Holdet 2024 bk/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Lone Schloo Erhardsen
Hold 2024 bk/1 (1g bk1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Introduktion til billedkunst
Titel 2 Forløb 2: Indtryk og udtryk
Titel 3 Forløb 3: Formeksperimenter og analyse
Titel 4 Forløb 4: Avantgardekunst
Titel 5 Forløb 5: Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Introduktion til billedkunst

Introduktion til faget: de første fagbegreber, portfolio, refleksion, formanalyse og formelle virkemidler i billeder.

Motivmæssigt fokus i forløbet: landskaber. Vi har set på Eckersbergs metode til at formidle landskaber og hvordan det så ud i virkeligheden, og derefter kigget på Per Kirkebys landskaber og billedskabende metode, hvor pop art blev mixet med geologiske observationer. På den måde blev der skabt fokus på figurativ og nationalromantisk kunst overfor abstrakt maleri fra det 20. århundrede via oplæg om hhv. Eckersberg og Per Kirkeby, og praksis-arbejde inspireret af disse to kunstnere.

Forskellige slags konturtegning, iagttagelsestegning, lys og skygge, kontraster/modsætninger, forskellige former for komposition.

Læst:
holdets grundbog Henrik Scheel Andersen & Ole Laursen: Billedkunst - metode, kronologi, tema, Systime 2006 - s. 7-17 (billedets virkemidler), samt værktøjskassen s. 82-83 som generel hjælp til formanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Indtryk og udtryk

Betydning i kunst; udtryk og form handler om værkets udseendet, men hvor kommer betydningen så ind i billedet?

Vanitas, stilleben/opstillinger rummer ikonografi: Symbolik og direkte og skjulte betydninger (det denotative og konnotative indhold i kunst). I dette forløb blev de kunstneriske genrer 'opstillinger' og 'vanitas' introduceret - og udfordret af Mathias Malling Mortensen, f. 1980 og hans kunst, der med kæmpestore papirklip undersøger rum og farveforhold. De låner input fra naturens planteverden og er abstrakte og minimalistiske: hvordan kan de have eller få betydning?

Praktiske øvelser: Monokromt arbejde efter frugt. Egne opstillinger undersøgt i bl.a. fotografi. Relieffer i papirklip.

Læst:
Vanitas, s. 248-254 i TAP - teori, analyse, praksis. TAP, Andersen & Porse, Praxis, 2021
Jonas Wolter: Temakapitel Farve og lys i kunsten, fra: Kunst i teori og praksis, Tiderne skifter, 2022. S. 13-38 (teori-siderne er et tilbud)

Museumsbesøg: særudstilling Mathias Malling Mortensen: Alt det som ikke er, Esbjerg Kunstmuseum, https://www.eskum.dk/avada_portfolio/mathias-malling-mortensen-alt-det-som-ikke-er/
Baggrundsviden forud for museumsbesøg:
Perceptionspyskologi, https://kotel.dk/edu_ot/BILLEDANALYSE/BASISSIDER/perception.htm
Richard Mortensen - mellem linjerne, https://www.aros.dk/da/kunst/tidligere-udstillinger/2024/richard-mortensen-mellem-linierne/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: Formeksperimenter og analyse

I dette forløb kom fx skulpturforståelse og blyanter på 2 meter lange pinde i brug. Og der blev trænet forskellige analysemetoder.

Praksis: Fraklip fra Malling Mortensen-inspirerede papirrelieffer anvendes til skulptur: hvad kan der opstå af givne, men tilfældige former? Forskellige mere eller mindre uortodokse tegneteknikker til at fastholde egne stilleben-elementer med (tegn med to meter lange blyanter - tegn og mal med fødderne - mm).

Forskellige former for analyseøvelser: af egne papirklip - af udvalgte opstillinger og vanitas - af udvalgte landskabsmotiver. I den forbindelse er grundbogens analyse-sider kommet i spil i forskellig grad.

Holdet deltog som alle 1g'ere ved arrangementet 'Spejlet og Sejlet', en tværkunstnerisk aktivitet for elitekulturelever i Esbjerg Kommune.

Ekskursion sammen med design til Kolding med besøg på Trapholt (særudstillinger Feel Me, https://trapholt.dk/feelme/ og Mie Olise Kjærgaard, https://trapholt.dk/mie-olise-kjaergaard/ ) og Koldinghus (Flora Danica og arkitekturen).

Læst:
Grundbog, s. 75-80: Skulpturanalyse, Louise Bourgois, Moder
Grundbog, s. 143-158: Pop art, 1960erne, samtidskunst og arkitektur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: Avantgardekunst

I dette forløb har vi undersøgt nogle af avantgardisme-kunstens ikke-klassiske former og provokerende indhold. Aktiviteterne vekslede mellem praktiske og kunsthistoriske undersøgelser, og fremlæggelser på klassen. Et miniprojekt afsluttede forløbet og gruppernes værker blev udstillet på skolen - hvilket nogle af solens øvrige brugere blev ganske provokeret af!

Dobbelt undersøgelse: eleverne præsenterede deres research på disse kunstnere, som de havde trukket tilfældigt: Piet Mondrian, Marcel Duchamp, Claude Monet, Jackson Pollock, Kasimir Malevich og Wassili Kandinsky. Og de tegnede disse kunstneres portrætter efter fotografier, idet den oldgamle forstørrelsesmetode med grid blev anvendt.
De samme portrætter blev udført som altered eller wonky grid, med skæve og uproportionale portrætter tilfølge.

Elevoplæg om Bjørn Nørgård, Tabernakel (hesteofring) - Christian Lemmerz, Scene - Wilhelm Freddie, Sex Paralyse Appeal - J.F. Willumsen, Frugtbarhed.

læst:
TAP-bogen teoriafsnittet om avantgardekunst, s. 46-51
TAP-bogen teoriafsnittet om klassisk æstetik, s. 146-152
Marinetti: Det futuristiske manifest, 1909, uddrag, fra Litteraturens Huse

Miniprojekt:
I forlængelse af teoriafsnittet om avantgarde kunst i TAP-bogen og de sidste par modulers undersøgelser af grænseoverskridende og samfundsorienteret kunst skal du lave et miniprojekt, som er avantgardistisk.   
Du skal tage afsæt i, HVAD du vil ændre på i samfundet (stort eller småt - men tænk lokalt, fordi vi sætter EG som den fysiske ramme for præsentationen!), HVORFOR du vil ændre det og HVORDAN du vil gøre det (her må gerne indgå eksperimenter med materialer og metoder jvf vores teoretiske og kunsthistoriske afsæt).
Dit kunstværk skal 'finde sted' på EG og det skal arbejde med ideen om et kunstnerisk manifest.
Du skal kunne pege på/inddrage 2 andre relevante kunstnere som perspektivering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5: Eksamensprojekt

Til dette eksamensprojekt trak hver elev et citat, som man skulle fortolke kunstnerisk. Citaterne stammer fra verdenslitteraturen og/eller filosofien.

Opgavekrav:
Lav et skulpturelt udtryk (relief, skulptur, installation - eller udkast/model til en sådan), der tager udgangspunkt i dit citat.
Inddrag teori fra TAP-bogen til at håndtere arbejdet med skulpturen.
Du skal analysere din skulptur.
Der skal være perspektivering/inspiration i professionel kunst

Fælles litteratur:
Handout om formel skulpturanalyse (efter Lise Mark)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer