Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
Kristian Qvist Kristiansen, Sonny Krag
|
|
Hold
|
2024 fy/z (1z fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Verdensbilleder
Klassen blev inddelt i grupper og lavede gruppearbejde, som endte ud i fremlæggelser for resten af klassen.
Desuden er der lavet en OneNote (Class notebook) om forløbet og de aktiviteter klassen har været igennem.
Vi har i stikord været omkring følgende:
Aristoteles: Geocentriske verdensbillede, krystalsfærer, jorden er rund, samt hans fysik (jord, ild, luft og vand)
Meget Kort om (Sonny fremlagde):
Aristarchos: observerede Mars' retrograde bevægelse (og var fortaler for et heliocentrisk verdensbillede).
og Filiponos (fremsatte forslag til en ny fysik - loven om inerti (senere Newtons 1. lov)
samt Erathostenes: Beregning af jordens omkreds ud fra skygger
Ptolemæus: Geocentrisk verdensbillede, Epicykler (pga retrograd bev.).
Kopernikus: Heliocentrisk verdensbillede - men stadig epicykler (pga cirkelbev.)
Thycho Brahe: Supernova, komet, parallaksemåling, ny verdensbillede (kompromis mellem geo- og heliocentrisk).
Keplers 3. love: 1) Ellipsen, 2)arealloven (om hastigheder af planeterne i der omløb) og 3. omløbstider ift. afstand. Induktiv fremgangsmåde.
Bruno: Brændt på bålet. Vores sol er ligesom stjernerne i et uendeligt univers.
Galilei: teleskop, månen, Jupiters måner, eksperimenter (ny fysik).
Newton: Newtons 3 love og gravitationsloven. Deduktiv udledning af Keplers love.
Aktiviteter/forsøg:
Forsøgsvejledning til øvelse 1 og 3 ligger i klassenotesbogen. Øvelse 2 er Exceldata over solsystemets planeters omløbstider. Data ligger også i klassenotesbogen.
Både forsøg 1 og 2 kan medtages som potentielle eksamensforsøg!?
1) Parallakseøvelser på P-pladsen
2) Keplers 3. lov. Excel databehandling af planeters omløbstid ift. afstand
3. Venus's faser.
Vi så filmen: "Den bevægede jord" (som 'samler' det hele til overblik over emnet). Findes på MitCFU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Solsystemet
Solsystemets dannelse: Nicemodellen og Grand Tack Hypotesen (Solsystemets kaotiske dannelse og Jupiter og Saturns vandring under dannelsen)
Jordens- og planeternes baner (Keplers love igen)
år, døgn, årstider.
Polarcirkler og vendekredse
forårs- og efterårsjævndøgn
Sommer- og vintersolhverv
Månens dannelse (Theia)
Månens bundne bevægelse og hvorfor den fjerner sig med ca. 3-4 cm årligt?
Månens faser
Sol- og måneformørkelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
#3 Energi og Vandets faser
Energiformer og effekt. Varmefylde.
Energi- og vandets faser: fasediagram, nyttevirkning, varmefylde for vand og et metal, isens smeltevarme, fordampningsvarme
Eksperimenter:
Varmefylde for vand
Varmefylde for et metal
Isens smeltevarme
Vands fordampningsvarme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Energi
Energi
beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer
Arbejdssedler med forsøg
A5: Energi og forbrug
A6 Energi og varme
A7 Energi og smeltning
Pensum fremgår af arbejdssedlerne
Afleveringer og forsøg:
ENERGI 1: Effekten af el-apparater og pris for forbrug
ENERGI 2: Bestemmelse af nyttevirkning for el-apparater
ENERGI 3: Bestemmelse af specifikke fordampningsvarme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Bølger
Kernestof (fra bekendtgørelsen)
Lyd og lys:
- grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart
- det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling
- fysiske egenskaber ved lyd og lys.
Arbejdssedler:
A1: Bølger og lyd
A2: Bølger og lyd
A3: Bølger og lys
Pensum fremgår af arbejdssedler(ovenfor)
Afleveringer/forsøg:
BØLGER 1: Lydens fart med ekko
BØLGER 2: Stående bølger på en streng (lyden på en guitar)
BØLGER 3: Bestemme bølgelængden af en laser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Fysikkens verdensbillede
Kernestof:
grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse
Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof
Arbejdssedler:
A9 Atomers fingeraftryk
A11 Stjerner og Big bang
Pensum fremgår af arbejdssedlerne
Afleveringer og forsøg:
VERDENSBILLEDE 1: Atomers fingeraftryk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65382471041",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65382471041",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65382471041"
}