Holdet 2j ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Mads Lykke Christensen, Tobias Bech Søholt, Trine Iversen, Yusuf Lorentzen Alici
Hold 2024 ks/j (1j ks, 1j ks Hi, 1j ks re, 1j ks sa, 2j ks, 2j ks eks, 2j ks Hi, 2j ks re, 2j ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0. Introduktion til historiefaget
Titel 2 1. Vikingetiden og historiebrug (HISTORIE)
Titel 3 2. Den danske identitet 'danskheden' (HISTORIE)
Titel 4 Enkeltfagligt forløb RE: Senmoderne religion
Titel 5 Hvem har magten i Danmark? (SAMF)
Titel 6 3. Besættelsen (HISTORIE)
Titel 7 4. Den Kolde Krig (HISTORIE)
Titel 8 Enkeltfagligt forløb RE: Kristendom
Titel 9 Det gode samfund (samfundsfag)
Titel 10 5. Det gode samfund/Velfærdsstaten (HISTORIE)
Titel 11 Flerfagligt forløb RE: Det gode samfund
Titel 12 Kulturmøder i Danmark sa (flerfagligt forløb)
Titel 13 Enkeltfagligt forløb RE: Islam
Titel 14 6. Kulturmøder (HISTORIE)
Titel 15 Fællesfagligt forløb 2 RE: Kulturmøder
Titel 16 7. Den moderne stats dannelse (HISTORIE)
Titel 17 Enkeltfagligt forløb RE: Amish
Titel 18 8. Folkedrab - Holocaust (HISTORIE)
Titel 19 Repetition (HISTORIE)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 1. Vikingetiden og historiebrug (HISTORIE)

FOKUS:

Fokus på vikingetiden - særlig i forhold til, hvordan vikingetiden er blevet brugt op igennem 1800 og 1900-tallet.

BESKRIVELSE AF FORLØBET

Fokus på det særlige ved vikingetiden, og hvordan man kan se vikingetiden som Danmarks fødsel.

Særlig fokus på, hvordan vikingetiden er brugt op igennem tiden. Såvel 1800-tallets "genopfindelse" af vikingetiden, nazisternes brug af vikingetiden og vikingetiden i dag ud fra eksempelvis et kommercielt perspektiv.

LITTERATUR:

- Grubb, Ulrik og Hemmersam, Karl-Johann (2007): Fokus –Fra antikken til reformationen, Gyldendal, s. 64-72

- Vikingetiden ca. 800-1050 (http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/vikingetiden-ca-800-1050/)

- Matsen, Bjørn og Petersen, Ole Bjørn (2006): Vikinger – indsigt og udsyn, s. 129-138

KILDER:

- Christian Monggaard (2013): Vikingerne kommer! (https://www.information.dk/kultur/2013/03/vikingerne-kommer)

- Uddrag af J.J.A. Worsaae, De Danskes Kultur i Vikingetiden (1873)

- Kilde 4: Th. Knudsen (1940) fra: Sørensen, Carl Harding (1990): Vikinger og togter, Gyldendal, s. 17-20

- Uddrag af: Kjeldtoft, Sebastian Stryhn (2016): hvorfor elsker fascister nordisk mytologi?  (https://www.information.dk/mofo/hvorfor-elsker-fascister-nordisk-mytologi)

- Danmarks rige da det var størst under Vikingetiden (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/hvor-stort-var-danmark-i-vikingetiden/)

- Gjøl Pølser varemærke (https://hisogsamf.weebly.com/vikingernes-hverdag.html)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Den danske identitet 'danskheden' (HISTORIE)

FOKUS:

Fokus på den nationalisme og den nationale identitet i Danmark i 1800-tallet, og hvordan man fik skabt en ny national identitet i form af danskheden.  

BESKRIVELSE AF FORLØBET:

Forløbet er lavet som et optakt til historieopgaven i 1HF, hvor eleverne skulle besvare en opgaveformulering om den nye danskhed i 1800-tallet. Fokus er på de nationale katastrofer i begyndelsen af 1800-tallet, og på tiden omkring den 1. og 2. Slesvigske krig. Derudover introduktion i nationalisme og national identitet som begreber.

KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europa og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder

LITTERATUR:

- Adriansen, Inge m.fl. (2009): Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, s. 88-103
- Kühle, Ebbe (2008): Danmarkshistorie i globalt perspektiv, Gyldendal, s. 176-183

KILDER:

- Peter Faber: Den tapre landsoldat (1848) taget fra:
http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/184 9-junigr_undloven/27-peter-faber-den-tapre-landsoldat-1848.html
- Adam Oehlenschläger: Det er et yndigt land (1819) taget fra:
http://danmarkshistorien.dkileksikon-og-kildedvisimateriale/der-er-et-yndigt-land-af-adam-oehlenschlaeger-1819/
- N.F.S. Grundtvig: Danmarks trøst (1820) taget fra:
http://danmarkshistorien.dkileksikon-og-kilderivis/materiale/n-f-s-grundtvig-danmarks-troest-1820/
- Anderson, Benedict (2008): Nationalstaten er ikke under afvikling taget fra: https://www.information.dk/kultur/2008/04/nationalstaten-afvikling-lige-foreloebig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enkeltfagligt forløb RE: Senmoderne religion

Et enkeltfagligt forløb om senmoderne religion med fokus på med udgangspunkt i eleverne egen erfaringsverden og samtid at introducere dem til religionsfaget og relevante religionsfaglige begreber mere generelt og i relation til senmoderne religion i Danmark.

Fra læreplanen:
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

- religionsfaglige metoder

Fokus i forløbet:



1. Introduktion til religion



Fokus:

- Præsentation af faget med udgangspunkt i de faglige mål og eksamen

- Objektiv og subjektiv tilgang til religion
- Indefra- og udefra-synsvinkel



Materiale:

”Indefra (emic)/udefra (etic)” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2013, s. 262 (1 ns)




2. Teorier om religiøsitet



Fokus:

- Forforståelse: Eleverne overvejer selv, hvordan man kan forklare, at folk er religiøse i dag

- Lærerintroduktion til religionssociologi og fire religionssociologiske teorier om religiøsitet: deprivationsteori, socialisationsteori, teorien om det rationelle valg og teorien om søgen efter mening og tilknytning

- Eleverne arbejder med fem fiktive cases ud fra teorierne
- Inddragelse af aktør-struktur-diskussionen ift. teorierne



Materiale:
”Fem fiktive cases om danskernes forhold til religion”, in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2013, s. 249-250 (1,8 ns)
”Fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2013, s. 246-248 (3 ns)




3. Religion i det senmoderne samfund


Fokus:

- Begreber knyttet til religion i det senmoderne samfund: Sekularisering, afsekularisering, affortryllelse, genfortryllelse, den religiøse aktør, pluralisme, eklekticisme, ikke-institutionaliseret religion, polarisering, medialisering, maksimalisme og minimalisme

- Arbejde med billeder, der viser forskellige aspekter af religion i det senmoderne samfund med brug af de ovenstående begreber



Materiale:
Billede 1: Yoga på Times Square, New York ved sommersolhverv i 2016; Billede 2: Ung kvinde med tatoveringen "To live is Christ, to die is gain"; Billede 3: Bryggeriet Djævlebrygs ateistiske øl "Gudeløs"; Billede 4: Jedi-mesteren Yoda fra Star Wars; Billede 5: Muslimsk kvinde med hijab; Billede 6: Kirkebryllup in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion, Systime, IBog, 2025, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=280 (3 ns)
”Religion i det senmoderne samfund” og ”Fakta om religion i det senmoderne samfund” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, Ibog, Systime, 2025, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=280 + https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=279 (4 ns)

4. Asatro som eksempel på senmoderne religion 


Fokus:
- Analyse af fremstillingen af asatro i ”Hedning på høje hæle” med fokus på indefra-synsvinkel, inddragelse af begreber knyttet til religion i det senmoderne samfund samt de fire religionssociologiske teorier

Materiale:
”Hedning på høje hæle”, DR, 2006, 30 min., tv-udsendelse (4,3 ns) – kan tilgås via CFU

5. Ritualers betydning i det senmoderne samfund 



Fokus:
- Religionsfaglig definition af ritual
- Ritualtyper: overgangsritualer-kalenderritualer-kriseritualer
- Kendetegn ved ritualer: gentagelse, brug af religiøse symboler eller fortællinger, effikacitet/virkning, formel og traditionel adfærd og regelstyring
- Ritualets faser: Udskillelsesfasen, den liminale fase og inkorporationsfasen (van Genneps overgangsritualteori)
- Ritual-myte-model: det rituelle plan, det mytiske plan og virkningens plan
- Analyse af fremstillingen af et overgangsritual i ”Tåber på eventyr” med fokus på ritualtræk, brug af symboler, virkning, ritualtype, regelstyring samt ritualets tre faser: udskillelsesfasen, den liminale fase og inkorporationsfasen
- Diskussionsøvelse, hvor eleverne vha. kendetegn for ritualer og de faglige begreber overvejer, hvorfor ritualer stadig bliver brugt i dag i det senmoderne samfund

Materiale:
”Ritual” in: Kauffeldt, Søren m.fl.: Klar til KS, Columbus, 2020, s. 146-48 (3 ns)
”Tåber på eventyr – Drengerøve bliver til mænd”, afsnit 1, TV2, 2012, ca. 27 min., tv-udsendelse (3,9 ns)

6. Kulturkristendom som senmoderne religion

Fokus:
-  Kendetegn for kulturkristendom: kulturkristen vs. kirkekristen, gudstjenesten og ritualernes betydning, praktiserende/ikke-praktiserende, kulturel/national identitet vs. religiøs, værdier og traditioners betydning, multireligiøsitet – mange åbne muligheder, forståelsen af hvad religion er (minimalisme)
- Tekstlæsningsøvelse med fokus på brug af citater
- Reinkarnationstanken som alternativ og/eller kobling til kulturkristendom

Materiale:
Allingham, Sarah: af ”Hvad vil det sige at være kulturkristen?” in: Kristeligt Dagblad, 01.08.2006, https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-vil-det-sige-vaere-kulturkristen (1,3 ns)
Olsen, Jesper: af ” Af en eller anden grund er troen på reinkarnation vældig
populær for tiden. Jeg gik på jagt efter årsagen” in: Zetland.dk, 21.07.2020, https://www.zetland.dk/historie/sOLVDPkG-mevg10Wp-29c94) (2,4 ns)

Antal samlede normalsider i forløbet ca. 30 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvem har magten i Danmark? (SAMF)

KERNESTOF:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 3. Besættelsen (HISTORIE)

I dette forløb har vi haft fokus på besættelsestiden i Danmark fra 1940 til 1945. Den overordnede teoretiske ramme har været begreberne erindringshistorie samt historiebrug.
Vi har kørt i to spor og beskæftiget os med henholdsvis samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen. Formålet har været at vise to sider af besættelsestiden og deres positive og negative sider

Vi har arbejdet med følgende temaer:

- Intro til begreberne og elevernes forforståelse for emnet
- Besættelsen af Danmark den 9. april
- Samarbejdspolitikkens baggrund og de første år
- Erik Scavenius og den aktivistiske samarbejdspolitik
- Samarbejdspolitikkens ophør samt eftertidens syn
- Modstandsbevægelsen og historiebrug
- Stikkerlikvideringer
- Buhls antisabotagetale
- 9. april og brug af historien på film

Faglige mål:

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 4. Den Kolde Krig (HISTORIE)

FOKUS:

Overblik over perioder i europæisk historie. Demokrati, menneskesyn og menneskerettigheder. Arbejde med taksonomiske niveauer og skriftlighed i historie frem mod DHO'en.

BESKRIVELSE AF FORLØBET

Tanken med forløbet er at spore den moderne stats udvikling gennem tiden, fra demokratiets begyndelse i antikkens Grækenland, via renæssancen og oplysningstiden, til de store revolutioner i slutningen af 1700-tallet.

KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

LITTERATUR:

- Grubb m.fl. (2008): Overblik – Verdenshistorie i korte træk, Gylling, s. 22-32
- Danielsen m.fl. (2013): En bedre verden – historie på tværs, Gyldendal,  s. 32-36
- Mikkelsen, Morten (2018): Nutidens demokrati kan lære meget af oldtidens Athen (https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/nutidens-demokrati-kan-laere-meget-af-oldtidens-athen)
- Grubb m.fl. (2008): Overblik – Verdenshistorie i korte træk, Gylling, s. 68-73 + 76-78
- Grubb m.fl. (2008): Overblik – Verdenshistorie i korte træk, Gylling,  s. 102-104 + s. 113-117
- Grubb og Essinger (1998): Amerika – to verdener, København, s. 56-61
- Adriansen m.fl. (2008): Fokus – Fra oplysningstid til imperialisme, Gylling, s. 61-71

KILDER:

- Ptolemaic Universe, 1493 (https://fineartamerica.com/featured/ptolemaic-universe-1493-granger.html)
- Michelangelo: David, 1504 (https://en.wikipedia.org/wiki/File:Michelangelos_David.jpg)
- Leonardo da Vinci: Den vitruvianske mand, 1485 (https://da.wikipedia.org/wiki/Homo_Vitruvianus#/media/File:Da_Vinci_Vitruve_Luc_Viatour.jpg)
- Montesquieu "Om lovenes Ånd", 1748 taget fra "Bryld (2010): Verden før 1914, Systime, s. 114"
- Den amerikanske uafhængighedserklæring d. 4 juli 1776 taget fra: "Bryld (2010): Verden før 1914, Systime, s. 103.
- Menneskerettighedserklæringen 1789 taget fra: (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-franske-menneskerettighedserklaering-i-de-til-forsendelse-med-posten-allene-privilegerede-kioe/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Enkeltfagligt forløb RE: Kristendom

Et enkeltfagligt forløb om kristendom med fokus på religionens historiske oprindelse, gudsopfattelse, etik og udvikling frem til reformationen og Martin Luther.

Fra læreplanen:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster

Fokus i forløbet:

1. Hvad er kristendom?

Fokus:
Baggrundsviden om religion med fokus på udbredelse, navnets oprindelse (Messias), hovedpunkter i den apostolske trosbekendelse, gudsopfattelse: treenighed og monoteisme, missionsbefalingen, kristendommen som universel religion, Bibelens indhold: centrale skrifter i Det Gamle (Torahen, De fem Mosebøger) og Nye Testamente (Paulus’ breve, evangelierne, Apostlenes Gerninger og Johannes’ Åbenbaring).

Materiale:
”Hvad er kristendom?” in: Madsen, Maria mfl.: KS-bogen, 2. udgave, Forlaget Columbus, 2018, s. 196-98 (2 ns)

2. Hvordan læser kristne Bibelen?

Fokus:
Arbejde med den kristne grundfortælling: oprindelsesmyten, problemmyten og løsningsmyten
Religionsfaglig definition af myte samt mytetyper: kosmogoni, antropogoni, sociogoni, teogoni og eskatologi
Tekstanalyse af skabelsesmyterne med fokus på brug af citater til at vise kendetegnene for læsningen af oprindelses- og problemmyten i en kristen sammenhæng.

Materiale:
”Det mytisk-narrative grundlag for kristendommen” in: Madsen, Maria mfl.: KS-bogen, 2. udgave, Forlaget Columbus, 2018, s. 199-200 (2 ns)
”Figur 4.6: Hvilke myter findes der?” + ”Figur 4.7: Myten om syndefaldet” in: Kauffeldt, Søren mfl.: Klar til KS, Forlaget Columbus, IBog, https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171 (1 ns)
Skabelsesmyter i Det Gamle Testamente: ”Gud skaber himlen og jorden”, ”Gud skaber de første mennesker” og ”Menneskene spiser af frugten fra træet midt i haven”, 1. Mosebog kapitel 1-3 in Bibelen 2020 (3,7 ns)

3. Hvem var Jesus?

Fokus:
Baggrundsstof om Jesus: begrænset historisk viden om Jesus, evangelierne som historiske kilder og kildekritiske problemer, religionsfaglig definition af myte samt mytetyper: kosmogoni, antropogoni og eskatologi, centrale punkter i Jesus’ forkyndelse: Dommedag, omfortolkning af den jødiske frelse og Gudsrigets kommen, fortolkning af Jesus’ handlinger og død i evangelierne: karisma, Gudsrigets kommen og det ultimative offer fra Gud
Arbejde med løsningsmyten inden for kristendommen i form af en filmisk fremstilling af Jesus’ dom, død og opstandelse samt en kildekritisk tilgang til fremstillingen af romernes og jødernes rolle

Materiale:
Gibson, Mel: ”The Passion of the Christ”, 2004: Jesus’ domfældelse, død på korset og opstandelse, ca. 36 min. (5,1 ns)
”Hvem var Jesus?” og ”Hvad forkyndte Jesus” in: Madsen, Maria mfl.: KS-bogen, 2. udgave, Forlaget Columbus, 2018, s. 201-202 (2 ns)

4. Hvad er den nye aftale/pagt?

Fokus:
Analyse af, hvordan den nye aftale formuleres hos Paulus, herunder, hvordan Jesus indgår i aftalen, og hvordan Paulus sammenligner Adam og Jesus
Ud fra deres arbejde med teksten laver eleverne memes, der viser det centrale i Paulus’ budskab ift. den nye aftale, ligesom der trækkes tilbage til begreberne problem- og løsningsmyte.

Materiale:
Uddrag af Paulus’ breve til menighederne i Rom fra Det Nye Testamente, kapitel 5 v. 1-21 in: Bibelen, 2020 (1,4 ns)

5. Hvordan er man et godt menneske ifølge kristendommen?

Fokus:
Læreroplæg på baggrund af KS-bogen s. 202 med fokus på jødedommen som lovreligion med kosher og madregler som eksempel, Jesus’ omfortolkning af Loven med fokus på det dobbelte kærlighedsbud, radikalisering af Loven i Bjergprædikenen, fra gernings- til motivaspekt. Fortolkning af Bjergprædikenen: umulig at overholde i en luthersk sammenhæng, men skal i stedet vise, at ingen er fuldkomne
Tekstanalyse af uddrag fra Matthæusevangeliet med fokus på at undersøge Jesus’ omfortolkning af Loven og det urene samt radikaliseringen af Loven og betoningen af motivaspektet fremfor gerningsaspektet.

Materiale:
”Hvad er et godt menneske?” in: Madsen, Maria mfl.: KS-bogen, 2. udgave, Forlaget Columbus, 2018, s. 202 (1 ns)
Klip fra ”Monte Carlo elsker jøderne: Det hellige land”, DR, 2013, ca. 9 min. (1,3 ns) – kan tilgås via CFU
Uddrag fra Matthæusevangeliet: ”Guds lov og menneskeregler”, kapitel 15, vers 1-20 + ”Elsk jeres fjender”, kapitel 5, vers 21-22 + 38-48 (1,8 ns)

6. Hvem var Martin Luther?

Fokus:
Centrale punkter i den historiske baggrund for reformationen: den katolske kirkes status i Danmark før reformationen, Martin Luthers kritik af kirken, religionsskiftet/indførelsen af reformationen i Danmark, Hans Tausen og Christian den 3.’s rolle, ændringer i gudstjenesten og kirkens status efter reformationen.
Centrale punkter i Martin Luthers teologi: sola scriptura: kun skriften, sola gratia: kun nåden, sola fide: kun troen, arvesynd – mennesket er syndigt, antallet af sakramenter i den katolske og lutherske kirke, Gud som den afgørende autoritet ift. frelse, opgør med gerningsretfærdighed.

Materiale:
”Den sorte skole: Reformationen”, DR, 2012, 9 min., https://www.dr.dk/drtv/episode/den-sorte-skole_-reformationen_49192 (1,2 ns)
”Hvilken betydning fik reformationen i 1500-tallet?” in: Madsen, Maria mfl.: KS-bogen, 2. udgave, Forlaget Columbus, 2018, s. 207-208 (2 ns)

7. Næstekærlighed i kristendommen

Fokus:
Opfattelse af næstekærlighed i jødedommen: lovreligion, den gamle aftale/pagt, lovoverholdelse som løsning på problemmyten om Adam og Eva, ens næste = ens nærmeste (ven, slægtning, landsmand)
Opfattelse af næstekærlighed hos Jesus: omfortolkning af næstekærlighed og Moseloven, det dobbelte kærlighedsbud, mennesket må selv udlede det etisk korrekte, sindelagsetik (fokus på motivet/intentionen bag handlingen og ikke handlingen i sig selv), ikke gerningsaspektet men motivaspektet, bred definition af ens næste (alle, selv ens fjender)

Materiale:
Kjærgaard, Hanne: ”Næstekærlighed i kristendommen” (uddrag), in kristendom.dk, 25.05.2005/opdateret 10.03.2020, https://www.kristendom.dk/undervisning/n%C3%A6stek%C3%A6rlighed-i-kristendommen (1,8 ns)

Antal samlede normalsider i forløbet: ca. 30 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det gode samfund (samfundsfag)

KERNESTOF:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 5. Det gode samfund/Velfærdsstaten (HISTORIE)

FOKUS:

Fokus på den danske velfærdsstats udvikling fra 1800-tallets industrialisering og til de udfordringer, som den står overfor i dag.


BESKRIVELSE AF FORLØBET:

Forløbet tager sit udgangspunkt i grundloven og velfærdsstatens spæde start under industrialiseringen med dens sociale udfordringer for bl.a. arbejderklassen i de voksende byer.

Metodisk har tanken været, at eleverne skulle kunne se tydelige forskelle mellem de sociale vilkår og rettigheder før og efter Kanslergadeforliget, som er blevet behandlet som et centralt nedslagspunkt.

Slutteligt i forløbet er der blevet arbejdet med de udfordringer, som velfærdsstaten står over for i dag, og eleverne har udarbejdet noget projektlignende arbejder over nogle af disse udfordringer.


LITTERATUR:

- Grubb, Ulrik m.fl. (2005): Overblik - verdenshistorie i korte træk, Gyldendal (s. 124-132)
- Andersen, Lars m.fl. (2007): Fokus - Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal (s. 48-62)

KILDER:

-'En ufaglært kvindes erindringer (1900-1932)' fra: Løkke og Jacobsen (1997): Familieliv i Danmark, Viborg.
-'Scooter-pigen' taget fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/scooterpigen-artikel-i-billed-bladet-1962 (senest besøgt: 07-08-2022)
-Hansen, Oskar, Sang: "Danmark for folket", 1934,
-Jensenius, Herluf, "Livskosakken eller Mens zaren sover" i Blæksprutten, 1934,
-Socialdemokratiets hovedbestyrelse, af "Socialdemokratiets manifest "Danmark for Folket"" 1934
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Flerfagligt forløb RE: Det gode samfund

Et fællesfagligt forløb om det gode samfund med fokus på velfærdsstaten i Danmark. I religion arbejder eleverne med Martin Luthers og reformationens betydning for den danske velfærdsstat. Derefter arbejdes der mere bredt med den kristne etiks betydning, herunder sammenhængen mellem næstekærlighed og solidaritet, en professionalisering af næstekærlighed og nutidige fortolkninger af denne. Der arbejdes også med en religionssociologisk sammenligning mellem Danmark og USA ift. sammenhængen mellem religion og stat med fokus på graden af religiøsitet og velfærdsmodel.

Fra læreplanen:

- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster

- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid



Fokus i forløbet:



1. Luther og det gode samfund/velfærdsstaten 




Fokus:
Repetition fra det enkelte faglige forløb om kristendom - hovedpunkter i Luthers teologi: sola scriptura, sola fide: retfærdighed ved tro, sola gratia, arvesynd, syn på gode gerninger og næstekærlighed
Luthers opfattelse af kirken: det almindelige præstedømme, syn på kirke og stat: to-regimentelæren
Luthers betydning for velfærdsstaten med vægt på to-regimentelæren, vægten på næstekærlighedsbuddet og synet på frelse, sammenhængen mellem to-regimentelæren og sekularisering
Udviklingen i forholdet mellem stat og kirke fra reformationen, folkekirkens opståen, herunder uddrag af formålsparagraffen fra Grundloven

Materiale:
”Hvilken betydning fik det i Danmark? Fra katolsk kirke til Statskirke til Folkekirke” in Madsen, Maria mfl.: KS-bogen, 2. udgave, Forlaget Columbus, 2018, s. 210-212 (3 ns)
”Var Luther moderne eller gammeldags?”, ”Det almindelige præstedømme”, ”De to regimenter – og hvad det førte til” in: Madsen, Maria mfl.: KS-bogen, 2. udgave, Forlaget Columbus, 2018, s. 208-210 (3 ns)


2. Kristen og velfærdsstaten

Fokus:
- Etik: Generel definition, moral, religiøs og verdslig etik, den kristne etik: det dobbelte kærlighedsbud,  
- Baggrundsviden om den kristne etik: etik/religiøs etik, næstekærlighed som kristen socialetik, tre principielle etiske spørgsmål (er næsten den nære eller fjerne; er næstekærlighed spontan eller kan den professionaliseres; skal man forsøge at leve op til de etiske krav i Bibelen), Jesus’ etiske forkyndelse i NT: ny fortolkning af Moseloven – radikalisering og fokus på det dobbelte kærlighedsbud, vægt på motivaspektet i stedet for gerningsaspektet i Loven
- Næstekærlighed i dag: Professionalisering, afstand mellem Bibelens samfund og nutidens, internettets betydning
- Analyse af lignelsen om den barmhjertige samaritaner: baggrundsviden om Jesus’ brug af lignelser, undersøgelse af teksten i relation til de tre principielle etiske spørgsmål samt en diskussion af, hvordan teksten kan sættes i relation til den universelle velfærdsmodel
- Analyse af nutidige holdninger til næstekærlighed med fokus på de tre principielle etiske spørgsmål og øvelse i tekstanalyse og brug af bilag i det skriftlige produkt til den flerfaglige eksamen

Materiale:
”Hvad er etik?” in: Madsen, Maria mfl.: KS-bogen, 2. udgave, Forlaget Columbus, 2018, s. 217-18 + 220 (3 ns)
”Hvad er næstekærlighed?”, Natholdet, TV2, 28.10.2015, 4:51 min., klip på YouTube, https://www.youtube.com/watch?v=CoSjGAP9ZFw (0,6 ns)
”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner”, Lukasevangeliet kapitel 10, 25-36 (0,67 ns)
Uddrag af Anna Rask Pedersen: ”Buddet om næstekærlighed river i mig, hvis jeg vender ryggen til.” Kristendom.dk, 23.09.2015 in: Christina Blach Hansen m.fl.: Kultur og samfund, Systime, 3. udgave, 2009-2019, s. 189 (0,85 ns)
Uddrag af Anna Rask Pedersen: ”Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste”. Kristendom.dk, 06.10.2015 in: Christina Blach Hansen m.fl.: Kultur og samfund, Systime, 3. udgave, 2009-2019, s. 189-90 (0,8 ns)

3. Danmark VS USA

Fokus:
- Sammenligning af de to lande med fokus på deres forfatninger, forholdet mellem religion og stat, de to landes forhold til religion/grad af religiøsitet, de sociologiske faktorer for den høje grad af religiøsitet i USA og den høje grad af irreligiøsitet i Danmark
- Analyse af det fremtidige forhold til religion i Danmark, dvs. hvilke faktorer der skal til for, at DK kommer til at ligne USA, og hvilken udvikling der peger på, at Danmark i fremtiden bliver mindre religiøst og mere sekulært
- En diskussion ud fra Phil Zuckermans analyse af, hvilken betydning den universelle velfærdsmodel har for religions betydning i Danmark, samt hvilken betydning den residuale velfærdsmodel spiller for religions betydning i USA og kirkens rolle
- Diskussion af, hvilke muligheder og begrænsninger der kan ligge i, at kirken får en større rolle ift. velfærd i Danmark, samt om der er tegn på, at det danske samfund begynder at ligne det amerikanske, fx i forhold til social ulighed

Materiale:
”Religions betydning i Danmark og USA”, Danskernes Akademi, forelæsning med Phil Zuckerman, klip fra YouTube, 27.10.2014, 20 min., https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE (2,85 ns)


4. Projekt

Bilagsmateriale til projektet:
Kjærgård, Niels: af ”Religion, politik og velfærdsstat” in: religion.dk, 28.12.2005 (2,2 ns)

Samlet antal normalsider i forløbet: ca. 20 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Enkeltfagligt forløb RE: Islam

Indhold:
Et forløb om islam med fokus på centrale sider af religionen, der giver eleverne baggrundsviden med fokus på troen, islams oprindelse, profeten Muhammeds betydning, sharia og de fem søjler med fokus på bønnen samt livet som muslim.

Fra bekendtgørelsen:

Kernestof:
- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.

Fokus i forløbet:

1. Introduktion til islam og troen

Fokus:
- Introduktion til islam ud fra Ninian Smarts religionsmodel, billedøvelse
- De seks trosartikler inden for islam: Gud, profeterne, bøgerne, englene, dommedag og genopstandelse og forudbestemmelse + sideblik til kristendommens treenighed og polyteisme
- Eleverne udarbejder og afholder mundtlige gruppeoplæg om de seks trosartikler

Materiale:
”Ninians Smarts 7 dimensioner” i: Grundbogen til religion C, Systime, 2.udg., 2015, s. 267-68 (0,9 ns)
Petersen, Mikkel: ”Islam” i: KS-bogen, 2. udg., Columbus, 2018, s. 126-28 + 131 (4 ns)

2. Profeten Muhammeds betydning

Fokus:
- Centrale temaer i profeten Muhammeds forkyndelse: monoteisme, omvendelse og dommedag
- Tidslinje over centrale årstal i islams formative periode med inddragelse af følgende begreber: Quraish, Khadidja, Hira-hulen, Gabriel, hijra, umma, den muslimske tidsregning (år 1), bogens folk, hanif, brud med jødedommen, militær + politisk og religiøs leder, krig mod klanerne i Mekka, sejr over klanerne i Mekka, renselse af Kabaen, islams ekspansion (udvidelse)
- Muhammeds betydning i dag: Hadith-tekster, profetens sunna og profeten som ideal for muslimerne

Materiale:
Petersen, Mikkel: ”Islam” i KS-bogen, 2. udg., Columbus, 2018, s. 130-33 (3 ns)

3. Livet som muslim: Sharia

Fokus:
- Inddragelse af Smarts religionsmodel ift. sharia
- De hellige tekster i islam: Koranen og hadith. Hadith-tekster: samling, gyldighed, fortællekæde. Eksempel på hadith fra Al-Bukaris hadithsamling. Hadith og sunna
- Sharia: definition og kilder, ulovlige og lovlige handlinger/kategorisering af handlinger, islam som lovreligion, den muslimske etik
- Spiseregler: halal og haram, rent og urent, sammenhæng mellem opfattelse af rent og urent og kultur samt det hellige, de religiøse pligters betydninger både vertikalt (lodret) og horisontalt (vandret)

Materiale:
”Livet som muslim”, ”Obligatoriske og ulovlige handlinger” og ”Spiseregler” i: Petersen, Mikkel: ”Islam” i KS-bogen, 2. udg., Columbus, 2018, s. 133-35 + 138-39 (5 ns)

4. Livet som muslim: De fem søjler

Fokus:
Repetition af ritualteori fra forløb 1, herunder typer af ritualer: overgangsritualer, kalenderritualer og kriseritualer
De fem søjler og jihad, herunder grundlaget ift. Koranen, dvs. korantekster

Materiale:
”De fem søjler” og ”Islams 6. søjle: Jihad” i: Petersen, Mikkel: ”Islam” i KS-bogen, 2. udg., Columbus, 2018, s. 135-37 (3 ns)
”Ritual” in: Kauffeldt, Søren m.fl.: Klar til KS, Columbus, 2020, s. 146-48 (3 ns)

5. Livet som muslim: Bønnen (salah)

Fokus:
Analyse af fremstillingen af bønnen og livet som ung muslim i Skam sæson 4 afsnit 1 med fokus på mødet mellem det hellige og profane, fortolkningen af sharia, udfordringer ved at være muslim og en religiøs minoritet i et nordisk land
De rituelle pligters to funktioner: vertikal og horisontal, hellig/profan, ritualets niveauer (rituelt plan, mytisk plan og virkningens plan) og bønnen ift. ritualets niveauer

Materiale:
”Ritual” in: Kauffeldt, Søren m.fl.: Klar til KS, Columbus, 2020, s. 146-48 (3 ns)
”Skam”, sæson 4, afsnit 1, 2017, 25 min., findes på DRTV: https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57447 – tv-serie (3,6 ns)
”Skam”, sæson 4, afsnit 2, 2017, start-3:24, findes på DRTV, https://www.dr.dk/drtv/se/skam_-klassiske-norske-partypiger_57451 - tv-serie (0,5 ns)

Samlet antal normalsider i forløbet: ca. 30 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 6. Kulturmøder (HISTORIE)

FOKUS:

Kulturmødet mellem Vesten og den muslimske verden dels i middelalderen og dels i anden halvdel af 1900-tallet i Danmark.

BESKRIVELSE AF FORLØBET

Vi har arbejdet med kulturmødet mellem den muslimske og den vestlige verden i middelalderen. Konkret er fokus ligget på kulturmøder i henholdsvis Mellemøsten (korstogene) og områderne, der fungerede under Omars Pagt samt Spanien.

Samfundsvidenskabelige begreber er inddraget for at forstå kulturmødernes karakter.

Det andet fokuspunkt i forløbet er kulturmødet i Danmark mellem danskerne og indvandrende i anden halvdel af 1900-tallet med særlig fokus på gæstearbejderne.

LITTERATUR:

- Danielsen, Kim Bech m.fl.: Fokus —kernestof i historie 1. Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2008, s. 125-136 + s. 142

- Indvandring til Danmark, efter 1945
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/indvandring-til-danmark-efter-1945/

- Dansk indvandrings- og udlændingepolitik, 1970-1992
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-indvandrings-og-udlaendingepolitik-1970-1992/

- Velkommen Mustafa - kronik af direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/velkommen-mustafa-kronik-af-direktoer-jens-fisker-dansk-arbejdsgiverforening-1970/

KILDER:

- Kalif Omars pagt med de kristne (Danielsen m.fl.: Fokus - fra antikken til reformationen (2008), København, s. 147-148)

- Håndbog for en markedsinspektør (Danielsen m.fl.: Fokus - fra antikken til reformationen (2008), København, s. 147-148)

- Om de spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur (Danielsen m.fl.: Fokus - fra antikken til reformationen (2008), København, s. 147-148)

- Pave Urban IIs tale i Clermont (Hansen: Korstogene - idé og virkelighed (2004), Viborg, s. 55-56).

- Velkommen Mustafa - kronik af direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/velkommen-mustafa-kronik-af-direktoer-jens-fisker-dansk-arbejdsgiverforening-1970/

- Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), om indvandring i Berlingske Tidende 1976
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ishoejs-borgmester-per-madsen-s-om-indvandring-i-berlingske-tidende-1976/

- 10 gode råd til indvandrere om integration
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/10-gode-raad-til-indvandrere-om-integratio
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Fællesfagligt forløb 2 RE: Kulturmøder

Flerfagligt forløb om kulturmøder, hvor eleverne trækker på deres baggrundsviden om islam fra det enkeltfaglige forløb og arbejder med holdninger til sharia med særlig fokus på tørklædet, og hvilken betydning dette har for at leve i et demokrati som det danske.

Fra bekendtgørelsen:

Kernestof:
- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.

Fokus i forløbet:

1. Fortolkninger af islam

Indhold:
Jan Hjärpes model: modernist-traditionalist, sekularist-teokrat
Måder at læse det religiøse skrift på: fundamentalisme og modernisme
Indefra-synsvinkel, elite/mainstream, minimalisme og maksimalisme
Kendetegn for fundamentalisme/islamisme, herunder holdningen til sharia, kalifatet og vestlige værdier
Kendetegn for euroislam, herunder holdningen til sharia, kalifatet og vestlige værdier
Påklædning som obligatorisk pligt med baggrund i Koranen og hadith/sunna, forskellige fortolkninger af tørklædet, maskeringsforbuddet, Aminah Tønnsen om tørklædet, debat om tørklædet: et religiøst verdensbillede VS et sekulært
Analyse af to klip om tørklædet med fokus på argumentation, herunder forskellen mellem et religiøst verdensbillede og et sekulært
Analyse af kravet om tørklædet i Koranen med fokus på talesituation/skriftets opståen, gudsopfattelse, lovreligion og inddragelse af modernist, traditionalist, sekularist og teokrat hos Hjärpe

Materiale:
”Forskellige opfattelser af islam, demokrati og sharia” i: Petersen, Mikkel: ”Islam” i: KS-bogen, 2. udg., Columbus, 2018, s. 139-41 (3 ns)
”Føler mig fri med tørklædet” fra Muslimske pigers dagbog, DR2, 05.12.2015, 2:45 min., https://www.youtube.com/watch?v=SojGTdL_Y4o (0,35 ns)
”Kategorisering af religiøse udøvere” in: Begrebsnøglen til religion, Systime, 2016, s. 38-41(4 ns)
”Tørklæde-piger: Jamen vi har da religionsfrihed i Danmark”, DR Nyheder, P3 Essensen, 19.08.2014, 2:24 min., https://www.youtube.com/watch?v=WhUZoqdi08I (0,32 ns)
”Tørklædet” i: Petersen, Mikkel: ”Islam” in: KS-bogen, 2. udg., Columbus, 2018, s. 137-38 (2 ns)
”Tørklædet i Koranen”: sura 24, vers 30-31, sura 33, vers 59 (0,5 ns)

2. KS-projekt

Materiale:
Elmhøj, Julie: af ”Ny forskning: Islam er med til at integrere unge muslimer” i: Information, 01.07.2015, https://www.information.dk/indland/2015/06/ny-forskning-islam-integrere-unge-muslimer (2 ns)
”Tørklædet i Koranen”: sura 24, vers 30-31, sura 33, vers 59 (0,5 ns)

3. Eksamenstræning: enkeltfaglig eksamen

Indhold:
- Eksamenstræning med fokus på øvelse af at arbejde enkeltfagligt med tekstsamling og en konkret anvisning til materialet med inddragelse af centrale begreber fra forløbet
- Anvisning: 1. Redegør kort for sharia inden for islam, Hjärpes model samt minimalisme og maksimalisme. 2. Analysér den holdning til forskelle mellem kristendom og islam, der kommer til udtryk i bilag 1, bl.a. med inddragelse af minimalisme og maksimalisme. 3. Diskutér ud fra analysen og med inddragelse af bilag 2 og Hjärpes model, hvorfor forholdet mellem kristendom og islam kan give udfordringer.

Materiale:
Bilag 1: ”Mødet med islam” in: KS-bogen, 2. udg., Columbus, 2018, s. 129 (1 ns)
Bilag 2: Facebookopslag for Mellemfolkeligt Samvirke fra 25.08.2022 (bilag 2), https://www.facebook.com/photo.php?fbid=440623708100896&set=pb.100064598117304.-2207520000&type=3&locale=de_DK (0,5 ns)

Samlet antal normalsider i forløbet: ca. 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 7. Den moderne stats dannelse (HISTORIE)

FOKUS:

Overblik over perioder i europæisk historie. Demokrati, menneskesyn og menneskerettigheder. Arbejde med taksonomiske niveauer og skriftlighed i historie frem mod DHO'en.

BESKRIVELSE AF FORLØBET

Tanken med forløbet er at spore den moderne stats udvikling gennem tiden, fra demokratiets begyndelse i antikkens Grækenland, via renæssancen og oplysningstiden, til de store revolutioner i slutningen af 1700-tallet.

KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

LITTERATUR:

- Grubb m.fl. (2008): Overblik – Verdenshistorie i korte træk, Gylling, s. 22-32
- Danielsen m.fl. (2013): En bedre verden – historie på tværs, Gyldendal,  s. 32-36
- Mikkelsen, Morten (2018): Nutidens demokrati kan lære meget af oldtidens Athen (https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/nutidens-demokrati-kan-laere-meget-af-oldtidens-athen)
- Grubb m.fl. (2008): Overblik – Verdenshistorie i korte træk, Gylling, s. 68-73 + 76-78
- Grubb m.fl. (2008): Overblik – Verdenshistorie i korte træk, Gylling,  s. 102-104 + s. 113-117
- Grubb og Essinger (1998): Amerika – to verdener, København, s. 56-61
- Adriansen m.fl. (2008): Fokus – Fra oplysningstid til imperialisme, Gylling, s. 61-71

KILDER:

- Ptolemaic Universe, 1493 (https://fineartamerica.com/featured/ptolemaic-universe-1493-granger.html)
- Michelangelo: David, 1504 (https://en.wikipedia.org/wiki/File:Michelangelos_David.jpg)
- Leonardo da Vinci: Den vitruvianske mand, 1485 (https://da.wikipedia.org/wiki/Homo_Vitruvianus#/media/File:Da_Vinci_Vitruve_Luc_Viatour.jpg)
- Montesquieu "Om lovenes Ånd", 1748 taget fra "Bryld (2010): Verden før 1914, Systime, s. 114"
- Den amerikanske uafhængighedserklæring d. 4 juli 1776 taget fra: "Bryld (2010): Verden før 1914, Systime, s. 103.
- Menneskerettighedserklæringen 1789 taget fra: (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-franske-menneskerettighedserklaering-i-de-til-forsendelse-med-posten-allene-privilegerede-kioe/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Enkeltfagligt forløb RE: Amish

Indhold:
Et enkeltfagligt forløb om amish, som er valgt af eleverne selv. Der sættes fokus på udvalgte sider af religionen, herunder leveregler, etik, overgangsritualer og bibelsyn. Samtidig inddrages religionsfaglig teori i form af ritualteori, religiøse fællesskaber, Beckfords teori om den religiøse bevægelses indre og ydre dimension samt religionssociologiske teorier, der forklarer religiøsitet.

Fra bekendtgørelsen:

Kernestof:
- udvalgte sider af yderligere én religion
- religionsfaglige metoder

Fokus i forløbet:

1. Introduktion til amish

Fokus:
Introduktion til religionen gennem en analyse af dokumentaren med fokus på gruppens holdning til omverdenen, krav ift. medlemskab, den religiøse praksis/ritualer, forholdet til den traditionelle kristendom (ligheder og forskelle) samt den nyfortolkning af religionen, der er hos de deltagende.

Materiale:
”Amish – et simpelt liv i Guds navn”, DR2, 14.04.2013, 52 min., dokumentar, kan tilgås via CFU (7,4 ns)

2. Religiøse fællesskaber og amish

Fokus:
Teori om religiøse fællesskaber: majoritet/minoritet, fire slags religiøse fællesskaber: kirke/sekt/denomination/kult, Beckfords indre og ydre dimension
Analyse af amish som religiøs gruppe ud fra teorien

Materiale:
”De religiøse gruppers forhold til det omgivende samfund” i: Horisont C – grundbog i religion, IBog, Systime, https://horisontc.systime.dk/?id=176 (0,5 ns)
”Religiøse fællesskaber” i: Begrebsnøglen til religion, IBog, Systime, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=158 (2,8 ns)

3. Rumspringa

Fokus:
Baggrundsviden om rumspringa: udførelse, regler, begrundelse
Analyse af ritualet ud fra dokumentaren med fokus på kendetegn for ritualer, overgangsritualer, van Genneps teori om overgangsritualer
Analyse af, hvorfor 80-90% vælger at tilslutte sig kirken efter rumspringa ud fra de fire religionssociologiske teorier: deprivationsteorien, socialisationsteorien, teorien om det rationelle valg og teorien om søgen efter mening og tilknytning

Materiale:
”Djævelens legeplads”, sendt på TV2 19.08.2002, 52 min., dokumentar, kan tilgås via CFU (7,4 ns)
”Fire religionssociologiske teorier” i: Grundbog til religion, Systime, 2016, s. 246-248 (3 ns)
”Ritualer” i: Klar til KS, Columbus, 2020, s. 146-49 (4 ns)
”Rumspringa”, opslag fra Encycloppædia Britannica, https://www.britannica.com/topic/rumspringa
(2,5 ns)

4. Dåb

Fokus:
Ritualanalyse af dåben med fokus på ritual-myte-modellen/ritualets tre niveauer og sammenligning med folkekirkens dåbspraksis

Materiale:
”Dåbsritual inden for amish”, oversættelse af ”Amish Baptist Ritual” fra hjemmesiden Amish Rules, amishrules.com, https://amishrules.com/amish-baptism-ritual/  (1,7 ns)

5. Tro og bibelsyn

Fokus:
Arbejde med tro og bibelsyn ud fra tre problemorienterede spørgsmål ligesom til den enkeltfaglige eksamen
Redegørelse for troen inden for amish
Analyse af livssynet, gudopfattelsen og troen ud fra Romerbrevet kapitel 12.
Perspektivering til øvrig viden om amish – hvilken betydning har troen for deres måde at være kristne på? Inddragelse af Smarts religionsmodel til at finde de dimensioner, som er relevante i sammenhængen.

Materiale:
Paulus’ brev til romerne kapitel 12 (1,3 ns)
Relster, Sebastian: Hvad tror amish-folket på? i: ”Amish-folket: De satte tiden i stå i år 1878”, magasinet HISTORIE, 19.09.2024, https://historienet.dk/samfund/religionshistorie/amish-folket (0,7 ns)

6. Afslutning

Fokus:
Holdning til omverdenen: os/dem, inklusiv/eksklusiv
Afsluttende analyse af amish med fokus på Smarts syv dimensioner samt os/dem og inklusiv/eksklusiv

Materiale:
Hazen, Isabelle: ”Hvem er amish-folket” i: Kristeligt Dagblad, 19.08.2022,  https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvem-er-amish-folket (2 ns)
”Holdning til omverdenen” i: Grundbogen til religion C, Systime, 2016, s. 266-267 (0,9 ns)

Samlet antal normalsider i forløbet: ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 8. Folkedrab - Holocaust (HISTORIE)

FOKUS:

Fokus ligger på folkedrab - primært holocaust, hvor vi har kigget på hele forløbet, der til sidst førte til folkedrabet af jøderne.  

BESKRIVELSE AF FORLØBET

Vi har haft et optaktsmodul, hvor vi har arbejdet med folkedrab i lidt bredere forstand, hvorefter vi har været på Esbjerg Museum og blevet undervist i Holocaust.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer