Holdet 2024 nf/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Clea Schneider, Maria Willemann, Mia-Maia Stengaard Glentved
Hold 2024 nf/j (1j nf, 1j nf bi, 1j nf ge, 1j nf ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til NF
Titel 2 Hvad sker der i naturen?
Titel 3 Hvorfor bør vi passe på vores vand?
Titel 4 Hvad er det gode liv?
Titel 5 Hvordan passer vi på klimaet?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til NF


Geografi: Kortlæsning

Pensum:
Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014: s. 12, 18-19
Kort og kortprojektioner.pdf
Terræn og højdekurver.pdf

Fokuspunkter:
- træning i kortlæsning og fortolkning. (atlas, topografiske kort og digitale kort).

Empiriske øvelser:
-Undersøgelse af byudviklingen i Esbjerg (mellem 1954 og nu) via Miljøportalen
-Undersøgelse af Fanøs forandringer gennem tiden via Miljøportalen

Kemi:
Eleverne præsenteres for
-atomets opbygning
-det periodiske system

Pensum: NF grundbogen side 26-29

Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med vadehavet som økosystem, herunder planters tilpasning til det salte miljø, osmose, fotosyntese og respiration.

Øvelse:
- Demoforsøg: osmose i agurk
- Felttur: Observation af planter ved vadehavet, på strandengen

Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for forskelle mellem celletyper, samt deres opbygning
- Forklare funktionerne af organellerne i cellen
- Forklare hvordan cellemembranen er opbygget, samt hvordan transportprocesserne diffusion, osmose og faciliteret diffusion fungerer
- Beskrive vadehavet som økosystem, herunder abiotiske og biotiske faktorer
- Diskutere hvordan planter har tilpasset til livet på strandengen


Faglige mål:
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof:
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet

Anvendt materiale:
- NF-grundbogen s. 20-23, 31-35, 37-39, 42-45, 57-63
- Biologi i udvikling s. 17-21 (kopiark)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvad sker der i naturen?


Geografi: Vadehavet

Pensum:
Om Verdensarv Vadehavet (link)
Vadehavets tidevand.pdf
Vadehavets landskab.pdf
Landskabet omkring Vadehavet (Youtube klip)
Stormfloder ved Vadehavskysten.pdf
Historiske stormfloder i Vadehavet (Youtube klip)
Vadehavet (link)
Vader (link)
Slik (link)
Barrierekyst (link)
Aflejringsprocesser (link)

Kernestof:
-Vejrforhold og klima
-Jordens og landskabernes processer

Fokuspunkter:
- Stormfloder, havstigning, diger, global opvarmning, lavtryks passager, vadehavet, tidevand, vader, marsk, istider, bakkeøer, hedesletter, mennesker og vadehavet.

Laboratorieøvelser:
- Prøvebeskrivelse af sand fra Vaden
- Partikelstørrelsesfordelingen i sand fra vaden og sand fra stranden

Empiriske øvelser
- Undersøgelse af tidevand via data fra DMI
- Undersøgelse af oversvømmelsesrisiko via Dingeo

Ekskursion:
  Feltekskursion til Fanø
   - Feltundersøgelser af vaden - vaden ud for Grønningen nordøst på Fanø
   - Kortlægning af højeste vandstande og forholdsregler ved stormfloder i Nordby


Kemi:
Eleverne præsenteres for
- Atomets opbygning
- Det periodiske system
- Ædelgasreglen
- Opbygning af NaCl
- NaCl´s opløselighed
- Let og tungtopløselige ionforbindelser
- Navngivning af ionforbindelser
-mængdeberegning


Forsøg:
- Undersøgelse af salts opløselighed
- Bestemmelse af NaCl-indholdet Vadehavet

Pensum
Kernestof:
Nf-grundbogen side 35-37 + 41-42+ 48-57
Øvelsesvejledning til forsøgene

Supplerende:
Figurer og noter i den fælles One-Note

Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med vadehavet som økosystem, herunder planters tilpasning til det salte miljø, osmose, fotosyntese og respiration.

Øvelse:
- Demoforsøg: osmose i agurk
- Felttur: Observation af planter ved vadehavet, på strandengen

Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for forskelle mellem celletyper, samt deres opbygning
- Forklare funktionerne af organellerne i cellen
- Forklare hvordan cellemembranen er opbygget, samt hvordan transportprocesserne diffusion, osmose og faciliteret diffusion fungerer
- Beskrive vadehavet som økosystem, herunder abiotiske og biotiske faktorer
- Diskutere hvordan planter har tilpasset til livet på strandengen


Faglige mål:
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof:
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet

Anvendt materiale:
- NF-grundbogen s. 20-23, 31-35, 37-39, 42-45, 57-63
- Biologi i udvikling s. 17-21
- Artikel: Vadehavets strandenge. Planter i kamp mod saltet.
- Artikel: Vadehavets østers - en problematisk delikatesse?
- Artikel: Stillehavsøstersen er kommet for at blive
Artikel: Træernes smarte taktik: Sådan ved de, at de skal smide bladene i efteråret
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Salt i havvand 09-09-2024
Prøvebeskrivelse 13-09-2024
Partikelstørrelsesfordeling 02-10-2024
Evaluerigsopgave 1 03-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvorfor bør vi passe på vores vand?


Geografi:

Pensum:
Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014: s. 65-78, 81-83
Atmosfæren (Atmosphere animation)
Luftens cirkulation (Air circulation animation)
Globale vinde (Arens 11 animation)
Det globale vindsystem (link DMI)
Corioliskraften.pdf
Corioliskraften og højtryk og lavtryk.pdf
Hvad fortæller et vejrkort (link Virtuel Galathea3)
Vandets kredsløb (link GEUS)
Det danske grundvand (link lex.dk)
Porøsitet og permeabilitet (link GEUS)
Jordbund.pdf
Grundvandets forureningskilder.docx
Landskabsdannelse.pdf

Kernestof:
- Vejrforhold og vandressourcer
- Landskabernes processer
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Fokuspunkter:
- Nedbør, grundvand, jordbund, vandbalanceligningen, vandets kredsløb, vandværk, grundvandsforurening.

Laboratiorieøvelser:
- Nedsivning af vand i to sedimenttyper
- Dugpunktet

Empiriske øvelser:
- Analyse af vejrkort
- Undersøgelse af grundvandets sårbarhed via jordartsforholdene (Dingeo)
- Undersøgelse af omfanget af forurenede grunde via Dingeo


Kemi:
Eleverne præsenteres for
- Let- og tungopløselige salte
- Hvad er kalk
- Kalks opløselighed i syre
- Hårdt og blødt vand
- Reaktionsskemaer
- Syre-base kemi
- pH-begrebet
- Syre/base titrering
- Mængdeberegning
-Opbygningen af et vandmolekyle
-kovalente bindinger
-polære og polære molekyler

Forsøg:
-Når kalk opløses i vand
-Intro til syre base titrering
-kulsyre i danskvand
-vands hårdhed



Pensum:
Kernestof:
NF grundbogen: side 84-89
Udleverede noter "hvor får vi vores drikkevand fra" (hvad er kalk og syre base kemi)
Øvelsesvejledninger til forsøg

Supplerende:
Fælles One note

Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med søen som økosystem, herunder hvilken konsekvens næringsstoffer kan have på en næringsrig sø. Eleverne har også kort arbejdet med bakterier i drikkevand.

Øvelse:
- Bakterier i drikkevand
- Fotosyntese og respiration i vandpest

Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for søen som økosystem, herunder en næringsfattig og næringsrig sø
- Redegøre for vandets kredsløb

Faglige mål:
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof:
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer

Anvendt materiale:
- NF-bogen s. 42-47, 75-81
- Biologi til tiden s. 136-140
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dugpunktet 22-10-2024
Vands hårdhed 24-10-2024
Nedsivning af vand 18-11-2024
NF projekt 2 (vand) 21-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvad er det gode liv?


Geografi:

Pensum:
Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014: s. 93-109
Erhvervsudvikling.pdf
Modeller for befolkningspyramider.docx
Den demografiske transitionsmodel.docx

Kernestof:
-Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden

Fokuspunkter:
- Flyttemønstre, byudvikling, erhvervsudvikling, dødsrate, fødselsrate, befolkningsvækst, middellevealder, KRAM faktorerne, befolkningspyramider.

Empiriske øvelser:
- Undersøgelse af byudvikling
- Kortlægning af erhvervsfordelingen i nuværende og tidligere generationer
- Undersøgelse af befolkningers alderssammensætning og udvikling via data fra statistikdatabase


Kemi:
Vi har gennemgået:
- opbygningen af alkaner, samt navngivning
- opbygningen af fedtsyrer - herunder mættede og umættede fedtsyrer, cis/trans-fedtsyrer.
-navngivning af fedtsyrer
- polær eller upolære bindinger ved hjælp af elektronegativitet, fx C-H eller O-H.
- reglen ”Ens opløser Ens”.
- bestemmelse fedtindholdet i fødevarer vha. ekstraktion.
-dobbeltbindingers reaktion med bromvand

Forsøg:
- Blandbarhed
- Bestemmelse af fedtindhold i chips
- Påvisning af dobbeltbindinger med bromvand

Pensum:

Kernestof:
- Kost og ernæring 7-10, 43-59
- NF-bogen side 108-112
- udleverede noter: "kompendie-organisk kemi-en begyndelse"
- øvelsesvejledninger til forsøgene

Supplerende:
Fælles One note

Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Med udgangspunkt i KRAM faktorerne har eleverne arbejdet med sundhed. De har arbejdet med fordøjelse og nedbrydning af stivelse. Derudover har de arbejdet med blodkredsløbet og dens funktion.

Øvelse:
- Nedbrydning af stivelse vha. Spytamylase
- Måling af puls og blodtryk

Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for KRAM(S) faktorerne
- Redegøre for de tre energigivende næringsstoffer: fedt, kulhydrat og protein
- Beskrive hvordan fordøjelsessystemet er opbygget
- Forklare hvordan kulhydrater nedbrydes i fordøjelsessystemet, samt perspektivere dette til øvelsen "Nedbrydning af stivelse"
- Redegøre for hvad enzymer er og hvordan de virker
- Forklare blodkredsløbet og hjertets opbygning og funktion
- Diskutere hvorfor pulsen stiger når vi begynder at bevæge os (Øvelsen "blodtryk og puls")


Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof:
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- organsystemers opbygning og funktion

Anvendt materiale:
- NF-grundbogen s. 108-119
- Kost (falckhealthcare.dk)
- Dokumentar: Madmagasinet Bitz og Frisk - Fastfood
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Blandbarhed 12-12-2024
Befolkningspyramider og demografi 22-01-2025
Fedt indhold i chips. Journal 23-01-2025
NF opgave 3 Det gode liv 31-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvordan passer vi på klimaet?


Geografi:

Pensum:
Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014: s. 137-142, 144-155, 168-169
Kulstofkredsløbet (Youtube klip: Carbon Cycle and Global Warming)
Kulstofkredsløb (link - Wikipedia)
BP statistical review of world energy full report.pdf: s. 24
Kulstofkredsløbet.pdf: fig. 15.6
Olie og gas (dele af link - fokus: oliedannelse og efterforskning)
Efter Egon: Se de jyske oversvømmelser fra helikopter - DR Nyheder (youtube klip)
Grønlandspumpen og Golfstrømmen.pdf
Hvad er luftforurening (link Miljøstyrelsen)

Kernestof:
- Klima og klimaændringer
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Fokuspunkter:
- Strålingsbalancen, drivhuseffekten, kulstoffets kredsløb, fossile brændstoffer, klimaændringer og konsekvenser, energiforbrug, alternative energikilder, luftforurening, grønlandspumpen og golfstrømmen.

Film: Den sidste olie

Feltarbejde:
- Måling af strålingsbalancen herunder albedo
- CO2 målinger

Laboratorieøvelser:
- Termohalin cirkulation

Empiriske øvelser:
- Kortanalyse af solindstråling
- Undersøgelse af verdens oversvømmede områder som følge af klimaændringer (flood.firetree.net)
- Undersøgelse af luftforureningen i DK via data fra Århus universitet

Andre øvelser:
- Informationsøgning og skematisering af alternative energikilder

Kemi
Vi har gennemgået
-Alkaners opbygning og navngivning
-Afstemning af reaktionsskemaer
-Opskrivning af  reaktionskemaer for forbrændingsreaktioner
- Beregning af CO2-udledningen ved afbrænding af fx. heptan
- ethanol molekylet
- gæring og destillation


Forsøg:
- Hvad indeholder lightergas?
- Gæring og destillation af bioethanol

Pensum:
Kernestof:
udleverede noter: "kompendie-organisk kemi-en begyndelse"
øvelsesvejledninger til forsøgene
https://www.youtube.com/watch?v=D_oM8-Zripc (Alkaners opbygning og navngivning)
https://www.gymnasiekemi.com/c4.html (Afstemning af reaktionsskemaer)
https://www.gymnasiekemi.com/c13.html (Kemi og klima de første 12 min og 30sek)

Supplerende stof:
Fælles One Note

Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med alternative energikilder, herunder bioethanol og klimavenlig kost (planter og insekter).

Øvelse:
- Gæring
- Økologisk effektivitet hos melorme

Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for 1. og 2. generationsbioethanol
- Redegøre for respiration og fotosyntese
- Forklare hvordan majs kan nedbrydes til glukose
- Forklare processen gæring
- Forklare hvad den økologiske effektivitet er
- Diskutere hvorfor melorme som erstatning til husdyr (køer, grise, m.m.) er mere klimavenligt
- Diskutere hvorfor bioethanol er CO2 neutralt

Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof:
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellulære processer og enzymer
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
- økologi

Anvendt materiale:
- NF-bogen s. 141-142, s. 155-156
- Biologi til tiden, Nucleus, 2012 (2. udgave) s. 144-147
- 3. Energi og vækst | WWF undervisning
- Artikel: Så meget bedre er det for miljøet at spise insekter (videnskab.dk)
- Artikel: Klimavenlig mad: Sådan får du klimaet med på tallerkenen (experimentarium.dk)
- Bioethanol - Læs om bioethanol som biobrændsel (experimentarium.dk)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Den mest mættede olie 18-02-2025
Forbrænding af stearin 03-03-2025
CO2 i bilos 05-03-2025
hvad er lightergas 06-03-2025
Strålingsbalance og albedo 24-03-2025
Journal fremstilling af bioethanol 26-03-2025
Destillation af bioethanol 27-03-2025
NF-Projektet 02-05-2025
Termohalin cirkulation 14-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer