Holdet 2022 GR/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ribe Katedralskole
Fag og niveau Græsk A
Lærer(e) Alexander Peter Ekeløf Busch, Anna Mohr Kristensen
Hold 2022 GR/y (1y GR, 2y GR, 3y GR, 3y GR grund, 3y GR studie)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Begyndergræsk
Titel 2 Menanders Dyskolos
Titel 3 Kunst - skulptur
Titel 4 Menneske og natur (grøn værdi)
Titel 5 Lysias 1 - retorik
Titel 6 Tragedie - Hippolytos
Titel 7 SRO - Tragedie
Titel 8 Historieskrivning: Herodot
Titel 9 Arkitektur
Titel 10 Homers Iliade
Titel 11 Kunst - vaser
Titel 12 Græsk filosofi: Platon
Titel 13 Til censor – om faglige mål mv.
Titel 14 Kunst - skulptur
Titel 15 Forløb#13

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Begyndergræsk

I 1.g har vi udelukkende læst konstrueret tekst, navnlig kap. 1-12 i "Græsk -Her og nu", hvilket har introduceret til det fleste grammatiske fænomener på græsk.

Eleverne har holdt oplæg om forskellige græske guder ud fra "Græske guder og helte".

Vi har læst Sofokles' Ødipus i Marcel Lechs oversættelse ifm. et flerfagligt forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 70 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Menanders Dyskolos

I dette forløb har vi læst Menanders Dyskolos og derigennem stiftet bekendtskab med Den nye komedie. Vi har arbejdet med humor både gennem Aristoteles' opfattelse af kairos og moderne humorteori. Vi har arbejdet med Aristoteles' model for dramaanalyse og set på antikke arketyper.

Kernestof læst statarisk på græsk i ”Græsk – Her og nu” af Anders Klarskov:
- Menanders Dyskolos v. 5-13, 153-158 og 456-480
- Gnomer af Menander

Kernestof læst kursorisk på græsk med gloser af Anders Klarskov:
- Menanders Dyskolos v. 499-514

Antikke perspektivtekster:
- Hele Menanders Dyskolos oversat af Anders Klarskov

Moderne perspektivtekster:
- Ludvig Holberg: Maskerade (1724), 2. akt, af scene 1
- The Big Bang Theory, sæson 1 afsnit 2

Øvrigt materiale:
- Zoon gelastikon (artikel om moderne humorteori)

I alt er der læst 1,5 sider på græsk og 50 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kunst - skulptur

I dette forløb har vi arbejdet med fristående skulpturer såvel som skulpturer på templer, dvs. gavlskulpturer, metoper og friser.
I perspektiveringen har vi arbejdet med nyklassicismen, vitalismen og olympismen samt kunstnerne Peter Brandes og Christian Lemmerz.

Gennemgåede antikke skulpturer:

- Anavyssos-kouros
- Nikandre-koren
- Sounion-kouros
- Tyrandræberne
- Gavlfigur fra Artemistemplet
- Gavlfigurer fra Aphaiatemplet
- Vognstyreren
- Metope fra Zeustemplet i Olympia
- Spydbæreren
- Såret amazone
- En Parthenonmetope og et stykke Parthenonfrise
- Apollon fra Belvedere
- Den knidiske Afrodite
- Laokoon
- Drikfældig kælling
- Afrodite smækker Pan med sin sandal
- Portræt af Alexander den Store
- Portræt af Demosthenes


Perspektivmonumenter:

- Jason med det gyldne skind af Bertel Thorvaldsen
- Peter Brandes’ fotografier af Vognstyreren
- En bjergbestigerske af J.F. Willumsen
- The Undead (Michael Jackson) af Christian Lemmerz
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Menneske og natur (grøn værdi)

I dette forløb har vi arbejdet læst uddrag af Hippokrates' tekst "Om luft, vand og steder". I læsningen er fokus lagt på, hvordan naturen beskrives, hvordan sygdom forklares, hvilke empiriske betragtninger forfatteren gør sig. Derudover har eleverne stiftet bekendtskab med hvad der kendetegner et "videnskabeligt/medicinsk" sprog; det hippokratiske spørgsmål og de hippokratiske tekster. Teksten introducerede også eleverne til den ioniske dialekt.
For at få et indblik i Hippokrates' indflydelse på den moderne lægelige gerning, har eleverne også læst "det danske lægeløfte" og The World Medical Associations "Declaration of Geneva".

Som eksempel på romersk litteratur har vi læst Plinius den Yngres breve 6.16 og 6.20 om Vesuvs udbrud i 79 e.v.t. Læsningen af de romerske tekster tjente til at belyse forholdet mellem menneske og natur, særligt med fokus på konsekvenserne af manglende viden og empirisk data om naturens kræfter.

Kernestof læst statarisk:
Hippokrates, "Om luft, vand og steder", kapitel 1-2.

Kernestof læst kursorisk:
Hippokrates, "Den hellige syge", kapitel 1

Antikke perspektivtekster:
"Eden" (Tekster overs. af Anders Frøland og Simon Laursen: Blod, Slim og Galde, Systime: side 167-172)

Antik perspektivtekst læst i parallelt forløb i faget latin:
Plinius den Yngre: Ep. 6.16 og 6.20 (oversat af Inger Nord (2020), siderne 263-268)
I oversættelse er der læst: 6 sider

Moderne perspektivtekster:
Det danske lægeløfte
"Declaration og Geneva", The World Medical Association.

Andet:
Indledning til "Vind, vand og steder" (Frøland, Anders og Simon Laursen, "Blod, Slim og Galde." Siderne 65-67)

Omfang:
2 siders græsk
12 siders supplerende materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Lysias 1 - retorik

I dette forløb har vi arbejdet med Lysias som logograf, primært gennem arbejdet med "Lysias 1: Drabet på Eratosthenes", sekundært med en perspektivering til "Lysias 24: Om ikke at give invaliden understøttelse".
Forløbet har kort introduceret til det athenske demokrati og givet et basalt indblik i det athenske retssystem (som senere udbyggedes med viden fra Platon-forløbet om Apologien). Herudover blev de antikke talegenrer behandlet (med fokus på den juridiske), den juridiske tales dele og opbygning med appelformer samt Lysias' klare og enkle stil (safeneia) og hans karakterskabelse (ethopoeia).

Derudover har forløbet også introduceret til det athenske forhold mellem kønnene, som det kommer til indtryk i opdelingen af det athenske hus og familiens pligter samt mandens og kvindens bevægelsesfrihed, bl. a. gennem læsning af relevante afsnit om det græske oikos i Politikens bog om de gamle grækere.

Originaltekst læst på græsk:
- Lysias 1 kap. 9-13; 16-17; 23-26 (læst statarisk fra "Græsk Her og Nu")

Antik tekst læst i oversættelse:
- Hele Lysias 1: Drabet på Eratosthenes oversat af Mogens Herman Hansen, 1982
- Lysias 24: Om ikke at give invaliden understøttelse, oversat af Holger Friis Johansen, s. 306-309 i Fri Mands Tale
- Retorik til Herennius, bog 1 kap. 2 (talens dele)
-Lysias 12.1-42 (Lysias anklage mod én af de 30)

Samlet sider i oversættelse: 15 sider.

Perspektivtekst:
Hoffman, Thomas. 2008. "Gode advokater kan snakke uskyldige i fængsel" fra Videnskab.dk.

I alt er der i forløbet læst 5 sider græsk tekst i original og 18 siders supplerende materiale.

Andet materiale:
Rasmussen, Anders Holm. "Politikens bog om de gamle grækere": 116-127, 153-165.
BBC-dokumentar "The greatest show on Earth - Democrats (episode 1)".
Dr-dokumenar "De Store Taler"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Tragedie - Hippolytos

Som optakt til SRO-skrivning om emnet tragedie har eleverne i græsk læst følgende uddrag af Euripides' Hippolytos parallelt med læsningen af uddrag af Senecas Phaedra i latin.

Kernestof på græsk:
Euripides' Hippolytos
vers 42-50 (Afrodites prolog) læst kursorisk ud fra Prologos s. 174-175.
vers 373-425 (Faidras monolog) læst statarisk ud fra Prologos s. 178-181 suppleret med gloser lavet af Simon Laursen.

Hele tragedien er læst i dansk oversættelse af Østbye, Krarup og Nielsen, Gyldendal 1982.

Yderligere kursorisk læsning på græsk:
Alcestis 150-169 læst ud fra "Reading Greek" (ss. 184-185)

Græsk perspektivtekst i dansk oversættelse:
Aristoteles "Poetikken" oversat af Marcel L. Lech, 2022, ss. 67-90 er læst kursorisk som teoretisk viden om opbyggelsen af en god tragedie.
Siderne 9-12 er læst i oversættelse for at få en forforståelse for Aristoteles' værk.

Moderne perspektivtekst læst til aflevering:
Jean Racines Fædra, akt 1-3 (ss. 7-21)

Moderne perspektivtekst læst i latintimerne:
Per Olov Enquist: "Til Fædra", kap. 2 "Sangen om kløen", 1980.

Øvrigt materiale:
Ibsen, Lene. Etik og Tragedie, ss. 47-52 (om det græske teater).
Online foredrag af Marcel Lysgaard Lech om "Skæbnen og den græske tragedie" tilgængelig her: https://youtu.be/06NZ3Hz5P1s
Johansen, H. F. 1984. Fri Mands Tale. ss. 134-141 og 217-220 om Euripides og udviklingen af det græske teater.

Temaer i forløbet:
Det græske teater, græske dramaopførelser, Euripides som tragediedigter, en tragedies opbygning, myten om Hippolytos og Faidra, kønsroller, spørgsmålet om arv, skyld og skæbne.

Eleverne har desuden lært at skandere det græske jambiske pentameter.

Læst i alt i forløbet: 4 siders græsk og 80 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 SRO - Tragedie

Efter undervisningsforløb i henholdsvis Euripides' græske tragedie "Hippolytos" og Senecas romerske tragedie "Phaedra" har eleverne skrevet SRO ud fra én af de følgende problemformuleringer:

Opgaveformulering nr. 1:
Gør kort rede for kønsrollerne i henholdsvis den traditionelle græske og den romerske familie med udgangspunkt i vedlagt bilag 1, 2 og 3.
Foretag en komparativ analyse af Euripides Hippolytos vv. 391-430 og Senecas Phaedra vv. 85-114 med særligt fokus på Faidras/Phaedras syn på kønsroller. Øvrige passager kan inddrages.
Diskuter hvordan og med hvilket formål Euripides’ og Senecas Faidra/Phaedra bryder med de antikke stereotype kvindebilleder.


Opgaveformulering nr. 2:
Gør kort rede for Aristoteles’ tanker om poetisk sprog og dets brug i tragediegenren ud fra Poetikken kapitel 22. Bilag vedlagt.
Foretag en komparativ analyse af Euripides’ Hippolytos vv. 373-430 og Senecas Phaedra vv. 85-128 med særligt fokus på de sproglige virkemidler, herunder metaforer, som Faidra/Phaedra benytter til at italesætte kærligheden og sin psykologiske tilstand. Øvrige passager kan inddrages.
Perspektivér din analyse til Per Olov Enquist Til Fædra kap. 2 Sangen om Kløen. Bilag vedlagt.

Opgaveformulering nr. 3:
Gør kort rede for henholdsvis den traditionelt græske og den romersk-stoiske skæbneopfattelse med udgangspunkt i vedlagt bilag 1.
Foretag en komparativ analyse af Euripides’ Hippolytos vv. 373-404 og Senecas Phaedra vv. 100-128 med særligt fokus på Faidra/Phaedras syn på skæbne. Øvrige passager kan inddrages.
Diskuter med udgangspunkt i din analyse, hvordan de to tragediedigtere forholder sig til – og med deres tragedier/værker tegner et billede af - menneskeligt ansvar, skyld og frihed.
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Historieskrivning: Herodot

I dette forløb har vi arbejdet med Herodot som historieskriver gennem læsningen af Adrastos-historien. Som introduktion læste vi kursorisk Herodots programmatiske indledning for at opnå en forståelse af, hvilken type værk Herodot efterlod sig, samt værkets angivne formål. Gennem arbejdet med Adrastos-historien blev der sat fokus på Herodot som fortæller, og vi reflekterede over, hvilken form for historisk videnskab Herodot bedriver gennem sine episodiske fortællinger. Til at perspektivere Herodot som fortæller inddrog vi uddrag fra filmen "Den engelske patient".

I læsningen af Adrastos-episoden blev der særligt fokuseret på skæbnebegrebet (moira) og spørgsmålet om, hvorvidt mennesket kan undgå sin skæbne. Her blev det undersøgt, hvordan både Kroisos og Adrastos – trods forsøg på at forebygge ulykken – ikke kan hindre udfaldet, hvor Adrastos uforvarende dræber Atys.
Skæbnesynet i Herodots værk blev undersøgt videre i oversættelse gennem læsningen af historierne om Gyges og Kandaules, Polykrates samt yderligere om Kroisos.

I forløbet blev der særligt arbejdet med følgende centrale græske begreber:
-historia i betydningen af ’forskning’ eller ’undersøgelse’ (introduceret i den programmatiske indledning og videre belyst i de læste afsnit)
-kleos og erga (ligeledes introduceret i indledningen)
-lykke (eudaimonia og olbos), f.eks. i mødet mellem Solon og Kroisos samt i Polykrates-episoden
-tilfældighed og skæbne (tyche og moira)
-gæstevenskab (xenia)
-miasma (renselse)
-hybris, nemesis
-drømme (oneiros) og deres betydning, herunder også orakler

På græsk læses - statarisk - Adrastoshistorien efter "Reading Greek", 18A-F, side 157-165.  Læst 5 sider på græsk

På dansk læses efter "Hellenere og barbarer" af Hastrup, Hjortsø og Jorsal følgende:
Side 15-32 og 36-55. I alt  65 sider i oversættelse
-Herodots programerklæring s. 15
-Mytologiske forklaringer på konflikten ss. 15-17
-Den første der begik overgreb ss. 17-18
-Kandaules og Gyges s. 18-21
-Kong Kroisos ss. 22-32
-Kong Kroisos fortsat ss. 36-42
-Polykrates-historien ss. 45-48
-Tronintriger i Perserriget, Forfatningsdebatten ss. 48-52
-Polykrateshistorien fortsat ss. 52-55
I alt læst ca. 65 sider i oversættelse

Derudover blev eleverne introduceret til græsk historie gennem en lærergennemgang, der strakte sig fra den minoiske periode over den klassiske tid og frem til fragmenteringen af Alexanders rige i hellenistisk tid.

Der blev set uddrag af Anthony Mingellas "Den engelske patient" (1996).

Andet:
Friis Johasen, Holger. "Fri Mands Tale." 163-181 om Herodot.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Arkitektur

Eleverne har brugt Kristina Bondes Græsk Arkitektur som grundbog og ellers primært RibeKatedralskoles klassiske hjemmeside som kilde. Der er medtaget dybdelinks til de enkeltemonumenter i beskrivelsen herunder.
Som en del af studieretningsdagen 2025 fremlagde eleverne om Parthenon og farvelægningen af udsmykningen.
I tilfælde af eksamen eksamineres eleverne i ukendte monumenter.

Antikke monumenter:
1. Heratemplet i Olympia 600 f.Kr.
2. Tempel C for Apollon i Selinunte 580-560 f.Kr.
3. Heratemplet i Pæstum 550 f.Kr.(http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/paestum/hera_templet.htm)
4. Sifniernes skatkammer i Delfi 530-525 f.Kr.(http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/delfi/siph_skatkammer.htm)
5. Zeustemplet i Olympia 472-456 f. Kr.(http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/olympia/zeustemplet/zeustemplet.htm)
6. Erechteion på Akropolis i Athen 421-407 f.Kr.(http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/erechtheion/erechtheion.htm)
7. Parthenon på Akropolis i Athen 447-438 f.Kr.(http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/parthenon.htm)
8. Athene-Nike-templet på Akropolis 427-424 f.Kr.(http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/niketemplet.htm)
9. Pergamonalteret 164-156 f.Kr. (udstillet i Berlin)
10. Portunustemplet i Rom 1. årh. f.Kr.(http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/boarium/portunus/portunus.htm)
11. Titusbuen i Rom 81-82 e.Kr.
(http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/forum/titusbuen/titusbue.htm)

Perspektivmonumenter:
C.F.Hansen: Vor Frue Kirke Kbh. 1810-1826.
Johan Otto von Spreckelsen: Den nye triumfbue i Paris, 1983-1989.
Vilhelm Dahlerup: Ny Carslberg Glyptotek, 1897.

Supplerende materiale:
Engelsk dokumentar "Empires of Stone - Acropolis", 2009.

Læst i forløbet: 40 sider om arkitektur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Homers Iliade

Undervisningen har primært undersøgt de homeriske krigeres værdisæt. Centralt i læsningen stod striden mellem Agamemnon og Achilleus som den igangsættende begivenhed for Achilleus’ vrede (μῆνις) og dermed for Iliadens fortælling. Netop åbningen af værket blev læst på græsk.

For nærmere at undersøge krigernes værdisæt blev følgende episoder læst i oversættelse: Thersites-episoden (2.211–277), Paris og Helena-episoden i 6. sang, klea andron-episoden i 9. sang, Achilleus’ reaktion på Hektors død i begyndelsen i 18. sang, samt den afgørende kamp mellem Hektor og Achilleus og det efterfølgende møde mellem Priamos og Achilleus i 24. sang. Løbende blev forholdet mellem guder og mennesker behandlet, herunder Achilleus’ problematiske kategorisering som halvgud.

De mest centrale begreber i læsningen var τιμή (ære) κλέος (berømmelse) og ξενία (gæstevenskab). Xenia blev bl.a. behandlet i læsningen af mødet mellem Glaukon og Diomedes i 6. sang.

Til videre at problematisere og undersøge "vrede" som fortællerisk element og karaktertræk hos episke krigere, læstes desuden afslutningen af 12. bog af Vergils Æneide, hvor Aeneas’ drab på Turnus spejler og samtidig forskyder Achilleus’ hævn over Hektor i Iliadens afslutning.

Som perspektivtekst blev læst et uddrag af Christa Wolfs Kassandra (1983), som bidrog til refleksion over motiver og årsager til krig i lyset af magt og køn.

På græsk læses - statarisk - af Homers Iliade, 1. sang, vers 1-205 efter OCT udgaven af D. B. Munroe og T. W. Allen (Oxford 1920).
Læst 7,5 sider på græsk.

Der er blevet undervist i skandering, men det forventes ikke at eleverne kan oplæse heksametervers.

På dansk læses efter Otto Steen Dues oversættelse. I oversættelse er læst følgende passager:
1. Sang: 1-611 (hele 1. sang)
2. Sang: 211-277
6. Sang: 119-236 + 318-529
9. Sang: 182-416
18. Sang: 1-138
22. Sang: 167-404
24. Sang: 448-676

Af Æneiden (Otto Steen Due) læstes:
12.704-952

I oversættelse er der læst ca. 65 sider.

Perspektivtekst:
Wolf, Christa. 1983. (af) "Kassandra."

Af supplerende materiale er der samlet læst ca. 67 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kunst - vaser

Vasegennemgang baseret primært på illustrationer fra "Oldtidens Grækenland. Græskebilleder" af Bender mf., men eleverne har også både "Ikoner" og "Græsk kunst" samt hjemmesiden "klassisk.ribekatedralskole.dk"
Geometrisk tid:
- Fig. 48 side 46
- Fig. 50 side 47, "Dipylonvase"
Arkaisk tid
- Fig. 74 side 67 (Billede i farver: "Ikoner" Fig 32 side 33), Apollon og Artemis
- Fig. 75 side 68 (Billede i farver: "Ikoner" Fig 46a side 46), "Francoisvasen"
- Planche IX.1, Akilleus og Ajax
- Planche IX.2, Herakles og Kerberos
Klassisk tid
- Fig. 114 side 97, Dionysos og mænader
- Fig. 116 side 99, Heltevasen
- Fig. 141 side 112 + Planche XI.2, Achilleus
- Fig. 174 side 145, Thetis og Peleus

Hjemmesiden:

Oversigt over vaseformer:
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/vasemaleri.htm

-Vase nr. 1 af 3 på siden ”Geometriske vaser på nationalmuseet”:
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/nationalmuseet/geometrisk/geometrisk.htm
-Apollon og Artemis, Krater fra Melos:
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/nationalmuseet/meliervase/meliervase.htm
-Francoisvasen Firenze:
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/firenze/francoisvasen/francoisvasen.htm
-Exekias, Achilleus og Ajax:
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/exekias/exekias.htm

I tilfælde af mundtlig eksamen eksamineres der i ukendte vaser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Græsk filosofi: Platon

Forløbet tager sit udgangspunkt i en moderne problemstilling: hvordan ytringsfrihed kan udfordre demokratiets bæreevne og samfundets sammenhængskraft.
Vi indledte med debatartiklen ”Hadefulde ytringer truer demokratiet” (Jyllands-Posten, 22. januar 2025) af Vibe Klarup m.fl., som rejser spørgsmål om, hvordan visse ytringer kan true demokratiet ved at udelukke minoriteter fra den offentlige debat.

Med dette som kontekst læste vi Platons Apologi med fokus på Sokrates’ forsvar for sin ret til at tale frit og søge sandheden. Diskussionen blev udvidet med Kriton i oversættelse, hvor vi reflekterede over spørgsmål om retfærdighed, civil ulydighed og forholdet mellem individ og stat.

Platons idéverden blev endvidere introduceret gennem arbejdet med hulelignelsen i oversættelse, da dette kendskab er centralt for enhver grundlæggende forståelse af Platons filosofi.

På græsk læses - statarisk - af Platons Apologi efter Denyer, Nick. 2019. "Plato and Xenophon" (Cambridge Green and Yellow, baseret på OCT udgaven af John Burnet (1924)):
17a til og med 19a
Læst ca. 4 sider på græsk.

Oversættelse:
Hele Apologien, "Sokrates domfældelse og død", Frisch, 40 sider
Hele Kriton, "Sokrates domfældelse og død", Frisch, 21 sider
Platon Staten 7. Bog, Hulelignelsen, "Platon: Samlede Værker i Ny Oversættelse. Bind 4", Tortzen,  10 sider
Af romersk litteratur er der læst: Seneca Ep. 79.13-17 om dyd og berømmelse.

Af supplerende materiale i oversættelse er der samlet læst ca. 72 sider.

Anden litteratur:
Johansen, Holger Friis. "Fri Mands Tale." 191-201 om sofisterne og Sokrates
Johansen, Holger Friis. "Fri Mands Tale." 322-332 om Platon
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Til censor – om faglige mål mv.

Følgende faglige mål har været centrale i samtlige forløb (undtagen kunst):
• oplæse og oversætte ubearbejdede græske originaltekster med brug af fagets hjælpemidler
• analysere og fortolke græske tekster og monumenter i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekst og perspektivere dem i forhold til såvel antik som senere kultur
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige værdier, begreber og tanker i antikken
• vurdere oversættelser ud fra sammenligning med den græske originaltekst
• anvende viden om græsk morfologi, syntaks og semantik til at beskrive og analysere græsk, især attisk
• gøre rede for og reflektere over forskelle mellem græsk og elevernes andre sprog, herunder dansk
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i senere kultur
• udnytte deres viden om det græske sprog til at genkende og forklare fremmedord, låneord, oversættelseslån og videnskabelige fagbegreber i øvrigt

Følgende faglige mål har været dækket i de tre kunstforløb:
• analysere og fortolke græske tekster og monumenter i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekst og perspektivere dem i forhold til såvel antik som senere kultur
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige værdier, begreber og tanker i antikken
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i senere kultur


Følgende faglige mål har været centrale i de flerfaglige forløb:
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Dækning af kernestoffet er fordelt på følgende forløb:

Samtlige litterære forløb, herunder Homer og Platon:
• græske originaltekster fra oldtiden. Hovedvægten lægges på klassisk tid. Homer og Platon skal være repræsenteret
• oversatte tekster fra den græske og romerske oldtid. Hovedvægten lægges på klassisk tid
• græsk ordforråd, morfologi, syntaks, sproghistorie, semantik og stilistik
• centrale græske begreber inden for filosofi, politik, retorik og historie
• væsentlige sider af græsk litteratur, historie og kulturhistorie og deres betydning i senere kultur.

Kravet om læsning af romersk litteratur i oversættelse er dækket i følgende forløb:
-Forløbet "Menneske of natur", hvor der læstes Plinius' breve om Vesuv
-Forløbet "Lysias - retorik", Retorik til Herennius, bog 1 kap.
-Forløbet om Homer, hvor der læstes 704-952  af Aeneidens 12. bog.
-Forløbet om Platon og græsk filosofi: Seneca Ep. 79.13-17
-Forløbet om græsk tragedie, hvor Senecas "Phaedra" blev læst parallelelt med Euripides' "Hippolytos".

Tre separate forløb om henholdsvis skulptur, arkitektur og vaser dækker følgende:
• græske monumenter, både arkitektur og kunst fra arkaisk til og med hellenistisk tid

Genrekravene for kernestoffet er dækket således:
• Filosofi: Platons Apologia
• Epos: Homers Iliade
• Historie: Herodots Historia
• Retorik: Lysias 1
• Drama: Euripides' Faidra, Menanders Dyskolos
• Naturvidenskabelige tekster (valgfri genre): Hippokratiske skrifter
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Kunst - skulptur

Tidlig arkaisk:
- Nikandre-koren ca. 650 fvt.
- Sounion-kouros ca. 600 fvt.
- gavlfigur fra Artemistemplet ca. 600 fvt.

Mellem- og senarkaisk:
- Gavlfigurer fra Vestgavlen på Aphaiatemplet ca. 500 fvt

Tidlig klassisk:
- Vognstyreren ca. 470 fvt.
- metope fra Zeustemplet i Olympia (Herakles holder himmelhvælvingen) ca. 460 fvt.

Højklassisk:
- Parthenonmetope, sydsiden, ca. 447-440 fvt.
- Spydbæreren ca. 440 fvt.
- Parthenonfrisen, sydsinden, ca. 440-432 fvt.
- Såret amazone ca. 435 fvt.

Senklassisk:
- Apollon fra Belvedere ca. 350 fvt.
- Den knidiske Afrodite ca. 350 fvt.

Hellenistisk tid:
- Den drikfældige kælling ca. 200 fvt.
- Afrodite smækker Pan med sin sandal ca. 100 fvt.
- Laokoon ca. 42-20 fvt.

Perspektivkunst:
- Bertel Thorvaldsens Jason (nyklassicisme)
- J. F. Willumsens En Bjergbestigerske (vitalisme)
- Peter Brandes' fotografier af Vognstyreren
- Christian Lemmerz' The Undead (Michael Jackson)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer