Titel
4
|
Danmarks tilblivelse
Problemstilling: Hvordan blev Danmark til en begyndende stat og hvad har betydning for vores kollektive erindring om det ’oprindelige’ Danmark?
I forløbet har vi arbejdet med perioderne bondestenalder, bronzealder og jernalder og vikingetiden. Vi har haft særligt fokus på den tidlige kongemagt og de spor den har efterladt i form af Jellingmonumenterne, borgringene og Fæstedskatten. Vi har i den anledning været på ekskursion til museet på Sønderskov slot, hvor arkæolog Lars Grundvad har fortalt os om Danmarks dannelse og Fæstedskatten. Vi har deltaget i museets udgravning, hvor vi har afsøgt med metaldetektorer.
Vi har arbejdet med kildeanalyse, problemstillinger, erindringshistorie og periodisering. I forhold til periodisering har vi blandt andet debatteret, hvorvidt 'stålalderen' eller 'vikingetiden' er den bedste periodebetegnelse.
Materiale:
Danmark i Europa - Grundbog til Danmarks historie, Systime, 2021, side 9-15, 19-28, 30-33
Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006-2009, side 28-30
Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014, side 12-17, 32-35, 44-45
Læste kilder:
1) Sven Tveskægs erobring af England (Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006-2009, side 47-49)
2) Jellingstenen
Supplerende materiale:
Vores Verdensarv - Monumenterne i Jelling, DR K, 2012
Gåden om Thyra, episode 1 og 2, DR, 2023
Artikel: Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen, Videnskab.dk, 2016
Artikel: Vikingetidens ringborge tvinger os til at genoverveje de populære fortællinger om fortiden, Videnskab.dk, 2023
Artikel, Hvordan kom vikingernes rundt i verden?, natmus.dk
Dokumentar: Historien om Danmark - Metallernes tid, DR
|