Holdet 2024 ol/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Peter Sand
Hold 2024 ol/b (3b ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Drama: Kong Ødipus
Titel 2 Epos: Iliaden
Titel 3 Kunst: Skulptur
Titel 4 Filosofi: Platon
Titel 5 Retorik: Politisk/rådgivende taler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Drama: Kong Ødipus

EMNE: Dramagenren repræsenteret ved tragedien ”Kong Ødipus” af Sofokles”

Moderne problemstilling: Identitetskabelse - Hvem er jeg?

Projekt med remediering: omskriv og opfør en passage fra Sofokles' tragedie til Peter Plys-tema - Fokus på disneyficering af de antikke tekster.

Fokuspunkter:
- Tragedien som litterær genre

Fagbegreber anvendt mere eller mindre grundigt:
- Ate, anagnorisis, peripeti
- Komposition: (eksposition, desis, lysis, katastrofe) (prolog, parodos, etc...)
- Stichomyti
- De tre enheder: tid, sted, handling
- Pathei Mathos
- Eleos, fobos
- Katharsis
- Tyche vs moira
- Tragisk ironi

Basis-tekster: 88 sider
- Sofokles, Kong Ødipus (Af Garff og Hjortsø), ss. 7-95 (88 sider)
Perspektiverende: (3 Sider)
- Madsen, Svend Aage, af "Dommeren", 1965

Grundbogsmaterialer: (15 sider)
- Garff og Hjortsø, ”Sofokles, Sagnet og Tragedien” in Sofokles kong Ødipus, ss. 97-111

Faglige mål
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et litterært tema

- Desuden indgår der mindst et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver eller
innovative løsningsforslag og fremlægger dem i mundtlig eller skriftlig form. (Remediering og opførsel af drama)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Epos: Iliaden

Epos: Homers Iliaden

- Moderne problemstilling: Heltebegrebet og mandeidealet i dag versus i antikken.

Anvendt fagterminologi (mere eller mindre)
- Epos (genren)
- Det homeriske spg.
- Homeriske stiltræk, formelvers (div.)
- Homerisk lignelse
- Epitet (div.)
- Time, Tyche, Moira, Kleos
- Hybris, nemesis
- Epifani, guderne og antropomorf
- Tingsmagi
- Oikos
- Prooimion, Apostrofe
- Menis, Arete, Aidos

Basistekster: 41 sider
- Homer, Iliaden (oversat af Otto Steen Due), sang I (611 vers), III (461 vers), IV (v. 1-168) (1240 vers i alt = ca. 41 sider)

Grundbogstekst: (10 sider)
- Af betatekst om Epos fra endnu ikke udgivet grundbog til oldtidskundskab fra forlaget Praxis (ca. 10 sider)
- Omskrivning af myterne fra de kykliske digte: af Kypria: "Paris dom" og "Ofringen af Ifigenia"

Perspektiv/tema: (61 sider)
- Petersen, Wolfgang, Troy, 2011, 163 min (55)
- Anmeldelse af ”Troy” in Illustreret Videnskab, 14.04.2011, (2)
- Reisz, Barney, ”Troy, Fall of a city”, Netflix, 2018 (00.00-00.10) (2)
- Tobias Rahim, ”Når mænd de græder” 2022, (2)

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (Historie: Kampen for ligestilling/feminisme)

Kernestof:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et litterært tema
- Mindst en af søjlerne tilrettelægges med udgangspunkt i en moderne problemstilling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kunst: Skulptur

Kunst: Skulptur

NB: Forløbet inkluderer to moduler om det athenske demokrati (Som krævet i læreplanen). Det ene modul er en forlæsning om magten i Danmark. (Se undervisningsbeskrivelse til retorik, hvor emnet primært hører til)

OBS: DER PRØVES I UKENDTE SKULPTURER

Moderne problemstilling: Kropsidealer dengang og nu

Fokus på udviklingen af skulpturen i perioderne: Arkaisk (tidlig/sen), klassisk (tidlig, høj og sen), hellenistisk + romersk (med vægt på augustæisk klassicisme) – Et afsluttende modul har haft fokus på eftertidens skulpturkunst

Der er anvendt skulpturer og tekst fra Thiedecke, Antikkens skulptur og dens efterliv. De er hovedsageligt gennemgået ved hjælp af en række powerpoint-præsentationer, men indholdet er det samme, og eleverne har haft adgang til bogen. (ca. 40 sider)

Eget skrevet materiale om den efterantikke kunsthistorie (ca. 10 sider)

Dokumentar: ”Kunstnerportrætter: Christian Lemmerz”, dr-kultur, 2018 (30 min = 10 sider)

Materiale svarende til ca. 60 sider

Anvendt fagterminologi (mere eller mindre)
- Kontrapost og frontal – eller udpræget kontrapost
- Draperi, udvikling, våddraperi
- Heroisk nøgenhed
- Streng stil, idealiseret stil,
- De klassiske arkaiske stiltræk
- Højt vs lavt relief
- Augustæisk klasicisme
- Verisme i portrætterne vs idealiseret
- Bronze vs sten – romerske kopier
- Atlethofter og udviklingen i muskulatur

Gennemgåede skulpturer:

Ægyptisk: Statue af Amenemhat II, 1800

Tidlig arkaisk:
Sounionkouros, 590-580
”siddende kore” (ukendt men senarkaisk), 630
”Statuette af sørgende kvinde”, 600

Senarkaisk:
Anavysos, 530-520
Peploskoren, 530
Chiotiske kore, 510
Euthydikoskoren, 490

Tidlig klassisk:
Apollon, Zeustemplet i Olympia, 472-456
Lapitherinde, Zeustemplet i Olympia, 472-456
Guden fra Artemision, 460

Højklassisk:
Spydbæreren (doryforos), 450
Asklepios og Hygieia (votivrelief), 420
Vindgudinde, 400 (overgang til senklassisk)

Senklassisk:
Hermes med Dionysosbarnet, 360-330
Eirene med Pluto, 370

Hellenistisk:
Venus fra Kyrene, 250
Ludovisi-galler-gruppen, 220
Nike fra Samothrake, 200
Den kapitolinske venus, 200
Pan og Afrodite-gruppen, 100
Laokoon-gruppen, 100

Romersk:
Hoby-bægrene, 0
Ara-pacis, 0
Vespasian (buste), 75 e.v.t.
Titus-buen, 81 e.v.t.
Hadrian (buste), 120 e.v.t.
Marcus Aurelius – rytterstatue, 165 e.v.t.
Constantin-buen 315 e.v.t.
Konstantin den store (kollosalstatue / hovedet), 330 e.v.t.

Efterantikke eksempler:
Michelangelo: David (1501) - Renæssance
Bernini: Procerpinas rov (1621) - Barok
Thorvaldsen: Jason (1803) - Nyklassicisme
Rodin, Tænkeren (1902) - Tidlig Modernisme
Lemmerz: The undead (2002) og Lazarus (2017), postmoderne

Faglige mål:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Filosofi: Platon

Emne: Filosofi, Platons dialog Kriton, samt "Hulebilledet" som introduktion til Platons filosofi.

Problemstilling: Hvordan handler man godt?
Problemstillingen undersøges med udgangspunkt i dyds-etik, pligt-etik og nytte-etik. Forskellige aktører i Kriton anvender forskellige former for etik i deres argumentation.

Fagterminologi til forløbet (mere eller mindre anvendt)
Dualisme, Ide- vs fænomenverden
Arete
Absolut vs relativ sandhed
Ontologi vs epistemologi
Maieutik
Protreptik
Sokratisk dialektik
Elenchosproceduren: Doksa, elenchos, aporia, episteme

Basistekster: ca. 30 sider
Platon, “Hulebilledet” in Kend dig selv, (8 sider)
Platon: ”Kriton” in Sokrates’ domfældelse og død, (oversat af Hartvig Frisch), ss. 66-87 (22 sider)

Grundbogstekst:
”Sokrates og oldtidens filosofi” in Sokrates’ domfældelse og død, (oversat af Hartvig Frisch), ss. 7-24 (16 sider) / Teksten er delvist læst - delvist foredraget…
”Dyd” in lex.dk (1 side)

Perspektiv:
Staffeldt, ”Indvielsen” in Digte 1804, 24 vers (1 side)
Kastrup, Mads, ”Hizb ut-tahrir er ved at dø” in EB.dk fre 22. marts 2019 (1 side)

Supplerende:
Jest Education, ”5. Plato’s Analogy of the cave” in Youtube, 2020, URL: https://www.youtube.com/watch?v=d71tYwcpHNM  (5.30 min) (2 sider)

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et filosofisk tema
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Retorik: Politisk/rådgivende taler

Emne: Retorik – politiske taler

NB: Eleverne har været til en forelæsning om magten i Danmark: Professor Michael Bang Petersen fortæller om den magtudredning, han skal stå i spidsen for.
I den forbindelse havde eleverne et modul om det athenske demokrati (Se under Kunst: Skulptur. Det faldt sammen med det forløb. Men forståelsen af demokratiet er også relevant for de politiske taler.)

Fokuspunkter i forløbet:
- Politiske taler – og deres historiske kontekst (Det er komplicerede fortællinger) / Perikles' gravtale er med som et eksempel på en lejlighedstale, der har træk fra den politiske tale (Nogle vil kalde den politisk, fordi den er mere rådgivende end hyldende)
- Den antikke retoriske tradition anvendes stadig i dag
- Romersk litteratur (Tale af Cicero) inspireret af grækerne: Her Demosthenes.

Fagterminologi anvendt (mere eller mindre)
- Taletyper/-genrerne
- Telos (formål)
- Appelformer – herunder lånt ethos og ethopoiia
- Det retoriske system: Inventio, dispositio, eloqutio, memorio og actio
- Entechnoi og atechnoi
- Kommunikationssituation: afsender, modtager og kontekst som det primære
- Intern vs ekstern analyse
- Sprogligt stilleje: lav, mellem, høj
- Billedsprog: plananalyse: realplan vs billedplan
- Figurer: modsætning og gentagelse
- Sammenligninger

Basis-tekster: svarende til ca. 30 Sider
- Perikles gravtale (af Thukydid), oversat af Mogens Herman Hansen in "Kilder til demokratiet i Athen", ss. 29-38 (10)
- Demosthenes 1. olynthiske tale, Oversat af Simon Laursen (2006), Uploadet på Ribe Katedralskoles Klassikersider, senere udgivet i "Demosthenes taler". (6 – svarende til ca. 10 i sværhedsgrad)
- ROMERSK: Ciceros 4. filipiske tale, Oversat af Sven Helles, in "Cicero, De philippiske taler", 1999, ss. 151-156 (6 – svarende til ca. 10 i sværhedsgrad)
NB: Supplerende basistekst, der IKKE er eksamenstekst: - Hastrup, Thure, af ”Aristoteles' retorik”, Kap. II, 1-6, Kap. III, 1-5 (om: bevismidler, appelformer og talegenrer,) (6)

Grundbogsmaterialer: (11 sider)
- Hansen, Mogens Herman, ”Thukydid: Perikles’ gravtale” in Kilder til demokratiet i Athen, Nyt nordisk forlag, ss. 26-29 (4)
- Noter efter ”Attiske talere: Demosthenes og hans generation” in H.F. Johansen, Fri mands tale,
Klassikeroversættelser, Odense Universitetsforlag 2002, ss. 375-391 (2)
- Helles, Sven, ”Cicero, De philippiske taler”, Museum Tusculanums Forlag, 1999, ss. 13-15, 149-150 (5)

Perspektiverende: (1 Sider)
- Klumben, Du er en lort, 2011 (1) (Perspektiv til Ciceros tale med fokus på ethopoiia)

FAGLIGE MÅL:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer