Holdet 2024 nf/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Dan Støjer, Mette Højgaard Kirketerp, Ulrik Lützen
Hold 2024 nf/k (1k nf, 1k nf bi, 1k nf ge, 1k nf ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kemi
Titel 2 Hvad sker der i naturen?
Titel 3 Hvorfor bør vi passe på vores vand
Titel 4 Hvad er der gode liv?
Titel 5 Hvorfor taler alle om klima?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kemi

Vadehavet
Eleverne præsenteres for:
- Atomets opbygning
- Elektronstrukturen for de første 18 grundstoffer
- Det periodiske system
- Ioner og ionforbindelser
- Ædelgasreglen
- Stofmængde
- Molarmasse
- Masse
- Koncentration
- Let og tungtopløselige ionforbindelser
- Fældningstitrering
- Standardkurver
- Molekylformel og strukturformel
- Afstemning af reaktionsskemaer

Øvelser
- Påvisning af salt i vand
- Saltindhold i Vadehavet

Litteratur
- NF-grundbogen s. 25-29, 35-37, 41-42, 48-57

Drikkevand
Elerverne præsenteres for:
· Skal kunne forklare ædelgasreglens (oktetreglens) betydning for dannelse af ionforbindelser
· Skal kunne opskrive opskrive en formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion, fx Ca2+ og OH-.
· Skal kunne gøre rede for forskellen på hårdt og blødt vand
· Skal kunne forklare, hvordan man ved hjælp af titrering med EDTA kan bestemme hårdheden af drikkevand.
        · Skal kunne forklare nogle udfordringer ved hårdt vand samt komme med løsningsforslag.
· Skal kunne afgøre om en ionforbindelse er tungtopløselig eller letopløselig
· Skal kunne definere forskellen på en syre og en base
· Skal kunne identificere syren og basen i en syre-baserektion
· Skal kunne give forslag til en egnet indikator ved hjælp af en titreringskurve
· Skal kunne forklare, hvordan man kan bestemme kulsyreindholdet i danskvand ved hjælp af en syre-basetitrering

Øvelser
· Hvorfor er der ioner i drikkevand?
· Hvor hårdt/blødt er mit vand?
· Intro til syre-basetitrering
· Bestemmelse af kulsyreindholdet i dansk vand

Litteratur
· NF-bogen side 71-74
· https://www.gymnasiekemi.com/c5.html (ionforbindelser)
· https://www.gymnasiekemi.com/c6.html (fældningsreaktioner – første 9.33min)
· https://www.gymnasiekemi.com/c17.html (syre, baser og amfolytter)

Befolkning
Eleverne præsenteres for:
• Skal kunne redegøre for den kovalente binding samt lave elektronprikformler for atomer og molekyler.
• Skal kunne gøre rede for opbygningen af fedtsyrer - herunder navngivning, mættede og umættede fedtsyrer, cis/trans-fedtsyrer.
• Skal kunne afgøre om en binding er polær eller upolær ved hjælp af elektronegativitet, fx C-H eller O-H.
• Skal kunne forklare betydningen af reglen ”Ens opløser Ens” og 1:4-reglen.
• Skal kunne forklare, hvordan man kan bestemme fedtindholdet i fødevarer vha. ekstraktion.
• Skal kunne navngive simple alkoholer.

Øvelser
• Bestemmelse af fedtindhold i chips
• Blandbarhed

Litteratur
• Kost og ernæring 7-10, 43-59
• NF-bogen side 84-86, 108-112, 118-119 (sider omhandlende blodtryk)
https://www.gymnasiekemi.com/c11.html (Alkaner) - de første 6.15 minutter
https://www.gymnasiekemi.com/c14.html (Alkener) - de første 1.42 minutter
https://www.gymnasiekemi.com/c16.html (Triglycerider)
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/smoer-planteolie-eller-kokosolie-hvilken-type-fedt-er-sundest
https://www.youtube.com/watch?v=LlmBBZhQlkg (Bestemmelse af fedtindhold i chips)

Hvorfor taler alle om klima?
Eleverne præsenteres for:
- Skal kunne gøre rede for carbonhydridernes opbygning og navngivning
- Skal kunne afstemme kemiske reaktioner
- Skal kunne opskrive afstemte reaktionskemaer for forbrændingsreaktioner
- Skal kunne gøre rede for, hvordan man ved forsøg kan bestemme molarmassen af lightergas.
- Skal kunne beregne CO2-udledningen ved afbrænding af fx. Heptan
- Skal kunne gøre rede for fremstillingen af bioethanol
- Skal kunne beregne masses af dannet ethanol ved et simpelt gæringsforsøg
- Skal kunne redegøre for fremstilling af benzin

Øvelser
- Hvad indeholder lightergas?
- Fremstilling af bioethanol

Litteratur
- Energi, side 5-33
- NF-bogen side 141, 147-150, 154-156, 163-168
- https://www.youtube.com/watch?v=D_oM8-Zripc (Alkaners opbygning og navngivning)
- https://www.gymnasiekemi.com/c4.html (Afstemning af reaktionsskemaer)
- https://www.youtube.com/watch?v=7rY_WsaIdMk (Forbrændingsreaktioner)
- https://www.gymnasiekemi.com/c13.html (Kemi og klima)

Redoxreaktioner
Eleverne præsenteres for:
- redoxreaktioner, oxidation og reduktion
- spændingsrækken

Øvelser
- Spændingsrækken

Litteratur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 159 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvad sker der i naturen?

*** GEOGRAFI : VADEHAVET ***

Kernestof
• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Jordens og landskabernes processer

Fokuspunkter
Vadehavet, havspejlsstigninger (tidevand og stormfloder), landskabsdannelse(istider og kystens landskab), landskabsformer (vader, marsk, bakkeøer, smeltevandssletter), menneskets liv ved Vadehavet og diger,

Pensum
Dahl, F.K. (red.): GEOVIDEN 02 2023: VADEHAVET. Geocenter Danmark, s. 2-4, 6-15, 18-23, 28-32.

Kristiansen, A.N., A.T. Kjær & J.B. Fosgaard. (2021): C4. Luftens tryk og vinde fra GO Naturgeografi

Lützen, U.G. (2024): Vadehavet - Landskabsanalyse. Ikke publiceret. S. 1-3.

Melbye, K. & A. Overgaard (2015): Stormfloder ved Vadehavet. Vadehavets Formidlerforum, s. 1-3

Overgaard, A. & K. Melbye: Marskens brug, natur og kultur. Vadehavets Formidlerforum 2015, s. 1-3

Pejrup, M. (2013): Aflejringsprocesser fra Naturen i Danmark (lex.dk).


Supplerende (videoer)
Tidevand ved Vadehavet.
Nationalpark Vadehavet på YouTube (5:25)

1999 Orkanen
TV2 Nyhederne (2:48):

24 timer vi aldrig glemmer: Orkanen 3.12 1999.
DRTV på MitCFU (50:00)


Øvelser, eksperimentelt og empirisk arbejde
• Ekskursion til Fanø - Udtagning af sedimentprøve
• Tidevand i Nordsøen (digital øvelse)
• Oversvømmelser på kortet (digital øvelse)
• Sedimentfordeling i vaden (laboratorie øvelse)


Kemi: Vadehavet

Eleverne præsenteres for:
- Atomets opbygning
- Elektronstrukturen for de første 18 grundstoffer
- Det periodiske system
- Ioner og ionforbindelser
- Ædelgasreglen
- Stofmængde
- Molarmasse
- Masse
- Koncentration
- Let og tungtopløselige ionforbindelser
- Fældningstitrering
- Standardkurver
- Molekylformel og strukturformel
- Afstemning af reaktionsskemaer

Øvelser
- Påvisning af salt i vand
- Saltindhold i Vadehavet

Anvendt materiale
- NF-grundbogen s. 25-29, 35-37, 41-42, 48-57


Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med vadehavet som økosystem, herunder planters tilpasning til det salte miljø, osmose, fotosyntese og respiration.

Øvelse:
- Osmose i agurk
- Felttur: Observation af planter ved vadehavet, på strandengen
-Fotosyntese

Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for forskelle mellem celletyper, samt deres opbygning
- Forklare funktionerne af organellerne i cellen
- Forklare hvordan cellemembranen er opbygget, samt hvordan transportprocesserne diffusion og osmose fungerer
- Beskrive vadehavet som økosystem, herunder abiotiske og biotiske faktorer
- Diskutere hvordan planter har tilpasset til livet på strandengen


Faglige mål:
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof:
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet

Anvendt materiale:
- NF-grundbogen s. 21-24, s. 31-35, s. 37-41, s. 42-47, s. 61-63
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Saltindhold i havvand 29-09-2024
Vadehavsopgaver med * 30-09-2024
NF Evalueringsopgave 1 08-10-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvorfor bør vi passe på vores vand

*** GEOGRAFI - VAND ***

Kernestof
• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
• Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed


Fokuspunkter
Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, nedbørsdannelse, grundvand, jordbund, grundvandsindvinding, jordforurening, grundvandsbeskyttelse.


Pensum
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 65-78, 81-83



Supplerende (videoer)
Vandets vej: Her kommer dit vand fra . EWII på YouTube (5:41)

Konventionelt landbrug, pesticider og grundvandsbeskyttelse . EWII på YouTube (5:15)

Ida Auken fortæller om politiske tiltag, der skal sikre rent drikkevand . EWII på YouTube (4:34)


Øvelser, eksperimentelt og empirisk arbejde
• Trusler mod drikkevandet
• Øvelse - Dugpunktet
• Øvelse: Nedsivning i to typer jord



Kemi:
Eleverne præsenteres for

Syrer og baser
- Syre-base kemi
- Forsuring
- Stofmængdeberegning på opløsninger


Vand som opløsningsmiddel
- Vands tilstandsformer
- vandmolekylets opbygning
- Hårdt og blødt vand
- Vandværket
- Rensningsanlæg
- Fældningsreaktioner
- Reaktionsskemaer

Øvelser
- Forsuring af havvand
- Hårdt vand
- Eddike

Anvendt materiale
- NF-grundbogen s. 65-66, 71-74, 84-91
- Næringssalte og vandmiljø (udleveret)
- vandetsvej.dk


Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har som overgang fra sidste forløb arbejdet med den næringsrige sø og genopretning af en næringsrig sø.
Eleverne har dernæst arbejdet med forurenet vand, herunder bakterier i vandet, nitrat i vandet, pesticider i vandet og hormonforstyrrende stoffer i vandet. Dernæst har eleverne arbejdet med virkning på kroppen af ovenstående forurening: DNA og mutationer som følge af mutagene stoffer og hormonforstyrrende stoffer.
Eleverne har arbejdet med rensningsanlæg og dets opbygning og funktion opdelt i mekanisk, biologisk og kemisk rensning.

Øvelse:
- Bakterier


Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for søen som økosystem, herunder en næringsfattig og næringsrig sø
- Redegøre for hvorfor det er vigtigt at undgå forurening af vandet, herunder nitrat-, pesticidforurening samt forurening med hormonforstyrrende stoffer.
- Diskutere hvilken konsekvens pesticider og nitrat har i vores drikkevand
- Forklare et rensningsanlægs opbygning og i detaljer kunne gennemgå de enkelte trin i rensningen.

Faglige mål:
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof:
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer

Anvendt materiale:
- NF-bogen s. 75-79, s. 80-81, s. 87-89

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vandets hårdhed 01-11-2024
Evalueringsopgave 2 26-11-2024
Evalueringsopgave 2 26-11-2024
Kulsyre indhold i danskvand 16-12-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvad er der gode liv?


*** GEOGRAFI – DET GODE LIV ***

Kernestof
• Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
• Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.


Fokuspunkter
Urbanisering, push-pull faktorer, erhvervsudvikling, befolkningsvækst, døds- og fødselsrate, demografisk transition, middellevetid, befolkningspyramider og KRAM faktorerne.


Pensum
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 93-108

Justesen, B.S., & A. Petersen (2021): B1. Befolkning og erhverv: afsnittet om ”Den demografiske transitionsmodel” og ”Befolkningspyramider fra GO Naturvidenskabelig faggruppe

Kristiansen, A.N., A.T. Kjær & J.B. Fosgaard. (2021): G2. Erhvervsudvikling og G.3 Forudsætninger for industrialisering fra GO Naturgeografi


Supplerende (videoer)
En syg forskel (1) . DRTv på MitCFU (43:00)


Øvelser, eksperimentelt og empirisk arbejde
• Byudvikling i Danmark
• Fuld drøn på E45
• Industrialisering og urbanisering
• Befolkningens alderssammensætning
• Hvornår dør vi?
• Befolkningens levevis

Biologi:
Vi gennemgår kulhydraternes opbygning, fordøjelsessystemets opbygning og funktion og laver øvelse omkring nedbrydning af stivelse med spyt. Dernæst gennemgås hjerte og kredsløb samt lungernes opbygning og funktion og udveksling af ilt og kuldioxid i lungerne. Der laves forsøg med måling af puls og blodtryk.

Som en del af skolens undervisning i sexologi, så gennemgås kønsorganernes opbygning og funktion. Udvalgte kønssygdomme (klamydia, herpes og svamp) gennemgås og så gennemgås udvalgte præventionsmidler også (hormonel prævention, barriere prævention, naturlig prævention og sterilisation).

Vi gennemgår nervesystemets opbygning og den enkelte nervecelles opbygning og funktion (elektrisk signal men ingen detaljer omkring dette). Som en del af dette gennemgås synopsen og overførelsen af kemiske signaler i synapsen. Derefter arbejder vi med alkohol og påvirkning af synapsen.

Øvelser:
Nedbrydning af stivelse med spytamylase
Måling af puls og blodtryk


Pensum
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 110-123
Udklip fra BIologibogen, Systime: (se dokument i OneNote)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvorfor taler alle om klima?

*** GEOGRAFI – KLIMA ***

Kernestof
• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Jordens og landskabernes processer
• Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme


Fokuspunkter
Strålingsbalancen, drivhuseffekten, kulstofkredsløbet, oliedannelse i Nordsøen, fossile brændsler, klimaændringer og konsekvenser, energiforbrug, vedvarende energikilder.


Pensum
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 138-154

Petersen, M.B. et al. (2018): Kulstofkredsløbet fra VUCDigital.dk

Wikipedia (2017): Kulstofkredsløb


Supplerende (videoer)
Kulstoffets kredsløb.
Undervisningslokalet på YouTube (13:41)

Energikrisen 1973 .
Historiekanon på YouTube (8:02)

Den sidste olie .
DR2 på MitCFU(31:00)

Kampagnen mod klimaet .
DR  på DRTV (59:38)


Øvelser, eksperimentelt og empirisk arbejde
• Øvelse med strålingsbalancen
• Verdens energiforsyning
• Opmåling af indlandsisen

Biologi
Vi gennemgår kulstofskredsløbet med fokus på fotosyntese og respiration. Begrebet CO2-neutral diskuteres i forlængelse af dette. Vi arbejder med produktion af bioethanol og 1. generation og 2. generation bioethanol. Herunder kobles til kulhydraters opbygning og enzymers funktion.

Dernæst arbejdes med opbygning af DNA og proteinsyntesen. Eleverne skal have en overordnet viden om DNA og dets funktion, dannelse af mRNA (transskription) samt syntesen af peptidkæden (translationnelle). Herunder skal eleverne kunne oversætte koder i DNA til kode i mRNA og given aminosyrer. Begrebet gensplejsning introduceres for eleverne.

Forsøg:
Gæringsproces

Pensum:
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 154-164
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer