Holdet 1l nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jens Jønsson, Marie-Louise Hurup Møgelmose, Ulrik Lützen
Hold 2025 nf/l (1l nf, 1l nf bi, 1l nf ge, 1l nf ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad sker der i naturen? (Kemi)
Titel 2 Hvad sker der i naturen - Vadehavet (Geografi)
Titel 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? (Kemi)
Titel 4 Hvor får vi vores drikkevand fra (geografi)
Titel 5 Hvad er det gode liv (geografi)
Titel 6 Hvad er det gode liv? (kemi)
Titel 7 Hvorfor taler alle om klimaet? (Kemi)
Titel 8 Hvorfor taler alle om klimaet  (geografi)
Titel 9 Opsamling (Kemi)
Titel 10 Hvad sker der i naturen?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad sker der i naturen? (Kemi)

Kemi:
Eleverne præsenteres for:
- Atomets opbygning
- Det periodiske system
- Ædelgasreglen
- Opbygning af NaCl
- NaCl´s opløselighed
- Let og tungtopløselige ionforbindelser
- Navngivning af ionforbindelser


Øvelser
- Undersøgelse af saltes opløselighed
- Saltindhold i Vadehavet
- Natriumhydrogencarbonats omdannelse


Ekskursion:
  Feltekskursion til Fanø
  - Saltindhold i Vadehavet - smagsløg


Kompendier:
- Mængdeberegning
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Saltindhold i Vadehavet 03-09-2025
Aflevering Celler 11-09-2025
NF-projekt 1 - Vadehavet 06-10-2025
Rapport : Natriumhydrogencarbonats omdannelse 08-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad sker der i naturen - Vadehavet (Geografi)

*** GEOGRAFI – VADEHAVET ***

KERNESTOF
• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Jordens og landskabernes processer


FOKUSPUNKTER
Vadehavet, havspejlsstigninger (tidevand og stormfloder), landskabsdannelse(istider og kystens landskab), landskabsformer (vader, marsk, bakkeøer, smeltevandssletter), menneskets liv ved Vadehavet og diger,


PENSUM
Lützen, U.G. (2025): Geografiens Vadehav. Ikke publiceret. S. 3-51.


SUPPLERENDE (VIDEOER)
Tidevand ved Vadehavet.
Nationalpark Vadehavet på YouTube (5:25)

1999 Orkanen
TV2 Nyhederne (2:48):



ØVELSER, EKSPERIMENTELT OG EMPIRISK ARBEJDE
• Ekskursion til Fanø - Udtagning af sedimentprøve
• Tidevand i Nordsøen (digital øvelse)
• Undersøg sedimenter
• Det frie stræk og bølgeenergi
• Sedimentationshastighed (laboratorie øvelse)
• Oversvømmelser på kortet (digital øvelse)
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? (Kemi)

Kemi:
Eleverne præsenteres for
- Vands tilstandsformer
- Vandmolekylets opbygning
- Hvorfor kan vand opløse (letopløselige) ionforbindelser
- Polære og upolære molekyler
- Ens opløser Ens
- Hvad er kalk
- Hårdt og blødt vand
- Vandværket
- Fældningsreaktioner
- Reaktionsskemaer
- Mængdeberegning

Øvelser
- Observationer i laboratoriet
- Vands hårdhed
- Rensning af vand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hårdt vand 13-11-2025
Bakterier i drikkevandet 25-11-2025
Evalueringsopgave 2 - Drikkevand 03-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvor får vi vores drikkevand fra (geografi)

KERNESTOF
• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
• Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed


FOKUSPUNKTER
Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, nedbørsdannelse, grundvand, jordbund, grundvandsindvinding, jordforurening, grundvandsbeskyttelse.


PENSUM
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 65-78, 81-83


SUPPLERENDE (VIDEOER)
Vandets vej: Her kommer dit vand fra . EWII på YouTube (5:41)

Konventionelt landbrug, pesticider og grundvandsbeskyttelse . EWII på YouTube (5:15)

Ida Auken fortæller om politiske tiltag, der skal sikre rent drikkevand . EWII på YouTube (4:34)


ØVELSER, EKSPERIMENTELT OG EMPIRISK ARBEJDE
• Trusler mod drikkevandet
• Øvelse - Dugpunktet
• Øvelse: Nedsivning i to typer jord
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Hvad er det gode liv (geografi)

KERNESTOF
• Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
• Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.


FOKUSPUNKTER
Urbanisering, push-pull faktorer, erhvervsudvikling, befolkningsvækst, døds- og fødselsrate, demografisk transition, middellevetid, befolkningspyramider og KRAM faktorerne.


PENSUM
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 93-108

Justesen, B.S., & A. Petersen (2021): B1. Befolkning og erhverv: afsnittet om ”Den demografiske transitionsmodel” og ”Befolkningspyramider fra GO Naturvidenskabelig faggruppe

Kristiansen, A.N., A.T. Kjær & J.B. Fosgaard. (2021): G2. Erhvervsudvikling og G.3 Forudsætninger for industrialisering fra GO Naturgeografi


SUPPLERENDE (VIDEOER)
En syg forskel (1) . DRTv på MitCFU (43:00)


ØVELSER, EKSPERIMENTELT OG EMPIRISK ARBEJDE
• Byudvikling i Danmark
• Fuld drøn på E45
• Industrialisering og urbanisering
• Befolkningens alderssammensætning
• Hvornår dør vi?
• Befolkningens levevis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvad er det gode liv? (kemi)

Kemi:
Elverne præsenteres for:
- KRAM-faktorer
- Kostens kemiske opbygning
- Fedtstoffer - triglyceriders opbygning, navngivning, mættet og umættet fedt, fast og flydende fedt
- polære og upolære molekyler
- ENS opløser ENS
- Ekstraktion (fedtindhold i chips)
- Stofmængdeberegninger, m = M x n
- alkaner
- syrer og baser

Øvelser:
- Titrering af eddike
- Fedt i chips

Øvrigt materiale:
- Kost og Ernæring, LMFK, Kapitel 1 og 3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hvorfor taler alle om klimaet? (Kemi)

Kemi:
Eleverne præsenteres for:
- Carbonhydriderne- opbygning og navngivning
- Afstemning af kemiske reaktioner
- Mængdeberegninger i relation til forbrændingsreaktioner og udledning af CO2
- Stofmængde koncentration


Øvelse:
- Reaktioner med carbonhydrider
- Kulsyreindholdet i danskvand
- Teoretisk øvelse: Gæring af glucose
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvorfor taler alle om klimaet (geografi)

*** GEOGRAFI – KLIMA ***

Kernestof
• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Jordens og landskabernes processer
• Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme


Fokuspunkter
Strålingsbalancen, drivhuseffekten, kulstofkredsløbet, oliedannelse i Nordsøen, fossile brændsler, klimaændringer og konsekvenser, energiforbrug, vedvarende energikilder.


Pensum
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 138-154

Petersen, M.B. et al. (2018): Kulstofkredsløbet fra VUCDigital.dk

Wikipedia (2017): Kulstofkredsløb


Supplerende (videoer)
Kulstoffets kredsløb.
Undervisningslokalet på YouTube (13:41)

Energikrisen 1973 .
Historiekanon på YouTube (8:02)


Øvelser, eksperimentelt og empirisk arbejde
• Øvelse med strålingsbalancen
• Verdens energiforsyning
• Opmåling af indlandsisen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Opsamling (Kemi)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hvad sker der i naturen?


Geografi: Vadehavet

Pensum:
Om Verdensarv Vadehavet (link)
Vadehavets tidevand.pdf
Vadehavets landskab.pdf
Landskabet omkring Vadehavet (Youtube klip)
Stormfloder ved Vadehavskysten.pdf
Historiske stormfloder i Vadehavet (Youtube klip)
Vadehavet (link)
Vader (link)
Slik (link)
Barrierekyst (link)
Aflejringsprocesser (link)

Kernestof:
-Vejrforhold og klima
-Jordens og landskabernes processer

Fokuspunkter:
- Stormfloder, havstigning, diger, global opvarmning, lavtryks passager, vadehavet, tidevand, vader, marsk, istider, bakkeøer, hedesletter, mennesker og vadehavet.

Laboratorieøvelser:
- Prøvebeskrivelse af sand fra Vaden
- Partikelstørrelsesfordelingen i sand fra vaden og sand fra stranden

Empiriske øvelser
- Undersøgelse af tidevand via data fra DMI
- Undersøgelse af oversvømmelsesrisiko via Dingeo

Ekskursion:
  Feltekskursion til Fanø
   - Feltundersøgelser af vaden - vaden ud for Grønningen nordøst på Fanø
   - Kortlægning af højeste vandstande og forholdsregler ved stormfloder i Nordby


Kemi:
Eleverne præsenteres for

Stofmængdeberegning
- Stofmængde
- Molarmasse
- Masse
- Let og tungtopløselige ionforbindelser
- Fældningstitrering
- Standardkurver


Øvelser
- Saltindhold i Vadehavet

Anvendt materiale
- NF-grundbogen s. 35-37, 39-41, 48-57
- Mængdeberegning kompendium (udleveret)



Biologi:
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne har arbejdet med vadehavet som økosystem, herunder planters tilpasning til det salte miljø, osmose, fotosyntese og respiration.

Øvelse:
- Demoforsøg: osmose i agurk
- Felttur: Observation af planter ved vadehavet, på strandengen

Formål:
Eleverne skal efter endt forløb kunne:
- Redegøre for forskelle mellem celletyper, samt deres opbygning
- Forklare funktionerne af organellerne i cellen
- Forklare hvordan cellemembranen er opbygget, samt hvordan transportprocesserne diffusion, osmose og faciliteret diffusion fungerer
- Beskrive vadehavet som økosystem, herunder abiotiske og biotiske faktorer
- Diskutere hvordan planter har tilpasset til livet på strandengen


Faglige mål:
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten.
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof:
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet

Anvendt materiale:
- NF-grundbogen s. 24-25, s. 31-35, s. 38-41, s. 61-63
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer