Holdet Fy-v (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Niels Egebjerg, Patrick Bagge
Hold 2025 Fy-v (Fy-v)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Bølger
Titel 2 Mekanik
Titel 3 Energi og varmelære
Titel 4 Atomer og fotoner
Titel 5 Kernefysik
Titel 6 Ellære
Titel 7 Kosmologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Bølger

I dette forløb har vi repeteret centrale bølgebegreber fra fysik C samt bygget ovenpå for at hæve til fysik B.

Faglige mål
I forløbet har vi arbejdet hen mod at kunne opfylde alle de faglige mål beskrevet i læreplanen.

Kernestof
- Centrale bølgebegreber: Bølgelængde, frekvens, udbredelseshastighed, interferens

Supplerende stof
- Diffraktion af bølger gennem en spalte, samt diffraktion ved dobbeltspalte
- Optisk gitter, herunder begreberne afbøjningsorden, afbøjningsvinkel, gitterkonstant og spaltetal, samt gitterligningen


Forsøg
- Induktiv undersøgelse af sammenhæng mellem afbøjningsvinkel, bølgelængde, og spaltetal/gitterkonstant
- Bestemmelse af bølgelængden for en laser vha. optisk gitter

Materialer
- Egne noter og øvelser udleveret i OneNote klassenotesbog
- Orbit B stx, Brydensholt m.fl., Systime, 2017, s. 110-120
- https://www.geogebra.org/m/yqmj5xwt (simulation af interferens)
- https://www.youtube.com/watch?v=BH0NfVUTWG4&ab_channel=OpenLearnfromTheOpenUniversity (video om diffraktion)
- https://www.youtube.com/watch?v=Iuv6hY6zsd0&ab_channel=Veritasium (video om interferens ved dobbeltspalte)

Arbejdsformer
Arbejdsformerne i forløbet har været varierede. Således er der arbejdet individuelt, parvis, i mindre grupper og som hel klasse. Både deduktive og induktive (undersøgelsesbaserede) tilgange har været anvendt, og både skriftlighed og mundtlighed er blevet trænet. Eleverne har arbejdet med eksperimentelle problemstillinger, herunder brugen af it-baseret udstyr til dataopsamling og -behandling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mekanik

I dette forløb har vi arbejdet med centrale begreber inden for mekanik.

Faglige mål
I forløbet har vi arbejdet hen mod at kunne opfylde alle de faglige mål beskrevet i læreplanen.

Kernestof
- Kraftbegrebet, herunder sammensætning af kræfter og opløsning af en kraft i komposanter, samt projektion på en retning
- Tyngdekraften nær Jordens overflade
- Kræfters arbejde
- Newtons love
- Kinetisk, potentiel energi nær Jordens overflade og mekanisk energi og bevarelse af mekanisk energi
- Lineær bevægelse: Sted, hastighed og acceleration, herunder bevægelsesfunktionernes grafer og begreberne middel- og øjeblikshastighed samt middel- og øjebliksacceleration
- Bevægelse med konstant hastighed og bevægelse med konstant acceleration
- Fri, lodret bevægelse i tyngdefeltet
- Arbejde udført af konstant kraft, herunder udledning af formlerne til beregning af kinetisk og potentiel energi
- Kvalitativ behandling af ydre kræfters arbejde
- Sammenhæng mellem ændring i sted og areal under hastighedsgraf samt sammenhængen mellem hastighedsændring og areal under accelerationsgraf
- Trykbegrebet
- Tryk i væsker
- Opdrift og Archimedes’ lov

Supplerende stof
- Arbejde udført af konstant kraft, herunder udledning af formlerne til beregning af potentiel energi

Forsøg
- Induktiv undersøgelse af sammenhængen mellem masse og tyngdekraftens størrelse
- Simulering af Newtons love
- Undersøgelse af kinetisk, potentiel og mekanisk energi for en bold i fri, lodret bevægelse i tyngdefeltet
- Bestemmelse af tyngdeaccelerationen

Materialer
- Egne noter og øvelser udleveret i OneNote klassenotesbog
- Orbit B stx, Brydensholt m.fl., Systime, 2017. Side 383-396, 404-405, 408-409, 426-440
- https://phet.colorado.edu/sims/html/forces-and-motion-basics/latest/forces-and-motion-basics_all.html?locale=da

Arbejdsformer
Arbejdsformerne i forløbet har været varierede. Således er der arbejdet individuelt, parvis, i mindre grupper og som hel klasse. Både deduktive og induktive (undersøgelsesbaserede) tilgange har været anvendt, og både skriftlighed og mundtlighed er blevet trænet. Eleverne har arbejdet med eksperimentelle problemstillinger, herunder brugen af it-baseret udstyr til dataopsamling og -behandling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Energi og varmelære

I dette forløb har vi repeteret centrale begreber inden for energi og varmelære fra fysik C samt bygget ovenpå for at hæve til fysik B.

Faglige mål
I forløbet har vi arbejdet hen mod at kunne opfylde alle de faglige mål beskrevet i læreplanen.

Kernestof
- Energi, energiformer og energikvalitet
- Energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- Termodynamikkens 1. og 2. hovedsætning
- Termisk energi og varme
- Temperaturskalaer (Kelvin og Celsius)
- Indre energi
- Varmefylde
- Tilstandsformer og faseændringer herunder smeltevarme og fordampningsvarme
- Termisk ligevægt
- Systematiske og tilfældige fejl

Forsøg
- Opvarmning af vand og bestemmelse af vands varmefylde
- Bestemmelse af vands specifikke fordampningsvarme
- Bestemmelse af varmefylde for metaller

Materialer
- Egne noter og øvelser udleveret i OneNote klassenotesbog
- Orbit B stx, Brydensholt m.fl., Systime, 2017. Side 50-87, 101-108.


Arbejdsformer
Arbejdsformerne i forløbet har været varierede. Således er der arbejdet individuelt, parvis, i mindre grupper og som hel klasse. Både deduktive og induktive (undersøgelsesbaserede) tilgange har været anvendt, og både skriftlighed og mundtlighed er blevet trænet. Eleverne har arbejdet med eksperimentelle problemstillinger, herunder brugen af it-baseret udstyr til dataopsamling og -behandling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Atomer og fotoner

I forløbet har vi arbejdet med centrale begreber inden for atomfysik.

Faglige mål
I forløbet har vi arbejdet hen mod at kunne opfylde alle de faglige mål beskrevet i læreplanen.

Kernestof
- Atomets opbygning, herunder protoner, neutroner og elektroner
- Fotoner
- Bohrs atommodel og hydrogenatomet
- Emission- og absorptionsspektre samt det kontinuerte spektrum med særligt fokus på hydrogenatomets emissionsspektrum, herunder Lyman-, Balmer- og Paschen-serierne.

Supplerende stof
- Fotoelektrisk effekt

Forsøg
- Bestemmelse af bølgelængder i emissionsspektret for hhv. hydrogen og helium vha. spektro-/goniometer og optisk gitter

Materialer
- Egne noter og øvelser udleveret i OneNote klassenotesbog
- Orbit B stx, Brydensholt m.fl., Systime, 2017. side 273-276, 309-312
- https://www.youtube.com/watch?v=oYnp0WZDhYQ (video om den fotoelektriske effekt)

Arbejdsformer
Arbejdsformerne i forløbet har været varierede. Således er der arbejdet individuelt, parvis, i mindre grupper og som hel klasse. Både deduktive og induktive (undersøgelsesbaserede) tilgange har været anvendt, og både skriftlighed og mundtlighed er blevet trænet. Eleverne har arbejdet med eksperimentelle problemstillinger, herunder brugen af it-baseret udstyr til dataopsamling og -behandling.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kernefysik

I dette forløb har vi arbejdet med centrale begreber inden for mekanik.

Faglige mål
I forløbet har vi arbejdet hen mod at kunne opfylde alle de faglige mål beskrevet i læreplanen.

Kernestof
- Atomkernens bestanddele, herunder protoner og neutroner
- Grundstoffer, isotoper, nuklider, den stærke kernekraft, atommasseenheden
- Bevarelsessætninger ved kernehenfald
- Henfaldstyper (alfa, betaminus, betaplus, gamma og elektronindfangning)
- Kernekortet og henfaldskæder
- Henfaldsloven, herunder henfaldskonstant og halveringstid
- Aktivitet
- GM-rør og tælletal
- Masseenergi og kernemasser, herunder massedefekt, bindingsenergi og Q-værdi
- Grundstoffernes dannelse
- Beskyttelse mod alfa-, betaminus- og gammastråling, herunder absorption i materialer og strålingsintensitet som funktion af afstand til kilden. Særligt er der kigget på absorption af gammastråling samt afstandskvadratloven for gammastråling.
- Fission og fusion, herunder bindingsenergi pr. nukleon

Supplerende stof
- Dosis, absorberet dosis, dosisækvivalent
-    Grundlæggende om stjerners livscyklus

Forsøg
- Bestemmelse af halveringstiden for Ba-137*
- Bestemmelse af halveringstykkelsen for gammastråling i bly

Materialer
- Egne noter og øvelser udleveret i OneNote klassenotesbog
- Orbit B stx, Brydensholt m.fl., Systime, 2017. Side 444-522, 567-579
- kernekort.dk

Arbejdsformer
Arbejdsformerne i forløbet har været varierede. Således er der arbejdet individuelt, parvis, i mindre grupper og som hel klasse. Både deduktive og induktive (undersøgelsesbaserede) tilgange har været anvendt, og både skriftlighed og mundtlighed er blevet trænet. Eleverne har arbejdet med eksperimentelle problemstillinger, herunder brugen af it-baseret udstyr til dataopsamling og -behandling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ellære

I dette forløb har vi arbejdet med centrale begreber inden for ellære.

Faglige mål
I forløbet har vi arbejdet hen mod at kunne opfylde alle de faglige mål beskrevet i læreplanen.

Kernestof
- Elektrisk ladning og strøm, herunder strømstyrke
- Spændingsforskel som omsat energi pr. ladning
- Kirchhoffs 1. lov
- Karakteristik af glødepære og resistor
- Resistans, herunder Ohms lov
- Afsat elektrisk energi og effekt (Joules lov)
- Elektriske sensorer

Supplerende stof
-    Serie- og parallelforbindelser af resistorer, herunder erstatningsresistans samt fordeling af strømstyrke og spændingsfald
-    Transport af elektrisk energi
-    Resistivitet

Forsøg
-    Undersøgelser af centrale begreber inden for ellære: Strømstyrke og spændingsforskel i et kredsløb med én komponent samt i serie- og parallelforbindelser, (I,U)-karakteristik af glødepære og resistor, måling af erstatningsresistans for serie- og parallelkoblede resistorer.
- Bestemmelse af resistiviteten af modellervoks

Materialer
- Egne noter og øvelser udleveret i OneNote klassenotesbog
- Orbit B stx, Brydensholt m.fl., Systime, 2017. Side 200-221, 235-250

Arbejdsformer
Arbejdsformerne i forløbet har været varierede. Således er der arbejdet individuelt, parvis, i mindre grupper og som hel klasse. Både deduktive og induktive (undersøgelsesbaserede) tilgange har været anvendt, og både skriftlighed og mundtlighed er blevet trænet. Eleverne har arbejdet med eksperimentelle problemstillinger, herunder brugen af it-baseret udstyr til dataopsamling og -behandling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kosmologi

I dette forløb har vi arbejdet med centrale begreber inden for kosmologi.

Faglige mål
I forløbet har vi arbejdet hen mod at kunne opfylde alle de faglige mål beskrevet i læreplanen.

Kernestof
- Lysår
- Universets opbygning og det kosmologiske princip
- Kosmologisk rødforskydning
- Afstandsbestemmelse ved parallakse-metoden
- Hubbles lov: Universets udvidelse og Universets alder
- Big Bang-teorien og den kosmiske baggrundsstråling


Forsøg
- Udvidelse af et elastikunivers

Materialer
- Egne noter og øvelser udleveret i OneNote klassenotesbog
- Orbit B stx, Brydensholt m.fl., Systime, 2017. Side 522-529, 540-555
- https://www.youtube.com/watch?v=XSCrSkK2HcQ
- https://www.youtube.com/watch?v=wNDGgL73ihY
- https://www.youtube.com/watch?v=hDCw83yEt0I


Arbejdsformer
Arbejdsformerne i forløbet har været varierede. Således er der arbejdet individuelt, parvis, i mindre grupper og som hel klasse. Både deduktive og induktive (undersøgelsesbaserede) tilgange har været anvendt, og både skriftlighed og mundtlighed er blevet trænet. Eleverne har arbejdet med eksperimentelle problemstillinger, herunder brugen af it-baseret udstyr til dataopsamling og -behandling.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer