Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Mette Højgaard Kirketerp
|
|
Hold
|
2024 Fy/x (1x Fy, 2x Fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1g Fysik
Energi og klima
Fokus på energiformer, energiomdannelser, termisk energi, nyttevirkning, effekt.
Kernestof:
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer
Kernebegreber:
- Energiformer og energiomdannelser
- Energikvalitet og mikroskopisk orden
- Effekt 𝑃=Δ𝐸/Δ𝑡
- Nyttevirkning
- Kemisk energi
- Danmarks energiforsyning
- Termisk Energi: Δ𝐸=𝑚∙𝑐∙Δ𝑇
- Varmefylde (specifik varmekapacitet)
- Fastlandsklima og kystklima
- Specifik smeltevarme og fordampningsvarme (Ls og Lf)
- Kelvin- og Celciusskala,
- Tilstandsformer: fast, flydende og gas
- Faseovergange (smelte, fordampe)
- Fasediagram for vand
Litteratur:
- FysikCbogen side 31-56+60-74
- Global opvarmning afsnit 1.1
Forsøg:
- Klimavenlig kaffebrygning (nyttevirkning)
- Kyst- og fastlandsklima (varmefylde)
Bølger
Bølger
Grundbegreberne lys og lyd bliver introduceret. Egenskaberne bag lys og lyd bliver gennemgået ved inddragelse af strenge- og blæseinstrumenter. Herudover bliver bølgeligningen introduceret ved inddragelse af bølgelængde, frekvens, lydens og lysets hastighed og amplitude. Forskellen på længde- og tværbølger bliver forklaret, samt deres sammenhæng med instrumenter. Begreberne interferens, dopplereffekt samt lydmuren bliver beskrevet.
Kernestof:
- Grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
- Lyd og lys som eksempler på bølger
Kernebegreber:
- Amplitude, periode, udbredelsesfart, frekvens, bølgelængde
- Bølgeligningen: (v=λ∙f)
- Tværbølger og længdebølge
- Konstruktiv og destruktiv interferens
- Mekaniske og elektromagnetiske bølger
- Dobbeltspalte
- Stående bølger og resonans frekvenser på strengeinstrumenter og i åbne- og halvåbnerør
- Gitterligningen: (n∙λ=d∙sin(ϕ))
- Dopplereffekten samt lydmuren
- Brydning og refleksion
- Totalrefleksion og fatamorgana
Litteratur:
- FysikCbogen side 83-88 + 93-97 + 108-112 + 118-120 + 126-127 + 141-143
- Orbit B stx side 139-141 + afsnit 5.3
- FysikABbogen afsnit 11.8
- Diffraktion: https://www.youtube.com/watch?v=KYf1G0RKdjo&t=130s
- Huygens princip: https://www.youtube.com/watch?v=uVq3qUxraPI&ab_channel=FriViden
- Lys kan gå om hjørner: https://www.youtube.com/watch?v=IRBfpBPELmE&ab_channel=CrashCourse
- Stødtoner: https://www.youtube.com/watch?v=zi26J-WpyFI&ab_channel=NicolaiKliem
- Bølger, refleksion, brydning og totalrefleksion: https://www.youtube.com/watch?v=Kqul3PjEl5g
- Hvorfor opstår brydning? https://www.youtube.com/watch?si=ORLzlhO3xiN_tyA5&t=87&v=Q0_H32O5fnw&feature=youtu.be
- Fatamorgana: https://www.youtube.com/watch?v=TgNSnKOrnUQ&ab_channel=RNajbjergFysikKemi
Forsøg:
- Lydens fart ude og inde
- Hvordan virker en guitar? (Stående bølger)
- Lydens fart i blæseinstrumenter
- Gitterligningen
- Bestem brydningsindekset
- Betingelser for totalrefleksion
Bohrs atommodel
Sammenhængen mellem de forrige emner, energi og bølger, bliver introduceret med inddragelse af det elektromagnetiske spektrum, samt hvordan lys skabes ud fra Bohrs atommodel.
Kernestof:
- Det elektromagetiske spektrum
- Atomers og atomkerners opbygning
- Fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre
Kernebegreber
- Det elektromagnetiske spektrum herunder det synlige spektrum
- Fotoners energi
- Atomets opbygning
- Bohrs atommodel
- Energiniveaudiagrammer
- Absorption og emission samt deres spektre
Litteratur:
- FysikCbogen side 155-158 + 161-165
Forsøg:
- Atomers fingeraftryk
Solsystemet
Forløbet omhandler umiddelbart observerbare fænomener som dag og nat, årstider, formørkelser og tidevand. Endvidere omhandler det kraterdannelse hvor mekanisk energi og mekanisk energibevarelse anvendes.
Kernestof:
- Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener.
- kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær jorden
Kernebegreber:
- Døgnets gang
- Årets gang
- Midnatssol og polarmørke
- Jævndøgn og solhverv
- Tidevand
- Springflod og nipflod
- Sol- og måneformørkelser
- Total-, ringformet- og partiel formørkelse
- Ekliptika
- Mekanisk energibevarelse
- Potentiel energi
- Kinetisk energi
- Kastehøjde
Litteratur:
- FysikCbogen side 75-78 + 176-182 + 206-211
- Vejen til fysik side 16-25
- Døgn og årstider: https://fabulastudios.dk/dtu/aarstiderne/
- Månens bevægelse: https://fabulastudios.dk/dtu/maanensfaser/
- Formørkelser: https://fabulastudios.dk/dtu/formoerkelser/
Forsøg:
- Meteorkratere
- Hvorfor er Solens stråler koldere om vinteren end om sommeren? (Demo)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
41 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Fysik 2g
Elektricitet
Ellære med fokus på strømstyrke, ladning, spændingsfald, karakteristikker, Joules lov, serie- og parallelkoblinger samt elektriske sensorer.
Kernestof:
- Simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer.
Kernebegreber:
- Elektrisk ladning
- Elektrisk strøm
- Kirchhoffs 1. lov
- Spændingsfald
- Karakteristikker
- Resistans
- Ohms 1. lov
- Seriekobling
- Parallelkobling
- Erstatningsresistans
- Elektrisk energi og effekt herunder Joules lov
- Elektriske sensorer
- Spændingsdeler
- Resistivitet
Litteratur:
- FysikABbogen afsnit 10.1-5 + 10.7-8
Forsøg:
- Statisk elektricitet (demo)
- Karakteristikker
- Ukendte kredsløb
- Resistivitet
- Joules lov
Verdensbilleder
Forløbet omhandler udviklingen af verdensbilleder man har haft gennem historien.
Kernebegreber:
- Geocentrisk og heliocentrisk verdensbillede
- Mars’ sløjfebevægelse
- Tycho Brahe, Newton, Kepler, Galilei
Litteratur:
- FysikCbogen side 194-201
- Film: Den bevægede jord, Lars Becker-Larsen
Radioaktivitet
Forløbet omhandler forskellige typer af radioaktive henfald samt hvordan radioaktivt materiale henfalder ifølge henfaldsloven. Derudover beregnes energien i en kernereaktion. Begreberne fission og fusion, halveringstykkelse og dosis.
Kernestof:
- Radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven.
- Ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner.
Kernebegreber:
- Kernekort
- Typer af radioaktive henfald
- Bevarelsessætninger
- Henfaldsloven
- Halveringstiden
- Aktivitet
- Henfaldskonstanten
- Geiger-Müller-røret
- Einsteins relation mellem masse og energi
- Bindingsenergi og massedefekt
- Q-værdi
- Fission
- Fusion
- Absorption af ioniserende stråling
- Halveringstykkelse
- Strålingsdosis og ækvivalent strålingsdosis
Litteratur:
- FysikCbogen afsnit 1.4 og 4.1
- FysikABbogen afsnit 12.2B + 14-14.2 + 14.3 (GM-rør) + 14.4-14.5A + 14.6-14.7A
- Bindingsenergi: https://youtu.be/QeWhlbg2Kmw?si=SmNuUq_mTYUdpBKc
- Kernekort: https://www.galapagos.dk/isotop.php
Forsøg:
- Beskyttelse mod radioaktiv stråling
- Radioaktiv katastrofe? (Henfaldsloven)
- Halveringstykkelsen af vand eller andet materiale
Det moderne verdensbillede
Forløbet omhandler Universet udvidelse med fokus på Hubbles lov, rødforskydning, forskellige kosmologiske modeller og kosmologisk baggrundsstråling samt grundstoffernes dannelse introduceres.
Kernestof:
- grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og spektrallinjers rødforskydning
- Ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner.
- Grundstoffernes dannelseshistorie
Kernebegreber:
- Universet udvidelse
- Hubbles lov (v=H_0∙r)
- Hubble-tiden (T_0=r/v)
- Kosmologiske modeller
- Rødforskydning (z=(λ_obs-λ)/λ)
- Galaksers fart (v=z∙c)
- Varmestråling
- Wiens forskydningslov
- Kosmologisk baggrundsstråling
- Rekombination
- Dannelsen af de lette og tunge grundstoffer
- Hydrostatisk ligevægt
- r-proces og s-proces
- Fussion
- Q-værdi
Litteratur:
- FysikCbogen side 128 + 214-218 + 220-224 + 227-228 + 230
- FysikABbogen afsnit 14.5B + 14.8
- Vejen til fysik B2 side 132-135
- Opdagelsen af den kosmiske baggrundsstråling: https://www.youtube.com/watch?v=lu2G01ehx68
- Supernova: https://www.youtube.com/watch?v=k6uODhvkRh8
Forsøg:
- Ballonforsøg
Kørekortsfysik
Kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension med fokus på frit fald samt fald med luftmodstand. Derudover introduceret kraftbegrebet med fokus på Newtons love, tyngdekraft, normalkraft og gnidningskraft.
Kernestof:
- Kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
- Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension
- Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft
Kernebegreber:
- Middelhastighed og momentanhastighed
- Stedfunktion
- Hastighedsfunktion
- Bevægelse med konstant hastighed
- Middelacceleration og momentanacceleration
- Bevægelse med konstant acceleration
- Bremseformlen
- (t,s)-grafer og (t,v)-grafer
- Frit fald
- Luftmodstand
- Formfaktor
- Kraftbegrebet
- Fjernkræfter og kontaktkræfter
- Newtons love
- Tyngdekraft
- Normalkraft
- Gnidningskraft
- Statisk og dynamisk gnidningskraft
Litteratur:
- FysikABbogen afsnit 4.1 + 5.1 + 5.2B + 5.4 + 15.1-15.4 + 16.2
- Orbit B STX afsnit 10.6A
- Fald i vakuum: https://www.youtube.com/watch?v=E43-CfukEgs
Forsøg:
- Sammenhæng mellem trækkraft og overfladeareal
- Frit fald
- Fald med luftmodstand
- Vejgreb (Bestemmelse af gnidningskoefficient)
- Hop på kraftplatform (Demo)
Projekt:
- Sensorstyring med Lego Mindstorms. Der bygges og programmeres en robot.
Højt at flyve - dybt at dykke
I forløbet introduceres begreberne tryk og opdrift samt der arbejdes med Achimedes’ lov og forskellige gaslove.
Kernestof:
- Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift
- Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension
Kernebegreber:
- Tryk
- Tryk i væsker
- Achimedes’ lov
- Opdrift
- Avogadros lov
- Standardbetingelser
- Boyle-Mariottes lov
- Gay-Lussacs 1. lov
- Gay-Lussacs 2. lov
- Ideale gasser
Litteratur:
- FysikABbogen afsnit 6.2-6.3, 7.1-7.3
- Orbit B side 426-428
Forsøg:
- Rosiner i danskvand (Demo)
- Gaslovene
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
44,00 moduler
Dækker over:
77 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65381788447",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65381788447",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65381788447"
}