Holdet 2024 fy/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Mette Højgaard Kirketerp
Hold 2024 fy/c (1c fy)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fysik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fysik

Energi og klima
Fokus på energiformer, energiomdannelser, termisk energi, nyttevirkning, effekt.

Kernestof:
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer

Kernebegreber:
- Energiformer og energiomdannelser
- Energibevarelse og energikvalitet
- Effekt 𝑃=Δ𝐸/Δ𝑡
- Nyttevirkning
- Kemisk energi
- Danmarks energiforsyning
- Termisk Energi: Δ𝐸=𝑚∙𝑐∙Δ𝑇
- Varmefylde (specifik varmekapacitet)
- Specifik smeltevarme og fordampningsvarme (Ls og Lf)
- Kelvin- og Celciusskala,
- Tilstandsformer: fast, flydende og gas
- Faseovergange (smelte, fordampe)
- Fasediagram for vand

Litteratur:
- FysikCbogen side 31-40+42+46-49+55-56+60-61+63-74
- https://www.experimentarium.dk/klima/energiproduktion om Energiproduktion

Forsøg:
- Bestem effekten af en elkedel (demo)
- Klimavenlig kaffebrygning (nyttevirkning)
- Vands fordampningsvarme

Bølger
Bølger
Grundbegreberne lys og lyd bliver introduceret. Egenskaberne bag lys og lyd bliver gennemgået ved inddragelse af strengeinstrumenter. Herudover bliver bølgeligningen introduceret ved inddragelse af bølgelængde, frekvens, lydens og lysets hastighed og amplitude. Forskellen på længde- og tværbølger bliver forklaret. Begreberne interferens, dopplereffekt samt lydmuren bliver beskrevet.

Kernestof:
- Grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
- Lyd og lys som eksempler på bølger

Kernebegreber:
- Amplitude, periode, udbredelsesfart, frekvens, bølgelængde
- Bølgeligningen: (v=λ∙f)
- Tværbølger og længdebølge
- Konstruktiv og destruktiv interferens
- Stående bølger og resonans frekvenser på strengeinstrumenter
- Klang
- Mekaniske og elektromagnetiske bølger
- Det elektromagnetiske spektrum
- Dobbeltspalte
- Gitterligningen: (n∙λ=d∙sin(θ))
- Dopplereffekten samt lydmuren
- Stødtoner

Litteratur:
- FysikCbogen side 83-101+108-115+117-120+126-127+141-143
- Orbit B stx side 184-185
- https://youtu.be/KYf1G0RKdjo?t=130 (indtil 7:15)
- https://www.youtube.com/watch?v=uVq3qUxraPI&ab_channel=FriViden
- https://www.youtube.com/watch?v=zi26J-WpyFI&ab_channel=NicolaiKliem

Forsøg:
- Harmoniske bølger på slinky-fjeder
- Bestem lydens fart med et klaptræ
- Lyd i vakuum klokke (demo)
- Hvordan virker en guitar? (Stående bølger)
- Bestem laserens bølgelængde
- Afbøjning af farvet lys


Bohrs atommodel
Sammenhængen mellem de forrige emner, energi og bølger, bliver introduceret med inddragelse af det elektromagnetiske spektrum, samt hvordan lys skabes ud fra Bohrs atommodel.

Kernestof:
- Det elektromagetiske spektrum
- Atomers og atomkerners opbygning
- Fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre

Kernebegreber
- Det elektromagnetiske spektrum herunder det synlige spektrum
- Fotoner og fotonenergi: (E=h*f og E=h*c/λ)
- Atomets opbygning
- Bohrs atommodel
- Absorption og emission samt deres spektre
- Solens spektrum

Litteratur:
- FysikCbogen side 126-127+129+145-148+152-156+161-166

Forsøg:
- Atomers fingeraftryk
- Solens og hydrogens spektrum (kun visning af data)


Solsystemet
Forløbet omhandler udviklingen af verdensbilleder man har haft gennem historien samt umiddelbart observerbare fænomener som dag og nat, årstider, formørkelser og tidevand. Derudover undersøges kraterdannelse hvor mekanisk energi og mekanisk energibevarelse inddrages.

Kernestof:
- Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener.

Kernebegreber:
- Døgnets gang
- Årets gang
- Midnatssol og polarmørke
- Jævndøgn og solhverv
- Tidevand
- Springflod og nipflod
- Sol- og måneformørkelser
- Total-, ringformet- og partiel formørkelse
- Ekliptika
- Geocentrisk og heliocentrisk verdensbillede
- Mars’ sløjfebevægelse
- Tycho Brahe, Newton, Kepler, Galilei
- Mekanisk energibevarelse
- Potentiel energi
- Kinetisk energi
- Kastehøjde

Litteratur:
- Vejen til fysik side 16-25
- FysikCbogen side 75-81+176-182(skim) +194-201+206-211
- Film: Den bevægede jord, Lars Becker-Larsen
- https://fabulastudios.dk/dtu/aarstiderne/
- https://fabulastudios.dk/dtu/maanensfaser/
- https://fabulastudios.dk/dtu/formoerkelser/

Forsøg:
- Meteorkratere
- Hvorfor er Solens stråler koldere om vinteren end om sommeren? (demo)


Universet
Forløbet omhandler Universet udvidelse med fokus på Hubbles lov, rødforskydning og forskellige kosmologiske modeller.

Kernestof:
- grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og spektrallinjers rødforskydning

Kernebegreber:
- Universet udvidelse
- Hubbles lov (v=H_0∙r)
- Hubble-tiden (T_0=r/v)
- Kosmologiske modeller
- Rødforskydning (z=(λ_obs-λ)/λ)
- Galaksers fart (v=z∙c)

Forsøg:
- Ballonmodel over Universets udvidelse

Litteratur:
- FysikCbogen side 213-226+230
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer