Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Just Højgaard
|
|
Hold
|
2024 Ma/c (1c Ma, 2c Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundlæggende færdigheder
Gange parenteser ud, kvadratsætningerne, to ligninger med to ubekendte
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Trigonometri
Trekanter, herunder ensvinklede og retvinklede trekanter.
Pythagoras’ sætning.
Enhedscirklen
Sinus, cosinus og tangens anvendt på retvinklede trekanter.
Sinus- og cosinusrelationerne. Beregning af sider, vinkler og areal i vilkårlige trekanter.
Bevis for de trigonometriske formler i retvinklede trekanter
Bevis for sinusrelationerne i det spidsvinklede tilfælde
Bevis for areal i vilkårlige trekanter i det spidsvinklede tilfælde
Bevis for cosinusrelationerne i det spidsvinklede tilfælde
Du kan få et overblik over emnet i kapitel 6
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Sandsynlighedsregning, statistik og kombinatorik
Sandsynlighed, sandsynlighedsfelt, særligt symmetrisk sandsynlighedsfelt. Hændelse. Kombinatorik, additionsprincippet, multiplikationsprincippet, fakultet, permutationer og kombinationer. Særligt fokus på kombinationer. Pascals trekant.
Stokastisk variabel, herunder middelværdi.
Beskrivelse og grafisk repræsentation af ugrupperet og grupperet observationsmateriale. Statistiske deskriptorer særligt: median, kvartilsæt, kvartilsbredde, middeltal og spredning. Begreberne outlier, højreskæv fordeling, venstreskæv fordeling og symmetrisk fordeling. Grafisk repræsentation særligt: Sumkurve, boxplot og histogram.
Argument for antallet af kombinationer med udgangspunkt i et eksempel.
Du kan få et overblik over emnet i plusB-bogen kapitel 12
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Eksponentiel vækst og logaritmer
Eksponentiel vækst, herunder grafisk forløb, fremskrivnigsfaktor, fordoblings- og halverings- konstant. Talllet e, eksponentialfunktioner på formen b*e^(kx), 10-tals logartimen og den naturlige logaritme, herunder logaritmeregneregler og grafisk forløb.
Bevis for to-punkts formel for eksponentiel vækst
Bevis for formlen for fordoblingskonstanten.
Du kan få et overblik over emnet i plusB-bogen kapitel 3
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Polynomier
Kvadratsætningerne, andengradspolynomier, grafisk forløb herunder tolkning af konstanterne og toppunkt, rødder, løsningsformlen for andengradsligninger.
Du kan få et overblik over emnet i plusB-bogen kapitel 5
Bevis for løsningsformlen til andengradsligninger
Bevis for toppunktsformlen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Potensfunktioner
Potensvækst, herunder grafisk forløb, vækstegenskab (gange-gange-vækst),
Bevis for to-punkts formlen for a
Du kan få et overblik over emnet i plusB-bogen kapitel 4
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Funktioner og differentialregning
Stykkevis definerede funktioner, differentialregning
definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner samt regnereglerne for differentiation af sum, differens, produkt samt differentiation af sammensat funktion. – monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient
Bevis for differentialkvotienterne af x^2 og kvadratrod x
Du kan få et overblik over emnet i plusB-bogen kapitel 11.
For differentialkvotienten af eksponential funktioner se Onenote->Funktioner og differentialregning->Teori: Differentialkvotient eksponentialfunktioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Valgmatematik
Største brøkers metode og D'hondts metode til fordeling af mandater. Monotoniparadokset, ingen fuldstændig "retfærdig" mandatfordelingsmetode findes. Mål for uretfærdigheden af et valgresultat fra et partisynspunkt og vælgersynspunkt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Sandsynlighed og statistik binomialfordelingen 1
Binomialfordelingen, herunder middelværdi og spredning. Tosidet binomialtest for andel.
Formlen for binomialsandsynligheder er udledt med udgangspunkt i et eksempel.
Du kan få et overblik over emnet i plusB-bogen kapitel 12
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Analytisk geometri
Forløbet indledes med et historisk forløb om Geometri. Det historiske forløb omhandlede Euklid og den klassiske geometri og Rene Descartes indførsel af koordinater i arbejdet med geometri og dermed begyndelsen på analytisk geometri.
Ortogonale linjer, hældningsvinkel for ret linje, afstand mellem to punkter, midtpunkt mellem to linjer, afstand fra punkt til linje, cirklens ligning, tangenter til cirkler.
Bevis for cirklens ligning.
Bevis for afstandsformlen for afstanden mellem punkt og linje.
Bevis for kriteriet for ortogonalitet a*c=-1 for hældningerne a og c for to rette linjer.
Du kan få et overblik over emnet i plusB-bogen kapitel 7
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Opsamling på teori for flere forløb
I denne periode er der opsamling på teori som i første omgang blev udskudt i diverse forløb. Indholdet er beskrevet under de relevante forløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Lån og opsparing
Annuitetsopsparing og lån. Centrale begreber er ydelse, afdrag, annuitetsopsparing, annuitetslån, restgæld, effektiv rente, pålydende (nominel) rente, årlige omkostninger i procent.
Bevis for opsparingsformlen (se Teori: Bevis for opsparingsformlen i Onenote)
Du får et overblik over emnet i dokumentet "Lån og opsparing" (ligger på Onenote)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65306069458",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65306069458",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65306069458"
}