Holdet 3u ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Jesper Just Højgaard
Hold 2025 ol/u (3u ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fra mythos til logos
Titel 2 Tragedie - Antigone
Titel 3 Arkitektur
Titel 4 Epos
Titel 5 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fra mythos til logos



I forløbet er fokus på overgangen fra mythos til logos. Efterhånden som filosofiske betragtninger gennem erfaring, sansning og observation vandt frem skiftede erkendelsen gradvist fra mythos til logos.

Vi har fokus på mytens funktion som kulturbærende fortælling. Myten etablerer den virkelighed, kulturer bygger deres selvforståelse på. Den bekræfter den nuværende orden/kosmos, hvor der før var uorden/kaos. Det eksemplificeres ved Hesiods Theogonien, hvor vi har fokus på successionsmyten og zeusforkyndelsen samt bevægelsen fra kaos til kosmos.
Vi har også set på eposgenren, herunder versemål, epiteter og patronymikon

Derefter så vi på overgangen til logos. Med udgangspunkt i artiklen "Sådan kickstartede de græske filosoffer videnskaben" undersøgte vi forskellige førsokratiske filosoffers tanker om verdens bestanddele og sammensætning, Vi så også på hvordan forklaringerne adskiller sig fra mytiske forklaringer. Naturfænomener skal forklares ud fra naturen selv. Naturen er velordnet og regelmæssig og med fornuften kan denne regelmæsighed erkendes.

I Aristoteles skrift "Om himlen" så vi på Aristoteles brug af både teoretiske forklaringer og empiriske observationer. Vi så derfor på Aristoteles teori om naturlige bevægelser. Vi så på hvordan verden er opbygget og jordens placering deri i følge Aristoteles. Vi så også på de teoretiske argumenter og empiriske observationer der understøtter denne opfattelse. Endelig så vi jordens form og igen på teoretiske argumenter og empiriske obsevationer der taler for at jorden er rund.


Kernestof:

Hesiod "Theogonien" vers 1-210, 453-506, 617-900 (dokument ca 16 sider)

Aristoteles "Om himlen" (dokument ca)

Perspektiverende stof:
"Sådan kickstartede de græske filosoffer videnskaben" artikel (dokument ca. 8 sider)

Artikel om Aristoteles skrift om himlen fra "Træk af verdensbilledets historie - Søndagsuniversitet" af Olaf Pedersen (dokument)

Tycho Brahe "Nova Stella" (dokument)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tragedie - Antigone

Vi læste Antigone med fokus på begreberne nomos (de faktiske love) vs. fysis (natur/guddommelige love) og oikos (hustand/familie) vs. polis (samfund/stat). Vi talte om begrebet agon (kappestrid fysisk eller verbalt) og stichomyti (hurtig replikveksling). Endelig talte vi om begreber med en mere religiøs konnotation som miasma (det besmittede/urene) og ate (forblindelse, manglende indsigt i ens egen situation) i forbindelse med ate berørte vi også kort hybris og nemesis, men de var ikke i fokus.
Vi har berørt tragedierne generelt, da vi talte om De store Dionysier - den religiøse fest, hvor tragedierne blev opført
Viså på den generelle opbygning af tragedier med: Parodos, vekslende episoder og statismon (korsang), og endelig exodos
Endelig lærte vi lidt om Aristoteles teori om tragedier og anvendte den på ”Antigone”. Fokus var:
Tragediens virkning: éleos (medfølelse) og fóbos (frygt) med henblik på kátharsis (renselse
Tragediens virkemidler: desis->lysis ("knuden" strammes og løsnes), peripeti (omslag fra lykke til ulyykke) og anagnorisis (erkendelse)


Kernestof
”Antigone” af Sofokles oversat af Otto Steen Due - hele tragedien

Perspektiverende stof:
To uddrag af ”Antigone” af Jean Anouilh side 34-36 og 43-51. (Dokument)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Arkitektur

Der eksamineres i ukendte monumenter


Gennemgåede antikke monumenter:
Hera tempel 1 i Paestum
Aphaia templet på Aigina
Parthenon
Erechteion
Pantheon
Colosseum
Maison Carree

Derudover elevoplæg om
Pergamonalteret, Olympia helligdommen og Zeus templet, Delphi helligdommen inklusiv Tholos, Apollon templet, Sifnyernes skatkammer og Athenernes skatkammer, Teateret i Epidauros, Nike templet på Akropolis og propylæerne

Perspektiverende stof:
Hekules Pavillionen i Kongens have
Vor frue kirke (København C. F. Hansen)
Lincoln Memorial
United States Capitol

Supplerende stof:
Susan Woodford "Græsk og romersk kunst" side 23-37 og side 104-114
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Epos

Epos - liaden:
Fokus på helteidealet på æresbegreber og ære/skam kultur med centrale begreber som kleos og time. Forholdet mellem guder og mennesker, særligt "kontraktforholdet" do ut des (jeg giver for at du skal give). Eposgenren og den mundtlige overlevering herunder epiteter, patronymikon, formelvers og homeriske sammenligninger.


Kernestof:
Iliaden 1. sang vers 1-305, 3. sang vers 1-95 og 314-461, 6. sang vers 237-529, 18. sang vers 1-126, 22. sang vers 1-366 i alt cirka ?? sider


Perspektiverende stof:
filmen Troy, Wolfgang Petersen, 2004
Madeline Miller: Uddrag af "Achilleus sang kapitel 30 (dokument)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Filosofi


Seneca

Hos Seneca er fokus det gode liv (vita beata/eudaimonia) og stoikernes humanisme. Væsentlige begreber er fysis, fortuna og fatum. Naturen (fysis) som et velordnet hele og mennesket som en del af dette. Fornuftens rolle i at forstå naturen, herunder den menneskelige og dermed kunne rette sig efter naturen. Den menneskelige natur som fælles vilkår, der fordre respekt og omsorg for medmennesker (humanisme). Idealet om den stoiske vismand der lever efter den universelle fornuft og opnår stoisk ro (apatheia). Affekterne frygt og vrede som noget der forstyrrer den enkeltes sindsro og som skal kontrolleres


Platon
Fokus i uddraget af Menon er den filosofiske samtale hos Platon og begrebet arete. Væsentlige begreber er doxa (overbevisning/skinviden), elenchos (undersøgelse/gendrivelse), aporia (forvirring/gåde), episteme (viden) og analogi. Vi har talt om samtalen som et samarbejde og en søgen efter viden og absolut sandhed – i kontrast til en relativistisk, retorisk tilgang, der lægger vægt på at få ret og ses som en kamp på ord. Vi har også talt om Sokrates karakter og hans brug af ironi. Endelig har vi diskuteret begrebet arete, herunder kardinaldyderne og fronesis (praktisk fornuft).

I uddraget fra Statens 7. bog (hulebilledet) er fokus på dualismetanken: fænomen over for idé (form), sjæl over for legeme. Fænomenerne er kendetegnet ved forandring og forgængelighed. Vi har adgang til dem gennem sanserne, som hører til den legemlige (foranderlige) del af mennesket. Denne erfaring kan vanskeligt frembringe sand erkendelse, da den hviler på fænomenerne, som er i konstant forandring. Ideerne (formerne – grundmønstrene) er kendetegnet ved at være uforanderlige og uforgængelige (evige). Vi har adgang til dem gennem fornuften, som hører til sjælen – den uforgængelige del af mennesket. Her har vi mulighed for egentlig viden (episteme). Den vigtigste idé/form er det godes ide.


Kernestof:
Seneca brev 13, 16 og 47 (dokument ca 9 sider)
Marcus Aurelius "Meditationer" 2.1, 2.2, 2.16, 2.17, 4.40, 5.5 og 7.55 (dokument ca. 3 sider)
Platons hulebillede fra Staten (dokument, ca. 8 sider)
Platons "Menon" fra "Q.E.D. Platon og Euklid tegner og fortæller" kapitel 1-21 (dokument ca. 18 sider)

Perspektiverende stof:

H.C. Andersen: Skrubtudsen
Friedrich Nietzsche "Hinsides godt og ondt" kapitel 1 afsnit 9
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer