Holdet Ng-v (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Clea Schneider
Hold 2025 Ng-v (Ng-v)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor og hvordan bruges temakort og GIS?
Titel 2 Hvor er de gode grundvandsmagasiner?
Titel 3 Er der fordele ved vulkanisme?
Titel 4 Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?
Titel 5 Hvordan bliver byer bæredygtige?
Titel 6 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor og hvordan bruges temakort og GIS?

Fokusområder:
- anvendelse og analyse af kort
- tolkning af billedmateriale
- analyse af fly- og satellitbilleder og anvendelse af GIS
- projektarbejde: Kortdage

- Øvelse: Analyse af ortofotos og gistemaer via Miljøportalen
- Øvelse: Analyse af GIS temaer og data mhp. udfærdigelse af materiale til præsentation af produkt til Kortdage: Arealer til skovrejsning
- Film: Satellitdata og anvendelse af GIS

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skovrejsning 06-10-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Hvor er de gode grundvandsmagasiner?

FAGLIGE FOKUSOMRÅDER
• landskabernes dannelse og udvikling med fokus på geologiske lag fra Tertiær og Kvartær
• vandets kredsløb, aktuel og potentiel fordampning, afstrømning, nedsivning, grundvand, vandløb
• anvendelse af vand i forskellige produktioner
• vandets samfundsmæssige betydning i relation til ressource-, forsynings- og miljøproblemer herunder planlægning og regulering.


PENSUM
Naturgeografi Jorden og mennesket (Lykke-Andersen et al., 2008)
3. Jorden - en dynamisk planet s. 92-95, 98-102
- Sedimentære bjergarter
- Danmarks geologiske udvikling

4. Danske landskaber[ s. 104-128
- Danske landskaber
- Det dynamiske landskab
- Drivhusperioder og fryseperioder
- Kvartærperioden
- Danmark i istiden
- Det glaciale landskab
- Tolkning af istidslandskabet
- Eksempler fra Danmark
- Åens landskab

5. Vejr, klima og klimaændringers, s.  174-177
- Istiderne


7. Vandets kredsløb, s. 200-216
- Vandets kredsløb
-Europas vandforsyning
- Vandkvalitet
- Dansk vandkvalitet

8. Geologiske ressourcer, s. 236-239
- Danske industrimineraler og byggeråstoffer


SUPPLERENDE MATERIALE
Se nedenfor ...



OPGAVER OG EKSPERIMENTELT ARBEJDE
• Lab. forsøg: Undersøgelse af sedimenter
• Animationsforsøg: Gletcherbevægelse.
Tv2 Nord, 2020
• Opgave: Analyse af geologiske forhold mhp. tolkning af grundvandsbeskyttelse og magasinudbredelse
• Øvelse: Optegning af højdeprofil ud fra højdekurver
• Øvelse: Optegning af geologiskprofil i boringsdatabasen med tolkning
• Øvelse: Vurdering af vandværker og indvindingsinformation via Jupiter databasen
• Feltmålinger: Pejling af grundvandsstand og udtagning af vandløbsprøve til nitratanalyse
• Øvelse: Beregning af grundvandsspejlets kote på baggrund af feltmålinger og optegning af potentialekort med vurdering af grundvandets strømningsretning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse af sedimenter 21-10-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - artikellæsning
  • Søge information - Boringsdatabasen
  • Skrive - abstract/resume af videnskabelig artikel
  • Formidling - fagligt materiale
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Bearbejdning og tolkning af data
  • Kommunikative færdigheder - Fremlægge faglige undersøgelser - geologiske profiler
  • Overskue og strukturere - Bearbejdning af fagligt materiale mhp. fremlæggelse
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Er der fordele ved vulkanisme?

Temaet tog udgangspunkt i vulkanisme og de mineralske forekomster der knytter sig dertil. Forløbet blev afsluttet med at undersøge hvilke muligheder og udfordringer der findes for råstofudnyttelse i Grønland.
I forbindelse med første del af forløbet undersøgte eleverne en udvalgt vulkans dannelse og aktivitet, mens der afslutningsvist blev arbejdet med en posterpræsentation af hvilke  investeringsmuligheder  der findes for underviserens rige onkel på Grønland.

FAGLIGE FOKUSOMRÅDER
• Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
• Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
• Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår


PENSUM
GeoDetektiven (Birk & Winther, 2019)
6. Er vulkaner gode naboer, s. 107-199, 131-133
- Indledning
- Hvor findes de beboede vulkaner?
- Er alle vulkaner farlige?
- Kan man forhindre vulkanudbrud?

Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation (Kuhlberg et al., 2020)
28. Sjældne jordartsmetaller, s. 277-290
- Hvorfor hedder det sjældne jordarter?
- Sjældne jordarter er vigtige til den grønne omstilling
- Forsyningskæden fra mine til mobil
- Hvad med miljøet
- Geologiske miljøer med forekomster af sjældne jordartsmetaller
- Mineraler som indeholder sjældne jordartsmetaller
- Den geografiske fordeling af jordartsmetaller
- Ingen geologisk mangel på jordartsmetaller
- Grønlands jordartsmetaller
- Projekt Kvanefjeld
- Minearbejde kræver specialister
- Miljøudfordringerne

Naturgeografi Jorden og mennesket (Lykke-Andersen et al., 2008)
3. Jorden - en dynamisk planet, s. 68-78, 81-84
- Jordskælv
- Vulkansk aktivitet ved konstruktive og destruktive pladegrænser

8. Geologiske ressourcer, s. 218, 232-236
- Geologiske ressourcer
- Metalliske råstoffer

På opdagelse i Grønlands geologi (GeoViden 1, 2025)
Kort over Kalaallit Nunaat, s. 3
I felten mellem klipper, is – og masser af myg!, s.  4-13
Grønland: en skatkiste af råstoffer?, s 14-17
Grønlands råstoffer, s. 18- 19
Med Majken på rubinjagt, s. 28-32


SUPPLERENDE ARTIKLER OG FILM
Grønlands undergrund bugner af kritiske råstoffer – hvorfor er de ikke allerede hentet op?. Videnskab.dk, tilgået 2026


OPGAVER OG EKSPERIMENTELT ARBEJDE
• ”Danmarks” rute gennem 500 millioner år
• Vulkaner og pladerande
• Jordskælv og pladetektonik
• Oplæg: Præsenter en vulkan på 400 sekunder
• Postersession: Grønlandsk minedrift
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?

I dette tema tages der udgangspunkt i de udfordringer, der er forbundet med at leve og skabe bæredygtig udvikling på atoller, som ligger langt ude i Stillehavet. Øernes naturgrundlag og øboernes levevilkår er blevet undersøgt i et historisk, nutidigt og fremadrettet perspektiv.

Afslutningsvist er der blevet udarbejdet et essay, hvor delopgaverne kunne inddrages.

FAGLIGE FOKUSOMRÅDER
• Landskabernes dannelse og udvikling herunder aktuelle ressourcer og deres betydning for menneskelivet
• Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår herunder nedbørsforhold omkring ækvator, orkaner og El Niño.

PENSUM
GeoDetektiven (Birk & Winther, 2019)
2. Hvordan overlever man på stillehavsatoller? s. 13-39
- Indledning
- Hvordan er atollerne dannet?
- Hvorfor er stillehavsatollerne dannet?
- Hvordan er klimaet på stillehavsatollerne?
- Kan atollerne  klare tropiske orkaner?
- Hvordan får man drikkevand på stillehavsatollerne
- Hvordan skaffer man føde på på en atolø?
- Kan de små øer klare sig i en globaliseret verden
- Hvad sker der med de lavtliggende øer, hvis vandet stiger?
- Afrunding

SUPPLERENDE ARTIKLER OG FILM
Birth of an atol.
Khaled bin Sultan Living Oceans Foundation på YouTube (3:56)

Globale vindsystemer og klimabælter. Phillip Jakobsen  på YouTube (8:55)

Waters of Paradise - Adapting to Climate Change in the Maldives. UNDP Climate på YouTube (11:32)

Formation Of A Tropical Cyclone. ClickView på YouTube (3:41)

PARADIXE EXPIRED. Udenrigsministeriet på YouTube (11:04)

Overlevelse på kanten af verden.
Science University of Copenhagen på YouTube (13:24)

Hvad er koralrev.
Artikel på koralrev.dk

Understanding Sea Level.  Artikel på nasa.gov


OPGAVER OG EKSPERIMENTELT ARBEJDE
Eleverne har haft mulighed for at vælge mellem følgende opgaver i modulerne.
• Hvordan bliver stillehavsatoller dannet?
• Hvordan foregår nedbørsdannelse på stillehavsatoller?
• Hvordan er klimaet på stillehavsatoller?
• Hvor meget nedbør falder der på stillehavsatoller?
• Hvordan opstår tropiske orkaner?
•  Kan man overleve på stillehavsatoller - Ferskvand
•  Hvordan overlever man på stillehavsatoller - Fødevarer
•  Affaldsproblemer på stillehavsatoller
• Urbanisering på stillehavsatoller
•  Økonomisk udvikling på stillehavsatoller
•  Hvorfor stiger verdenshavene?
•  Kan man bo på Tuvalu, hvis havet stiger?
•  Hvorfor er koralrevene truet?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 5 Hvordan bliver byer bæredygtige?

I dette tema arbejdes der med den hastige byudvikling, som sker i hele verden, og de udfordringer, det skaber. I forløbet er bæredygtige løsningsmodeller blevet undersøgt i forhold til energiforsyning, transportformer, byggeri, klimaforandringer og affaldshåndtering.
Afslutningsvist er der blevet optaget faglige dialoger mellem eleverne, hvor den viden delopgaverne har givet, kunne inddrages.

FAGLIGE FOKUSOMRÅDER
• Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
• Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
• FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

PENSUM
Birk, T.  & N Winther (2019): GEOdetektiven, Lindhardt & Ringhof. S. 81-105
Lykke-Andersen, A et al: Naturgeografi: jorden og mennesket, Geografforlaget; S: 147-152

SUPPLERENDE ARTIKLER OG FILM
The World Is Running Out Of Sand . Cheddar på YouTube (5:19)

Elbiler: Vi er bange for at løbe tør for strøm. Samvirke


OPGAVER OG EKSPERIMENTELT ARBEJDE
Eleverne har haft mulighed for at vælge mellem følgende opgaver i modulerne.
• Hvordan bruger vi begrebet bæredygtighed?
• Hvordan bliver byer mere bæredygtige?
• Hvordan får byer bæredygtig energi?
• Hvordan får byer grøn energi?
• Hvordan kan vi få bæredygtig transport i byen?
•  Bæredygtigt byggeri
•  Bæredygtige byggematerialer
•  Bæredygtige bydele?
• Hvordan indretter vi os på forhøjet vandstand og/eller skybrud?
•  Øvelse: Byklima
•  Hvordan kan byer håndtere affald på en bæredygtig måde?
•  3 øvelser om affald
•  Hvorfor er koralrevene truet?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 6 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Udfordringer med sult og hungersnød har plaget befolkningen på Afrikas Horn gennem mange årtier og den mest oplagte forklaring er tørke og klimaforandringer. I dette forløb undersøges områdets naturgrundlag og befolkningens livsbetingelser, samt samspillet mellem menneske og natur.

FAGLIGE FOKUSOMRÅDER
• Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
• Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
• Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår


PENSUM

GeoDetektiven (Birk & Winther, 2019)
6. Er vulkaner gode naboer? S. 120-123
- Hvorfor er vulkanske jorde attraktive?

9. Hvorfor sulter de på Afrikas horn? s. 179-205
- Indledning
- Hvordan er klimaet på Afrikas Horn?
- Hvorfor er Afrikas Horn ramt af tørke?
- Hvad lever befolkningen af?
- Er jorden god at dyrke?
- Er der drikkevand nok på Afrikas Horn?
- Er befolkningsvækst en udfordring?
- Hvordan påvirker klimaændringer Afrikas Horn?
- Afrunding

Naturgeografi Jorden og mennesket (Lykke-Andersen et al., 2008)
11. Befolkning i en globaliseret verden, s. 299-300, 302
- Den demografiske transition
- Befolkningsstuktur og -prognoser


SUPPLERENDE ARTIKLER OG FILM
Somalia: Living with drought | Global 3000 . DW News på YouTube (7:38)

El Nino - What is it?. Met office – UK Weather på YouTube (4:26)

Ethiopia's land rush: Feed the world but not themselves | Guardian Investigations . The Guardian på YouTube (11:25)

Could groundwater drilling solve the drought problems in the Horn of Africa? . DW News på YouTube (8:29)

How Eritrea Quietly Solved Water Scarcity While Others Struggle . African Times på YouTube (8:55)

Hans Rosling: Global population growth, box by box. TED på YouTube (10:15)


OPGAVER OG EKSPERIMENTELT ARBEJDE
Eleverne har haft mulighed for at vælge mellem følgende opgaver i modulerne.
• Klima og vegetation på Afrikas Horn
• Hvornår og hvor meget regner det på Afrikas Horn?
• To øvelser med luftfugtighed og nedbørsdannelse
• Variation i nedbør ved Afrikas Horn
• Opgave og øvelse om La Niña ved Afrikas Horn
• Tørkens humanitære konsekvenser
• Økonomi på Afrikas Horn
• Subsistenslandbrug på Afrikas Horn
• Landgrapping på Afrikas Horn
• Jordforringelse og skovrydning på Afrikas Horn
• Vandets kredsløb og og grundvandsdannelse på Afrikas Horn
• Kan beboerne skaffe nok drikkevand?
• Befolkningsudvikling p Afrikas Horn – set med GapMinder
• Kan klimaet få folk til at flytte?
• Er klimaforandringer skyld i, at de sulter på Afrikas Horn?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer