Holdet Re-v (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Trine Iversen
Hold 2025 Re-v (Re-v)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Senmoderne religion og asatro
Titel 2 Kristendom og protestantisk fundamentalisme
Titel 3 Islam og værklæsning
Titel 4 Buddhisme og eksamensprojekt
Titel 5 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Senmoderne religion og asatro

Indhold:
Indledningsvist arbejdes der med at skabe et fundament ift. religionsfaglige begreber og teorier og derefter med asatro som 4. religion foruden kristendom, islam og buddhisme. Slutteligt i forløbet arbejdes der med religion i det senmoderne samfund som religionsfagligt emne, herunder med fokus på asatro som udtryk for senmoderne religion.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion og et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter.

Kernestof:
- et veldefineret religionsfagligt emne
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
- væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion

Fokus i forløbet:

1. Religionsfaglige begreber

Fokus:
- Synsvinkler: Indefra, udefra, elite, mainstream
- Religionsdefinitioner: Funktionelle og substantielle definitioner, religionskritiske definitioner (Marx og Freud), religionsvidenskabelige definitioner: Ninian Smart, Emilié Durkheim og Armin Geertz
- Forskellige kategorier af religion: Panteisme, monoteisme, polyteisme, synkretisme, agnosticisme og ateisme
- Religionstyper: Essentialisme, socialkonstruktivisme, officiel og uofficiel religion, frelsesreligion, frugtbarhedsreligion, do ut des og velsignelsesreligion
- Analyse af den korte udsendelse ”Asatro hitter hos danskerne” som en første introduktion til asatro og med brug af indefra/udefra + Smarts religionsmodel
- Religiøse fællesskaber: minoritet, majoritet, fire religiøse fællesskaber: kirke, sekt, denomination og kult, Beckfords ydre og indre dimension
- Design af egen religion ud fra begreber knyttet til religiøse fællesskaber, religionstyper og kategorier af religion.

Materiale:
”Asatro hitter hos danskerne”, NetAvisenRuc, 08.03.2018, klip fra YouTube, 2:24 min., https://www.youtube.com/watch?v=Zl9l4grJ61g (0,3 ns)
”Forskellige kategorier af religion” in: Religion: Teori – fænomenologi – metode, Systime, 2025, https://religionb.systime.dk/?id=125 (2,5 ns)
”Hedning på høje hæle”, DR, 2006, 30 min., tv-udsendelse (4,3 ns)
”Indefra og udefra” in: Grundbogen til religion C, Systime, 2016, s. 262 (1 ns)
”Ninian Smarts syv dimensioner” in: Grundbogen til religion C, Systime, 2016, s. 267-68 (2 ns)
”Religionsdefinitioner” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 90-93 (4 ns)
”Religionstyper” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 101-02 (2 ns)
”Religiøse fællesskaber” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 104-107 (4 ns)


2. Asatro

Fokus:
- Baggrundsviden om den nordiske mytologi: centrale guder, aser/vaner/jætter, skabelsen, de første mennesker, Ragnarok, de vigtigste kilder til mytologien: Den Ældre og Yngre/Snorris Edda
- Baggrundsviden om gudsopfattelsen indenfor asatro: polyteisme, antropomorf gudsopfattelse, forskellighed pga. individualisme
- Mytebegreber: myte/legende, mytetyper (kosmogoni, teogoni, antropogoni, eskatologi), mytiske aktører, skabelses-/oprindelsesmyte, urtid/hellig tid, ætiologi, reaktualisering af den hellige tid, kaos til kosmos/klassifikation, privilegeret talesituation, kultdrama.
- Myteanalyse af skabelsen inden for den nordiske mytologi med udgangspunkt i animationsfilmen ”Vølvens spådom” (1996) med fokus på mytetyper og -træk
- Baggrundsviden om den førkristne nordiske religion ift. opståen og kilder
- Skriveøvelse i grupper med fokus på det redegørende niveau i den religionsfaglige analyse – pjece, der forklarer, hvad asatro er ud fra baggrundsmateriale
- Ritualtyper: Generel definition af ritualer, ritualtyper: overgangsritualer, årstids-/kalenderritualer, afværge-/kriseritualer, udvekslings- og tilbedelsesritualer, kultdrama, Lauri Honkos model om tilbagevendende, forudsigelige, kollektive ritualer, Jens Peter Schjødts model om tilstandsskift ift. ritualer
- Analyse af afsnit 1 af tv-serien Vikings med fokus på fremstillingen af den førkristne religion, frugtbarhedsreligion, velsignelsesreligion og do ut des, ritualer som symbolske handlinger og kommunikation med den anden verden samt offertyper
- Baggrundsviden om religiøs praksis i asatroen, herunder offertyper (gave-, son-, konvive- og kommunionsoffer) og hellig og profan
- Ritualanalyse af blót indenfor asatroen med fokus på synsvinkel, formål, årstidsritual, markering af det hellige rum (hellig/profan), offer: type + individuel/kollektiv praksis og Smarts dimensioner
- Funktionalistisk ritualteori: van Genneps overgangsritualteori, Victor Turners ritualteori (struktur og communitas), Émilie Durkheims ritualteori (kollektive repræsentationer, helligt/profant, effervescence og ritualers to funktioner)
- Funktionalistisk analyse af to overgangsritualer indenfor asatroen: knæsætning og ynglingeindvielse
- Etik og medlemskab inden for asatro: religiøs etik, fravær af kanon og dogmer, individualitet og selvansvarlighed, kerne- og støttemedlemmer, krav til medlemskab i Forn Sidr ud fra deres hjemmeside, kendetegn for medlemmer af Harreskovens Blótgilde.


Materiale:
”Etik” og ”Organisation og medlemskab” in: ”Asatro: Harreskovens Blótgilde” in: Senmoderne religiøsitet i Danmark, 2008, s. 20-21 + 27 (3 ns)
”Funktionalistisk ritualteori” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 110-112 (3 ns)
”Harreskovens knæsætningsritual”, Harreskovens Blótgilde, https://www.blotgilde.dk/index.php?side=Knesetning&menu=Aktiviteter&sub=Ceremonier (1,15 ns)
Hirst, Michael: ”Sacrifice”, Vikings, sæson 1, afsnit 8, 2013, 44 min., tv-serie (6,3 ns)
”Hvordan har man i eftertiden genbrugt dele af vikingernes religion” in: Ahle, Allan og Christian Vollmond: Vikingernes religion, Columbus, 2023, s. 126-32 (7 ns)
”Hvor har vi vores viden om vikingernes religion fra?” in: Ahle, Allan og Christian Vollmond: Vikingernes religion, Columbus, 2023, s. 14-20 (7 ns)
Læreroplæg om førnordisk kristen religion på baggrund af ”Førkristen nordisk religion og vikingetid” in: Ahle, Allan og Christian Vollmond: Vikingernes religion, Columbus, 2023, s. 9-13 (5 ns)
”Medlemsfordele”, Forn Sidrs hjemmeside, https://www.fornsidr.dk/bliv-medlem/ (1 ns)
Læreroplæg om myteanalyse på baggrund af ”Myte” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., 2013 s. 251-252 og ”Myter” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 66-67 (4 ns)
Læreroplæg om religiøs praksis i asatroen på baggrund af ”Asatro: Harreskovens Blótgilde” in: Senmoderne religiøsitet i Danmark, 2008, s. 22-25 + ”Helligt og profant” in: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2013, s. 257 (6 ns)
Mac Dalland, Maria (instruktør): ”Vølvens spådom”, animationsfilm, 1996, 16 min., https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/voelvens-spaadom (2,3 ns)
”Nordisk mytologi: Aser, vaner & jætter” + ”Troen på magterne” in: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime, 2008, s. 17,19 + 20 (3 ns)
”Offer” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Ibog, Systime, 2021, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=p150, (0,75 ns)
Rimhøj, Bjørn Ravn: ”Ynglingeindvielse”, Asatro Samling, http://asatrosamling.dk/asatro-riter/ynglingeindvielse/ (1,5 ns)
”Ritualtyper” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 108-09 (2 ns)
”Tekst 31: Louise Halkjær: Blót i Midgård, 1999” in Ahle, Allan og Christian Vollmond: Vikingernes religion, Columbus, 2023, s. 138-39 (2 ns)

3. Senmoderne religion

Fokus:
- Karakteristik af de tre samfundstyper: forholdet mellem samfundsforhold og kulturhistorien, nyfortolkning af tidligere historiske perioder, ændring af forståelsen af familien og ægteskabets rolle fra det traditionelle til det senmoderne samfund, usamtidighed, fortryllelse i traditionssamfundet, affortryllelse i det moderne samfund og genfortryllelse i det senmoderne samfund
- Kendetegn for religion i de tre samfundstyper
- Analyse af tv-udsendelsen ”Hvad tror danskerne på?” (afsnit 1) med fokus på fremstillingen af danskernes religiøsitet med inddragelse af begreber knyttet til senmoderne religiøsitet
- Religion i det senmoderne samfund: traditionens ændrede rolle, sekularisering, pluralisme og multireligiøsitet, institutionaliseret og ikke-institutionaliseret religion, den religiøse aktør, erfaringstro/”kludetæppetro”/”tag-selv-tro”, eklekticisme
- Afsluttende religionsfaglig begrebsanalyse af uddraget fra artiklen ”De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser” og mundtligt oplæg i grupper med fokus på særlige kendetegn for asatroen, samt hvordan artiklen kan sættes i relation til kendetegn for religion i det senmoderne samfund/senmoderne religiøsitet samt en kort perspektivering til religion i traditionssamfundet og det moderne samfund

Materiale:
”Hvad tror danskerne på?: Karma, overtro eller Gud”, episode 1, DR, 2025, 30 min. (tv-udsendelse), https://www.dr.dk/drtv/episode/hvad-tror-danskerne-paa_-karma-overtro-eller-gud_534919 (4,3 ns)
”Karakteristik af samfundstyper”, ”Samfundstyper og forandringer”, ”Fortolkningsprocesser”, ”Samfundstyper og religions udvikling”, ”Religion og samfundstyper” + ”Religion og de tre samfundstyper” in: Religion og det senmoderne samfund, IBog, Systime, 2025, https://religionogdetsenmodernesamfund.systime.dk/?id=149 (3,6 ns)
Nordvig, Mathias: ”De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser” (uddrag), Information, 15.08.2019, https://www.information.dk/debat/2019/08/nordiske-guder-saetter-troende-fri-soege-lykken-paa-egne-praemisser (3,3 ns)
”Samfund, individ og religion” in: ”Senmoderne religiøsitet i Danmark”, Systime, 2008, s. 7-15 (10 ns)

Estimeret omfang af forløbet: 92 normalsider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom og protestantisk fundamentalisme

Indhold:
Et forløb om kristendommen med fokus på de eskatologiske forestillinger og dommedag samt forskellige fortolkninger af disse (modernisme overfor traditionalisme). Derefter fokuseres der på den protestantiske kristendom, først i en dansk sammenhæng (Martin Luther, folkekirken, Indre Mission), og derefter en mere global vinkel med fokus på USA og særligt de protestantiske fundamentalister, de evangelikale kristne.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- redegøre for centrale sider ved kristendom, herunder formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster

Fokus i forløbet:

1. Den kristne grundmyte

Fokus:
- Overgang fra C-niveau: fakta/overblik over kristendom ift. navn, opståen, udbredelse, hovedretninger, helligskrifter og antal tilhængere samt andre overordnede kendetegn: trosreligion, universel religion, det kristne menneskesyn, frelsen, fundamentalistisk og ikke-fundamentalistisk bibelsyn, kulturkristen
- Kristendommens opståen med fokus på sammenhængen mellem Det Gamle og Nye Testamente og fortolkningen af Messias i en jødisk og kristen sammenhæng
- Den kristne grundmyte: Gud som den egentlige aktør, en privilegeret talesituation, opfattelsen af jødernes pagt med Gud (Moseloven), Jesus’ messianitet, fra kaos til kosmos, grundlæggelsesmyte, problemmyte og løsningsmyte, Jesus’ forkyndelse som et nyt klassifikationssystem
- Myteanalyse af problemmyten om Adam og Eva med fokus på, hvad der gør den til en myte, indefra-synsvinkel, skabelsesmyte, mytetype, privilegeret talesituation, klassifikation, kaos og kosmos, ætiologi.


Materiale:
Anden skabelsesberetning, Adam og Eva, Første Mosebog kapitel 2, vers 4b- kapitel 3, vers 24 (2,2 ns)
”Fakta om kristendom” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., 2013, s. 257 (1 ns)
”Introduktion. Hvad er kristendom?” in: Mikkelsen, Poul Storgaard: Kristendom og en moderne dansk virkelighed, Systime, 2009, s. 7-8 (1,5 ns)
”Den kristne grundmyte” in: Mikkelsen, Poul Storgaard: Kristendom og en moderne dansk virkelighed, Systime, 2009, s. 9-11 (3 ns)
Morsø, Åse Merete: ”Kristendommens opståen”, kristendom.dk, 13. november 2005, opdateret 7. september 2020, https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/kristendommens-opst%C3%A5en (1,45 ns)

2. Kristen eskatologi

Fokus:
- Eskatologi og eskatologiske myter, apokalypse, millenarisme, dystopi og utopi
- Analyse af eskatologiske forestillinger i Matthæusevangeliet med fokus på tegn på undergangen, apokalypse, Jesus’ genkomst og Dommedag
- Eskatologi i Johannes’ Åbenbaring: Introduktion til skriftet med fokus på skriftets indhold og placering i Bibelen, Tusindårsriget og forskellige fortolkninger af Tusindårsriget (millenarisme, postmillenarisme og premillenarisme). Læsning af kapitel 20-21 med fokus på fremstillingen af Tusindårsriget, dommedag og det nye Jerusalem (utopia).

Materiale:
Johannes Åbenbaring, introduktion + kapitel 20-21 (2,5 ns)
Læreroplæg på baggrund af ”Eskatologiske myter” in: Motzfeld, Dorte Thelander: Religion – Teori – Fænomenologi – Metode”, Systime, 3. udg., 2012-2018, s. 101-104 (4 ns)
Matthæusevangeliet kapitel 24 og 25, 31-46 (3,7 ns)


2. Fortolkninger af dommedag

Fokus:
- Kategorisering af religiøse udøvere: Elite/mainstream, minimalisme/maksimalisme, Jan Hjärpes model, synet på religiøse tekster: fundamentalisme, modernisme, afmytologisering
- Mundtlige elevoplæg om centrale begreber knyttet til kategorisering af religiøse udøvere
- Fortolkninger af Dommedag: modernisme, traditionalisme/fundamentalisme, Dommedag som konkret begivenhed eller symbolsk, vægt på den straf/den dobbelte udgang eller det mellemmenneskelige/etiske
- Analyse af nutidige opfattelser af Dommedag i Danmark med fokus på et fundamentalistisk og modernistisk bibelsyn, fremstillingen af tilhængere af den kristne eskatologi, herunder hvorfor det kan være svært at fremme disse fremstillinger blandt mere modernistiske kristne og kulturkristne

Materiale:
Christensen, Brian: ”Hvad betyder dommedag?”, Jesusnet. Gengivet i Kristendom – tro og praksis, Systime, 2016, s. 31-32 (0,9 ns)
Dolmer, Anne Torpegaard: ”Prædiken i Grejs Kirke, 23.11.2003. Gengivet i Kristendom – tro og praksis, Systime, 2016, s. 29-31 (1,4 ns)
”Kategorisering af religiøse udøvere” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 38-41 (4 ns)
Svendsen, Line Theresia: ”Frygt ikke dommedagen”, Horsens Folkeblad, 15.11.2013. Gengivet i Kristendom – tro og praksis, Systime, 2016, s. 28-29 (1,4 ns)


3. Protestantisk kristendom

Fokus:
- Repetition af reformationen i Danmark og centrale sider af Martin Luthers teologi fra c-niveau, herunder præstens rolle, gudstjenestens form, kritikken af aflad og andre forskelle ift. den katolske kirke, næstekærlighed, Luthers holdning til helgener og sakramenterne, Luthers betydning for folkekirken, antiautoritær tilgang til troen, nybrud i 1948 med kvindelige præster, Luthers samfundsmæssige betydning ift. velfærdssamfundet
- Mundtlige oplæg om Martin Luthers fortolkning af kristendommen samt skriftssyn, protestantismen og dens opståen samt centrale forskelle mellem katolsk og protestantisk kristendom
- Luthers opfattelse af mennesket, menneskets forhold til Gud og synet på Bibelen
- Arbejde med Luthers syn på arvesynden, forbindelsen til Adam og Eva (problemmyten i GT), Kristus’ betydning, den kristne grundmyte, samt hvordan Paulus indgår i Luthers fortolkning af troen og nådens betydning

Materiale:
Hazen, Isabelle og Christian Hjortkjær: ”Hvad er forskellen på katolicisme og protestantisme?”, Kristeligt Dagblad, 25.03.24, https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-forskellen-paa-katolicisme-og-protestantisme (3 ns)
”Hvilken betydning får reformationen i1500-tallet” in: KS-bogen, 2. udgave, Columbus, 2018, s. 207-209 (3 ns)
Paulus’ brev til Romerne, kapitel 3, 21-26 og kapitel 5, 12-15 + 18-19 (0,6 ns)
”På sporet af reformationen”, DR, 2017, 30 min., dokumentarudsendelse, https://www.dr.dk/drtv/program/paa-sporet-af-reformationen_178037 (4,3 ns)
Uddrag fra Luther, Martin: ”Om arvesynden”, Luthers kirkepostille, 1522 (0,5 ns)


4. Protestantisk fundamentalisme i Danmark og USA

Fokus:
- Folkekirkens fløje med fokus på Indre Mission, dvs. kristen fundamentalisme i en dansk sammenhæng
- Grundtvigianisme og Indre Mission i relation til Hjärpes model
- Kristne retningers holdninger til naturvidenskaben med fokus på en overordnet introduktion til kristen fundamentalisme samt udelukkelsestesen (kreationisme, fundamentalisme) over for kombinationstesen (modernisme)
- Fortolkninger af Tusindårsriget og eskatologien: millennialisme, postmillenialisme og præmillenialisme.
- Grundtræk ved den evangelikale protestantisme: konversionisme, aktivisme, biblicisme og korsdødens centrale rolle, kristen zionisme
- Grundtræk ved mainline protestantisme: baggrund, bibelsyn, moralbegreb, forholdet til samfundet/socialt arbejde, opfattelsen af millennialismen og eskatologien, selvopfattelse
- Analyse af fremstillingen af de evangelikale kristne i dokumentaren ”Venter på dommedag” med fokus på fremstillingen af de evangelikale kristne og deres kendetegn, herunder den kristne zionisme og Hjärpes model
- Træning af begrebsanalyse til den mundtlige eksamen af artiklen ”Donald Trump gør sig selv til frelser og leder af et tusindårsrige”, hvor eleverne øver sig i at sætte teksten i relation til følgende centrale begreber fra forløbet som en opsamling og indgår i en mundtlig samtale om deres analyse af teksten som til eksamen.


Materiale:
”Folkekirkens fløje” in: KS-bogen, 2. udg., 2018, s. 212-214 (3 ns)
”Indefra med Anders Agger: Indre Missions Ungdom”, DR, 2018, 43. min., dokumentarudsendelse, https://www.dr.dk/drtv/episode/indefra-med-anders-agger_-indre-missions-ungdom_228590 (6 ns)
”Kristen zionisme” in: USA – Historie, samfund, religion, IBog, Systime, https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=416#c1369 (2 ns)
”Kristne retningers holdning til naturvidenskaben” in: Grundbogen til religion C, IBog, Systime, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=295 (2,7 ns)
”Millennialisme, postmillennialisme og præmillennialisme” in: USA – Historie, samfund, religion, IBog, Systime, https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=408#c1329 (0,8)
Mortensen, Elisa Norgaard: ”Donald Trump gør sig selv til frelser og leder af et tusindårsrige”, Kristeligt Dagblad, 21.01.2025, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/donald-trump-goer-sig-selv-til-frelser-og-leder-af-et-tusindsaarsrige (2,4 ns)
”Protestantisk fundamentalisme og den politiske højrefløj” in: USA – Historie, samfund, religion, Systime, 2015, s. 152-156 (7 ns)
Schei, Tonje Hessen og Michael Rowley (instruktør): ”Venter på dommedag” (”Praying for Armageddon”), 2023, dokumentar, 97 min., https://www.dr.dk/drtv/program/venter-paa-dommedag_464103 (14 ns)

NB: Analyseopgave i religion B
Følgende elever har desuden valgt at skrive analyseopgave i uge 44 som et led i progressionsplanen for SSO: Anna Bloch Thygesen 2j, Emilio Maurizio Boumalal Leprai 3p, Fie Højbjerg Sørensen 2j, Hussain Ayad Al-Attabi 2k, Ida Oldenborg Kristensen 2l, Louise Bjerre Mørch 2j, Maria Nhu-Thao Sambert 2k, Omran Hassan El-Fares 2l, Sharleen Kirkeby Ramsing 3p og Stephanie Rechnagel Termansen 2l.
Opgaveformuleringen lød således: Lav en myteanalyse af Ragnarok inden for den nordiske mytologi. Din analyse skal indeholde en kort indledning med en indledning til emnet, der skal indeholde præsentation af dit emne, opgaveformulering, dit materiale og simple overvejelser over analysetilgang og -metode. En kort redegørelse for, hvad der kendetegner gudsopfattelsen inden for den nordiske mytologi og asatroen. En grundig analyse af uddraget af Gylfaginning fra Snorris Edda (ca. 1220) med fokus på at inddrage relevante religionsfaglige begreber samt at vise din viden fra undervisningen om nordisk mytologi og asatro.

Estimeret omfang af forløbet: 75 normalsider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam og værklæsning

Indhold:
Et forløb om islam med fokus på forskellige fortolkninger af islam, herunder forskellige fundamentalistiske fortolkninger. Indledningsvist trækkes arbejdes der med et nutidigt perspektiv med islam i Danmark og konversion. Der arbejdes med begrebet jihad med fokus på jihadisme samt fundamentalistiske fortolkninger af islam, salafisme og islamisme samt en forklaring på islam som modkultur gennem begrebet kulturel frisættelse og Thomas Ziehes tre reaktionsmønstre.  Til sidst i forløbet trækkes der tilbage til islams formative periode med værklæsning af uddrag af Muhammedbiografien ”Sirat Rasul Allah” med fokus på en undersøgelse af religionens formative periode og islams grundlæggelse som religion, herunder konflikten med den polyteistiske Quraish-stamme og den tidlige forståelse af jihad.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- redegøre for centrale sider ved islam, herunder religionens formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst

Kernestof:
- islam set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt andre historiske og nutidige tekster
- hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsvidenskabelig karakter

Fokus i forløbet:

1. Introduktion

Fokus:
- Overgang fra C-niveau: Livet som muslim, Sharia: definition og kilder, ulovlige og lovlige handlinger/kategorisering af handlinger, islam som lovreligion, den muslimske etik, spiseregler: halal og haram, rent og urent, sammenhæng mellem opfattelse af rent og urent og kultur samt det hellige, de religiøse pligters betydninger både vertikalt (lodret) og horisontalt (vandret)

Materiale
”Livet som muslim”, ”Obligatoriske og ulovlige handlinger” og ”Spiseregler” i: Petersen, Mikkel: ”Islam” i KS-bogen, 2. udg., Columbus, 2018, s. 133-35 + 138-39 (5 ns)

2. Jihad

Fokus:
- Forskellige fortolkninger af jihad: oprindelse, jihad som retfærdig krig, lille og store jihad, jihad som terror, medie-jihad
- Jihad i Koranen

Materiale:
”Jihad” in: Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 96-99 (4 ns)

3. Shariaformer

Fokus:
- Shariaformer: traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme
- Analyse af uddrag fra Koranen med fokus på opfattelse af jihad og med inddragelse af shariaformer

Materiale:
”Islam i Danmark” in: Grundbogen til religion C, 2. udgave, 4. oplag, Systime, 2012-15, s. 113-118, herunder ”Tekst 7 – Jihad i Koranen”, Sura 8,39 og Sura 9,5 (4,1 ns)

4. Islamisme

Fokus:
- Islamisme overordnet samt forskellige underformer: radikal, moderat og militant islamisme
- Gruppeoplæg om jihad og fortolkning af jihad, shariaformer og islamisme
- Analyse af holdningen til demokrati, kalifatet/en islamisk stat, samt hvilken fortolkning af islamisme, der kommer til udtryk hos Hizb ut-Tahrir

Materiale:
Frydendal, Flora Galtt: ”Hizb ut-Tahrir opfordrer muslimer til at boykotte valget”, Berlingske, 25.11.2025 (1 ns)
”Islamisme” in: Islam i medierne, IBog, Systime, https://islamimedierne.systime.dk/?id=142 (2,7 ns)
”Tekst 6: Hizb ut-Tahrir om synet på samfundet” in: Grundbogen til religion C, IBog, Systime,
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=161 (1,6 ns)


5. Radikalisering

-  Baggrundsviden om religiøs ekstremisme og radikalisering
- Analyse af dokumentarserien ”Hjernevaskeren” med fokus på fremstillingen af den etniske muslim Jaqoub Alis valg af en radikal fortolkning af islam i form af salafisme og jihadisme samt religiøs ekstremisme og radikalisering
- Salafisme: ortodoks islam, tydelig markering af det islamiske tilhørsforhold, tendens til segregering, fortolkning af sharia (Medina-tiden, shariazoner), afvisning af fiqh, nyfundamentalisme, takfir-princip, radikaliserende potentiale
- Sammenligning af salafisme og islamisme med fokus på lighedspunkter: ”os og dem”, eksklusiv religionsopfattelse, tydeligt kompas i det senmoderne samfund, antivestlig modkultur, stærkt fællesskab, religiøse forestillinger hvor døden ophøjes som højdepunkt – martyr, kan tilbyde et voldeligt opgør gennem jihadisme/jihad som terror og medie-jihad
- Thomas Ziehes teori om kulturel frisættelse og de tre reaktionsmønstre derpå: ontologisering, potensering og subjektivering, og hvordan reaktionsmønstrene kan sættes i relation til salafisme og islamisme

Materiale:
”Hjernevaskeren: Barndommens vold” afsnit 1, DR, 32 min., 2023, https://www.dr.dk/drtv/episode/hjernevaskeren_-barndommens-vold_352514 (4,6 ns)
”Hjernevaskeren: Hadet” afsnit 2, DR, 30 min., 2023, https://www.dr.dk/drtv/se/hjernevaskeren_-hadet_352515 (4,3 ns)
”Hjernevaskeren: Vejen ud” afsnit 3, DR, 31 min., 2023, https://www.dr.dk/drtv/se/hjernevaskeren_-vejen-ud_352516 (4,4 ns)
”Islamisme og senmoderne identitet”, in: Kitir, Deniz: Klassisk og moderne islam, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 241-244 (3 ns)
”Religiøs ekstremisme”, Stærke Fællesskaber – Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, https://xn--strkefllesskaber-vobe.dk/foreninger/baggrundsviden/religios-ekstremisme/ (1,9)
”Salafisme” in: Islam i medierne, Systime, IBog, 2025, https://islamimedierne.systime.dk/?id=141 (2 ns)

6. Konversion

- Baggrundsviden om konversion: overordnet definition af konversion/konvertit, Rambos model, typiske træk i konversionsberetningen, form for konversion: den radikale transformation, konsolidering, genbekræftelse eller ritualiseret konversion
- Eleverne skriver selv en konversionsberetning ud fra Rambos model, hvor de vælger en form for konversion og inddrager træk fra konversionsberetningen samt sætter deres konversionsberetning i relation til de fire teorier, der forklarer religiøsitet
- Analyse af udsendelsen ”Når naboens datter bliver muslim” afsnit 1 med fokus på fremstillingen af konversionsprocessen, konversionsteori og de fire religionssociologiske teorier om religiøsitet

Materiale:
”Fire religionssociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse” in: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime, 2012-15, s. 246-48 (3 ns)
”Konversion” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 46-49 (4 ns)
”Når naboens datter bliver muslim”, afsnit 1, DR, 2017, 43 min., dokumentar (6,2 ns) - findes på CFU

7. Værklæsning af Sirat Rasul Allah

Fokus:
- Baggrundsviden om islam som religion og den historiske opståen
- Helligskrifter i islam: Koranen, hadith, sira, tafsir og fiqh med fokus på hadith og sira
- Fremstillingen af forholdet til de andre religioner på den arabiske halvø i 600-tallet samt Muhammeds status som ny kommende profet
- Religionssociologisk undersøgelse af den tidlige islam (kapitel 14-22) med fokus på minoritet/majoritet, typer af religiøse fællesskaber, Beckfords medlemstyper + ydre og indre dimension

Materiale:
”Muhammed – Guds sidste sendebud”, in: Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, 2. udg., Systime, 2010-20, s. 39-43 (5 ns)
”Sirat Rasul Allah – Ibn Ishaqs Muhammedbiografi fra 700-tallet” in: Religionshistoriske hovedværker, uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff, Systime, 2010, s. 3-41 (30 ns)

Estimeret omfang af forløbet: 90 normalsider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme og eksamensprojekt

Et forløb om buddhisme med fokus på religionens opståen, klassiske forestillinger samt videreudviklingen af disse inden for Mahayana. Der fokuseres særligt på den tibetanske buddhisme (Vajrayana/diamantvejsbuddhisme) samt buddhisme i Danmark med fokus på etnisk buddhisme og konvertitbuddhisme. Der afvikles i forbindelse med dette forløb også ekskursion/feltarbejde i form af besøg hos Buddhistisk Center Esbjerg (konvertitbuddhisme) og deltagerobservation i meditation. Undervejs i forløbet udarbejder eleverne desuden deres eksamensprojekt.

Faglige mål:
- redegøre for centrale sider ved hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier

Kernestof:
- buddhisme eller hinduisme, herunder tekster fra religionernes tidlige udviklingshistorie og nutiden
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
- iagttagelser fra feltarbejde eller ekskursioner
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- udarbejde et mindre, religionsvidenskabeligt baseret projekt.

Fokus i forløbet:

1. Introduktion til buddhisme

Fokus:
- Første introduktion til buddhismen med fokus på fem hovedpunkter: 1) Verdens ældste verdensreligion: opståen, opgør med hinduisme (etnicitet, kastesystem), buddhismen som en universalistisk og missionerende religion, omfang og tilpasning til andre kulturer; 2) Buddha som supermenneske: ikke noget historisk viden om religionens stifter Siddharta Gautama, legender (beretninger) om hans liv, Buddha-legenden: skulle opdrages som politisk leder, men bliver en religiøs, mennesket Siddharta bliver til buddha – personligt erfaret karisma, boddhisattvaer herunder fx Dalai Lama; 3) Asketisk praksis: askese, de fire syn, yoga og meditation som midler til selvoverskridelse, ideal: middelvejen (balance mellem overflod og askese), ”blød” askese der åbner for lægmandsbuddister, de fem forskrifter; 4) Vejen ud af lidelsen: ikke et skrift eller faste dogmer, pragmatisk praksisreligion, Buddhas erkendelse og livssyn: livet er lidelse, karmaloven, Nirvana – udslukkelse, vejen ud – meditation, etik og visdom, transaktion mellem munke og lægfolk – alle buddhister er i princippet lige gyldige; 5) Fremtidens buddhismer: En foranderlig og tilpasningsdygtig religion, er i Vesten blevet en senmoderne religion og opfattes også som ikke-religion, mindfulness = vestlig fortolkning af meditation, hvor spiritualiteten trækkes ud.
- Baggrundsviden om buddhismen med fokus på navn, opståen, udbredelse, retninger/tilhængere, hellige skrifter, den historiske buddha Siddharta Gautama, centrale forestillinger inden for den tidlige indiske religion (guruer, atman, samsara, karma, brahman, nirvana, kaste, askese/asket), opgøret med den tidlige indiske religion (an-atman, kastesystem), munkevæsen som en del af den nye religion, buddhismens ekspansion (konge Ashoka, statsreligion i Indien, nedskrivning af de første buddhistiske skrifter på koncilet i 1. årh. f.v.t., delingen i Mahayana og Theravada, boddhisattva
- Analyse af Buddhalegenden

Materiale:
”5 skarpe om buddhisme”, DR, 2014, 19 min., tv-udsendelse (2,7 ns) – findes på CFU
”Buddhalegenden” in: Borup, Jørn: Japansk religion, Forlaget Univers, 2013, https://www.japanskreligion.dk/userimg/25.pdf (2 ns)
”Fakta om buddhisme” og ”Buddhismens historiske udvikling” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 147-149 (3 ns)

2. Praksisformer

Fokus:
- Melford E. Spiros tre typer af buddhisme: nirvanisk, karmisk og magisk/apotropæisk
- Analyse af forskellige tekster med fokus på de tre buddhismeformer, synsvinkel og Smarts dimensioner
- Mundtlige gruppesamtaler om analysen

Materiale:
”Religiøs praksis i buddhismen” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 150-153 (4 ns)
”Tekst 3: Arakwa Genki: De hellige skrifters gode fortjenester”, ”Tekst: 4: Jørn Borup: Japanere på pilgrimsfærd”, ”Tekst 5: Buddhistisk meditation” og foto af Jizokult i Kamakura in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 154-155 (2 ns)

3. Eksamensprojekt

Indhold:
- Projektrapportens opbygning samt udlevering af skabelon
- Eleverne ser eksempler på problemformuleringer til eksamensprojektet og arbejder med at opstille deres egen ud fra de tre taksonomiske niveauer
- Vejledning til opgaven, herunder de vigtigste ting ift. at besvare problemformuleringen
- Metodisk refleksion ift. projektet – vejledning til at skrive projektbeskrivelse ift. brug af metoder og materiale
- Læreroplæg om religionsfaglige metoder
- Metodisk refleksion med fokus på den hermeneutiske metode samt forskellen mellem religionsfænomenologi og religionssociologi

Materiale:
Begrebsnøglen til religion – teori og metode, IBog, Systime, 2024, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=167 (1 ns)
”Religionsfænomenologi” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, IBog, Systime, 2024, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=196 (3 ns)
”Religionssociologi” Begrebsnøglen til religion – teori og metode, IBog, Systime, 2024, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=197 (1,6 ns)

4. Ekskursion/feltarbejde + buddhisme i Danmark

Fokus:
- Ekskursion/feltarbejde hos Buddhistisk Center Esbjerg med deltagerobservation i meditation: https://www.facebook.com/buddhistiskgruppeesbjerg/?locale=da_DK
- Baggrundsviden om buddhisme i Danmark med fokus på etnisk buddhisme og konvertitbuddhisme, herunder konvertitbuddhismens fokus på buddhismens ”indre ritualer” som meditation som følge af den lutherske kristendoms betoning af den indre tro
- Buddhistisk etik: sila, De Fem, Otte og Ti Forskrifter, karmas betydning, sindelagsetik
- Analyse af Buddhistisk Center Esbjerg med fokus på de tre praksisformer, konvertitbuddhisme og etik

Materiale:
”Buddhisme i Danmark” in Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 170 (1 ns)
”Buddhistisk praksis” in Nielsen, Anders: ”Buddhisme – introduktion og tekster”, Systime, 2015, s. 45-47 (3 ns)

5. Buddhistiske forestillinger – klassisk buddhisme

Fokus:
- Baggrundsviden om buddhistiske forestillinger indenfor den klassiske buddhisme med fokus på: Buddha-legenden, Benaresprædikenen, vejen til lidelsens ophør – den otteledede vej, ikke-jeg/De Fem Skandhaer, det buddhistiske livshjul
- Eleverne laver en mundtlig præsentation og udfylder selv et livshjul

Materiale:
”Den klassiske buddhisme” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 156-59 (4 ns)”

6. Buddhistiske forestillinger – mahayana og tibetansk buddhisme (Vajrayana/diamantvejsbuddhisme)

Fokus:
- Baggrundsviden om buddhistiske forestillinger inden for Mahayana med fokus på opståen, forholdet mellem lægfolk og munke, synkretisme, bodhisattva, opfattelsen af Buddha: flere buddhaer, hans tre kroppe/aspekter og buddhanatur, opfattelsen af det guddommelige/metafysiske, buddhismen som ”ateistisk” religion, opfattelsen af skillelinjen mellem det hellige og ikke-hellige (profane)
- Baggrundsviden om den tibetanske buddhisme med fokus på opståen og vejen til frelse, tulku, lama, Dalai Lama som religiøst overhoved og eksempel på tulku, den esoteriske tradition og brugen af tantra, praksis blandt lægbuddhister i Tibet

Materiale:
”Buddha og buddhismen i Asien” in: Borup, Jørn: Danske verdensreligioner – Buddhisme, Gyldendal, 2007, s. 27-30 + 85-86 (4,5 ns)

7. Eksamensøvelse - tekstanalyse

Fokus:
- Træning af analyse af ukendt tekst til eksamen som opsamling på forløbet om buddhisme
- Analyse af ”Tilflugten forbinder os med buddhismen” med fokus på karakteristik/kildekritik, analyse af tekstens indhold med fokus på indefra-begreber fra buddhismen, udefra-begreber i form af Podemann-Sørensens ritual-myte-model og Smarts religionsmodel, en fortolkning samt perspektivering til de tre praksisformer inden for buddhismen samt de tre andre religioner asatro, islam og kristendom

Materiale:
”Podemann Sørensens ritualteori” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 114 (1 ns)
”Ritualtyper” in: Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016, s. 108-09 (2 ns)
”Tekst 10: Tilflugten forbinder os med buddhismen” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 171 (1 ns)

8. Opsamling og eksamen

Fokus:
- Gennemgang af den mundtlige eksamen igen samt eksempler på spørgsmål til projektet, model til fremlæggelse af projektet
- Verdensreligioner: oversigt over semitiske og østlige religioner samt et kort over verdensreligionernes udbredelse
- På baggrund af oversigten over verdensreligioner opstilles en afsluttende sammenligning mellem de gennemgåede religioner: asatro, kristendom, islam og buddhisme

Materiale:
”Verdensreligionerne” in: Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2. udg., 2012-15, s. 217, 219, 220-21 (2,5 ns)

Estimeret omfang af forløbet: 40 normalsider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Tilladte hjælpemidler:

Materialer i dokumenter på Lectio

Vores notesbog i OneNote

Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer