Holdet 3b re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Trine Iversen
Hold 2025 re/b (3b re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kristendom
Titel 2 Tredje verdensreligion: Hinduisme
Titel 3 Islam
Titel 4 Sekten som religiøst fællesskab
Titel 5 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kristendom

Indhold:
Et forløb om kristendom med fokus på religionens historiske opståen og udvikling og dens forskellige dimensioner (den kristne grundmyte, den religiøse praksis, troen, menneskesyn, næstekærlighed). Forløbet indledes med et metodisk blik på faget samt et undertema om helligsteder og katolsk kristendom, da religion indgår i det flerfaglige forløb 5 (FFF5) med en studierejse til Lissabon i Portugal.

Fra læreplanen:

Faglige mål:
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Fokus i forløbet:


1. Introduktion

Fokus:
- Præsentation af fagets indhold, faglige mål og eksamen
- Videnskabelig og ikke-videnskabelig tilgang til religion, subjektiv og objektiv, indefra- og udefra-synsvinkel
- Ninian Smarts 7 dimensioner, der kobles til en billedøvelse med centrale elementer fra katolsk kristendom

Materiale:
”Indefra (emic)/udefra (etic)” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 262 (1 ns)
”Ninian Smarts syv dimensioner” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 267-268 (1,5 ns)


2. Religionsfaglige metoder

Fokus:
- Arbejde med fire religionssociologiske teorier om religiøsitet: deprivationsteorien, socialisationsteorien, teorien om det rationelle valg og teorien om søgen efter mening og tilknytning, som eleverne sætter i relation til to fiktive cases (to kristne)
- Fokus på forskellene mellem religionsfænomenologi og religionssociologi, herunder hvilke begrænsninger der ligger i at arbejde med generelle teorier om religiøsitet
- Analyse af forskellige forklaringer på nadveren som ritual inden for kristendommen med fokus på synsvinkel (udefra/indefra, subjektiv/objektiv), hvordan den sociologiske forklaring afviger fra den fænomenologiske og teologiske
- Med inddragelse af begreberne hellig/profan at forklare, hvorfor det kan støde kristne, at hunde får nadver
- At sætte nadveren i relation til Smarts syv dimensioner

Materiale:
”Fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 246-248 (2 ns)
”Helligt og profant” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime, 2012-15, s. 275 (1 ns)
”Hvad er religionsfænomenologi og religionshistorie?” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 245 (1 ns)
”Hvad er religionssociologi?” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 246 (0,5 ns)
”Indefra (emic)/udefra (etic)” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 262 (1 ns)
”Ninian Smarts syv dimensioner” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime, 2012-15, s. 267-268 (2 ns)
”Tekst 1: Hund spiser Jesu Kristi legeme”, ”Tekst 2: Sociologisk forklaring”, Tekst 3: Teologisk forklaring” og ”Tekst 4: Fænomenologisk forklaring” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, 50-51 (2 ns)
Uddrag af ”Tekst 1: Fem fiktive cases om danskernes forhold til religion” med fokus på Finn og Pernilles historie in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 249 og 250 (0,6 ns)


3. Det hellige og helligsteder

Fokus:
- Mircea Eliades teori om helligsteder: det hellige, axis mundi
- Religiøs praksis omkring helligsteder: valfart, pilgrimsfærd, pilgrim
- Emilié Durkheims teori om helligheder: valfarts samfundsmæssige funktion, det hellige og profane
- J.D. Davies teori om de syv måder, hvorpå helligstedet kan betragtes
- Analyse af Fátima som helligt sted inden for den katolske kristendom i Portugal med fokus på inddragelse af teorien

Materiale:
”Geografiske helligsteder” in: Motzfeldt, Dorte Thelander: Religion – Teori – Fænomenologi – Metode – Grundbog til religion B, 3. udg., Systime, 2018, s. 148-53 (5 ns)
Ørnstrup, Jørn: ”Fátima er Portugals hellige sted” in: Kristeligt Dagblad, 09.07.2004, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/ftima-er-portugals-hellige-sted (3,5 ns)


4. Katolsk kristendom

Fokus:
- Kristendommens hovedretninger: baggrunden for første splittelse i ortodoks og katolsk kristendom, baggrunden for anden splittelse i katolske og protestantisk kristendom, forskelle mellem opfattelsen af Bibelen, det religiøse hierarki, gudstjeneste og sakramenter og menneskesyn inden for katolsk og protestantisk kristendom
- Baggrundsviden om elementer i den katolske kristendom: praksis, ritualer, messe, katolsk forståelse af nadver, sakramenter (dåb, nadver, firmelse, skriftemål, de syges salvelse, bryllup og præsteordination), valfart og pilgrimsfærd, helgener
- Katolsk over for protestantisk kristendom: dogmatiske ligheder, kirkelig tradition over for Bibelens autoritet, sakramenter, menneskets placering i verden, den kirkelige institution
- Eleverne udarbejder mundtlige gruppeoplæg for hinanden med fokus på at formidle baggrundsstoffet

Materiale:
”Helgener” in: Katolsk kristendom i Danmark og i verden, IBog, Systime, https://katolskkristendom.systime.dk/?id=220 (0,6 ns)
”Katolsk og protestantisk kristendom” in: Katolsk kristendom i Danmark og i verden (red. Astrid Krabbe Trolle & Søren Korshøj Laursen), IBog, Systime, https://katolskkristendom.systime.dk/?id=142#c282 (3 ns)
”Katolsk praksis og ritualer” in: Katolsk kristendom i Danmark og i verden (red. Astrid Krabbe Trolle & Søren Korshøj Laursen), IBog, Systime, https://katolskkristendom.systime.dk/?id=157 (2,2 ns)
”Kristendommens hovedretninger” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 60-62 (3 ns)
”Sakramenterne – det katolske liv” in: Katolsk kristendom i Danmark og i verden (red. Astrid Krabbe Trolle & Søren Korshøj Laursen), IBog, Systime, https://katolskkristendom.systime.dk/?id=218 (1,7 ns)
”Valfart og pilgrimsfærd” in: Katolsk kristendom i Danmark og i verden (red. Astrid Krabbe Trolle & Søren Korshøj Laursen), IBog, Systime, https://katolskkristendom.systime.dk/?id=218 (0,8 ns)


5. Luther og protestantisk kristendom

Fokus:
- Visuel præsentation af fem centrale hovedpunkter i Luthers teologi: 1) Kun troen tæller; 2) Kun Bibelen tæller; 3) Det handler om kærlighed (Guds betingelsesløse tilgivelse, nåde); 4. Paradokset (førbestemmelseslæren – hvis Gud har bestemt, hvem der er frelst, hvilken betydning har troen så?); 5. Utilsigtet kapitalisme (mennesket leder alligevel efter tegn på, at det er frelst)
- Baggrundsviden om Martin Luthers teologi: sola scriptura, sola gratia og sola fide, Luthers menneskesyn, retfærdiggørelse ved tro, afvisning af gerningsretfærdighed, det almindelige præstedømme
- Religionsfaglig begrebsanalyse af ”Pligten til at tage sig af sit medmenneske” med fokus på referat/de vigtigste synspunkter, tekstens hovedbudskab, centrale citater, karakteristik af tekstens afsender (indefra/udefra, elite/mainstream), tekstens øvrige kommunikationssituation. Analyse med fokus på Smarts dimensioner. Perspektivering til Luther og hans fortolkning af kristendommen og hans kritik af den katolske kirke

Materiale:
”5 skarpe om Luther”, DR, 2013, 19 min., tv-udsendelse (2,7 ns)
”Den anden splittelse: Katolsk og protestantisk kristendom” og ”Forskelle mellem katolicisme og protestantisme” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 61-62 (2 ns)
”Elite og mainstream” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 263 (1 ns)
”Hvilken betydning fik reformationen i 1500-tallet?” in: KS-bogen, 2. udg., Columbus, 2018, s. 207-209 (3 ns)
”Karakteristik” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 271 (1 ns)
Luther, Martin: ”Pligten til at tage sig af sit medmenneske”, 1522 (1,7 ns)
”Ninian Smarts syv dimensioner” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 267-68 (1,5 ns)


6. Historisk udvikling: Paulus

Fokus:
- Baggrundsviden om kristendommen med fokus på religionens navn, opståen, udbredelse, hovedretninger og helligskrifter
- Baggrundsviden om tre centrale faktorer for, at kristendommen udvikler sig til en selvstændig religion: 1. Den historiske Jesus; 2. Paulus: Kristendom selvstændiggøres fra jødedom; 3. Romerriget som ideel missionsmark: Kristendommens udbredelse
- Analyse af, hvordan Paulus fortolker kristendommens budskab både ud fra en jødisk og ikke-jødisk kontekst og gør religionen universel i stedet for partikulær

Materiale:
”Den historiske Jesus – fra Jesus-bevægelse til verdensreligion” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 53-55 (3 ns)
”Fakta om kristendom” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 52 (1 ns)
”Fred med Gud” og ”Adam og Kristus” in: Romerbrevet kapitel 5, 1-21, Det Nye Testamente, Bibelen (1,2 ns)
”Kristi opstandelse” og ”De dødes opstandelse” in: Første Korintherbrev kapitel 15, 1-28, Det Nye Testamente, Bibelen (1,2 ns)
”Kristus eller omskærelse” in: Galaterbrevet kapitel 5, 1-12, Det Nye Testamente, Bibelen (0,4 ns)

7. Den kristne grundmyte

Fokus:
- Baggrundsviden om den kristne grundfortælling/-myte: mytetyper (kosmocentrisk, antropocentrisk), læsning af Bibelen i en kristen kontekst: GT = den gamle aftale, skabelsesmyter, problemmyte, de ti bud, lovoverholdelse, profeten Esajas’ messiasforudsigelser; NT = den nye aftale, løsningsmyte, nadveren som tegn på den nye aftale; centrale forskelle mellem den nye og gamle pagt
- Introduktion til mytebegreber: generel definition, Smarts mytisk-narrative dimension, mytisk tid - urtid/hellig tid/fremtid, kultdrama, ætiologi/forklaringsmodel, privilegeret talesituation, klassifikation, fra kaos til kosmos, trickster, sociologisk mytedefinition, mytetyper: kosmogoni/antropogoni/teogoni/eskatologi
- Myteanalyse af centrale tekster fra den kristne grundfortælling/myte, dvs. de to skabelsesberetninger (GT) og Jesus’ opstandelse (NT) med fokus på problem- og løsningsmyten

Materiale:
”Den kristne grundfortælling”, ”1. tilstand: Skabelse og syndefald”, ”2. tilstand: Den gamle pagt” og ”3. tilstand: Den nye pagt” in: Kristendom – tro og praksis, Systime, IBog, https://kristendom.systime.dk/?id=188, https://kristendom.systime.dk/?id=179, https://kristendom.systime.dk/?id=180, https://kristendom.systime.dk/?id=181 (7 ns)
”Jesus’ opstandelse” in: Markusevangeliet kapitel 16, Det Nye Testamente, Bibelen (1,1 ns)
”Myte” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 251-52 (2 ns)
”Myter” in: Begrebsnøglen til religion, IBog, Systime, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=148 (1,4 ns)


8. Den mytiske Kristus

Fokus:
- Baggrundsviden om evangeliernes mytiske fremstilling af Kristus
- Max Webers teori om karismatisk ledelse og tre udformninger af karisma: magisk, profetisk og heroisk
- Analyse af fremstillingen af løsningsmyten i ”The Passion of the Christ” med fokus på jødernes og Pontius Pilatus’ rolle i domfældelsen og korsfæstelsen af Jesus samt Jesus’ korsfæstelse, død og opstandelse som et led i den nye pagt og hans forkyndelse og karisma

Materiale:
”Den mytiske Kristus – evangeliernes fremstilling af Jesus” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 56-57 (2 ns)
”Karismatisk ledelse” in: Begrebsnøglen til religion, Systime, 2016, s. 34-35 (1 ns)
Uddrag af ”The Passion of The Christ” (instruktør: Mel Gibson, 2004), 36 min., spillefilm (5,1 ns)


9. Religiøs praksis

Fokus:
- Ritualteori med fokus på Smarts praktiske-rituelle dimension, en generel definition af ritualer, de religiøse pligters to funktioner (vertikal og horisontal), ritualers sociale funktion, Podemann Sørensens ritual-myte-model, vedligeholdelsesritual og afværgeritual, van Genneps overgangsritualteori
- Fænomenologisk undersøgelse af den kristne praksis med fokus på en analyse af gudstjenestens forløb som overgangsritual samt analyse af nadveren med fokus på ritual-myte-modellen (Podemann Sørensen) og som kultdrama
- Viden om religionssociologiske begreber knyttet til udviklingen af danskerne religiøsitet: kirkekristne/kulturkristne/kirkefremmede, individualisering fremfor sekularisering, fra det autoritære til det individuelle, fra social forpligtelse til frit valg, ny-ritualisering, at finde identitet og selvindsigt
- Sociologisk undersøgelse af den kristne praksis: fokus på at inddrage religionssociologiske begreber om den religiøse praksis i folkekirken

Materiale:
”Folkekirkens medlemmer” in: folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/statistik-om-folkekirken/medlemmer (1 ns)
”Hvorfor går danskerne så sjældent i kirke?” in: folkekirken.dk, 1:21 min., klip, https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/tjenester/video/videoer/hvorfor-gr-danskere-s-sjldent-i-kirke-4?term=sk (0,2 ns)
Kvist, Dorte: Uddrag af ”Sådan foregår nadveren”, Kristeligt Dagblad, 15.06.2006, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/s%C3%A5dan-foreg%C3%A5r-nadveren (0,6 ns)
”Ritualer” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 253-256 (3,5 ns)
”Religiøs praksis i kristendommen” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 63-69 (7 ns)
”Tekst 6: Højmesse i den danske folkekirke” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 65 (0,5 ns)
”Tekst 9: Prædiken Skærtorsdag i Odense Domkirke”, 28.04.2013, in: Grundbogen til religion C, IBog, Systime, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=291 (1,4 ns)


10. Kristen etik

Fokus:
- Baggrundsviden om kristen etik: omfortolkning af den jødiske lovetik, sindelags- og pligtetik, den gyldne regel, det dobbelte kærlighedsbud, næstekærlighed, definitionen af næsten, Jesus som etisk forbillede
- Eksempel på den jødiske lovetik i form af spisereglerne, kosher
- Analyse af etiske udsagn hos Jesus med fokus på hans opgør med de jødiske renhedsforeskrifter og forskellen mellem den jødiske lovetik og den kristne sindelagsetik, en sammenligning af den gyldne regel og det dobbelte kærlighedsbud med Kant kategoriske og praktiske imperativ, radikalisering af den jødiske lov i Bjergprædikenen
- Baggrundsviden om principielle etiske principper, forskellen på biblicistisk etik og situationsetik, to dominerende nutidige fortolkninger af næstekærlighed: næstekærlighed som individuel pligt og næstekærlighed som social forpligtelse
- Lignelsen om den barmhjertige samaritaner fra Det Nye Testamente med fokus på Jesus’ budskab og de principielle etiske principper, herunder det dobbelte kærlighedsbud og den gyldne regel
- Analyse af nutidige holdninger til næstekærlighed med fokus på sammenligning med Jesus’ budskab i Det Nye Testamente, principielle etiske principper og næstekærlighed som individuel pligt eller social forpligtelse

Materiale:
"Adam og Eva: Næstekærlighed til flygtninge?", DR, 2018, 29 min., https://www.dr.dk/drtv/episode/adam-and-eva_-naestekaerlighed-til-flygtninge_47809, tv-udsendelse (4,1 ns)
”Det dobbelte kærlighedsbud”, Matthæusevangeliet kapitel 22, 37-40 (0,1 ns)
”Etik i kristendom” in: Religion og etik, Systime, 2016, s. 52-55 (4 ns)
”Den gyldne regel”, Matthæusevangeliet kapitel 7,12 (0,1 ns)
”Hvad er næstekærlighed?”, Natholdet, 28.10.2015, https://www.youtube.com/watch?v=CoSjGAP9ZFw, 4:51 min., klip fra YouTube (0,6 ns)
”Kristen etik: Hvad er næstekærlighed – og hvem er næsten?” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 76-79 (4 ns)
”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner” in: Lukasevangeliet kapitel 10, 25-37, Det Nye Testamente, Bibelen (0,6 ns)
Markusevangeliet kapitel 7, 14-23 (0,4 ns)
Uddrag af Bjergprædikenen: ”Om vrede”, ”Om ægteskabsbrud”, ”Om at sværge”, ”Om gengældelse”, ”Om fjendekærlighed”, Matthæusevangeliet kapitel 5, 21-30, 33-48 (1,4 ns)
Uddrag af ”Monte Carlo elsker jøderne: Det hellige land”, afsnit 4, DR, 2013, start-9:00, tv-udsendelse – findes på CFU (1,3 ns)

11. Tro og menneskesyn

Fokus:
- Baggrundsviden om den kristne tro med fokus på dogmer, den apostolske trosbekendelse, de tre led i trosbekendelsen, treenigheden og sammenhængen mellem dogmer, myter og ritualer i kristendommen
- Eleverne arbejder med en moderne omskrivning af den apostolske trosbekendelse med henblik på at formidle de centrale dogmer
- Menneskets liv i dag med fokus på en traditionalistisk og modernistisk fortolkning af Dommedag, herunder om der er vægt på dommen over mennesket eller det mellemmenneskelige

Materiale:
4. tilstand: Menneskets liv i dag” in: Kristendom – tro og praksis, Systime, IBog, https://kristendom.systime.dk/?id=182 (1,2 ns)
”Hvad tror de kristne på?” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 70-73 (3 ns)
”Verdensdommen”, Mattæusevangeliet kap.25, v.31-46 (0,8 ns)

Estimeret omfang af forløbet: 110 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tredje verdensreligion: Hinduisme

Indhold:
Et forløb om hinduisme med fokus på hinduismens opståen og historie, hellige bøger, centrale forestillinger, opfattelsen og dyrkelsen af guderne, og til sidst arbejdes der med livet som hindu, herunder dharma og kastesystemet.

Fra læreplanen:

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Fokus i forløbet:

1. Introduktion til hinduisme

Fokus:
- En første introduktion til religionen med fokus på størrelse, geografisk placering, opståen, religionens opadrettede og nedadrette dimension, de fire livsmål, hinduismens historie og hellige bøger, filosofien om karma og genfødsel, de tre veje til frelse
- Eleverne arbejder med at skabe et overblik over de nye begreber gennem begrebsoversigter

Materiale:
”Introduktion og overblik” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, Systime, 2012, s. 7-11 (6 ns)


2. Hinduismens historie

Fokus:
- Nedslag i hovedpunkter i hinduismens historie: den ariske indvandring, vedatiden, den klassiske periode, middelalderen og nyere tid (1500 til nutiden)
- Hinduismens vigtigste skrifter: Shruti – de åbenbarede skrifter: Vedaerne og Upanishaderne, Smriti – de overleverede skrifter: Sutraer, Epos’er: Ramayana og Mahabharata, Lovbøger og Puranaer
- Eleverne udarbejder tidslinjer over de centrale skrifter og nedslag i hinduismens historie

Materiale:
”Hinduismens historie og hellige bøger” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, Systime, 2012, s. 22-28 (7 ns)


3. Karma og genfødsel

Fokus:
- Læren om karma og genfødsel: atman, brahman, karma og samsara, moksha
- Analyse af tekst med fokus på fremstillingen af læren om karma og genfødsel

Materiale:
”Filosofien om karma og genfødsel” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, Systime, 2012, s. 29-34 (6 ns)
”Vishwanathan: Reinkarnation forklaret for børn” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, IBog, Systime, https://hinduismen.systime.dk/?id=264 (1,75 ns)


4. De tre frelsesveje

Fokus:
- Bhagavadgita: baggrunden for værket, plottet og temaer, herunder læren om de tre veje til frelse
- De tre frelsesveje: Jnana marga/erkendelsens vej, Karma marga/handlingens vej og Bhakti marga/hengivelsens vej
- Analyse af uddrag af Bhagavadgita med fokus på selve fortællesituationen, samtalen mellem Arjuna og Krishna, samt hvorda de tre frelsesveje kan sættes i relation til uddraget

Materiale:
”Bhagavadgita. Tre veje til frelse” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, Systime, 2012, s. 35-39 (5 ns)
Uddrag af Bhagavadgita: Arjunas problem (fra kapitel 1), Krishnas svar på Arjunas problem (fra kapitel 2), Krishna præsenterer sig som hovedguden (fra kapitel 9) in: Poulsen, Allan: Hinduismen, IBog, Systime, https://hinduismen.systime.dk/?id=265 (2 ns)


5. Guderne og deres familier

Fokus:
- Opfattelsen af det guddommelige: Polyteisme, flydende grænse mellem guder og mennesker, foreningen af polyteisme med én verdenssjæl (Brahman), trimurti, de tre kultiske retninger, de fire kultiske retningers hovedguder og deres attributter: Brahma, Vishnu, Shiva og Gudinden/Devi, de to hovedgrupper af kvindelige guder og andre gudelige væsener
- Eleverne udarbejder Facebook-profiler for de fire kultiske retningers hovedguder, dvs. Brahma, Vishnu, Shiva og Devi/Gudinden

Materiale:
”Guderne og deres ”familier”” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, Systime, 2012, s. 40-50 (10 ns)


6. Puja – tilbedelsen af guderne

Fokus:
- Den hinduistiske kult, kommunikation med guderne, opadrettet og nedadrettet kommunikation, puja som ritual, templet og kulten i templet, darshan
- Ritualanalyse af puja med fokus på indefra-begreber samt religionsfaglige udefra-begreber i form af hellig/profan og ritual (overordnet definition samt vedligeholdelses- og afværgeritual), ritual-myte-modellen samt van Genneps overgangsritualmodel

Materiale:
”Helligt og profant” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime, 2012-15, s. 275 (1 ns)
”Huyler: Puja for gudinden” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, Systime, 2012, s. 147-48 (2 ns)
”Ritual” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime, 2012-15, s. 253-56 (3,5 ns)
”Tilbedelsen af guderne” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, Systime, 2012, s. 56-60 (5 ns)


7. Dharma - etik og levevis

Fokus:
- Fire livsmål (moskha, dharma, artha, kama), fire livsaldre, overgangsriter med fokus på navngivningsceremonien, hårragningsceremonien, tildelingen af den hellige tråd, brylluppet og ligbrændingsceremonien
- Analyse af ”Det tilbagetrukne stadium” med fokus på læren om de fire livsaldre og -mål, forholdet til og brugen af Bhagavadgita og de tre frelsesveje
- Eleverne skriver videre på livshistorien hos den hindu, der indgår i teksten med fokus på at inddrage så mange begreber som muligt, herunder også ift. overgangsriter

Materiale:
”Dharma og levevis” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, IBog, Systime, https://hinduismen.systime.dk/?id=341 (0,5 ns)
”Fire livsaldre” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, IBog, https://hinduismen.systime.dk/?id=360 (1 ns)
”Fire livsmål” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, IBog, Systime, https://hinduismen.systime.dk/?id=361 (1,1 ns)
”Overgangsriter” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, IBog, Systime, https://hinduismen.systime.dk/?id=359 (1,6 ns)
”Stephen Huyler: Det tilbagetrukne stadium” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, IBog, Systime, https://hinduismen.systime.dk/?id=282 (1,3 ns)

8. Opsamling

Fokus:
- Baggrundsviden om kastesystemet: Varna, jati, religiøse begrundelser for kastesystemet, renhed og urenhed, kastepligt og arbejdsfordeling, kastesystemet i praksis og de kasteløse i dag
- Analyse af ”De kasteløses kors” ud fra baggrundsviden om kastesystemet og fremstillingen af de kasteløse
- Afsluttende opsamling og overblik over hinduismen ud fra ”5 skarpe” med fokus på opståen/oprindelse, baggrunden for religionen, guds- og menneskeopfattelse, karma og reinkarnation, ritualer med fokus på puja og darshan samt kastesystemet

Materiale:
”5 skarpe om hinduismen”, DR Kultur, 2014, tv-udsendelse, 19 min. – kan tilgås via CFU (2,7 ns)
”De kasteløses kors”, 27 min., tv-udsendelse, sendt på DR2 i 2006 – kan tilgås via CFU (3,8 ns)
”Kastesystemet” in: Poulsen, Allan: Hinduismen, Systime, 2012, s. 100-108 (7 ns)

Estimeret omfang af forløbet: 70 normalsider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Et forløb om islam med fokus på viden om religionens historiske opståen og udvikling og dens forskellige dimensioner (ritualer, helligsteder, tro og samfundssyn), der munder ud i en nutidig undersøgelse af forskellige fortolkninger af islam og sharia i dansk kontekst med fokus på shariaformer.

Fra læreplanen:

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Fokus i forløbet:

1. Islams tilblivelse og udvikling

Fokus:
- Baggrundsviden om islam med fokus på religionens navn, opståen, udbredelse, grundfortælling, forhold til jødedom og kristendom
- Baggrundsviden om islams tilblivelse med fokus på samfundet på den arabiske halvø i 600-tallet (stammesamfund, Mekka og Kabaen som vigtigt kultsted for den før-islamiske, polyteistiske religion), religionsstifteren Muhammed ibn Abdallah (hans opvækst, interesse i og kendskab til jødedom og kristendom, hans analfabetisme som et vigtigt led i troen på Koranens ægthed), udvandringen til Medina (hijra, år 1 i den muslimske kalender, den første ummah) og etableringen af islam i Mekka i 630
- Viden om teksttyper inden for islam, herunder Koranens status, hadithlitteratur
- Viden om helligsteder (Kabaen i Mekka, Medina og Jerusalem)
- Viden om islamiske forestillinger med fokus på de seks trosartikler
- Begrebsanalyse af og mundtligt gruppeoplæg om profetens himmelrejse med fokus på en karakteristik, genrebestemmelse af teksten som hadith (indefra) og myte (udefra), indefra-begreber/viden (profeten Muhammed, helligskrifter, helligsteder og de seks trosartikler inden for islam), udefra-begreber i form af myteteori samt en fortolkning med inddragelse af Smarts religionsmodel
- Baggrundsviden om islams historiske udvikling med fokus på splittelsen i sunni og shia (kalif/kalifat, de fire retledede kaliffer, splittelsen efter Alis død, valg af kalif i en sunnimuslimsk sammenhæng, centrale begreber inden for shiaislam (Shi’at, imam, marjaen/ayatollahen, Ashura-dagen, Ghadir-Khumm-dagen)
- Analyse af kortfilmen ”Shia // Sunni” (2016), der viser en fiktiv samtale mellem en sunni- og shiamuslim, med fokus på at anvende baggrundsviden om de to retninger, hvilken betydning den historiske strid har for filmens fremstilling af de to muslimer samt en fortolkning af filmens budskab ift. sunni og shia i et vestligt perspektiv

Materiale:
”Den nye religions udvikling” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 95-96 (2 ns)
”Introduktion til islam” in: Klassisk og moderne islam, Systime, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 31-33 (2,5 ns)
”Helligskrifter” in: Klassisk og moderne islam, Systime, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 33-37 (4,5 ns)
”Helligsteder” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 104-105 (2 ns)
”Islamiske forestillinger” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 108-109 (2 ns)
”Myte” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 251-252 (2 ns)
”Muhammed – Guds sidste sendebud”, in: Klassisk og moderne islam, Systime, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 39-43 (5 ns)
Oversigt over sunni og shia in: Forman, Jens: Islam og muslimerne, Systime, 2011, s. 18 (1 ns)
”Profetens himmelrejse” in: Forman, Jens : Muslimernes religion, Systime, 2006, s. 66-68 (2,2 ns)
”Shia // Sunni”, instruktør: Adam Tyler, 2016, 9:42 min., kortfilm, https://www.youtube.com/watch?v=Kt3yFGiElrs (1,3 ns)

2. Ritualer/religiøs praksis

Fokus:
- Baggrundsviden om religiøs praksis inden for islam med fokus på områder i livet som muslim (iman, ibadat og muamalat), obligatoriske ritualer – de fem søjler og andre ritualer (dhikr, konversion, begravelse og sufisme)
- Baggrundsviden om hadj, herunder det rituelle indhold (de seks faser), Kabaen som axis mundi, de religiøse pligters to funktioner (vertikalt og horisontalt)
- Dramatisering af baggrundsviden og ritualrækken i hadj
- Analyse af hadj overordnet med fokus på Van Genneps overgangsritualteori
- Analyse af Arafat-bønnens betydning som højdepunkt, samt hvordan det hænger sammen med menneskesynet inden for islam samt den femte (dommedag) og sjette trosartikel (forudbestemmelsen)

Materiale:
”Arafatbønnen”, Interview af Murad Ahmed og Orla Borg, Jyllands-Posten, 7. marts 2001 in: Forman, Jens: Muslimernes religion – Tro, praksis og sharia, Systime, 2006, s. 109 (1 ns)
”Helligt og profant” in Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 257 (1 ns)
”Overgangsritual” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 255-256 (2 ns)
”Pilgrimsrejsen (hadj)” in: Forman, Jens: Forman, Jens: Islam og muslimerne, Systime, 2011, s. 41-43 (4 ns)
”Religiøs praksis i islam” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 97-103 (7 ns)

3. Shariaformer: Islam i Danmark

Fokus:
- Baggrundsviden om det islamiske samfundssyn og centrale begreber knyttet til dette (sharia, fiqh, retsskoler, mujtahid, fatwa, quadier, imam, sheikh, shura, muamalat, de fire kilder Sharia bygger på, klassifikation af handlinger, herunder halal og haram, islam som lovreligion)
- De fire shariaformer: traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme
- Analyse af ”Er tatoveringer haram?” med fokus på kilder til sharia, område i livet, direkte og indirekte indefra-begreber, samt hvordan en traditionalist, modernist, fundamentalist og sekularist vil forholde sig til svaret
- Baggrundsmateriale om islam i Danmark med fokus på kvalitativt materiale om antal muslimer i Danmark og oprindelsesland
- Begrebet jihad, herunder den store og lille jihad samt jihad i Koranen
- Sammenlignende tekstanalyse med fokus på holdningen til forholdet mellem religion og stat, argumentationsanalyse, repræsentativitet, de fire shariaformer, os/dem + inklusiv/eksklusiv, og hvorvidt holdningen er forenelig med at leve i det danske samfund

Materiale:
Aoude, Safia: ”Er tatoveringer haram?” in: religion.dk, 23.01.2013, https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-religion/er-tatoveringer-haram (1 ns)
”Holdningen til omverdenen” (Os/dem, inklusiv/eksklusiv) in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 266-67 (2 ns)
”Hvor mange indvandrere og efterkommere bor i Danmark?” og ”Hvor kommer ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra?”, Det Nationale Integrationsbarometer, https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/INTEGRATION-STATUS-OG-UDVIKLING (1 ns)
”Islam i Danmark” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 113-118 (6 ns)
”Det islamiske samfundssyn” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 110-112 (3 ns)
”Maksimalisme og minimalisme” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 264-65 (2 ns)
”Tekst 4: Moustapha Kassem m.fl.: Vi tror på en sekulær islam” og ”Tekst 5: Hizb ut-Tahrirs mål” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 114-115 (1 ns)
”Tekst 6: Jihad i Koranen”, Sura 8,39 og Sura 9,5 in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 118 (0,5 ns)

4. Opsamling på forløbet
- Opsamling på forløbet med fokus på gudsopfattelse, Koranens status, trosbekendelsen, profeten Muhammeds betydning, helligsteder inden for islam, ritualerne og deres betydning for livet som muslim, troen på Dommedag, profetens sunna og jihad

Materiale:
”5 skarpe om islam”, DR, 2014, 19 min., tv-udsendelse (kan tilgås via CFU) (2,7 ns)

Estimeret omfang af forløbet: 60 normalsider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sekten som religiøst fællesskab

Indhold:
Et religionsfagligt emne om sekten som religiøst fællesskab, der er valgt i samråd med eleverne. Der arbejdes primært religionssociologisk med teorier og begreber knyttet til religiøse fællesskaber med særligt fokus på sekten som typologi og sekteriske træk hos Scientology og Jehovas Vidner. Der inddrages både indefra- og udefra-perspektiver på brugen af betegnelsen ”sekt” i forhold til de pågældende religiøse grupper med overvejelser om betegnelsens muligheder og begrænsninger.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver

Kernestof:
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Fokus i forløbet:

1. Religiøse fællesskaber

Fokus:
- Teori om religiøse fællesskaber: majoritet/minoritet, fire slags religiøse fællesskaber: kirke/sekt/denomination/kult, Beckfords indre og ydre dimension
- Eleverne laver mundtlige præsentationer af begreberne

Materiale:
”De religiøse gruppers forhold til det omgivende samfund” i: Horisont C – grundbog i religion, IBog, Systime, https://horisontc.systime.dk/?id=176 (0,5 ns)
”Religiøse fællesskaber” i: Begrebsnøglen til religion, IBog, Systime, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=158 (2,8 ns)

2. Er Scientology en sekt?

Fokus:
- Udefra- og indefra-synsvinkel på Scientology som sekt: hvorfor vil religionsvidenskaben definere Scientology som sekt (og ikke kult), og hvordan argumenterer Scientology for, at gruppen ikke er en sekt
- Analyse af de frafaldsberetninger, der kommer til udtryk i udsendelsen ”Mit hemmelige liv i Scientology” med fokus på Meredith McGuires fire faser for frafald/apostasi samt fremstillingen af Scientology som religiøs gruppe med inddragelse af den frafaldne fra Beckfords medlemstyper, typologien kirke-sekt-kult-denomination, den ydre dimension hos Beckford samt indefra- og udefra-synsvinklen på, om Scientology er en sekt

Materiale:
”Er Scientology en sekt?”, scientology.dk, https://www.scientology.dk/faq/scientology-and-other-practices/is-scientology-a-cult.html (1 ns)
Meredith McGuires fire faser ved apostasi/ frafald inspireret af ”Inddragelse af teori og sociologi i religion C” af Thomas Thomsen, Favrskov Gymnasium, https://emu.dk/sites/default/files/2020-05/3%20Thomas%20Thomsen%20- %20Inddragelse%20af%20teori%20og%20sociologi%20p%C3%A5%20c%20niveau.pdf (0,5 ns)
”Mit hemmelige liv i Scientology”, DR, 2014, tv-udsendelse, 29 min., https://www.dr.dk/drtv/se/mit-hemmelige-liv-i-scientology_-mit-hemmelige-liv-i-scientology_284807 (4 ns)
Nielsen, Jacob Vrist: ”Hvad er forskellen på en kult og en sekt?”, Kristeligt Dagblad, 31.11.2011, https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-forskellen-paa-en-kult-og-en-sekt (2 ns)


3. Er Jehovas Vidner en sekt?

Fokus:
- Udefra- og indefra-synsvinkel på Jehovas Vidner som sekt: hvorfor vil religionsvidenskaben definere Jehovas Vidner som sekt, hvorfor afvises de af majoritetskristendom, og hvordan argumenterer Jehovas Vidner for, at gruppen ikke er en sekt
- Analyse af den centrale frafaldsberetning hos Jean Dyrvig, der kommer til udtryk i udsendelsen ”Mit hemmelige liv i Jehovas Vidner” med fokus på, hvorfor han blev en del af Jehovas Vidner, samt hvad der kendetegnede hans liv som Jehovas Vidne med inddragelse af de fire religionssociologiske teorier, der forklarer religiøsitet samt Beckfords medlemstyper. En analyse af hans liv som frafalden med fokus på Meredith McGuires fire faser for frafald/apostasi. Fremstillingen af Jehovas Vidner som religiøst fællesskab med inddragelse af typologien kirke-sekt-kult-denomination samt holdningen til omverdenen (os og dem, inklusiv/eksklusiv), samt samt indefra- og udefra-synsvinklen på, om Jehovas Vidner er en sekt

Materiale:
”Er Jehovas Vidner en amerikansk sekt?”, jw.org, https://www.jw.org/da/jehovas-vidner/ofte-stillede-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l/ikke-en-sekt/ (0,5 ns)
Hvithamar, Annika: ”Hvorfor afvises Jehovas Vidner af de fleste kristne?”, religion.dk, 13.06.2013, https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-kristendom/hvorfor-afvises-jehovas-vidner-af-de-fleste-kristne (2,8 ns)
”Holdning til omverdenen” in: Grundbogen til religion C, 2, udg., 4. opslag, Systime, 2012-2015, s. 266-267 (1 ns)
”Mit hemmelige liv i Jehovas Vidner”, DR, 2014, tv-udsendelse, 28 min., https://www.dr.dk/drtv/se/mit-hemmelige-liv-i-scientology_-mit-hemmelige-liv-i-jehovas-vidner_285851 (4 ns)


4. Eksamensøvelse

Fokus:
- Træning i tekstanalyse af ukendt tekstmateriale som til eksamen med fokus på karakteristik, analyse med inddragelse af begreber fra forløbet samt en perspektivering
- Afsluttende overvejelser omkring fordele og ulemper ved brugen af begrebet ”sekt” med inddragelse af indefra- og religionsvidenskabelige udefra-perspektiver

Materiale:
Frederiksen, Peter Almer: ”Ikke en sekt”, Jyllands-Posten, 05.11.2001, https://jyllands-posten.dk/debat/ECE3330863/Ikke-en-sekt/ (0,6 ns)
Jensen, Tim: ”Er sekt altid noget negativt” (uddrag), religion.dk, 16.05.11, https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-religion/er-en-sekt-altid-noget-negativt (0,78 ns)


5. Opsamling og eksamen

Fokus:
- Gennemgang af den mundtlige eksamen igen med fokus på "Ved det grønne bord"
- Verdensreligioner: oversigt over semitiske og østlige religioner samt et kort over verdensreligionernes udbredelse

Materiale:
”Verdensreligionerne” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 217, 219, 220-21 (2,5 ns)
"Ved det grønne bord", Sura 2 vers  35-48, eksamen 2c og votering 2c, 24 min., 2012-2018 (3,4 ns)

Estimeret omfang af forløbet: 26 normalsider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Tilladte hjælpemidler:

Materialer i dokumenter på Lectio

Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer