Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
Lærer(e)
|
Jesper Just Højgaard
|
Hold
|
2024 ol/2z (2z ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Arkitektur
Der eksamineres i ukendte monumenter
Gennemgåede antikke monumenter:
Hera tempel 1 i Paestum
Aphaia templet på Aigina
Parthenon
Erechteion
Nike templet (Akropolis)
Pantheon
Colosseum
Maison Carree
Perspektiverende stof:
Hekules Pavillionen i Kongens have
Vor frue kirke (København C. F. Hansen)
Lincoln Memorial
United States Capitol
Supplerende stof:
Susan Woodford "Græsk og romersk kunst" side 23-37 og side 104-114
Artikel i Kristeligt dagblad 8. august 2006 "Arkitekturen hviler på antikke søjler"
http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/arkitekturen-hviler-p%C3%A5-antikke-s%C3%B8jler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Tragedie
Vi læste Antigone med fokus på begreberne nomos (de faktiske love) vs. fysis (natur/guddommelige love) og oikos (hustand/familie) vs. polis (samfund/stat). Vi talte om begrebet agon (kappestrid fysisk eller verbalt) og stichomyti (hurtig replikveksling). Endelig talte vi om begreber med en mere religiøs konnotation som miasma (det besmittede/urene) og ate (forblindelse, manglende indsigt i ens egen situation) i forbindelse med ate berørte vi også kort hybris og nemesis, men de var ikke i fokus.
Vi har berørt tragedierne generelt, da vi talte om De store Dionysier - den religiøse fest, hvor tragedierne blev opført
Du skal kende til den generelle opbygning af tragedier med: Parodos, vekslende episoder og statismon (korsang), og endelig exodos
Endelig lærte vi lidt om Aristoteles teori om tragedier og anvendte den på ”Antigone”. Fokus var:
Tragediens virkning: éleos (medfølelse) og fóbos (frygt) med henblik på kátharsis (renselse
Tragediens virkemidler: desis->lysis ("knuden" strammes og løsnes), peripeti (omslag) og anagnorisis (erkendelse)
Kernetekst
”Antigone” af Sofokles oversat af Otto Steen Due - hele tragedien
Perspektiverende stof:
To uddrag af ”Antigone” af Jean Anouilh side 34-37 og 77-84. (Dokument)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Epos Odysseen og Æneiden
Uddragene af "Odysseen" læste vi med fokus på temaer som hjemrejsen og hjemkomst (nostos), nomerne for vært og for gæst (xenia), rejse og identitet, forholdet mellem guder og mennesker, særligt "kontraktforholdet" do ut des (jeg giver for at du skal give), samt i mindre grad helteidealet.
Derudover behandlede vi eposgenren og den mundtlige overlevering, herunder epiteter, patronymikon, formelvers og homeriske sammenligninger.
I "Æneiden" var der fortsat fokus på eposgenren, nu uden mundtlig overlevering. Vi så på det poetiske sprog, herunder ilden som motiv i 4. sang. Vi havde også fokus på gudernes rolle og forholdet mellem guder og mennesker. Vi talte om begrebet pietas, og i hvilken grad Æneas lever op til dette ideal. Vi talte om Dido og Æneas' udvikling i 4. sang, deres sammenspil, forelskelsen og bruddet. Endelig talte vi om Vergils samtid og forhold til kejser Augustus, og hvordan dette giver sig udslag i "Æneiden"
Kernetekster
"Odysseen" 1. sang vers 1-250, 6. sang vers (hele sangen) , 9. sang (hele sangen)
Vergil "Æneiden" 4. sang (i Romersk antologi) ca. 22 sider
Perspektiverende stof:
Klaus Rifbjerg "Penelope på Ithaca" (dokument)
Daniel Mendelsohn af "An Odyssey" (dokument)
Uddrag af librettoen til Purcells "Dido og Aeneas" (dokument)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Samfund og styreformer
Et gennemgående fokuspunkt i læsningen af de kerneteksterne har været refleksion over begrebet eleuthería således som det eksplicit eller implicit optræder som et politisk-filosofisk ideal eller som begyndelsen på pøbelvælde og socialt sammenbrud. Perspektiveringen er foretaget med udgangspunkt i Uffe Ellemanns kritik af det direkte demokrati og i Hal Kochs ideal om den demokratiske samtale. Også lighedsbegreberne isonomía og isegoría er fremhævet hvor det er relevant.
Kernetekster:
Herodot "den første forfatningsdebat": Herodot (III, 79-83) (Dokument)
Thukydid "Perikles´ gravtale": Thukydid (II, 34-46) (Dokument)
Platons "Staten" 6. bog "Skibsanalogien": uddrag af Platons 6. bog fra Staten (Dokument)
Perspektiverende stof:
"Folkeafstemninger undergraver demokratiet" (27/6 2016) af Uffe Ellemann (dokument)
Om Hal Kochs indflydelse på debatten om demokratiet: https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/hal-kochs-demokrati-ideal-kan-vise-vej-i-nutidens-kriser
Artikel af Mogens Herman Hansen https://denstoredanske.lex.dk/Athens_demokrati
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Filosofi
I dette forløb er fokus på Platons filosofi. Fokus i uddraget af 1. bog fra Staten er den filosofiske samtale hos Platon. Væsentlige begreber er doxa (overbevisning/skinviden), elenchos (undersøgelse/gendrivelse), aporia (forvirring/gåde), episteme (viden) og analogi. Vi har talt om samtalen som et samarbejde og en søgen efter viden og absolut sandhed – i kontrast til en relativistisk, retorisk tilgang, der lægger vægt på at få ret og ses som en kamp på ord. Vi har talt om det samarbejde og den ærlighed, den filosofiske samtale kræver – noget, som Thrasymachos ikke lever op til i dialogen, hvilket er en vigtig grund til, at samtalen ender aporetisk. Vi har også talt om Sokrates karakter og hans brug af ironi.
I uddraget fra Statens 7. bog (hulebilledet) er fokus på dualismetanken: fænomen over for idé (form), sjæl over for legeme. Fænomenerne er kendetegnet ved forandring og forgængelighed. Vi har adgang til dem gennem sanserne, som hører til den legemlige (foranderlige) del af mennesket. Denne erfaring kan vanskeligt frembringe sand erkendelse, da den hviler på fænomenerne, som er i konstant forandring. Ideerne (formerne – grundmønstrene) er kendetegnet ved at være uforanderlige og uforgængelige (evige). Vi har adgang til dem gennem fornuften, som hører til sjælen – den uforgængelige del af mennesket. Her har vi mulighed for egentlig viden (episteme). Den vigtigste idé/form er det godes ide.
Eleverne har selv valgt en af følgende perspektivtekster at arbejde med:
Kim Malthe Bruns Afskedsbrev
Jean-Paul Sartre: uddrag af Eksistentialisme er en humanisme
John Rawls: uddrag af En teori om retfærdighed
Arbejdet med den valgte perspektivtekst blev afsluttet med en kort præsentation og samtale.
Alle har læst H.C. Andersens Skrubtudsen som perspektivtekst.
Kernestof:
Uddrag af 1. bog af Staten. 1. bob 336b-346a og 348a-354c (Dokument)
Platons hulebillede fra Staten (dokument, ca. 8 sider)
Perspektiverende stof:
H.C. Andersen: Skrubtudsen (https://litthist.systime.dk/?id=251&L=0)
og én af:
Kim Malthe Bruns Afskedsbrev (https://www.kristeligt-dagblad.dk/samfund/kims-sidste-brev-inden-henrettelsen)
Jean-Paul Sartre: uddrag af Eksistentialisme er en humanisme (Onenote)
John Rawls: uddrag af En teori om retfærdighed (Onenote)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65274570617",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65274570617",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65274570617"
}