in: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime, 2008, s. 17,19 + 20 (3 ns)
”Religiøse fællesskaber” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 104-107 (4 ns)
Rimhøj, Bjørn Ravn: ”Ynglingeindvielse”, Asatro Samling, http://asatrosamling.dk/asatro-riter/ynglingeindvielse/ (1,5 ns)
”Ritualtyper” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 108-09 (2 ns)
”Tekst 31: Louise Halkjær: Blót i Midgård, 1999” in Ahle, Allan og Christian Vollmond: Vikingernes religion, Columbus, 2023, s. 138-39 (2 ns)

3. Religion og samfundstyperne

Fokus:
- Kendetegn ved menneske- og gudsopfattelse i traditionssamfundet
- Analyse af tv-udsendelsen ”1000 års tro: Med tro skal land bygges” med fokus på kendetegn ved religion i det traditionelle samfund
- Kendetegn ved menneske- og gudsopfattelse i det moderne samfund og forholdet mellem religion og det moderne verdensbillede: konfliktposition, uafhængighedsposition og eksistensteologi
- Klassisk tysk religionskritik: Ludwig Feuerbach, Karl Marx, Friedrich Nietzsche og Sigmund Freud
- Religion i det senmoderne samfund: polycentrisk samfund/det komplekse samfund, højteknologi/videnskabsproduktion, adskillelse af tid og rum, refleksivitet, det situide menneske/situiden, mennesket som gruppestyret, Gud er et udviklingsprojekt, paradoksgud, genfortryllelse, traditionens ændrede rolle, sekularisering, pluralisme og multireligiøsitet, institutionaliseret og ikke-institutionaliseret religion, den religiøse aktør, erfaringstro/”kludetæppetro”/”tag-selv-tro”, eklekticisme
- Medialisering af religion med fokus på et afsnit af tv-serien ”Vikings”

Materiale:
”1000 års tro: Med tro skal land bygges”, DR, 2016, 30 min., https://www.dr.dk/drtv/se/1000-aars-tro_-med-tro-skal-land-bygges_103542,  tv-udsendelse (4,3 ns)
”Det moderne samfund: At leve i en affortryllet verden” in: Religion i det senmoderne samfund, Systime, 2007, s. 17-23 (7 ns)
Hirst, Michael: ”Sacrifice”, Vikings, sæson 1, afsnit 8, 2013, 44 min., tv-serie (6,3 ns)
”Klassisk tysk religionskritik” in: Religion i det senmoderne samfund, Systime, 2007, s. 19-21 (3,5 ns)
”Med Gud mod Darwin”, DR2, 2009, tv-dokumentar, klip fra udsendelsen, 10 min., findes på CFU (1,4 ns)
”Medialisering af religion” in: Grundbogen til religion C, IBog, Systime, 2023, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=280 + https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=279) (0,6 ns)
Nordvig, Mathias: ”De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser” (uddrag), Information, 15.08.2019, https://www.information.dk/debat/2019/08/nordiske-guder-saetter-troende-fri-soege-lykken-paa-egne-praemisser (3,3 ns)
Traditionens betydning” + ”Sekularisering, affortryllelse og genfortryllelse” + ”Religion i senmoderniteten – individet i centrum” in: Senmoderne religiøsitet i Danmark, 2008, s. 8-12 (5 ns)
”Traditionssamfundet: At leve i en fortryllet verden” in: Religion i det senmoderne samfund, Systime, 2007, s. 14-16 (2,5 ns)

Estimeret omfang af forløbet: ca. 95 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kristendom og fundamentalistisk protestantisme

Indhold:
Et forløb om kristendommen med fokus på de eskatologiske forestillinger og dommedag samt forskellige fortolkninger af disse (modernisme overfor traditionalisme). Derefter fokuseres der på den protestantiske kristendom, først i en dansk sammenhæng (Martin Luther, folkekirken, Indre Mission), og derefter en mere global vinkel med fokus på USA og særligt de protestantiske fundamentalister, de evangelikale kristne.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- redegøre for centrale sider ved kristendom, herunder formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster

Fokus i forløbet:

1. Kristen eskatologi

Fokus:
- Overgang fra C-niveau: fakta/overblik over kristendom ift. navn, opståen, udbredelse, hovedretninger, helligskrifter og antal tilhængere samt andre overordnede kendetegn: trosreligion, universel religion, det kristne menneskesyn, frelsen, fundamentalistisk og ikke-fundamentalistisk bibelsyn, kulturkristen
- Eskatologi og eskatologiske myter, apokalypse, millenarisme, dystopi og utopi
- Analyse af eskatologiske forestillinger i Matthæusevangeliet med fokus på tegn på undergangen, apokalypse, Jesus’ genkomst og Dommedag
- Eskatologi i Johannes’ Åbenbaring: Introduktion til skriftet samt læsning af kapitel 1, 16, 20-21 og overblik/analyse ud fra podcasten ”Bibelen Leth fortalt”

Materiale:
”Fakta om kristendom” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., 2013, s. 257 (1 ns)
”Introduktion. Hvad er kristendom?” in: Mikkelsen, Poul Storgaard: Kristendom og en moderne dansk virkelighed, Systime, 2009, s. 7-8 (1,5 ns)
Johannes Åbenbaring kapitel 1, 16, 20-21 (3,6 ns)
"Johannes Åbenbaring - Dommens dag" (uddrag), Bibelen Leth fortalt, DR, podcast, 08.03.23, start-29:10), https://www.dr.dk/lyd/p1/bibelen-leth-fortalt/bibelen-leth-fortalt-2023/johannes-aabenbaring-dommens-dag-16122311234 (4,1 ns)
Læreroplæg på baggrund af ”Eskatologiske myter” in: Motzfeld, Dorte Thelander: Religion – Teori – Fænomenologi – Metode”, Systime, 3. udg., 2012-2018, s. 101-104 (4 ns)
Matthæusevangeliet kapitel 24 og 25, 31-46 (3,7 ns)

2. Fortolkninger af dommedag

Fokus:
- Forskellige fortolkninger af kristendom: Jan Hjärpes model
- Fortolkninger af Dommedag: modernisme, traditionalisme/fundamentalisme, Dommedag som konkret begivenhed eller symbolsk, vægt på den straf/den dobbelte udgang eller det mellemmenneskelige/etiske
- Analyse af nutidige opfattelser af Dommedag i Danmark med fokus på et fundamentalistisk og modernistisk bibelsyn, fremstillingen af tilhængere af den kristne eskatologi, herunder hvorfor det kan være svært at fremme disse fremstillinger blandt mere modernistiske kristne og kulturkristne
- Perspektivering til den kristne grundmyte (læreroplæg)

Materiale:
Christensen, Brian: ”Hvad betyder dommedag?”, Jesusnet. Gengivet i Kristendom – tro og praksis, Systime, 2016, s. 31-32 (0,9 ns)
Dolmer, Anne Torpegaard: ”Prædiken i Grejs Kirke, 23.11.2003. Gengivet i Kristendom – tro og praksis, Systime, 2016, s. 29-31 (1,4 ns)
Dreyer, Christoffer (instruktør): ”Den sidste tid”, 2016, 72 min., dokumentar, https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/den-sidste-tid (10 ns)
”Kategorisering af religiøse udøvere” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 38-41 (4 ns)
Svendsen, Line Theresia: ”Frygt ikke dommedagen”, Horsens Folkeblad, 15.11.2013. Gengivet i Kristendom – tro og praksis, Systime, 2016, s. 28-29 (1,4 ns)

NB: Analyseopgave i religion B
Følgende elever har desuden valgt at skrive analyseopgave i dette emne som et led i progressionsplanen for SSO:  Frederikke Mols Lyngbye (2k), Iben Vind Torgius Christensen (2k), Josefine Mols Lyngbye (2k), Katrine Nørby Bjerg Hansen (2k) og Olimpia Rozalia Lochowicz (2k).
Opgaveformuleringen lød således: Lav en myteanalyse af Ragnarok inden for den nordiske mytologi. Din analyse skal indeholde en karakteristik af dit materiale med en præsentation af forfatteren Snorri Sturluson og hans syn på den førkristne nordiske religion. En grundig analyse af det vedlagte uddraget af Gylfaginning (kapitel 51- 53) fra Snorris Edda (ca. 1220) med fokus på at inddrage religionsfaglige begreber, der kendetegner eskatologiske myter. En perspektivering i punktform til den kristne eskatologi med fokus på relevante ligheder og forskelle ift. fremstillingen af undergangen med udgangspunkt i uddraget fra Matthæusevangeliet kapitel 24 og 25, 31-46.

3. Protestantisk kristendom

Fokus:
- Repetition af reformationen i Danmark og centrale sider af Martin Luthers teologi fra c-niveau, herunder præstens rolle, gudstjenestens form, kritikken af aflad og andre forskelle ift. den katolske kirke, næstekærlighed, Luthers holdning til helgener og sakramenterne, Luthers betydning for folkekirken, antiautoritær tilgang til troen, nybrud i 1948 med kvindelige præster, Luthers samfundsmæssige betydning ift. velfærdssamfundet
- Luthers opfattelse af mennesket, menneskets forhold til Gud og synet på Bibelen
- Arbejde med Luthers syn på arvesynden, forbindelsen til Adam og Eva (problemmyten i GT), Kristus’ betydning, den kristne grundmyte, samt hvordan Paulus indgår i Luthers fortolkning af troen og nådens betydning

Materiale:
Anden skabelsesberetning, Adam og Eva, Første Mosebog kapitel 2, vers 4b- kapitel 3, vers 24 (2,2 ns)
”Hvilken betydning får reformationen i1500-tallet” in: KS-bogen, 2. udgave, Columbus, 2018, s. 207-209 (3 ns)
Luther, Martin: ”Om arvesynden”, Luthers kirkepostille, 1522 (1,6 ns)
Paulus’ brev til Romerne, kapitel 3, 21-26 og kapitel 5, 12-15 + 18-19 (0,6 ns)
”På sporet af reformationen”, DR, 2017, 30 min., dokumentarudsendelse, https://www.dr.dk/drtv/program/paa-sporet-af-reformationen_178037 (4,3 ns)

4. Protestantisk fundamentalisme i Danmark og USA

Fokus:
- Folkekirkens fløje med fokus på Indre Mission, dvs. kristen fundamentalisme i en dansk sammenhæng
- Fortolkninger af Tusindårsriget og eskatologien: millennialisme, postmillenialisme og præmillenialisme.
- Grundtræk ved den evangelikale protestantisme: konversionisme, aktivisme, biblicisme og korsdødens centrale rolle, kristen zionisme
- Grundtræk ved mainline protestantisme: baggrund, bibelsyn, moralbegreb, forholdet til samfundet/socialt arbejde, opfattelsen af millennialismen og eskatologien, selvopfattelse
- Analyse af fremstillingen af de evangelikale kristne i dokumentaren ”Venter på dommedag” med fokus på fremstillingen af de evangelikale kristne og deres kendetegn, herunder den kristne zionisme og Hjärpes model + begreberne os/dem og inklusiv/eksklusiv
- Træning af begrebsanalyse til den mundtlige eksamen af artiklen ”Konservative kristne i identitetskrise (…)”, hvor eleverne øver sig i at sætte teksten i relation til følgende centrale begreber fra forløbet som en opsamling: fortolkninger af dommedag (modernisme, traditionalisme), evangelikal protestantisme, Hjärpes model, kristen fundamentalisme, kristen zionisme, den kristne grundmyte, protestantisk kristendom, religiøs tekst/tekst om religion, synsvinkel: indefra/udefra. Ved indefra: elite/mainstream, maksimalisme/minimalisme, inklusiv/eksklusiv
- Fiktiv fremstilling af et kristent, dystopisk teokrati i USA – uddrag fra tv-serien ”The Handmaid’s Tale” sæson 2

Materiale:
”Folkekirkens fløje” in: KS-bogen, 2. udg., 2018, s. 212-214 (3 ns)
”Holdningen til omverdenen” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., 2013, s. 266-67 (1 ns)
”Indefra med Anders Agger: Indre Missions Ungdom”, DR, 2018, 43. min., dokumentarudsendelse, https://www.dr.dk/drtv/episode/indefra-med-anders-agger_-indre-missions-ungdom_228590 (6 ns)
Lyng, Jens From: Uddrag af ”Konservative kristne i identitetskrise: USA’s evangelikale har ladet sig forvandle af politik”, Kristeligt Dagblad, 18.10.2024, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/konservative-kristne-i-identitetskrise-usas-evangelikale-har-ladet-sig-forvandle-af (2,4 ns)
”Protestantisk fundamentalisme og den politiske højrefløj” in: USA – Historie, samfund, religion, Systime, 2015, s. 152-156 (7 ns)
Schei, Tonje Hessen og Michael Rowley (instruktør): ”Venter på dommedag” (”Praying for Armageddon”), 2023, dokumentar, 97 min., https://www.dr.dk/drtv/program/venter-paa-dommedag_464103 (14 ns)
”The Handmaid’s Tale”, sæson 2, 2018, episode 10: 29:45-35.00 + afsnit 12: 18:25-31.25 + 38:28-slut, ca. 40 min. (5,75 ns)

Estimeret omfang af forløbet: 90 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Islam og værklæsning

Indhold:
Et forløb om islam med et primært fokus på islam i det senmoderne samfund. Indledningsvist trækkes arbejdes der med et nutidigt perspektiv med fokus på islam i Norden og konversion, ligesom elementer fra det første forløb om religion i det senmoderne samfund repeteres. Derefter trækkes der tilbage til islams formative periode med værklæsning af uddrag af Muhammedbiografien ”Sirat Rasul Allah” med fokus på en undersøgelse af religionens formative periode og islams grundlæggelse som religion, herunder konflikten med den polyteistiske Quraish-stamme. Herefter arbejdes der med begrebet jihad med fokus på jihadisme samt fundamentalistiske fortolkninger af islam, salafisme og islamisme. Det globale perspektiv ligger også her med fokus på Sayyed Qutbs betydning for Det Muslimske Broderskabs ideologi i Egypten samt den senere islamistiske ideologi hos Islamisk Stat. I forløbets afslutning trækkes der igen tilbage til en nutidig vinkel gennem arbejde med radikalisering og radikal islam som modkultur, ligesom der inddrages en sociologisk forklaringsmodel i form af bl.a. Thomas Ziehes tre reaktionsmønstre på den kulturelle frisættelse i det senmoderne samfund.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- redegøre for centrale sider ved islam, herunder religionens formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst

Kernestof:
- islam set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt andre historiske og nutidige tekster
- hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsvidenskabelig karakter

Fokus i forløbet:

1. Senmoderne islam

Fokus:
- Repetition og af sharia og shariaformer fra c-niveau: traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme
- Repetition fra første forløb: religion i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Læreroplæg om senmoderne islam: individualisme, globalisering, affortryllelse og genfortryllelse, polycentrisk verdensbillede, Giddens (adskillelse af tid og sted, aftraditionalisering), usamtidighed, nye islamiske udtryksformer og udtryk, islamisk identitet som refleksivt og aktivt valg
- Analyse af fremstillingen af bønnen og livet som ung muslim i tv-serien ”Skam” sæson 4, afsnit 1-5 med fokus på begrebsanalyse (repetition fra c-niveau), shariaformerne, Smarts religionsmodel, hovedpersonen som senmoderne muslim samt seriens målgruppe og fremstilling af islam

Indhold:
”Former for sharia” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime, 2012-15, s. 116-117 (2 ns)
”Senmoderne islam” in: Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 141-44 (4 ns)
”Skam” sæson 4, afsnit 1, https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57447, 25 min. 2017, tv-serie (3,8 ns)
”Skam” sæson 4 afsnit 2, https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57451, 18 min., 2017, tv-serie (2,6 ns)
”Skam” sæson 4 afsnit 3, https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57453, 28 min., 2017, tv-serie (4 ns)
”Skam sæson 4, afsnit 4, https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57448, 30 min., 2017, tv-serie (4,3 ns)
”Skam sæson 4, afsnit 5, https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57450, 27 min, 2017, tv-serie (3,85 ns)

2. Konversion til islam

- Analyse af udsendelsen ”Når naboens datter bliver muslim” afsnit 1 med fokus på fremstillingen af konversionsprocessen, konversionsteori og de fire religionssociologiske teorier om religiøsitet

Materiale:
”Fire religionssociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime, 2012-15, s. 246-48 (3 ns)
”Konversion” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 46-49 (4 ns)
”Når naboens datter bliver muslim”, afsnit 1, DR, 2017, 43 min., dokumentar (6,2 ns) - findes på CFU

3. Værklæsning af Sirat Rasul Allah

Fokus:
- Baggrundsviden om islam som religion og den historiske opståen
- Helligskrifter i islam: Koranen, hadith, sira, tafsir og fiqh med fokus på hadith og sira
- Fremstillingen af forholdet til de andre religioner på den arabiske halvø i 600-tallet samt Muhammeds status som ny kommende profet
- Religionssociologisk undersøgelse af den tidlige islam (kapitel 14-22) med fokus på minoritet/majoritet, typer af religiøse fællesskaber, Beckfords medlemstyper + ydre og indre dimension

Materiale:
”Muhammed – Guds sidste sendebud”, in: Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 39-43 (5 ns)
”Sirat Rasul Allah – Ibn Ishaqs Muhammedbiografi fra 700-tallet” in: Religionshistoriske hovedværker, uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff, Systime, 2010, s. 3-41 (30 ns)

4. Jihadisme, salafisme og islamisme

Fokus:
- Forskellige fundamentalistiske fortolkninger af islam
- Forskellige fortolkninger af jihad: oprindelse, jihad som retfærdig krig, lille og store jihad, jihad som terror, medie-jihad
- Jihad i Koranen
- Salafisme: ortodoks islam, tydelig markering af det islamiske tilhørsforhold, tendens til segregering, fortolkning af sharia (Medina-tiden, shariazoner), afvisning af fiqh, nyfundamentalisme, takfir-princip, radikaliserende potentiale
- Analyse af dokumentarserien ”Hjernevaskeren” med fokus på fremstillingen af den etniske muslim Jaqoub Alis valg af en radikal fortolkning af islam i form af salafisme og jihadisme
- Islamisme: forskellen mellem islam og islamisme, islamismen historiske opståen, islamistiske bevægelser, islamisme som politisk ideologi, Hassan al-Banna, Sayyid Qutb, fra Det Muslimske Broderskab til Al-Qaida, Jahilliya, islamisme i dag
- Sammenligning af salafisme og islamisme

Materiale:
”Drømmen om en islamisk stat” in: Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 130-133 (4 ns)
”Hjernevaskeren: Barndommens vold” afsnit 1, DR, 32 min., 2023, https://www.dr.dk/drtv/episode/hjernevaskeren_-barndommens-vold_352514 (4,6 ns)
”Hjernevaskeren: Hadet” afsnit 2, DR, 30 min., 2023, https://www.dr.dk/drtv/se/hjernevaskeren_-hadet_352515 (4,3 ns)
”Hjernevaskeren: Vejen ud” afsnit 3, DR, 31 min., 2023, https://www.dr.dk/drtv/se/hjernevaskeren_-vejen-ud_352516 (4,4 ns)
”Jihad” in: Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 96-99 (4 ns)
Sura 113 (9), vers 5 + sura 113 (9), vers 36 + sura 91 (2), vers 186-190 in: Kåre Bluitgen: Koranen kommenteret, Forlaget Tøkk, 2009 (1 ns)
”Salafisme” in: Islam i medierne, Systime, IBog, 2025, https://islamimedierne.systime.dk/?id=141 (2 ns)

5. Radikalisering

Fokus:
- Islam som modkultur med fokus på salafisme og islamisme, radikalisering, faktorer der kan føre til radikalisering, udenforskab/modborger/modkultur,
- Thomas Ziehes teori om kulturel frisættelse og de tre reaktionsmønstre derpå: ontologisering, potensering og subjektivering, og hvordan reaktionsmønstrene kan sættes i relation til salafisme og islamisme
- Analyse af og mundtlige gruppeoplæg om ”Victors hellige krig” med fokus på Victors konversionsproces, radikaliseringsproces samt Thomas Ziehes teori om kulturel frisættelse og de tre reaktionsmønstre

Materiale:
”Radikalisering og islamisk modkultur” in: Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 237-247 (10 ns)
”Victors hellige krig – fra højskoleelev til hellig kriger”, TV2, 2016, 44 min., dokumentar (6,3 ns) - kan tilgås via CFU.

Estimeret omfang af forløbet: ca. 113 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Buddhisme

Et forløb om buddhisme med fokus på religionens opståen, klassiske forestillinger samt videreudviklingen af disse inden for Mahayana. Der fokuseres særligt på den tibetanske buddhisme (Vajrayana/diamantvejsbuddhisme) og til sidst indgår også et sideblik til buddhisme i Danmark med fokus på etnisk buddhisme og konvertitbuddhisme.

Faglige mål:
- redegøre for centrale sider ved hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier

Kernestof:
- buddhisme eller hinduisme, herunder tekster fra religionernes tidlige udviklingshistorie og nutiden
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi

Fokus i forløbet:

1. Introduktion til buddhisme

Fokus:
- Første introduktion til buddhismen med fokus på fem hovedpunkter: 1) Verdens ældste verdensreligion: opståen, opgør med hinduisme (etnicitet, kastesystem), buddhismen som en universalistisk og missionerende religion, omfang og tilpasning til andre kulturer; 2) Buddha som supermenneske: ikke noget historisk viden om religionens stifter Siddharta Gautama, legender (beretninger) om hans liv, Buddha-legenden: skulle opdrages som politisk leder, men bliver en religiøs, mennesket Siddharta bliver til buddha – personligt erfaret karisma, boddhisattvaer herunder fx Dalai Lama; 3) Asketisk praksis: askese, de fire syn, yoga og meditation som midler til selvoverskridelse, ideal: middelvejen (balance mellem overflod og askese), ”blød” askese der åbner for lægmandsbuddister, de fem forskrifter; 4) Vejen ud af lidelsen: ikke et skrift eller faste dogmer, pragmatisk praksisreligion, Buddhas erkendelse og livssyn: livet er lidelse, karmaloven, Nirvana – udslukkelse, vejen ud – meditation, etik og visdom, transaktion mellem munke og lægfolk – alle buddhister er i princippet lige gyldige; 5) Fremtidens buddhismer: En foranderlig og tilpasningsdygtig religion, er i Vesten blevet en senmoderne religion og opfattes også som ikke-religion, mindfulness = vestlig fortolkning af meditation, hvor spiritualiteten trækkes ud.
- Baggrundsviden om buddhismen med fokus på navn, opståen, udbredelse, retninger/tilhængere, hellige skrifter, den historiske buddha Siddharta Gautama, centrale forestillinger inden for den tidlige indiske religion (guruer, atman, samsara, karma, brahman, nirvana, kaste, askese/asket), opgøret med den tidlige indiske religion (an-atman, kastesystem), munkevæsen som en del af den nye religion, buddhismens ekspansion (konge Ashoka, statsreligion i Indien, nedskrivning af de første buddhistiske skrifter på koncilet i 1. årh. f.v.t., delingen i Mahayana og Theravada, boddhisattva
- Filmisk fremstilling af Buddhalegenden

Materiale:
”5 skarpe om buddhisme”, DR, 2014, 19 min., tv-udsendelse (2,7 ns) – findes på CFU
”Fakta om buddhisme” og ”Buddhismens historiske udvikling” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 147-149 (3 ns)
”The Life of The Buddha/Buddhas liv”, BBC, 2007, 50 min., dokumentar – findes på CFU under ”Buddhas budbringere” (temalørdag fra DR2) (7,1 ns)


2. Praksisformer

Fokus:
- Melford E. Spiros tre typer af buddhisme: nirvanisk, karmisk og magisk/apotropæisk
- Analyse af forskellige tekster med fokus på de tre buddhismeformer, synsvinkel og Smarts dimensioner
- Mundtlige gruppesamtaler om analysen

Materiale:
”Religiøs praksis i buddhismen” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 150-153 (4 ns)
”Tekst 3: Arakwa Genki: De hellige skrifters gode fortjenester”, ”Tekst: 4: Jørn Borup: Japanere på pilgrimsfærd”, ”Tekst 5: Buddhistisk meditation” og foto af Jizokult i Kamakura in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 154-155 (2 ns)

3. Buddhistiske forestillinger – klassisk buddhisme

Fokus:
- Baggrundsviden om buddhistiske forestillinger indenfor den klassiske buddhisme med fokus på: Buddha-legenden, Benaresprædikenen, vejen til lidelsens ophør – den otteledede vej, ikke-jeg/De Fem Skandhaer, det buddhistiske livshjul

Materiale:
”Den klassiske buddhisme” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 156-59 (4 ns)”

4. Mahayanabuddhisme

Fokus:
- Baggrundsviden om buddhistiske forestillinger inden for Mahayana med fokus på opståen, sutraer, bodhisattva, buddhanatur, visdom (prajna) og medfølelse (karuna), læren om altings tomhed (sunyata) og effektive midler (upaya)
- Udarbejdelse af fiktivt interview med selvvalgt synsvinkel (indefra/udefra, elite/mainstream, religionsudøver/religionsforsker) med fokus på at forklare centrale forestillinger inden for Mahayana med egne ord.

Materiale:
”Mahayanabuddhismen” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 160-162 (3 ns)

5. Tibetansk buddhisme (Vajrayana/diamantvejsbuddhisme)

Fokus:
- Baggrundsviden om den tibetanske buddhisme med fokus på opståen, etablering i skoler, Dalai Lama som det religiøse overhoved, diamantvejen (brugen af upaya, brug af modsætningspar til at overvinde samsara (tantra) og erkende altings tomhedsnatur), lamaens betydning og tulku-systemet
- Analyse af lamaens og tulkuens betydning ud fra uddrag af dokumentaren ”Det udvalgte barn”, der handler om en eftersøgning efter en reinkarneret lama og Dalai Lamas betydning for godkendelsen af denne reinkarnation
- Buddhistisk etik: sila, De Fem, Otte og Ti Forskrifter, karmas betydning, sindelagsetik

Materiale:
”Buddhisme i Tibet (Vajrayana/diamantvejsbuddhisme)” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 167-169 (3 ns)
”Buddhistisk praksis” in Nielsen, Anders: ”Buddhisme – introduktion og tekster”, Systime, 2015, s. 45-47 (3 ns)
”Det udvalgte barn/The Unmistaken Child”, start-00:19:43, 40:00-slut, produktion: Nati Baratz, 2008, 60 min. – findes på CFU (5,7 ns)

6. Buddhisme i Danmark

Fokus:
- Baggrundsviden om buddhisme i Danmark med fokus på etnisk buddhisme og konvertitbuddhisme, herunder konvertitbuddhismens fokus på buddhismens ”indre ritualer” som meditation som følge af den lutherske kristendoms betoning af den indre tro
- Arbejde med etnisk buddhisme og konvertitbuddhisme
- Analyse af og mundtlige oplæg om ”Tilflugten forbinder os med buddhismen” med fokus på karakteristik/kildekritik, analyse af tekstens indhold med fokus på indefra-begreber fra buddhismen, udefra-begreber i form af Podemann-Sørensens ritual-myte-model og Smarts religionsmodel, en fortolkning samt perspektivering til de tre praksisformer inden for buddhismen samt de tre andre religioner asatro, islam og kristendom

Materiale:
”Buddhisme i Danmark” in Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 170 (1 ns)
”Podemann Sørensens ritualteori” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 114 (1 ns)
”Ritualtyper” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 108-09 (2 ns)
”Tekst 10: Tilflugten forbinder os med buddhismen” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 171 (1 ns)

Estimeret omfang af forløbet: 43 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eksamensprojekt og afslutning

Indhold:
Eleverne arbejder med at opstille en problemformulering til deres projekt, og selve projektet afvikles med fokus på en klargørelse af og vejledning til projektets taksonomiske niveauer samt metodisk bevidsthed. Forløbet afsluttes med repetition af centrale elementer fra forløbene, herunder indgår læsning af engelsksprogligt materiale samt overblik over verdensreligionerne.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶   udarbejde et mindre, religionsvidenskabeligt baseret projekt.

Kernestof:
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi

Fokus i forløbet:

1. Projekt

Indhold:
- Projektrapportens opbygning samt udlevering af skabelon
- Eleverne ser eksempler på problemformuleringer til eksamensprojektet og arbejder med at opstille deres egen ud fra de tre taksonomiske niveauer
- Vejledning til opgaven, herunder de vigtigste ting ift. at besvare problemformuleringen
- Metodisk refleksion ift. projektet – vejledning til at skrive projektbeskrivelse ift. brug af metoder og materiale
- Læreroplæg om religionsfaglige metoder
- Metodisk refleksion med fokus på den hermeneutiske metode samt forskellen mellem religionsfænomenologi og religionssociologi

Materiale:
Begrebsnøglen til religion – teori og metode, IBog, Systime, 2024, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=167 (1 ns)
”Religionsfænomenologi” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, IBog, Systime, 2024, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=196 (3 ns)
”Religionssociologi” Begrebsnøglen til religion – teori og metode, IBog, Systime, 2024, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=197 (1,6 ns)

2. Repetition af forløb 1 (materiale er også noteret under det første forløb)

Fokus:
- Repetition af centrale begreber ift. religion i de tre samfundstyper (det traditionelle, moderne og senmoderne samfund)
- Træning af begrebsanalyse af ukendt tekst

Materiale:
Nordvig, Mathias: ”De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser” (uddrag), Information, 15.08.2019, https://www.information.dk/debat/2019/08/nordiske-guder-saetter-troende-fri-soege-lykken-paa-egne-praemisser (3,3 ns)

3. Repetition af forløb 2+3 med fokus på religiøs fundamentalisme

Fokus:
- Repetition af Jan Hjärpes model samt kendetegn for den kristne og islamiske fundamentalisme
- Læsning af engelsksproget materiale med fokus på fælles kendetegn for religiøs fundamentalisme

Materiale:
Tix, Andy: ”Why Religious Fundamentalism Can Inspire Hatred” in: Psychology Today, 14.11.2022, https://www.psychologytoday.com/us/blog/the-pursuit-of-peace/202211/why-religious-fundamentalism-can-inspire-hatred (2,4 ns)

4. Eksamen og opsamling

Fokus:
- Gennemgang af den mundtlige eksamen igen samt eksempler på spørgsmål til projektet, model til fremlæggelse af projektet
- Verdensreligioner: oversigt over semitiske og østlige religioner samt et kort over verdensreligionernes udbredelse
- På baggrund af oversigten over verdensreligioner opstilles en afsluttende sammenligning mellem de gennemgåede religioner: asatro, kristendom, islam og buddhisme

Materiale:
”Verdensreligionerne” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 217, 219, 220-21 (2,5 ns)

Estimeret omfang af forløbet: 15 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer