Holdet 2024 ol/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Jacob Lange
Hold 2024 ol/u (3u ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det homeriske epos
Titel 2 Arkaisk og tidlig klassisk skulptur
Titel 3 Tragedie
Titel 4 Høj og senklassisk skulptur
Titel 5 Samfund og styreformer
Titel 6 Hellenistisk, romersk og efterantik skulptur
Titel 7 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det homeriske epos

Medier: 1)TED: https://www.youtube.com/watch?v=gQbZX9JEQsQ 2) https://en.wikipedia.org/wiki/Xenia_(Greek)

Sekundærtekster: Paideia - Grundbog til oldtidskundskab (Andreasen og Refslund Poulsen 2012) siderne 11-13, 16-19, 22.  

Fokuspunkter har været de homeriske værdier og begreberne areté, time, kleos, oikos, teofani, do ut des, Moira, heros, nostos, samt de episke stiltræk: formelvers, epitet, patronymikon, homerisk lignelse. I har også læst et link om begrebet Xenia / gæstevensgave.  


Antikke basistekster: Odysseen (Otto Steen Due, 2002) 1., 5. (vers 151-227), 6.,  9. og 22. sang.

Perspektivering: med afsæt i begreberne heros og nostos er der blevet læst: 1) "Ludvig Holbergs syn på helte" (uddrag af Helte og heltindehistorier (1739), 2) Henrik Nordbrandt "På vej mod Ithaka" (1976). Derfor ved I nu også, at Holberg mener, at der er sket meget med helte-begrebet og dermed helte-idealet gennem tiden, og at det homeriske helte-ideal bør droppes. I ved også, at Nordbrandt med sit digt viser en anden side af begrebet om hjemrejsen / Nostos end den positive.

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Arkaisk og tidlig klassisk skulptur

Arkaisk og Tidligklassisk skulptur:

- Arkaisk: 1) Kleobis og Biton, 2) Sounion kouros, 3) Peplos koren

- Arkaiske stiltræk:
- Standmotivet: i arkaisk tid har vi det ægyptiske standmotiv, som er præget af frontalitet og ligevægt.
- Anatomi: allerede her ser vi hos de mandlige skulpturer idealet om den unge veltrænede krop, imens kvinder blot skal være unge og smukke, men ikke muskuløse.
-Man kan tale om et forsøg på realisme i udformningen af anatomien, men ofte kan vi se, at skulptørerne har benyttet sig af indridsede detaljer fx ved mavemuskler og knæ
-Ansigtet er præget af det arkaiske smil, men også af store øjne og ører
-Hår: ofte parykagtige frisure     


- Tidligklassisk: 1) Tyrandræberne, 2) Vognstyreren.

- Stiltræk:
- Standmotiv: her bryder man med den arkaiske frontalitet og begynder nu med dramatiske bevægelser i standmotivet. Dette medfører øget brug af bronze. Når vi har at gøre med romerske marmorkopier af originale græske bronzer, så kan man kigge efter marmorstøtter på skulpturerne.
- Anatomi: bedre forsøg på anatomisk realisme og en bevægelse væk fra den arkaiske tids blot indridsede detaljer
- Ansigt: ofte et tungt kæbeparti og et strengt (koncentreret) ansigtsudtryk. I skulpturgrupper ønsker man at vise forskel i alder ved at give den ældre person skæg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tragedie

Antik tekst: Euripides´ Medea (trans 2016 af Marcel Lysgaard Lech)

Perspektiverende tekst: Jean Anouilhs Medea (1946; Dansk oversættelse af Paul La Cour i 1948) siderne 7-15.

Uddrag af grundbogen "Paideia" s. 101-107 (om drama og tragedie)

Sagnet om forhistorien af Otto Foss (s. 73-75 i Foss´ oversættelse af Medea 1986)

Fokuspunkter og kernestof:

- Fokuspunkter og kernestof:

- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både
Homer og romersk litteratur skal indgå
̶ arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
̶ væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
̶ antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Som vi i undervisningen har set adskillelige eksempler på, så er der mange gode informationer at hente i Marcel Lysgaard Lechs noter og register. Der er således flere henvisninger til begrebet Xenía (venskab, gæstevensgaver etc), som I også kender fra Homer, og det er af afgørende betydning i Medea.  

- Prolog v. 1-130
- Parodos v. 131-213
- 1. Episode v. 214-409
- 1. stasimon v. 410-445
- 2. Episode v. 446-626
- 2. stasimon v. 627-662
- 3. Episode v. 663-823
- 3. stasimon v. 824-865
- 4. Episode v. 866-975
- 4. stasimon v. 976-1001
- 5. Episode v. 1002-1250
- 5. stasimon v. 1251-1292
- Exodos v. 1293-1413

- Perspektivering: Jean Anouilh Medea (1946; Dansk oversættelse af Paul La Cour i 1948) siderne 7-15. Anouilh (1910-1987) var en fransk dramaforfatter, der under og efter 2. verdenskrig arbejdede med at skrive og opføre moderne udgaver af antikke dramaer – således både Medea og Antigone. I hans udgave af Medea er handlingen den samme som i Euripides´ originale, men vi får et andet indblik i Medeas overvejelser over hele den situation, hun er i.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Høj og senklassisk skulptur

Højklassisk: Polyklets Dorýphoros og den sandalbindende Athene Nike.

Stiltræk:
- Standmotivet bliver nu den fuldtudviklede kontrapost
- ”atlethofter” – den markeredere overgang mellem over- og underkrop
- Fine, realistiske detaljer i anatomien – fx blodårer og påvirkning af muskler under vægtforskydning
- Fusionen mellem realisme og idealisme (idealer om skønhed og ungdom) fortsætter
- Distanceret ansigtsudtryk
- I højklassisk tids sidste fase får vi en ny tendens til at ville vise den nøgne kvindekrop, men det sker lettere skjult ved at vise den gennem en nærmest våd, klæbende dragt  


Senklassisk: Praxíteles´ Afrodite fra Knidos  

Stiltræk:
- Nu bliver kvindekroppen ligefrem nøgen (tænk her på arven fra den sandalbindende Nike)
- Det individuelle portræt
- Flere følelser i ansigterne sammenlignet med højklassisk tid
- Standmotivet: kroppen drejes mere nu end i den højklassiske kontrollerede kontrapost
- Hovederne bliver lidt små og muskler bliver mere bløde (fx hvis man sammenligner med spydbæreren)


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Samfund og styreformer

- Perspektiverende tekster:
1) "Folkeafstemninger undergraver demokratiet" (27/6 2016) af Uffe Ellemann
2) Om Hal Kochs indflydelse på debatten om demokratiet: https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/hal-kochs-demokrati-ideal-kan-vise-vej-i-nutidens-kriser

Medier:
1) Artikel af Mogens Herman Hansen https://denstoredanske.lex.dk/Athens_demokrati
2) https://www.youtube.com/watch?v=fLJBzhcSWTk


- Antikke basistekster:
1) Herodot "den første forfatningsdebat": Herodot (III, 61 og III, 80-83) "Tronintriger i perserriget" og "Den første forfatningsdebat" (fra: Hellenere og barbarer; Hjortsø mfl.
2) Thukydid "Perikles´ gravtale": Thukydid (II, 34-46) Krigerbegravelse i Athen / Perikles´ gravtale (fra: Thukydid - et udvalg; trans. Holger Friis Johansen, 1963.
3)  Platons Staten 8. bog (10, 557 – 11, 558 c)  (2013 trans. af Harbsmeier mfl.)


- Kernestof og Fokuspunkter:

- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både
Homer og romersk litteratur skal indgå
̶ arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
̶ væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
̶ antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

- Et gennemgående fokuspunkt i læsningen af de antikke basistekster har været en forsat refleksion over begrebet Eleuthería således som det eksplicit eller implicit optræder som et politisk-filosofisk ideal eller som begyndelsen på pøbelvælde og socialt sammenbrud. Perspektiveringen er foretaget med udgangspunkt i Uffe Ellemanns kritik af det direkte demokrati og i Hal Kochs ideal om den demokratiske samtale.

Angående det athenske demokrati: Her har eleverne kendskab til de følgende begreber. Eleuthería, Isonomía, Isegoría,
Ekklesía, Ostrakisme, Dikastérion (Folkedomstolen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hellenistisk, romersk og efterantik skulptur

Hellenistisk skulptur:
- "Afrodite kallipygos"
- "Pergamonaltret"
- "Galler og hans kone"
-"Den drikfældige kælling".

Stiltræk: Realismen videreudvikles fx i portrætkunsten, men også sådan, at den ikke nødvendigvis går hånd i hånd med en idealisme om den perfekte krop. Således ser vi et fokus på det særprægede og på forskellige sociale klasser – fx gamle og fulde folk på gaden. Skulpturer er altså ikke nødvendigvis unge, smukke mennesker i hellenistisk tid.
Generelt set er der en tendens til overdrivelse: svulstige muskulaturer og en hang til at eksperimentere med det erotiske i forbindelse med den kvindelige nøgenhed.



Romersk:
-Augustus Prima Porta
-Rytterstatue af Marcus Aurelius.
Romerne udvikler egne skulpturer, men i lang tid er den græske inspiration meget tydelig - således standmotivet i eksemplet Augustus Prima Porta og arven fra højklassisk tid.  


Efterantik skulptur: Renæssancen med Michelangelos Pietá som eksempel. Nyklassicismen med Thorvaldsens Jason med gyldne skind som eksempel. Moderne skulptur med Duane Hansons Supermarket Lady og Christian Lemmerz Madonna Grigia som eksempler
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Filosofi

- Platons hulebillede: 7. bog 514-520, e af Staten (fra Platon i udvalg Staten, 2013, trans. Harbsmeier, Martin mfl.)

- Senecas Stoicisme: Brev 47 "slaveri", Brev 16 "Man må filosofere", Brev 18 "At øve sig i fattigdom":  Fra: Breve fra Seneca; Klassikerforeningens kildehæfter; Trans. Hans Gregersen og Kell C. Madsen 2010).


- Perspektiverende tekst: Svend Brinkmanns "Stå fast" (uddrag om brugen af stoicismen)

- Medier: Youtube-video "Why Socrates hated democracy" https://www.youtube.com/watch?v=fLJBzhcSWTk


- Kernestof og Fokuspunkter:

- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både
Homer og romersk litteratur skal indgå
̶ arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
̶ væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
̶ antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

- Udgangspunktet for Platons hulebillede har været en forståelse af dualismen mellem fænomenernes verden og ideernes/formernes verden, samt begrebet om det godes ide. Dette fokus på dualismen er blevet anvendt løbende i læsningen af basisteksten fra Statens 7. bog, men der er også blevet tid til en overvejelse over det besværlige i uddannelse og opnåelsen af viden med fokus på begrebet aporía. Læsningen af basisteksterne af Seneca har haft sin begyndelse i begreberne om logos, fysis, ratio vs. affectus og i særdeleshed: Fortuna/ tilfælde.
Perspektiveringen har været Svend Brinkmanns anvendelse af stoicismen i sin kritik af "samtidens udviklingsimperativ".

Projekt: Oplæg i grupper om: 1) Er Platons kallipolis et argument I kan bruge, hvis I nu skulle komme med jeres bud på et moderne idealsamfund? Her bør man overveje styrker og svagheder i hans antidemokratiske synspunkt.
2) Hvis I nu fik mulighed for at strukturere et uddannelsessystem i et virkeligt samfund, kan I så bruge nogle af Platons og Senecas ideer om hvad uddannelse er eller bør være, og om hvad det er vigtigt at lære? Hvis I kan bruge Brinkmanns moderne anvendelse af Seneca, er det også fint



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer