Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Anna Cecilie Heilskov, Clea Schneider, Henrik Østergaard Andersen, Rasmus Hjorth Erichsen
|
|
Hold
|
2025 nf/j (1j nf, 1j nf bi, 1j nf ge, 1j nf ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro til NF
Geografi: Kortlæsning
Pensum:
Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014: s. 12, 18-19
Kort og kortprojektioner.pdf
Terræn og højdekurver.pdf
Fokuspunkter:
- træning i kortlæsning og fortolkning. (atlas, topografiske kort og digitale kort).
Empiriske øvelser:
-Undersøgelse af byudviklingen i Esbjerg (mellem 1954 og nu) via Miljøportalen
-Undersøgelse af Fanøs forandringer gennem tiden via Miljøportalen
Kemi:
Det periodiske system (atomnr., hovedgruppenr og periodenr.)
Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med vadehavet som økosystem, herunder planters tilpasning til det salte miljø, osmose, fotosyntese og respiration.
Øvelser:
- Felttur til Fanø:
-osmose i agurk
- Planters salttilpasning: Observation af planter på strandengen
-Fotosyntese i vandpest.
Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for forskelle mellem celletyper, samt deres opbygning
- Forklare funktionerne af organellerne i cellen
- Forklare hvordan cellemembranen er opbygget, samt hvordan transportprocesserne diffusion, osmose og faciliteret diffusion fungerer
- Beskrive vadehavet som økosystem, herunder abiotiske og biotiske faktorer
- Diskutere hvordan planter har tilpasset til livet på strandengen
- Kunne forklare fotosyntese og respirationsprocessen
Faglige mål:
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
Kernestof:
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
Anvendt materiale:
- NF-grundbogen s. 20-24, 31-35, 37-41,61-63
- Artikel: stillehavsøsteren er kommet for at blive
- Artikel: Vadehavets østers -en problematisk delikatesse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
fotosyntese-forsøg
|
01-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hvad sker der i naturen?
Geografi: Vadehavet
Pensum:
Verdensarv (link)
Hvorfor er Vadehavet Verdensarv? (Youtube klip)
Vadehavets tidevand.pdf
Geoviden Vadehavet.pdf s. 6-11 + 28-32
Landskabet omkring Vadehavet (Youtube klip)
Stormfloder ved Vadehavskysten.pdf
Historiske stormfloder i Vadehavet (Youtube klip)
Vadehavet (link)
Slik (link)
Barrierekyst (link)
Kernestof:
-Vejrforhold og klima
-Jordens og landskabernes processer
Fokuspunkter:
- Stormfloder, havstigning, diger, global opvarmning, lavtryks passager, vadehavet, tidevand, vader, marsk, istider, bakkeøer, hedesletter, mennesker og vadehavet.
Laboratorieøvelser:
- Prøvebeskrivelse af sand fra Vaden
- Partikelstørrelsesfordelingen i sand fra vaden og sand fra stranden
Empiriske øvelser
- Undersøgelse af tidevand via data fra DMI
- Undersøgelse af oversvømmelsesrisiko via Dingeo
Ekskursion:
Feltekskursion til Fanø
- Feltundersøgelser af vaden - vaden ud for Grønningen nordøst på Fanø
- Kortlægning af højeste vandstande og forholdsregler ved stormfloder i Nordby
Kemi:
NF-grundbogen s. 25-29,35-37, 41-42, 48-51
Det periodiske system (atomnr., hovedgruppenr og periodenr.)
Opbygning af atomer og ioner
Ionforbindelser
Fældningsreaktioner
Titrering (med brug af standardkurve)
Forsøg: Saltindholdet i havvand fra Fanø
Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med vadehavet som økosystem, herunder planters tilpasning til det salte miljø, osmose, fotosyntese og respiration.
Øvelser:
- Felttur til Fanø:
-osmose i agurk
- Planters salttilpasning: Observation af planter på strandengen
-Fotosyntese i vandpest.
Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for forskelle mellem celletyper, samt deres opbygning
- Forklare funktionerne af organellerne i cellen
- Forklare hvordan cellemembranen er opbygget, samt hvordan transportprocesserne diffusion, osmose og faciliteret diffusion fungerer
- Beskrive vadehavet som økosystem, herunder abiotiske og biotiske faktorer
- Diskutere hvordan planter har tilpasset til livet på strandengen
- Kunne forklare fotosyntese og respirationsprocessen
Faglige mål:
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
Kernestof:
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
Anvendt materiale:
- NF-grundbogen s. 20-24, 31-35, 37-41,61-63
- Artikel: stillehavsøsteren er kommet for at blive
- Artikel: Vadehavets østers -en problematisk delikatesse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal - Opløselighed
|
02-10-2025
|
|
Prøvebeskrivelse
|
08-10-2025
|
|
Evalueringsopgave 1
|
09-10-2025
|
|
Partikelstørrelsesfordeling
|
24-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
34 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hvorfor bør vi passe på vores vand?
Geografi:
Pensum:
Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014: s. 65-78
Atmosfæren (Youtube klip)
Luftens cirkulation (Air circulation animation)
Globale vinde (Youtube klip)
Det globale vindsystem (link DMI)
Corioliskraften.pdf
Corioliskraften og højtryk og lavtryk.pdf
Hvad fortæller et vejrkort (link Virtuel Galathea3)
Det danske grundvand (link lex.dk)
Porøsitet og permeabilitet.docx
Jordbund.pdf
Grundvandets forureningskilder.docx
Kernestof:
- Vejrforhold og vandressourcer
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
Fokuspunkter:
- Nedbør, grundvand, jordbund, vandbalanceligningen, vandets kredsløb, grundvandsforurening.
Laboratiorieøvelser:
- Dugpunktet
Empiriske øvelser:
- Undersøgelse af grundvandets sårbarhed via jordartsforholdene (Dingeo)
- Undersøgelse af omfanget af forurenede grunde via Dingeo
Kemi:
NF-grundbogen: 65-66, 74, 84-89
Kemi
- Molekyler
- Elektronprikformler og strukturformler
- Elektronegativitet og polaritet
- Bindingstyper: Ren kovalent-, upolær kovalent-, polær kovalent- og ion-binding
- Opløselighedsreglen "Ens opløser ens"
Forsøg:
1. Afbøjning af vand (demoforsøg)
2. Ryst en blanding af diiod, vand og heptan
3. Alkoholers opløselighed i vand.
4. Kemisk rensning af spildevand (med phosphat). Foreslå 3 forskellige positive ioner som kan anvendes og 1 som ikke kan.
Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med havet som økosystem, herunder ihvilken konsekvens tilledning af næringsstofferhar for udvikling af iltsvind i havet
Eleverne har kort arbejdet med vandets kredsløb og vores drikkevand, herunder hvilken skadelig påvirkning nitrat og pesticider kan have ved indtagelse. Eleverne har også arbejdet med vækst af bakterier og bakterier i drikkevand.
Øvelse:
- Bakterier i drikkevand
- Springlag
Formål:
Redegøre for havet som økosystem, herunder fødekæder i havet
- Redegøre for hvorfor det er vigtigt undgå forurening af havmiljøet med
næringsstoffer,
-Redegøre for dannelsen af springlag, og hvilke konsekvenser et springlag vil kunne have
- Diskutere hvilken konsekvens pesticider og nitrat har i vores drikkevand
- Kunne forklare de mikrobielt vækst og vækstfaser
Faglige mål:
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Kernestof:
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
- Fotosyntese og respiration
- cellers opbygning, celle-organellernes funktion, cellulære processer
Anvendt materiale:
- NF-bogen s. 32-34, 39-41, 61-63, 75-81
-https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-kvaeler-livet-i-havet_413092
https://www.dn.dk/nyheder/se-kortet-sa-slemt-er-iltsvindet-i-dit-lokale-farvand/
https://undervisning.wwf.dk/5-biodiversitet-og-levevilkar>
https://wwf.dk/forstaa-naturkrisen/naeste-generation/opdaghavet/miljoetemaer/eutrofiering/
https://www.dr.dk/nyheder/indland/embedslaeger-meget-nitrat-i-drikkevand-kan-vaere-sundhedsfarligt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof 2014; sider: 65-71, 76-79
-
Natron beregninger.xlsx
-
Global Atmospheric Circulation
-
Det globale vindsystem
-
Corioliskraften.pdf
-
Corioliskraften samt Højtryk og Lavtryk.pdf
-
Geologisk kort
-
Permeabilitet og porøsitet.docx
-
Jordbund.pdf
-
Grosen, A m.fl., NF-grundbogen, 2014, Lindhardt og Ringhof; sider: 71-78
-
Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt: NF-grundbogen; sider: 76-81, 108-112, 114-115
-
Forsøg - nedsivning ler og sand.docx
-
Spørgmål til fastfood.docx
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Dugpunktet
|
03-11-2025
|
|
journal springlag
|
11-11-2025
|
|
Bakterier i drikkevand
|
19-11-2025
|
|
Evalueringsprojekt 2
|
20-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvad er det gode liv?
Geografi:
Pensum:
Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt: NF-grundbogen; sider: 93-99, 102-109, 114-119, 157
Erhvervsudvikling og Industrialisering fra GO Naturgeografi.pdf
Den demografiske transitionsmodel.pdf
Modeller for befolkningspyramider.pdf
Supplerende stof:
SUPPLERENDE (VIDEOER)
Justesen, B.S., & A. Petersen (2021): B1. Befolkning og erhverv: afsnittet om ”Den demografiske transitionsmodel” og ”Befolkningspyramider fra GO Naturvidenskabelig faggruppe
Kristiansen, A.N., A.T. Kjær & J.B. Fosgaard. (2021): G2. Erhvervsudvikling og G.3
Forudsætninger for industrialisering fra GO Naturgeografi
En syg forskel (1) . DRTv på MitCFU (43:00)
Kernestof:
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.
Fokuspunkter:
Urbanisering, push-pull faktorer, erhvervsudvikling, befolkningsvækst, døds- og
fødselsrate, demografisk transition, middellevetid, befolkningspyramider og KRAM faktorerne.
Empiriske øvelser:
ØVELSER, EKSPERIMENTELT OG EMPIRISK ARBEJDE
• Byudvikling i Danmark
• Fuld drøn på E45
• Industrialisering og urbanisering
• Befolkningens alderssammensætning
• Hvornår dør vi?
• Befolkningens levevis
Kemi:
NF-grundbogen: 51-57, 131-135
Kemi
Stofmængdeberegninger (masse, molarmasse og stofmængde)
Beregningsskema
Syre/basekemi
Forsøg:
Fedt i chips (polaritet)
Natron (mængdeberegninger)
Kulsyre i danskvand
Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Med udgangspunkt i KRAM faktorerne har eleverne arbejdet med sundhed. De har arbejdet med fordøjelse og nedbrydning af stivelse. Derudover har de arbejdet med blodkredsløbet og dens funktion. Envidere er hormonerne insulin og glukagons regulering af blodsukkeret behandlet.
Øvelse:
- Spytamylases nedbrydning af stivelse
- Måling af puls
- Måling af blodsukker
- PTC smager-ikke smager
Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for KRAM(S) faktorerne
- Redegøre for de tre energigivende næringsstoffer: fedt, kulhydrat og protein
- Beskrive hvordan fordøjelsessystemet er opbygget
- Forklare hvordan kulhydrater nedbrydes i fordøjelsessystemet, samt perspektivere dette til øvelsen "Nedbrydning af stivelse"
- Redegøre for hvad enzymer er og hvordan de virker
- Forklare blodkredsløbet og hjertets opbygning og funktion
- forklare hvorfor pulsen stiger når vi begynder at bevæge os (Øvelsen "puls, hjerte og kredsløb")
-Kunne redegøre for genetiske grundbegreber og autosomal nedarvning
Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Kernestof:
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- organsystemers opbygning og funktion
Anvendt materiale:
- NF-grundbogen 108-119
Blodkredsløbet (pdf)Biologi til tiden s. 38-39
Hjertet (pdf) Biologi til tiden s. 42
Blodsukkerregulering (pdf) Biologi i udvikling s 79-84
Nedarvning (pdf) Biologi til tiden s 101-103+106-108
- Dokumentar: Madmagasinet Bitz og Frisk - Fastfood
-Dokumentar: Sundkhedsmagasinet Ballonoperation
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Spytamylase
|
19-12-2025
|
|
NF Evalueringsprojekt 3
|
29-01-2026
|
|
Aflevering - Det gode liv
|
24-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvordan passer vi på klimaet?
Geografi:
Pensum:
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 138-154
Petersen, M.B. et al. (2018): Kulstofkredsløbet fra VUCDigital.dk
Wikipedia (2017): Kulstofkredsløb
Supplerende (videoer)
Kulstoffets kredsløb.
Undervisningslokalet på YouTube (13:41)
Energikrisen 1973 .
Historiekanon på YouTube (8:02)
Den sidste olie .
DR2 på MitCFU(31:00)
Kampagnen mod klimaet .
DR på DRTV (59:38)
Kernestof:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Jordens og landskabernes processer
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
Fokuspunkter:
Strålingsbalancen, drivhuseffekten, kulstofkredsløbet, oliedannelse i Nordsøen, fossile brændsler, klimaændringer og konsekvenser, energiforbrug, vedvarende energikilder
Feltarbejde:
- Øvelse med strålingsbalancen
Empiriske øvelser:
- Kulstofkredsløbet
Kemi
NF-grundbogen:125-130, 165-167
Kemi
- Organisk kemi (alkaner, alkener, alkyner og alkoholer)
- Navngivning
- Forbrændingsreaktioner
Forsøg:
Lightergas
Alkoholgæring
Udenfor tema: Spændingsrækken med forsøg
Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med alternative energikilder, herunder bioethanol
Øvelse:
- Gæring og enzymaktivitet
-oprensning af DNA
Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for 1. og 2. generationsbioethanol
- Redegøre for respiration og fotosyntese
- Forklare processen gæring
- Forklare opbygning af DNA
- Forklare hvordan enzymer dannes ved proteinsyntesen
- Diskutere hvorfor bioethanol er CO2 neutralt
Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Kernestof:
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellulære processer og enzymer
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
Anvendt materiale:
- NF-bogen s.124-125, s. 154-160
- Bioethanol - Læs om bioethanol som biobrændsel https://www.experimentarium.dk/klima/bioethanol/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal Puls, hjerte, kredsløb
|
18-02-2026
|
|
Journal - Gæringsforsøg
|
24-02-2026
|
|
Journal - Lightergas
|
03-03-2026
|
|
Journal - Spændingsrækken
|
23-03-2026
|
|
Strålingsbalancen
|
27-03-2026
|
|
Gæringsforsøg
|
14-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70851260916",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70851260916",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70851260916"
}