Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2021/22 - 2024/25
|
Institution
|
Ribe Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Kasper Kronsgaard Detlefsen
|
Hold
|
2022 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Folkeviser og -eventyr
I forløbet om folkeviser og -eventyr har fokusset været på trylleviser og ridderviser samt trylleeventyr. Eleverne har derudover lavet en remediering af "Ebbe Skammelsen".
Tekster:
Folkeviser:
- Germand Gladensvend (tryllevise)
- Ebbe Skammelsøn (ridderviser)
Folkeeventyr:
- Prins Hvidbjørn
- Kong lindorm
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Modernitetens gennembrud
Forløbet sætter fokus på moderniteten, som så småt bryder igennem i 1850 og accelererer de følgende årtier. I forløbet har vi været omkring væsentlige perspektiver på moderniteten: kvindelig emancipation, klassebevidsthed og de filosofiske tanker (naturalisme, eksistentialisme), som også byder sig til i en ny forståelse af mennesket og dets rolle.
Som afrunding på forløbet har eleverne arbejdet med produktionen af en podcast.
Tekster fra 1800-tallet, herunder naturalismen
Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
Kernestof:
Mathilde Fibiger: "Clara Raphael. Tolv Breve"(1851) (uddrag)
Amalie Skram: Constance Ring (uddrag)
Olivia Levison: "Støv"(1885)
Henrik Pontoppidan: "Nådsensbrød"(1885)
Johannes V. Jensen: "På Memphis Station"(1906)
Herman Bang: "Franz Pander"(1885
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Dansk 2 - Skriv en tale!
|
12-02-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
DHO - Første Verdenskrig (værk, spillefilm)
Flerfagligt forløb i historie og dansk.
I historiefaget vil vi arbejde med årsagerne til 1. verdenskrig, krigsbegejstring, militær strategi og våbenteknologiens betydning for konsekvenserne af krigen samt de efterfølgende politiske konsekvenser afledt af Versaillestraktaten. Vi skal blandt andet se på soldaterbreve i forhold til kildekritik. Vi vil desuden se et afsnit af ’Den sorte snog’ (Vestfronten 1917), idet vi undersøger historiebrug samt forskellige historiesyn (progressivt, regressivt og kritisk).
I dansk vil vi arbejde med, hvordan 1. verdenskrig er blevet skildret på tværs af skønlitteratur og sagprosa.
Her har vi arbejdet med:
- Pär Lagerkvist: Far och Jäg
- Erich Remarques: Intet nyt fra vestfronten (uddrag)
- All quiet on the western front (netflix spillefilm)
- Nexø: Brodermorderen
- Henry Hellsen: sidste billeder. Reportage
I dansk indeholder forløbet også et skriftlighedsforløb med fokus på akademisk opgaveskrivning.
Eleverne vælger individuelt mellem følgende opgaver:
Fokus 1: krigbegejstring/nationalfølelse
Redegør for årsagen til at de forskellige nationer går ind i krigen samt motiver for at melde sig til krigen som individ.
Giv en analyse og fortolkning af filmen “All Quiet on the western Front” (2022) med særligt fokus på filmens temaer, dramaturgi og brug af filmiske virkemidler. I din analyse skal du bl.a komme ind på, hvordan de filmiske virkemidler anvendes til at beskrive soldaternes nationalfølelse” og/eller “krigsbegejstring
Giv en kildekritisk analyse af udvalgte soldaterbreve med fokus på skildringen af krigsbegejstringen.
Diskuter med udgangspunkt i en sammenligning af filmen om soldaterbrevene, hvilken betydning det har, når man i kunsten bearbejder krigen.
Fokus 2: Krigens rædsler
Gør kort rede for årsagerne til de høje tabstal i 1. Verdenskrig.
Giv en litterær analyse og fortolkning af Martin Andersen Nexøs novelle “Brodermorderen” (1926) I din analyse skal du blandt andet komme ind på fremstillingen af krigens rædsler og ikke mindst det psykologiske ved at gå i krig.
Giv en kildekritisk analyse af udvalgte soldaterbreve med fokus på skildringen af krigsoplevelsen og sammenlign dem med novellens fremstilling af krigen.
Lav en vurdering af konsekvenserne af første verdenskrig på det politiske og menneskelige niveau.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Den Kroniske Uskyld (værk)
Værklæsning af Klaus Rifbjergs roman "Den Kroniske Uskyld".
Som perspektiv har vi efterfølgende set filmatiseringen og haft en snak om, hvilke ændringer der er blevet foretaget og undersøgt, hvilken modtagelse den fik.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Skriftlighed - fokus på opgavegenrerne
Sideløbende med de faglige forløb har vi i undervisningen i 2.g og 3.g haft fokus på opgavegenrerne i faget. Forløbet har været tilrettelagt som workshops op til danskafleveringerne. Til dette har vi brugt minlæring.dk "God stil": https://app.minlaering.dk/bog/45
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Hjemvendt fra krig (værk, dokumentarfilm)
I dette forløb har vi haft fokus på skildringer af krigs- og veteranfiguren på tværs af sagprosa, skønlitteratur og dokumentarfilm.
Analytisk er der blevet arbejdet med:
- det retoriske pentagram
- diskursanalyse
- dokumentarfilmtyper
- fakta- og fiktionskoder
- autenticitetsmarkører
- stil og tone
- semantiske felter
Medieværk: dokumentarfilmen "Fjendeland" (2019) i to dele på DR.dk
Kernestof:
- forløbskompendie
- relevante sider fra "Håndbog til Dansk"
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Følelser og fornuft (Værk, skuespil)
I dette litteraturhistoriske forløb har vi arbejdet med barok, oplysningstid, romantik og romantisme for at vise, hvordan vi igennem litteraturhistorien har bevæget os frem og tilbage mellem en hhv. følelsesmæssig og fornuftspræget litteratur.
Nedslag i litteraturhistorien:
- barok
- oplysningstid
- rokoko
- pietisme
- nyplatonisme
- universalromantik
- nationalromantik
- poetisk realisme
- romantisme
Analytisk er der bl.a. blevet arbejdet med:
- rim og rytme
- sproglige figurer
- sproglige billeder
Kernestof:
Foruden de læste tekster er der blevet læst følgende:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 79-89 + 94-96 + 99-105 + 111-115
Værk: Vi har læst 1. akt af Ludvig Holbergs "Jeppe på Bjerget".
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Autofiktion (værk)
I forløbet har vi arbejdet med autofiktion som litterær genre. Forløbet blev rundet af med en værklæsning af Jens Blendstrups roman "Gud Taler Ud".
Kernebegreber:
- Dobbeltkontrakt
- sammenfald mellem forfatter og fortæller
- selviscenesættelse
- performativ biografisme
Kernestof:
- "Autofiktion" i Litteraturhistorien - på langs og på tværs
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Kommunikation og sproghandlinger
I dette sproglige forløb har vi arbejdet med kommunikationsanalyse igennem kommunikationssituationen, sproghandlinger og transaktionsanalyse.
Kernebegreber:
- Kommunikationssituation
- turtagning, gambitter og god dialogskik
- sproghandlinger
- samarbejdsprincippet
- høflighedsprincippet
- facework
- transaktionsanalyse
Kernestof:
Foruden de gennemgåede tekster og opgaver har vi læst:
-Håndbog til Dansk s. 176-195
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
I gymnasiet
I dette forløb har vi arbejdet med gymnasiet som sted skildret i skønlitteratur. Vi har foruden også arbejde med dannelsesbegrebet ift. gymnasiet rolle som uddannelsesinstitution på tværs af tid.
Kernebegreber:
- heterotopi
- overgangsritens 3 faser
- dannelse
- frontstage og backstage
Kernestof:
- Dan Turéll: Min skoletid
- Jørgen Leth: Hvad er forbudt her?
- Hans Scherfig: Det forsømte forår (uddrag)
- Sonja Hauberg: Syv år for Lea (uddrag)
- Ander Bodelsen: Snyd
- Klaus Rifbjerg: Den Kroniske Uskyld (uddrag)
- Sofie Endahl "Lørdag, Ingrid. Den aften i København
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Krig og kærlighed i nyhedskredsløb
I dette medie- og sprogforløb har vi undersøgt to nyhedskredsløb: udbruddet af krigen i Ukraine og Christian Eriksens hjertestop under kampen mod Finland.
Der er bl.a. blevet arbejdet med:
- nyhedsartikler
- nyhedsindslag
- opslag og kommentarspor på sociale medier
Kernebegreber:
- nyhedsgenrer
- nyhedstrekanten
- nyhedskriterier
- vinkling
- Toulmins udvidede argumentationsmodel
Kernestof:
- diverse artikler (se forløbskompendie)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Holocaust - flerfagligt forløb
Forløbet er flerfagligt i dansk og historie.
Den fællesfaglige problemstilling er: Hvad var vejen til Holocaust? Hvilke virkninger får Holocaust og hvordan er det blevet fremstillet gennem tiden?
I dansk har vi fokuseret på:
- dokumentarfilmanalyse
- Litterær analyse af vidnesbyrdlitteratur
- diskursanalyse af sagprosa
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Modernitetens sammenbrud (værk)
I forløbet om modernitetens sammenbrud er der blevet arbejdet med litteratur fra perioden fra efter første Verdenskrig til 1968, hvor fokusset har været på den modernistiske litteratur.
Som afrunding på forløbet har vi arbejdet med billedanalyse af ekspressionistiske malerier samt en værklæsning af digtsamlingen BLOD og Rudolf Broby-Johansen.
Kernebegreber
- modernisme
- ekspressionisme
- avantgarde
- eksistentialisme
- individualisme
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Klimalitteratur
I forløbet om klimalitteratur har vi haft fokus på klimakritik i moderne lyrik. Vi har undersøgt og analyseret digtene ud fra fire kendetegn: natur/menneske, magt/afmagt, lokal/global og traditionelt sprog/eksperimenterende sprog.
Kernebegreber:
- anti-antropocentrisme
- antropomorfisme
- glokalisering
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/184/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52706817671",
"T": "/lectio/184/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52706817671",
"H": "/lectio/184/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52706817671"
}