Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Clea Schneider, Henrik Østergaard Andersen, Kristian Thygesen, Mia-Maia Stengaard Glentved
|
|
Hold
|
2025 nf/k (1k nf, 1k nf bi, 1k nf ge, 1k nf ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro til NF
Geografi: Kortlæsning
Pensum:
Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014: s. 12, 18-19
Kort og kortprojektioner.pdf
Terræn og højdekurver.pdf
Fokuspunkter:
- træning i kortlæsning og fortolkning. (atlas, topografiske kort og digitale kort).
Empiriske øvelser:
-Undersøgelse af byudviklingen i Esbjerg (mellem 1954 og nu) via Miljøportalen
-Undersøgelse af Fanøs forandringer gennem tiden via Miljøportalen
Kemi:
Det periodiske system (atomnr., hovedgruppenr og periodenr.)
Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med vadehavet som økosystem, herunder planters tilpasning til det salte miljø, osmose, fotosyntese og respiration.
Øvelser:
- Felttur til Fanø:
-osmose i agurk
- Planters salttilpasning: Observation af planter på strandengen
-Fotosyntese i vandpest.
Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for forskelle mellem celletyper, samt deres opbygning
- Forklare funktionerne af organellerne i cellen
- Forklare hvordan cellemembranen er opbygget, samt hvordan transportprocesserne diffusion, osmose og faciliteret diffusion fungerer
- Beskrive vadehavet som økosystem, herunder abiotiske og biotiske faktorer
- Diskutere hvordan planter har tilpasset til livet på strandengen
- Kunne forklare fotosyntese og respirationsprocessen
Faglige mål:
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
Kernestof:
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
Anvendt materiale:
- NF-grundbogen s. 20-24, 31-35, 37-41,61-63
- Artikel: stillehavsøsteren er kommet for at blive
- Artikel: Vadehavets østers -en problematisk delikatesse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hvad sker der i naturen?
Geografi: Vadehavet
Pensum:
Om Verdensarv Vadehavet (link)
Vadehavets tidevand.pdf
Geoviden Vadehavet.pdf s. 6-11 og 28-32
Landskabet omkring Vadehavet (Youtube klip)
Stormfloder ved Vadehavskysten.pdf
Historiske stormfloder i Vadehavet (Youtube klip)
Vadehavet (link)
Vader (link)
Slik (link)
Barrierekyst (link)
Aflejringsprocesser (link)
Kernestof:
-Vejrforhold og klima
-Jordens og landskabernes processer
Fokuspunkter:
- Stormfloder, havstigning, diger, global opvarmning, lavtryks passager, vadehavet, tidevand, vader, marsk, istider, bakkeøer, hedesletter, mennesker og vadehavet.
Laboratorieøvelser:
- Prøvebeskrivelse af sand fra Vaden
- Partikelstørrelsesfordelingen i sand fra vaden og sand fra stranden
Empiriske øvelser
- Undersøgelse af tidevand via data fra DMI
- Undersøgelse af oversvømmelsesrisiko via Dingeo
Ekskursion:
Feltekskursion til Fanø
- Feltundersøgelser af vaden - vaden ud for Grønningen nordøst på Fanø
- Kortlægning af højeste vandstande og forholdsregler ved stormfloder i Nordby
Kemi:
Eleverne præsenteres for
- Atomets opbygning
- Det periodiske system
- Ædelgasreglen
- Opbygning af NaCl
- NaCl´s opløselighed
- Let og tungtopløselige ionforbindelser
- Navngivning af ionforbindelser
-mængdeberegning
Forsøg:
- Undersøgelse af salts opløselighed
- Bestemmelse af NaCl-indholdet Vadehavet
Pensum
Kernestof:
Nf-grundbogen side 35-37 + 41-42+ 48-57
Øvelsesvejledning til forsøgene
Supplerende:
Figurer og noter i den fælles One-Note
Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med vadehavet som økosystem, herunder planters tilpasning til det salte miljø, osmose, fotosyntese og respiration.
Øvelse:
- Demoforsøg: osmose i agurk
- Felttur: Transekt af strandengen mhp. tilpasningsstrategier hos planter i salte miljøer.
Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for forskelle mellem celletyper, samt deres opbygning
- Forklare funktionerne af organellerne i cellen
- Forklare hvordan cellemembranen er opbygget, samt hvordan transportprocesserne diffusion, osmose og faciliteret diffusion fungerer
- Beskrive vadehavet som økosystem, herunder abiotiske og biotiske faktorer
- Diskutere hvordan planter har tilpasset til livet på strandengen
Faglige mål:
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
Kernestof:
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
Anvendt materiale:
- NF-grundbogen s. 20-23, 31-35, 37-39, 42-45, 57-63
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Prøvebeskrivelse
|
09-09-2025
|
|
Journal: Salt i havvand
|
23-09-2025
|
|
Projekt opgave 1
|
06-10-2025
|
|
journal: Vands hårdhed
|
21-10-2025
|
|
Partikelstørrelsesfordeling
|
29-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
34 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hvorfor bør vi passe på vores vand?
Geografi:
Pensum:
Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014: s. 65-78
Atmosfæren (Youtube klip)
Luftens cirkulation (Air circulation animation)
Globale vinde (Youtube klip)
Det globale vindsystem (link DMI)
Corioliskraften.pdf
Corioliskraften og højtryk og lavtryk.pdf
Hvad fortæller et vejrkort (link Virtuel Galathea3)
Det danske grundvand (link lex.dk)
Porøsitet og permeabilitet.docx
Jordbund.pdf
Grundvandets forureningskilder.docx
Kernestof:
- Vejrforhold og vandressourcer
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
Fokuspunkter:
- Nedbør, grundvand, jordbund, vandbalanceligningen, vandets kredsløb, grundvandsforurening.
Laboratiorieøvelser:
- Dugpunktet
Empiriske øvelser:
- Undersøgelse af grundvandets sårbarhed via jordartsforholdene (Dingeo)
- Undersøgelse af omfanget af forurenede grunde via Dingeo
Kemi:
Eleverne præsenteres for
- Let- og tungopløselige salte
- Hvad er kalk
- Kalks opløselighed i syre
- Hårdt og blødt vand
- Reaktionsskemaer
- Syre-base kemi
- pH-begrebet
- Syre/base titrering
- Mængdeberegning
-Opbygningen af et vandmolekyle
-kovalente bindinger
-polære og polære molekyler
Forsøg:
-Når kalk opløses i vand
-Intro til syre base titrering
-kulsyre i danskvand
-vands hårdhed
Pensum:
Kernestof:
NF grundbogen: side 84-89
Udleverede noter "hvor får vi vores drikkevand fra" (hvad er kalk og syre base kemi)
Øvelsesvejledninger til forsøg
Supplerende:
Fælles One note
Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med infektionsbiologi og konsekvenserne af bakteriel forurening af drikkevandsforsyningen, samt hvordan kroppen reagerer på infektion af en patogen organisme.
Øvelse:
- Bakterier i drikkevand
Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for søen som økosystem, herunder en næringsfattig og næringsrig sø
- Redegøre for vandets kredsløb
Faglige mål:
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Kernestof:
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
Anvendt materiale:
- NF-bogen s. 42-47, 75-84
- Mikrobiologibogen s. 71-79
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Dugpunktet
|
12-11-2025
|
|
Evalueringsprojekt 2
|
20-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvad er det gode liv?
Geografi:
Pensum:
Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt: NF-grundbogen; sider: 93-99, 102-109, 114-119, 157
Erhvervsudvikling og Industrialisering fra GO Naturgeografi.pdf
Den demografiske transitionsmodel.pdf
Modeller for befolkningspyramider.pdf
Supplerende stof:
SUPPLERENDE (VIDEOER)
Justesen, B.S., & A. Petersen (2021): B1. Befolkning og erhverv: afsnittet om ”Den demografiske transitionsmodel” og ”Befolkningspyramider fra GO Naturvidenskabelig faggruppe
Kristiansen, A.N., A.T. Kjær & J.B. Fosgaard. (2021): G2. Erhvervsudvikling og G.3
Forudsætninger for industrialisering fra GO Naturgeografi
En syg forskel (1) . DRTv på MitCFU (43:00)
Kernestof:
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.
Fokuspunkter:
Urbanisering, push-pull faktorer, erhvervsudvikling, befolkningsvækst, døds- og
fødselsrate, demografisk transition, middellevetid, befolkningspyramider og KRAM faktorerne.
Empiriske øvelser:
ØVELSER, EKSPERIMENTELT OG EMPIRISK ARBEJDE
• Byudvikling i Danmark
• Fuld drøn på E45
• Industrialisering og urbanisering
• Befolkningens alderssammensætning
• Hvornår dør vi?
• Befolkningens levevis
Kemi:
Vi har gennemgået:
- opbygningen af alkaner, samt navngivning
- opbygningen af fedtsyrer - herunder mættede og umættede fedtsyrer, cis/trans-fedtsyrer.
-navngivning af fedtsyrer
- polær eller upolære bindinger ved hjælp af elektronegativitet, fx C-H eller O-H.
- reglen ”Ens opløser Ens”.
- bestemmelse fedtindholdet i fødevarer vha. ekstraktion.
-dobbeltbindingers reaktion med bromvand
Forsøg:
- Blandbarhed
- Bestemmelse af fedtindhold i chips
- Påvisning af dobbeltbindinger med bromvand
Pensum:
Kernestof:
- Kost og ernæring 7-10, 43-59
- NF-bogen side 108-112
- udleverede noter: "kompendie-organisk kemi-en begyndelse"
- øvelsesvejledninger til forsøgene
Supplerende:
Fælles One note
Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Med udgangspunkt i KRAM faktorerne har eleverne arbejdet med sundhed. De har arbejdet med fordøjelse og nedbrydning af stivelse. Derudover har de arbejdet med blodkredsløbet og dens funktion.
Øvelse:
- Måling af puls og blodtryk
Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for KRAM(S) faktorerne
- Redegøre for de tre energigivende næringsstoffer: fedt, kulhydrat og protein
- Beskrive hvordan fordøjelsessystemet er opbygget
- Forklare hvordan kulhydrater nedbrydes i fordøjelsessystemet, samt perspektivere dette til øvelsen "Nedbrydning af stivelse"
- Redegøre for hvad enzymer er og hvordan de virker
- Forklare blodkredsløbet og hjertets opbygning og funktion
- Diskutere hvorfor pulsen stiger når vi begynder at bevæge os (Øvelsen "blodtryk og puls")
Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Kernestof:
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- organsystemers opbygning og funktion
Anvendt materiale:
- NF-grundbogen s. 108-124
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal: Fedt i chips
|
19-01-2026
|
|
Journal: Den mest mættede olie
|
27-01-2026
|
|
Aflevering - Det gode liv
|
24-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvordan passer vi på klimaet?
Geografi:
Pensum:
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 138-154
Petersen, M.B. et al. (2018): Kulstofkredsløbet fra VUCDigital.dk
Wikipedia (2017): Kulstofkredsløb
Supplerende (videoer)
Kulstoffets kredsløb.
Undervisningslokalet på YouTube (13:41)
Energikrisen 1973 .
Historiekanon på YouTube (8:02)
Den sidste olie .
DR2 på MitCFU(31:00)
Kampagnen mod klimaet .
DR på DRTV (59:38)
Kernestof:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Jordens og landskabernes processer
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
Fokuspunkter:
Strålingsbalancen, drivhuseffekten, kulstofkredsløbet, oliedannelse i Nordsøen, fossile brændsler, klimaændringer og konsekvenser, energiforbrug, vedvarende energikilder
Feltarbejde:
- Øvelse med strålingsbalancen
Empiriske øvelser:
- Kulstofkredsløbet
Kemi
Vi har gennemgået
-Alkaners opbygning og navngivning
-Afstemning af reaktionsskemaer
-Opskrivning af reaktionskemaer for forbrændingsreaktioner
- Beregning af CO2-udledningen ved afbrænding af fx. heptan
- ethanol molekylet
- gæring og destillation
Forsøg:
- Hvad indeholder lightergas?
- Gæring og destillation af bioethanol
Pensum:
Kernestof:
udleverede noter: "kompendie-organisk kemi-en begyndelse"
øvelsesvejledninger til forsøgene
https://www.youtube.com/watch?v=D_oM8-Zripc (Alkaners opbygning og navngivning)
https://www.gymnasiekemi.com/c4.html (Afstemning af reaktionsskemaer)
https://www.gymnasiekemi.com/c13.html (Kemi og klima de første 12 min og 30sek)
Supplerende stof:
Fælles One Note
Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med alternative energikilder, herunder bioethanol.
Øvelse:
- Gæring
Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for 1. og 2. generationsbioethanol
- Redegøre for respiration og fotosyntese
- Forklare hvordan majs kan nedbrydes til glukose
- Forklare processen gæring
- Diskutere hvorfor bioethanol er CO2 neutralt
Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Kernestof:
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellulære processer og enzymer
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
- økologi
Anvendt materiale:
- NF-bogen s. 141-142, s. 154-164
- Artikel: Biogas og husdyrproduktion (Aktuel naturvidenskab)
- Artikel: Omvendt fotosyntese (Aktuel naturvidenskab)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Evalueringsprojekt 3
|
19-02-2026
|
|
Strålingsbalancen
|
27-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
44 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70851304660",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70851304660",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70851304660"
}