Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Birgitte Hvid Mikkelsen, Dorthe Fischer Seerup, Ulrik Lützen
|
|
Hold
|
2024 nf/p (1p nf, 1p nf bi, 1p nf ge, 1p nf ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvad sker der i naturen? - Vadehavet (kemi)
Læringsmål
- Skal kunne forklare opbygning af et atom med inddragelse af skalmodellen.
- Skal kunne forklare, hvad grundstofferne i samme hovedgruppe har til fælles.
- Skal kunne opskrive elektronstrukturer for de de første 18 grundstoffer.
- Skal kunne forklare ædelgasreglens (oktetreglens) betydning for dannelse af ionforbindelser, fx NaCl
- Skal kunne forklare, hvad der sker, når man blander en opløsning af NaCl med en opløsning af sølvnitrat.
- Skal kunne forklare, hvordan man kan bestemme NaCl-indholdet ved titrering med sølvnitrat ved hjælp af standardkurve.
- Skal kunne beregne den molare masse for en kemisk forbindelse fx NaCl vha. det periodiske system.
- Skal kunne beregne massen(m) af en kemisk forbindelse, når stoffets stofmængde(n) og molare masse er kendt (M), m = n x M.
- Skal kunne beregne stofmængden(n) af en kemisk forbindelse, når stoffets masse(m) og molare masse(M) er kendt, n = m/M.
- Skal kunne beregne stofmængdekoncentrationen(c) af en opløsning, når stofmængden(n) og volumen(V) er kendt, c = n/V.
Demonstrationsforsøg
- Påvisning af NaCl ved hjælp af sølvnitrat
Øvelser
- Bestemmelse af saltindhold vha. smagsløg
- Bestemmelse af NaCl-indholdet i Vadehavet
Litteratur
- NF-bogen side 25-29, 32-38, 52-55, 132
- Noter, intro forløb – Vadehavet (14 sider)
- Noter, introduktion til kemiske mængdeberegninger (5 sider)
- https://www.gymnasiekemi.com/c2.html (Atomets opbygning)
- https://www.gymnasiekemi.com/c3.html (Det periodiske system)
- https://www.gymnasiekemi.com/c5.html (Ionforbindelser)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
45 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hvad sker der i naturen? - Vadehavet (geografi)
KERNESTOF
• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Jordens og landskabernes processer
FOKUSPUNKTER
Vadehavet, havspejlsstigninger (tidevand og stormfloder), landskabsdannelse(istider og kystens landskab), landskabsformer (vader, marsk, bakkeøer, smeltevandssletter), menneskets liv ved Vadehavet og diger,
PENSUM
Dahl, F.K. (red.): GEOVIDEN 02 2023: VADEHAVET. Geocenter Danmark, s. 2-4, 6-15, 18-23, 28-32.
Kristiansen, A.N., A.T. Kjær & J.B. Fosgaard. (2021): C4. Luftens tryk og vinde fra GO Naturgeografi
Lützen, U.G. (2024): Vadehavet - Landskabsanalyse. Ikke publiceret. S. 1-3.
Melbye, K. & A. Overgaard (2015): Stormfloder ved Vadehavet. Vadehavets Formidlerforum, s. 1-3
Overgaard, A. & K. Melbye: Marskens brug, natur og kultur. Vadehavets Formidlerforum 2015, s. 1-3
Pejrup, M. (2013): Aflejringsprocesser fra Naturen i Danmark (lex.dk).
SUPPLERENDE (VIDEOER)
Tidevand ved Vadehavet.
Nationalpark Vadehavet på YouTube (5:25)
1999 Orkanen
TV2 Nyhederne (2:48):
24 timer vi aldrig glemmer: Orkanen 3.12 1999.
DRTV på MitCFU (50:00)
ØVELSER, EKSPERIMENTELT OG EMPIRISK ARBEJDE
• Ekskursion til Fanø - Udtagning af sedimentprøve
• Tidevand i Nordsøen (digital øvelse)
• Oversvømmelser på kortet (digital øvelse)
• Sedimentfordeling i vaden (laboratorie øvelse)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
45 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hvad sker der i naturen? - Vadehavet (biologi)
Teori:
- Prokaryote og eukaryote cellers opbygning og funktion
- Cellemembranens opbygning og membranprocesser, fokus på diffusion og osmose
- Strandengsplanternes tilpasning til det salte miljø
- Artsgenkendelse af planter på strandengen
- Fødekæder og fødenet i Vadehavet, herunder invasive arter
- Klimaændringernes påvirkning på livet i Vadehavet, fokus på stillehavsøsters, kinesisk uldhåndskrabbe, amerikansk ribbegople (invasive arter)
- Fotosyntese og respiration
- Biodiversitet og biodiversitetskrise
Øvelser:
- Mikroskopi af plante- og dyreceller
- Cellemembranens opbygning og membranprocesser, diffusion og osmose
- Fotosyntese
Ekskursion:
Feltekskursion til Fanø, strandengen Grønningen
- Osmose i agurker
- Planters tilpasning til det salte miljø på strandengen
Kernestof:
- Cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
- Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
Litteratur og dokumentar:
- NF-Grundbogen: side 20-24, 37-38, 61-63
- Artikel: Ubudne gæster bliver hængende i Vadehavet
- Artikel: Vadehavets østers - en problematisk delikatesse?
- Artikel: Vadehavets strandenge. Planter i kamp mod saltet.
- Artikel: Marsk og ålegræs fungerer som CO2-lager
- Undervisningsfilm: På tur til østersbanke (8 min.) Link: https://www.youtube.com/watch?v=oT_rUx43XBM
- Undervisningsfilm: Jagten på de gyldne perler (8 min.) Link: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=NRupa9nu81s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal, Bestemmelse af NaCl-indholdet i Vadehavet
|
26-09-2024
|
|
Evalueringsopgave 1, 2, 3 og eksamensprojekt
|
01-10-2024
|
|
Evalueringsopgave 1
|
02-10-2024
|
|
Journal: Fotosyntese
|
09-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
45 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvor får vi vores drikkevand fra? (biologi)
Teori:
- Postevand og kildevand
- Forurening af drikkevand med bakterier
- Bakteriers opbygning
- Bakteriers formering
- Bakteriers vækstfaser
- Bakterier i drikkevand
- Sygdomsfremkaldende bakterier i drikkevand
- Vibrio cholerae
- Escherichia coli
- Bakterier fra slægten salmonella
- Bakterier fra slægten campylobacter
Øvelser:
- Bakteriers vækst (modeløvelse)
- Bakterievækst ved forskellige temperaturer
- Bakterier i drikkevand
Kernestof:
---
Litteratur og dokumentar:
- NF-Grundbogen: side 75-76
- Artikel: Drikkedunken er en bakteriebombe. Jyllandsposten, 2007.
- Artikel: Danske Vandværker. Mikrobiologiske parametre.
- Dokumentar: Madmagasinet Bitz & Frisk: Kildevand. DR1, 2014. (25 min.) Link: https://mitcfu.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
journal, Bestemmelse af vandshårdhed
|
08-11-2024
|
|
Journal: Bakterier i drikkevand
|
12-11-2024
|
|
Evalueringsopgave 2
|
19-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvor får vi vores drikkevand fra? (kemi)
Læringsmål
- Skal kunne forklare ædelgasreglens (oktetreglens) betydning for dannelse af ionforbindelser
- Skal kunne opskrive opskrive en formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion, fx Ca2+ og OH-.
- Skal kunne gøre rede for grundvandets naturlige kemi dvs. skal kunne nævne de vigtigste kemiske forbindelser, som vores grundvand naturligt indeholder.
- Skal kunne gøre rede for forskellen på hårdt og blødt vand
- Skal kunne forklare, hvordan man ved hjælp af titrering med EDTA kan bestemme hårdheden af drikkevand.
- Skal kunne definere forskellen på en syre og en base
- Skal kunne identificere syren og basen i en syre-baserektion
- Skal kunne give forslag til en egnet indikator ved hjælp af en titreringskurve
- Skal kunne forklare, hvordan man kan bestemme kulsyreindholdet i danskvand ved hjælp af en syre-basetitrering
Øvelser
- Når kalk opløses i vand
- Bestemmelse af vands hårdhed vha. standardkurve
- Intro til syre-basetitrering
- Bestemmelse af kulsyreindholdet i dansk vand
Litteratur
- NF-bogen side 71-74
- Noter, hvor får vi vores drikkevand fra? (7 sider)
- https://www.gymnasiekemi.com/c5.html (ionforbindelser)
- https://www.gymnasiekemi.com/c6.html (fældningsreaktioner – første 9.33min)
- https://www.gymnasiekemi.com/c17.html (syre, baser og amfolytter)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
41 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Hvor får vi vores drikkevand fra (geografi)
KERNESTOF
• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
• Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
FOKUSPUNKTER
Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, nedbørsdannelse, grundvand, jordbund, grundvandsindvinding, jordforurening, grundvandsbeskyttelse.
PENSUM
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 65-78, 81-83
SUPPLERENDE (VIDEOER)
Vandets vej: Her kommer dit vand fra . EWII på YouTube (5:41)
Konventionelt landbrug, pesticider og grundvandsbeskyttelse . EWII på YouTube (5:15)
Ida Auken fortæller om politiske tiltag, der skal sikre rent drikkevand . EWII på YouTube (4:34)
ØVELSER, EKSPERIMENTELT OG EMPIRISK ARBEJDE
• Trusler mod drikkevandet
• Øvelse - Dugpunktet
• Øvelse: Nedsivning i to typer jord
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
7
|
Hvad er det gode liv? (biologi)
Teori:
- KRAMS-faktorerne
- Kost, herunder næringsstoffer og kostråd
- Næringsstoffers opbygning og biologiske funktion i kroppen, herunder kulhydrater, proteiner og fedtstoffer
- Overvægt, herunder BMI, Wegovy og Gastrisk bypass
- Fordøjelsessystemets opbygning og funktion, herunder enzymer
- Nedbrydning og optagelse af næringsstofferne kulhydrater, proteiner og fedtstoffer
- Kulhydratet: laktose (= mælkesukker) og enzymet: laktase, herunder laktoseintolerans
- Blodkredsløbets opbygning og funktion
- Hjertets opbygning og funktion
- Puls og blodtryk
- Hjertekarsygdomme og behandling
- Blodsukker, herunder den normale regulering af blodsukker og diabetes type 1 og 2
- DNA, gener og kromosomer
- Nedarvning, herunder autosomal og kønsbunden nedarvning, krydsningsskemaer og stamtræer
Seksualundervisning:
- Sex og følelser
- Kønsdifferentiering
- De mandlige kønsorganer
- De kvindelige kønsorganer
- Samlejet
- Prævention
- Sexsygdomme
- Dilemmaer fra "Sex og Samfund"
Øvelser:
- Laktases nedbrydning af laktose
- Måling af blodtryk og puls
- Kan du smage bitterstoffet PTC?
Kernestof:
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- Enzymer
- Genetik og DNA’s rolle
- Organsystemers opbygning og funktion
Litteratur og dokumentar:
- NF-Grundbogen: side 108-119, 157
- Biologibogen: side 131-140, 152-155
- Artikel: Smagstest afslører neanderthal-dna
- Artikel: Her er smagen 25 procent af os ikke kan smage
- Dokumentar: Madmagasinet Bitz og Frisk - Fastfood. DR1, 2013. (25 min.) Link: https://mitcfu.dk
- Dokumentar: Din krop indefra: Sæson 1 - Overvægt. DRDK, 2023. (28 min.) Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/din-krop-indefra_-overvaegt_422599
- Dokumentar: Din krop indefra: Sæson 1 - Blodprop i hjertet. DRDK, 2023. (28 min.) Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/din-krop-indefra_-blodprop-i-hjertet_422602
- Dokumentar: Sundhedsmagasinet: Kønssygdomme. DR1, 2017. (23 min.) Link: https://mitcfu.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt: NF-grundbogen; sider: 81-83, 93-99, 102-114, 116-119, 137-142, 144-146, 157
-
Modeller for befolkningspyramider.pdf
-
Biologibogen; sider: 131-140, 152-155
N. S. Hansen m.fl. Systime, 2006
-
Viden om prævention
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal, Bestemmelse af kulsyreindhold i danskvand
|
18-12-2024
|
|
Journal, Bestemmelse af fedtindholde ti chips
|
17-01-2025
|
|
NF Evalueringsopgave 3
|
04-02-2025
|
|
Journal: Kan du smage bitterstoffet PTC?
|
17-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
62 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Hvad er det gode liv (geografi)
KERNESTOF
• Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
• Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.
FOKUSPUNKTER
Urbanisering, push-pull faktorer, erhvervsudvikling, befolkningsvækst, døds- og fødselsrate, demografisk transition, middellevetid, befolkningspyramider og KRAM faktorerne.
PENSUM
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 93-108
Justesen, B.S., & A. Petersen (2021): B1. Befolkning og erhverv: afsnittet om ”Den demografiske transitionsmodel” og ”Befolkningspyramider fra GO Naturvidenskabelig faggruppe
Kristiansen, A.N., A.T. Kjær & J.B. Fosgaard. (2021): G2. Erhvervsudvikling og G.3 Forudsætninger for industrialisering fra GO Naturgeografi
SUPPLERENDE (VIDEOER)
En syg forskel (1) . DRTv på MitCFU (43:00)
ØVELSER, EKSPERIMENTELT OG EMPIRISK ARBEJDE
• Byudvikling i Danmark
• Fuld drøn på E45
• Industrialisering og urbanisering
• Befolkningens alderssammensætning
• Hvornår dør vi?
• Befolkningens levevis
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Hvorfor taler alle om klima? (geografi)
KERNESTOF
• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Jordens og landskabernes processer
• Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
FOKUSPUNKTER
Strålingsbalancen, drivhuseffekten, kulstofkredsløbet, oliedannelse i Nordsøen, fossile brændsler, klimaændringer og konsekvenser, energiforbrug, vedvarende energikilder.
PENSUM
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 138-154
Petersen, M.B. et al. (2018): ): Kulstofkredsløbet fra VUCDigital.dk
Wikipedia (2017): Kulstofkredsløb
SUPPLERENDE (VIDEOER)
Kulstoffets kredsløb . Undervisningslokalet på YouTube (13:41)
Energikrisen 1973 . Historiekanon på YouTube (8:02)
Den sidste olie . DR2 på MitCFU(31:00)
Kampagnen mod klimaet . DR på DRTV (59:38)
ØVELSER, EKSPERIMENTELT OG EMPIRISK ARBEJDE
• Øvelse med strålingsbalancen
• Verdens energiforsyning
• Opmåling af indlandsisen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Ke, Hvorfor taler alle om klima? (kemi)
Læringsmål
- Skal kunne gøre rede for alkanernes opbygning og navngivning
- Skal kunne afstemme kemiske reaktioner
- Skal kunne opskrive afstemte reaktionskemaer for forbrændingsreaktioner af alkaner
- Skal kunne gøre rede for, hvordan man ved forsøg kan bestemme molarmassen af lightergas.
- Skal kunne beregne CO2-udledningen ved afbrænding af fx. heptan
Øvelser
- Hvad indeholder lightergas?
Litteratur
Energi, side 5-33
Noter, introduktion til kemiske mængdeberegninger (5 sider)
https://www.youtube.com/watch?v=D_oM8-Zripc (Alkaners opbygning og navngivning)
https://www.gymnasiekemi.com/c4.html (Afstemning af reaktionsskemaer)
https://www.gymnasiekemi.com/c13.html (Kemi og klima de første 12 min og 30sek)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Hvorfor taler alle om klima? (biologi)
Teori:
- Fremstilling af 1. og 2. generations bioethanol, herunder gæring og enzymer
- Carbonkredsløbet (= kulstofkredsløbet), herunder respiration og fotosyntese
Øvelser:
- Gæring og enzymaktivitet
Kernestof:
- Enzymer
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse
Litteratur og dokumentar:
- NF-Grundbogen, side 124-126, 154-157, 160
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal: Gæring og enzymaktivitet
|
04-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65399988258",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65399988258",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65399988258"
}