Holdet 2024 re/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Trine Iversen
Hold 2024 re/x (3x re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Etik
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Tredje verdensreligion: Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Etik

Indhold:
Et religionsfagligt emne om etik med særligt fokus på moderne og senmoderne sekulær etik. Eleverne introduceres for forskellen mellem religiøs og sekulær etik, og derefter arbejdes der med centrale etiske positioner inden for det moderne (pligt- og lykkeetik) og senmoderne (situations- og tabuetik) samfund. Efter introduktionen til de etiske retninger og metoder arbejdes der med en konkret case, nemlig aktiv dødshjælp.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver

Kernestof:
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Fokus i forløbet:

1. Introduktion til religion

Fokus:
- Præsentation af fagets identitet, herunder de faglige mål, eksamen
- Tilgange til religion: videnskabelig, ikke-videnskabeligt, objektiv/subjektiv, indefra/udefra
- Ninian Smarts 7 dimensioner – billedøvelse ud fra islam

Materiale:
”Indefra (emic)/udefra (etic)” in: Grundbogen til religion C, Systime, 2012-2015, s. 262 (1 ns)
”Ninian Smarts 7 dimensioner” in: Grundbogen til religion C, Systime, 2012-2015, s. 267-68 (1,5 ns)

2. Hvad er etik

Fokus:
- Baggrundsviden om og gruppefremstillinger af forskellige former for etik: etik overordnet, religiøs-sekulær etik, deskriptiv-normativ etik, nærhedsetik-afstandsetik, dydsetik, bioetik, konsekvensetik, pligtetik, situationsetik

Materiale:
”Etik” in: Carsten Lykke-Kjeldsen mfl.: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 17-20 (4 ns)

3. Etiske teorier og metoder

Fokus:
- Kategoriseringer: religiøse (rent/urent) og ikke-religiøse (den rigtige handling), determinisme og indeterminisme (herunder teologisk), fatalisme, Jean-Paul Sartre/eksistentialisme
- Undersøgelse af Etisk Råds hjemmeside ift. rådets sammensætning og de emner, de arbejder med (kobling til den ene studieretning på holdet: biologi-kemi)
- Analyse af uddrag af Jean-Paul Sartres ”Eksistentialisme er humanisme” med inddragelse af determinisme/indeterminisme
- Pligtetik: Baggrund (rationalisme, oplysningstiden), Immanuel Kants praktiske og kategoriske imperativ, fokus på handlingens intention (sindelagsetik)
- Lykke-/nytte-/konsekvensetik: Baggrund - Jeremy Bentham, fokus på handlingens udfald/konsekvens, lykkekalkulen
- Analyse af teksten ”Krokodillefloden” ud fra Sartres eksistentialisme samt pligt- og lykkeetik
- Analyse af andre etiske dilemmaer ud pligt- og lykkeetik
- Det senmoderne samfund sociologisk: globaliseringens betydning for etikken. Anthony Giddens: forandringssamfund, hastige ændringer og refleksivitet, mennesket overladt til sig selv, ingen autoritet at støtte sig til i bl.a. etiske valgsituationer, permanent tvivl. Ulrich Beck: risikosamfund, konsekvens af teknologisk udvikling og stigende individualisering, i stedet for faste normer og fællesskaber skal mennesket selv vælge sin identitet og en ekspertbaseret analyse af risici i livet. Harmut Rosa: Et ukontrollerbart samfund, der gør op med menneskets brug af fornuft som redskab til styring, længsel efter ikke-kontrol = resonans. Andreas Reckwitz: Det særegnes samfund, singularitet.
- Den senmoderne etik: usamtidighed, stor frihed til at vælge, samfundsmæssigt pres om at foretage valg og have en kvalificeret mening om valget (= refleksivitet), bagside af friheden: tvivl og utryghed. Gør op med fornuft og kontrol som styringsredskaber, grænseløshed som et positivt vilkår.
- Situationsetik: K.E. Løgstrup, suveræne eller spontane livsytringer, indbyrdes afhængighed, ikke udtryk for en bevidst fornuftbaseret vilje.
- Tabuetik: Lars-Henrik Schmidt, handlemønstre som ikke er styret af menneskets fornuft, tre urtabuer, regulerer forholdet mellem mennesker, samfundsbevarende og ikke til diskussion.
- Analyse af citater fra K.E. Løgstrup og Lars-Henrik Schmidt ift. deres syn på relationen mellem mennesker og udtryk for en senmoderne etik.
- Etikken og de tre samfundstyper: kendetegn for etikken i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund

Materiale:
”Etiske teorier og metoder” in: Dorte Thelander Motzfeldt: Religion og etik, Systime, 2016, s. 8-16 (8 ns)
”Krokodillefloden” in: Dorte Thelander Motzfeldt: Religion og etik, Systime, 2016, s. 13 (0,5 ns)
Sartre, Jean-Paul: uddrag af ”Eksistentialisme er humanisme” in: Dorte Thelander Motzfeldt: Religion og etik, Systime, 2016, s. 12 (0,5 ns)
”Etik i det senmoderne samfund” in: Lise Ludvigsen mfl.: Etik i det senmoderne samfund, Systime, 2022, s. 10-17 + 21 (8 ns)

3. Case: Aktiv dødshjælp

Fokus:
- Begreber knyttet til dødshjælp: assisteret selvmord, aktiv/passiv dødshjælp, palliation, dødsturisme, autonomi/paternalisme
- Analyse af tv-udsendelsen ”På tirsdag skal jeg dø” med fokus på former for dødshjælp og programmets vinkel på emnet/valget

Materiale:
”Dødshjælp” in: Lise Ludvigsen mfl.: Etik i det senmoderne samfund, Systime, 2022, s. 139-140, 142-43, 146-47 (6 ns)
”På tirsdag skal jeg dø: Preben vil dø”, afsnit 1, DR, 2022, 33 min., tv-udsendelse, https://www.dr.dk/drtv/se/paa-tirsdag-skal-jeg-doe_-preben-vil-doe_349500 (4,7 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kristendom

Indhold:
Et forløb om kristendom med fokus på religionens historiske opståen og udvikling og dens forskellige dimensioner (den kristne grundmyte, den religiøse praksis, troen, menneskesyn, næstekærlighed) og til sidst en undersøgelse af forholdet mellem kristendom og naturvidenskab. Forløbet indledes med den kristne etik som en naturlig forlængelse af det første religionsfaglige emne om etik.

Fra læreplanen:

Faglige mål:
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Fokus i forløbet:

1. Religionsfaglige metoder

Indhold:
- Arbejde med fire religionssociologiske teorier om religiøsitet: deprivationsteorien, socialisationsteorien, teorien om det rationelle valg og teorien om søgen efter mening og tilknytning, som eleverne sætter i relation til tre fiktive cases (to kristne og en ateist) og sig selv
- Fokus på forskellene mellem religionsfænomenologi og religionssociologi, herunder hvilke begrænsninger der ligger i at arbejde med generelle teorier om religiøsitet
- Analyse af forskellige forklaringer på nadveren som ritual inden for kristendommen med fokus på synsvinkel (udefra/indefra, subjektiv/objektiv), hvordan den sociologiske forklaring afviger fra den fænomenologiske og teologiske
- Med inddragelse af begreberne hellig/profan at forklare, hvorfor det kan støde kristne, at hunde får nadver

Materiale:
”Fire religionssociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime, 2012-15, s. 246-48 (3 ns)
”Helligt og profant” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime, 2012-15, s. 275 (1 ns)
”Indefra (emic)/udefra (etic)” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 262 (1 ns)
”Ninian Smarts syv dimensioner” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime, 2012-15, s. 267-268 (2 ns)
”Tekst 1: Hund spiser Jesu Kristi legeme”, ”Tekst 2: Sociologisk forklaring”, Tekst 3: Teologisk forklaring” og ”Tekst 4: Fænomenologisk forklaring” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, 50-51 (2 ns)
Uddrag af ”Tekst 1: Fem fiktive cases om danskernes forhold til religion” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 249-50 (1 ns)

2. Kristen etik

Indhold:

- Baggrundsviden om kristen etik: omfortolkning af den jødiske lovetik, sindelags- og pligtetik, den gyldne regel, det dobbelte kærlighedsbud, næstekærlighed, definitionen af næsten, Jesus som etisk forbillede
- Eksempel på den jødiske lovetik i form af spisereglerne, kosher
- Analyse af etiske udsagn hos Jesus med fokus på hans opgør med de jødiske renhedsforeskrifter og forskellen mellem den jødiske lovetik og den kristne sindelagsetik, en sammenligning af den gyldne regel og det dobbelte kærlighedsbud med Kant kategoriske og praktiske imperativ, radikalisering af den jødiske lov i Bjergprædikenen
- Baggrundsviden om principielle etiske principper, forskellen på biblicistisk etik og situationsetik, to dominerende nutidige fortolkninger af næstekærlighed: næstekærlighed som individuel pligt og næstekærlighed som social forpligtelse
- Lignelsen om den barmhjertige samaritaner fra Det Nye Testamente med fokus på Jesus’ budskab og de principielle etiske principper, herunder det dobbelte kærlighedsbud og den gyldne regel
- Analyse af nutidige holdninger til næstekærlighed med fokus på sammenligning med Jesus’ budskab i Det Nye Testamente, principielle etiske principper og næstekærlighed som individuel pligt eller social forpligtelse

Materiale:
"Adam og Eva: Næstekærlighed til flygtninge?", DR, 2018, 29 min., https://www.dr.dk/drtv/episode/adam-and-eva_-naestekaerlighed-til-flygtninge_47809, tv-udsendelse (4,1 ns)
”Det dobbelte kærlighedsbud”, Matthæusevangeliet kapitel 22, 37-40 (0,1 ns)
”Etik i kristendom” in: Religion og etik, Systime, 2016, s. 52-55 (4 ns)
”Den gyldne regel”, Matthæusevangeliet kapitel 7,12 (0,1 ns)
”Hvad er næstekærlighed?”, Natholdet, 28.10.2015, https://www.youtube.com/watch?v=CoSjGAP9ZFw, 4:51 min., klip fra YouTube (0,6 ns)
”Kristen etik: Hvad er næstekærlighed – og hvem er næsten?” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 76-81 (6 ns)
”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner” in: Lukasevangeliet kapitel 10, 25-37, Det Nye Testamente, Bibelen (0,6 ns)
Markusevangeliet kapitel 7, 14-23 (0,4 ns)
Uddrag af Bjergprædikenen: ”Om vrede”, ”Om ægteskabsbrud”, ”Om at sværge”, ”Om gengældelse”, ”Om fjendekærlighed”, Matthæusevangeliet kapitel 5, 21-30, 33-48 (1,4 ns)
Uddrag af ”Monte Carlo elsker jøderne: Det hellige land”, afsnit 4, DR, 2013, start-9:00, tv-udsendelse – findes på CFU (1,3 ns)

3. Den kristne grundmyte

Fokus:
- Baggrundsviden om den kristne grundfortælling/-myte: mytetyper (kosmocentrisk, antropocentrisk), læsning af Bibelen i en kristen kontekst: GT = den gamle aftale, skabelsesmyter, problemmyte, de ti bud, lovoverholdelse, profeten Esajas’ messiasforudsigelser; NT = den nye aftale, løsningsmyte, nadveren som tegn på den nye aftale; centrale forskelle mellem den nye og gamle pagt
- Introduktion til mytebegreber: generel definition, Smarts mytisk-narrative dimension, mytisk tid - urtid/hellig tid/fremtid, kultdrama, ætiologi/forklaringsmodel, privilegeret talesituation, klassifikation, fra kaos til kosmos, trickster, sociologisk mytedefinition, mytetyper: kosmogoni/antropogoni/teogoni/eskatologi
- Myteanalyse af centrale tekster fra den kristne grundfortælling/myte, dvs. de to skabelsesberetninger (GT) og Jesus’ opstandelse (NT) med fokus på problem- og løsningsmyten

Materiale:
”Den kristne grundfortælling”, ”1. tilstand: Skabelse og syndefald”, ”2. tilstand: Den gamle pagt” og ”3. tilstand: Den nye pagt” og ”4. tilstand: Menneskets liv i dag” in: Kristendom – tro og praksis, Systime, IBog, 2023, https://kristendom.systime.dk/?id=188, https://kristendom.systime.dk/?id=179, https://kristendom.systime.dk/?id=180, https://kristendom.systime.dk/?id=181, https://kristendom.systime.dk/?id=182  (8 ns)
”Jesus’ opstandelse” in: Markusevangeliet kapitel 16, Det Nye Testamente, Bibelen (1,1 ns)
”Myte” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 251-52 (2 ns)

4. Historisk opståen - Paulus

Fokus:
- Baggrundsviden om kristendommen med fokus på religionens navn, opståen, udbredelse, hovedretninger og helligskrifter
- Baggrundsviden om tre centrale faktorer for, at kristendommen udvikler sig til en selvstændig religion: 1. Den historiske Jesus; 2. Paulus: Kristendom selvstændiggøres fra jødedom; 3. Romerriget som ideel missionsmark: Kristendommens udbredelse
- Analyse af, hvordan Paulus fortolker kristendommens budskab både ud fra en jødisk og ikke-jødisk kontekst og gør religionen universel i stedet for partikulær

Materiale:
”Den historiske Jesus – fra Jesus-bevægelse til verdensreligion” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 53-55 (3 ns)
”Fakta om kristendom” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 52 (1 ns)
”Fred med Gud” og ”Adam og Kristus” in: Romerbrevet kapitel 5, 1-21, Det Nye Testamente, Bibelen (1,2 ns)
”Kristi opstandelse” og ”De dødes opstandelse” in: Første Korintherbrev kapitel 15, 1-28, Det Nye Testamente, Bibelen (1,2 ns)
”Kristus eller omskærelse” in: Galaterbrevet kapitel 5, 1-12, Det Nye Testamente, Bibelen (0,4 ns)

5. Den mytiske Kristus

Fokus:
- Baggrundsviden om evangeliernes mytiske fremstilling af Kristus
- Max Webers teori om karismatisk ledelse og tre udformninger af karisma: magisk, profetisk og heroisk
- Analyse af fremstillingen af løsningsmyten i ”The Passion of the Christ” med fokus på jødernes og Pontius Pilatus’ rolle i domfældelsen og korsfæstelsen af Jesus samt Jesus’ korsfæstelse, død og opstandelse som et led i den nye pagt og hans forkyndelse og karisma

Materiale:
”Den mytiske Kristus – evangeliernes fremstilling af Jesus” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 56-57 (2 ns)
”Karismatisk ledelse” in: Begrebsnøglen til religion, Systime, 2016, s. 34-35 (1 ns)
Uddrag af ”The Passion of The Christ” (instruktør: Mel Gibson, 2004), 36 min., spillefilm (5,1 ns)

6. Luther

Fokus:
- Baggrundsviden om kristendommens historiske udvikling fra Jesus’ død over den første splittelse mellem ortodoks og katolsk kristendom og den anden splittelse i katolsk og protestantisk kristendom med særlig vægt på den sidste
- Forskelle mellem den katolske og protestantiske fortolkning af Bibelen, det religiøse hierarki, gudstjeneste og sakramenter og menneskesyn

Materiale:
- Visuel præsentation af fem centrale hovedpunkter i Luthers teologi: 1) Kun troen tæller; 2) Kun Bibelen tæller; 3) Det handler om kærlighed (Guds betingelsesløse tilgivelse, nåde); 4. Paradokset (førbestemmelseslæren – hvis Gud har bestemt, hvem der er frelst, hvilken betydning har troen så?); 5. Utilsigtet kapitalisme (mennesket leder alligevel efter tegn på, at det er frelst)
- Baggrundsviden om Martin Luthers teologi: sola scriptura, sola gratia og sola fide, Luthers menneskesyn, retfærdiggørelse ved tro, afvisning af gerningsretfærdighed, det almindelige præstedømme
- Religionsfaglig begrebsanalyse af ”Pligten til at tage sig af sit medmenneske” med fokus på referat/de vigtigste synspunkter, tekstens hovedbudskab, centrale citater, karakteristik af tekstens afsender (indefra/udefra, elite/mainstream), tekstens øvrige kommunikationssituation. Analyse med fokus på Smarts dimensioner. Perspektivering til Luther og hans fortolkning af kristendommen og hans kritik af den katolske kirke
- Mundtligt fremstilling/oplæg i grupper med præsentation af den religionsfaglige begrebsanalyse

Materiale:
”5 skarpe om Luther”, DR, 2013, 19 min., tv-udsendelse (2,7 ns)
”Den anden splittelse: Katolsk og protestantisk kristendom” og ”Forskelle mellem katolicisme og protestantisme” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 61-62 (2 ns)
”Elite og mainstream” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 263 (1 ns)
”Hvilken betydning fik reformationen i 1500-tallet?” in: KS-bogen, 2. udg., Columbus, 2018, s. 207-209 (3 ns)
”Karakteristik” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 271 (1 ns)
Luther, Martin: ”Pligten til at tage sig af sit medmenneske”, 1522 (1,7 ns)
”Ninian Smarts syv dimensioner” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 267-68 (1,5 ns)

7. Religiøs praksis

Fokus:
- Ritualteori med fokus på Smarts praktiske-rituelle dimension, en generel definition af ritualer, de religiøse pligters to funktioner (vertikal og horisontal), ritualers sociale funktion, Podemann Sørensens ritual-myte-model, vedligeholdelsesritual og afværgeritual, van Genneps overgangsritualteori
- Gruppefremstillinger af ritualteori
- Fænomenologisk undersøgelse af den kristne praksis med fokus på en analyse af gudstjenestens forløb som overgangsritual samt analyse af nadveren med fokus på ritual-myte-modellen (Podemann Sørensen) og som kultdrama
- Viden om religionssociologiske begreber knyttet til udviklingen af danskerne religiøsitet: kirkekristne/kulturkristne/kirkefremmede, individualisering fremfor sekularisering, fra det autoritære til det individuelle, fra social forpligtelse til frit valg, ny-ritualisering, at finde identitet og selvindsigt
- Sociologisk undersøgelse af den kristne praksis: fokus på at inddrage religionssociologiske begreber om den religiøse praksis i folkekirken

Materiale:

”Hvorfor går danskerne så sjældent i kirke?” in: folkekirken.dk, 1:21 min., klip, https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/tjenester/video/videoer/hvorfor-gr-danskere-s-sjldent-i-kirke-4?term=sk (0,2 ns)
Kvist, Dorte: ”Sådan foregår nadveren”, Kristeligt Dagblad, 15.06.2006, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/s%C3%A5dan-foreg%C3%A5r-nadveren (0,6 ns)
”Per Vers rapper om fællesskab og nadver” in folkekirken.dk, 4:09, musikvideo, https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/tjenester/video/videoer/pske-per-vers-rapper-om-fllesskab-og-nadver-5 (0,7 ns)
”Ritualer” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 253-256 (3,5 ns)
”Religiøs praksis i kristendommen” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 63-69 (7 ns)
”Sådan foregår gudstjenesten” in: folkerkirken.dk, billedserie, https://www.folkekirken.dk/tro/gudstjeneste/saadan-foregaar-gudstjenesten (3 ns)

8. Kristen fundamentalisme i USA  

Fokus:
- Baggrundsviden om kristne reaktioner på modernisering med fokus på videnskabelige udfordringer fra Galilei til Darwin, kristen fundamentalisme og modernisme, kristne retningers holdninger til naturvidenskaben – udelukkelsestesen og kombinationstesen
- Analyse af uddrag af den religionskritiske dokumentar ”Religulous” ift. fremstillingen af forholdet mellem kristendom og naturvidenskab i USA med fokus på synet på naturvidenskaben, Bibelen, Gud og i relation til kristen fundamentalisme og kristen modernisme samt udelukkelses- og kombinationstesen

Materiale:
”Religionen i spil: Kan kristendom og naturvidenskab forenes?” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 82-83 og 86 (3 ns)
Uddrag af ”Religulous”, instruktør: Larry Charles, 2008, 55 min., dokumentarfilm (7,8 ns)

9. Kristne forestillinger - troen

Fokus:
- Baggrundsviden om den kristne tro med fokus på dogmer, den apostolske trosbekendelse, de tre led i trosbekendelsen, treenigheden og sammenhængen mellem dogmer, myter og ritualer i kristendommen

Materiale:
”Hvad tror de kristne på?” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 70-73 (3 ns)

Estimeret omfang af forløbet: ca. 97 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Islam

Indhold:
Et forløb om islam med fokus på viden om religionens historiske opståen og udvikling og dens forskellige dimensioner (ritualer, helligsteder, tro og samfundssyn), der munder ud i en nutidig undersøgelse af forskellige fortolkninger af islam og sharia i dansk-nordisk kontekst med fokus på shariaformer og konversion.

Fra læreplanen:

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Fokus i forløbet:

1. Islams tilblivelse og udvikling

Fokus:
- Baggrundsviden om islam med fokus på religionens navn, opståen, udbredelse, grundfortælling, forhold til jødedom og kristendom
- Baggrundsviden om islams tilblivelse med fokus på samfundet på den arabiske halvø i 600-tallet (stammesamfund, Mekka og Kabaen som vigtigt kultsted for den før-islamiske, polyteistiske religion), religionsstifteren Muhammed ibn Abdallah (hans opvækst, interesse i og kendskab til jødedom og kristendom, hans analfabetisme som et vigtigt led i troen på Koranens ægthed), udvandringen til Medina (hijra, år 1 i den muslimske kalender, den første ummah) og etableringen af islam i Mekka i 630
- Viden om teksttyper inden for islam, herunder Koranens status, hadithlitteratur
- Viden om helligsteder (Kabaen i Mekka, Medina og Jerusalem)
- Viden om islamiske forestillinger med fokus på de seks trosartikler
- Begrebsanalyse af og mundtligt gruppeoplæg om profetens himmelrejse med fokus på en karakteristik, genrebestemmelse af teksten som hadith (indefra) og myte (udefra), indefra-begreber/viden (profeten Muhammed, helligskrifter, helligsteder og de seks trosartikler inden for islam), udefra-begreber i form af myteteori samt en fortolkning med inddragelse af Smarts religionsmodel
- Baggrundsviden om islams historiske udvikling med fokus på splittelsen i sunni og shia (kalif/kalifat, de fire retledede kaliffer, splittelsen efter Alis død, valg af kalif i en sunnimuslimsk sammenhæng, centrale begreber inden for shiaislam (Shi’at, imam, marjaen/ayatollahen, Ashura-dagen, Ghadir-Khumm-dagen)
- Analyse af kortfilmen ”Shia // Sunni” (2016), der viser en fiktiv samtale mellem en sunni- og shiamuslim, med fokus på at anvende baggrundsviden om de to retninger, hvilken betydning den historiske strid har for filmens fremstilling af de to muslimer samt en fortolkning af filmens budskab ift. sunni og shia i et vestligt perspektiv

Materiale:
”Den nye religions udvikling” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 95-96 (2 ns)
”Introduktion til islam” in: Klassisk og moderne islam, Systime, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 31-33 (2,5 ns)
”Helligskrifter” in: Klassisk og moderne islam, Systime, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 33-37 (4,5 ns)
”Helligsteder” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 104-105 (2 ns)
”Islamiske forestillinger” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 108-109 (2 ns)
”Myte” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 251-252 (2 ns)
”Muhammed – Guds sidste sendebud”, in: Klassisk og moderne islam, Systime, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 39-43 (5 ns)
Oversigt over sunni og shia in: Forman, Jens: Islam og muslimerne, Systime, 2011, s. 18 (1 ns)
”Profetens himmelrejse” in: Forman, Jens : Muslimernes religion, Systime, 2006, s. 66-68 (2,2 ns)
”Shia // Sunni”, instruktør: Adam Tyler, 2016, 9:42 min., kortfilm, https://www.youtube.com/watch?v=Kt3yFGiElrs (1,3 ns)

2. Ritualer/religiøs praksis

Fokus:
- Baggrundsviden om religiøs praksis inden for islam med fokus på områder i livet som muslim (iman, ibadat og muamalat), obligatoriske ritualer – de fem søjler og andre ritualer (dhikr, konversion, begravelse og sufisme)
- Baggrundsviden om hadj, herunder det rituelle indhold (de seks faser), Kabaen som axis mundi, de religiøse pligters to funktioner (vertikalt og horisontalt)
- Dramatisering af baggrundsviden og ritualrækken i hadj
- Analyse af hadj overordnet med fokus på Van Genneps overgangsritualteori
- Analyse af Arafat-bønnens betydning som højdepunkt, samt hvordan det hænger sammen med menneskesynet inden for islam samt den femte (dommedag) og sjette trosartikel (forudbestemmelsen)

Materiale:
”Arafatbønnen”,Interview af Murad Ahmed og Orla Borg, Jyllands-Posten, 7. marts 2001 in: Forman, Jens: Muslimernes religion – Tro, praksis og sharia, Systime, 2006, s. 109 (1 ns)
”Overgangsritual” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 255-256 (2 ns)
”Pilgrimsrejsen (hadj)” in: Forman, Jens: Forman, Jens: Islam og muslimerne, Systime, 2011, s. 41-43 (4 ns)
”Religiøs praksis i islam” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 97-103 (7 ns)

3. Shariaformer: Islam i Danmark og Norden

Fokus:
- Baggrundsviden om det islamiske samfundssyn og centrale begreber knyttet til dette (sharia, fiqh, retsskoler, mujtahid, fatwa, quadier, imam, sheikh, shura, muamalat, de fire kilder Sharia bygger på, klassifikation af handlinger, herunder halal og haram, islam som lovreligion)
- De fire shariaformer: traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme
- Analyse af ”Er tatoveringer haram?” med fokus på kilder til sharia, område i livet, direkte og indirekte indefra-begreber, samt hvordan en traditionalist, modernist, fundamentalist og sekularist vil forholde sig til svaret
- Baggrundsmateriale om islam i Danmark med fokus på kvalitativt materiale om antal muslimer i Danmark og oprindelsesland
- Begrebet jihad, herunder den store og lille jihad samt jihad i Koranen
- Sammenlignende tekstanalyse med fokus på holdningen til forholdet mellem religion og stat, argumentationsanalyse, repræsentativitet, de fire shariaformer, os/dem + inklusiv/eksklusiv, og hvorvidt holdningen er forenelig med at leve i det danske samfund
- Analyse af fremstillingen af at være ung muslim i Norden i ”Skam” med fokus på hellig/profan, bønnens betydning, opfattelsen af sharia/shariaformer, at være en del af en religiøs minoritet og andre indefra- og udefra-begreber
- Rambos konversionsmodel
- Analyse af udsendelsen ”Når naboens datter bliver muslim” afsnit 1 med fokus på fremstillingen af konversionsprocessen, de fire religionssociologiske teorier om religiøsitet samt shariaformerne

Materiale:
Aoude, Safia: ”Er tatoveringer haram?” in: religion.dk, 23.01.2013, https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-religion/er-tatoveringer-haram (1 ns)
”Fire religionssociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime, 2012-15, s. 246-48 (3 ns)
”Helligt og profant” in Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 257 (1 ns)
”Holdningen til omverdenen” (Os/dem, inklusiv/eksklusiv) in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 266-67 (2 ns)
”Hvor mange indvandrere og efterkommere bor i Danmark?” og ”Hvor kommer ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra?”, Det Nationale Integrationsbarometer, https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/INTEGRATION-STATUS-OG-UDVIKLING (1 ns)
”Islam i Danmark” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 113-118 (6 ns)
”Det islamiske samfundssyn” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 110-112 (3 ns)
”Konversion” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 264 (1 ns)
”Maksimalisme og minimalisme” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 264-65 (2 ns)
”Når naboens datter bliver muslim”, afsnit 1, DR, 2017, 43 min., dokumentar (6,2 ns) - findes på CFU
”Skam” sæson 4, afsnit 1, https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57447, 25 min. 2017, tv-serie (3,8 ns)
”Tekst 4: Moustapha Kassem m.fl.: Vi tror på en sekulær islam” og ”Tekst 5: Hizb ut-Tahrirs mål” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 114-115 (1 ns)
”Tekst 6: Jihad i Koranen”, Sura 8,39 og Sura 9,5 in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 118 (0,5 ns)

Estimeret omfang af forløbet: ca. 70 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tredje verdensreligion: Buddhisme

Indhold:
Et forløb om buddhisme med fokus på religionens opståen, klassiske forestillinger samt videreudviklingen af disse inden for Mahayana. Der fokuseres særligt på den tibetanske buddhisme (Vajrayana/diamantvejsbuddhisme) og til sidst indgår også et sideblik til buddhisme i Danmark med fokus på etnisk buddhisme og konvertitbuddhisme.

Fra læreplanen:

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Fokus i forløbet:

1. Introduktion til buddhisme

Fokus:
- Første introduktion til buddhismen med fokus på fem hovedpunkter: 1) Verdens ældste verdensreligion: opståen, opgør med hinduisme (etnicitet, kastesystem), buddhismen som en universalistisk og missionerende religion, omfang og tilpasning til andre kulturer; 2) Buddha som supermenneske: ikke noget historisk viden om religionens stifter Siddharta Gautama, legender (beretninger) om hans liv, Buddha-legenden: skulle opdrages som politisk leder, men bliver en religiøs, mennesket Siddharta bliver til buddha – personligt erfaret karisma, boddhisattvaer herunder fx Dalai Lama; 3) Asketisk praksis: askese, de fire syn, yoga og meditation som midler til selvoverskridelse, ideal: middelvejen (balance mellem overflod og askese), ”blød” askese der åbner for lægmandsbuddister, de fem forskrifter; 4) Vejen ud af lidelsen: ikke et skrift eller faste dogmer, pragmatisk praksisreligion, Buddhas erkendelse og livssyn: livet er lidelse, karmaloven, Nirvana – udslukkelse, vejen ud – meditation, etik og visdom, transaktion mellem munke og lægfolk – alle buddhister er i princippet lige gyldige; 5) Fremtidens buddhismer: En foranderlig og tilpasningsdygtig religion, er i Vesten blevet en senmoderne religion og opfattes også som ikke-religion, mindfulness = vestlig fortolkning af meditation, hvor spiritualiteten trækkes ud.
- Baggrundsviden om buddhismen med fokus på navn, opståen, udbredelse, retninger/tilhængere, hellige skrifter, den historiske buddha Siddharta Gautama, centrale forestillinger inden for den tidlige indiske religion (guruer, atman, samsara, karma, brahman, nirvana, kaste, askese/asket), opgøret med den tidlige indiske religion (an-atman, kastesystem), munkevæsen som en del af den nye religion, buddhismens ekspansion (konge Ashoka, statsreligion i Indien, nedskrivning af de første buddhistiske skrifter på koncilet i 1. årh. f.v.t., delingen i Mahayana og Theravada, boddhisattva.

Materiale:
”5 skarpe om buddhisme”, DR, 2014, 19 min., tv-udsendelse (2,7 ns) – findes på CFU
”Fakta om buddhisme” og ”Buddhismens historiske udvikling” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 147-149 (3 ns)

2. Religiøs praksis

Fokus:
- Melford E. Spiros tre typer af buddhisme: nirvanisk, karmisk og magisk/apotropæisk
- Analyse af forskellige tekster med fokus på de tre buddhismeformer, synsvinkel og Smarts dimensioner

Materiale:
”Religiøs praksis i buddhismen” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 150-153 (4 ns)
”Tekst 3: Arakwa Genki: De hellige skrifters gode fortjenester”, ”Tekst: 4: Jørn Borup: Japanere på pilgrimsfærd”, ”Tekst 5: Buddhistisk meditation” og foto af Jizokult i Kamakura in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 154-155 (2 ns)

3. Buddhistiske forestillinger – klassisk buddhisme

Fokus:
-Baggrundsviden om buddhistiske forestillinger indenfor den klassiske buddhisme med fokus på: Buddha-legenden, Benaresprædikenen, vejen til lidelsens ophør – den otteledede vej, ikke-jeg/De Fem Skandhaer, det buddhistiske livshjul
- Arbejde med klassiske buddhistiske forestillinger ud fra livshjulet, Buddha-legenden og Benares-talen. Eleverne udarbejder en selvvalgt kreativ formidlingsopgave

Materiale:
”Den klassiske buddhisme” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 156-59 (4 ns)

4. Mahayanabuddhisme

Fokus:
- Baggrundsviden om buddhistiske forestillinger inden for Mahayana med fokus på opståen, sutraer, bodhisattva, buddhanatur, visdom (prajna) og medfølelse (karuna), læren om altings tomhed (sunyata) og effektive midler (upaya)
- Analyse af forskellige tekster med fokus på at finde buddhistiske begreber og forestillinger samt at undersøge, hvilke forestillinger der er karakteristiske for Mahayana og den klassiske buddhisme

Materiale:
”Mahayanabuddhismen” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 160-162 (3 ns)
”Tekst 6: Jens Vilstrup: Når man tror på tvivlen. Interview med Olaf Høyer”, ”Tekst 7: Interview med tibetansk nonne i eksil”, ”Tekst 8: Uddrag af Lotus-Sutraen” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 162-63 (2 ns)

5. Tibetansk buddhisme

Fokus:
- Baggrundsviden om den tibetanske buddhisme med fokus på opståen, etablering i skoler, Dalai Lama som det religiøse overhoved, diamantvejen (brugen af upaya, brug af modsætningspar til at overvinde samsara (tantra) og erkende altings tomhedsnatur), lamaens betydning og tulku-systemet
- Dokumentarisk fremstilling af en lamas reinkarnation, der skal findes og derefter godkendes af Dalai Lama med fokus på lamaens betydning, den religiøse praksis inden for den tibetanske buddhisme, forskellen og samarbejdet mellem kloster- og lægbuddhisme og tulku-systemets funktion og betydning
- Viden om den særlige praksis inden for den tibetanske buddhisme: templet, stupaer, thankaer, mandalaer, tantra, mudra, tantrisk meditation

Materiale:
”Buddhisme i Tibet (Vajrayana/diamantvejsbuddhisme)” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 167-169 (3 ns)
”Levende bodhisattvaer” in: Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme, Gyldendal, 2008, s. 79-83 (5 ns)
”Templerne” in: Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme, Gyldendal, 2008, s. 66-72 (7 ns)
Uddrag af ”Det udvalgte barn”, instruktør: Nati Baratz, 2008, dokumentar, start-00:21:45 + 00:39:37-01:28:47 (ca. 70 min) (10 ns) - kan tilgås via CFU.

6. Buddhisme i Danmark

Fokus:
- Baggrundsviden om buddhisme i Danmark med fokus på etnisk buddhisme og konvertitbuddhisme, herunder konvertitbuddhismens fokus på buddhismens ”indre ritualer” som meditation som følge af den lutherske kristendoms betoning af den indre tro
- Arbejde med etnisk buddhisme og konvertitbuddhisme
- Analyse af og individuelt mundtligt oplæg om ”Tilflugten forbinder os med buddhismen” med fokus på karakteristik/kildekritik, analyse af tekstens indhold med fokus på indefra-begreber fra buddhismen, udefra-begreber (bl.a. Ninian Smarts religionsmodel), en fortolkning samt perspektivering til de tre praksisformer inden for buddhismen samt buddhisme i Danmark (etnisk/konvertitbuddhisme)

Materiale:
”Buddhisme i Danmark” in Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 170 (1 ns)
”Tekst 10: Tilflugten forbinder os med buddhismen” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 171 (1 ns)
”Tekstanalyse” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 270-272 (3 ns)

7. Opsamling og repetition

Indhold:
- Opsamling på arbejdet med de tre verdensreligioner – intern sammenligning
- Viden om begrebet ”verdensreligioner”, verdensreligionernes slægtskab og udbredelse samt problematikker i at optegne religiøsitet statistisk
- Repetition af centrale elementer fra første forløb om etik

Materiale:
”Verdensreligioner” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 217-225 (9 ns)

Estimeret omfang af forløbet: 60 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer