Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ribe Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lykke Søbygge Ferm-Pedersen, Trine Ryhave
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokratiets vugge
Titel 2 Romerriget
Titel 3 DHO-forløb Første verdenskrig
Titel 4 Danmarks tilblivelse
Titel 5 Middelalder og korstog
Titel 6 Renæssance - optakt til studietur til Firenze
Titel 7 Folkestyre og national identitet
Titel 8 Industrialiseringen
Titel 9 Holocaust - flerfagligt forløb
Titel 10 Ideologiernes kamp og europæisk integration
Titel 11 Kina og menneskerettigheder
Titel 12 Den danske velfærdsstat
Titel 13 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokratiets vugge

Forløbet starter med "Hvor begynder historien" om Homo sapiens, Landbrugsrevolutionen og de tidlige civilisationer. Vi fortsætter over i Antikkens Grækenland, hvor vi kommer omkring de græske bystater, den græske kolonisering, perserkrigene, forudsætningerne for udviklingen af demokratiet, modstand mod demokratiet samt afsnittet om græsk kultur herunder hellenismen som forløber for Romerriget.

Materiale:
Vores Verdenshistorie 1, Peter Frederiksen, 2019.

Vi laver kilde-arbejde til kapitlerne og gennemgår fokuspunkterne samt udfylder "kernestof og overblik" (s. 49).

Bearbejdede kilder:

Herodot om Oraklet i Delfi (kilde1)
Xenofon om kvinden (kilde 2)
Aristoteles om slaver (kilde 3)
Perikles` gravtale (kilde 4)
Athenernes statsforfatning (kilde 5)
Thukydid om det at føre krig (kilde 6)

Eleverne ser film om Antikkens storbyer (1) fra CFU
(kræver UNI-login). Anvendt som supplerende materiale:

https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=0&page=1&pageSize=6&search=titel:Antikkens%20storbyer&orderby=title&SearchID=75f45707-6284-4635-9486-244fe422e2bd&index=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romerriget

I forløbet har der været fokus på det romerske samfund med særlig vægt på krigsførelse, styreform og slavebrug. Vi har arbejdet med kildekritik og årsag- virkningssammenhænge.

Læst materiale (kernestof):
• Peter Frederiksen, "Vores verdenshistorie" Bd 1, Columbus, 2019, side
         50-76
• Jesper Carlsen, "Romerriget", Systime 2001, side 60-78
• Johnny Thiedecke, ”Slaveri fra oldtid til nutid”, side 73-76

Kilder (læst gruppevis):
1) ”Mordet på en senator” (På sporet af Romerriget, side 106-107)
2) ”To romerske forfattere om slaven i det romerske landbrug” (Kilde 14 side 74 Vores verdenshistorie)
3) ”Augustin om gladiatorkamp” (Kilde 15 side 76 Vores verdenshistorie)
4) ”Appian om Spartacus-opstanden” (Romerrigets historie – i-bog, worddokument)
5) ”Ciceros brev til Tiro” (pdf-fil)
6) ”Kvindelige gladiatorer i den antikke romerske verden”

Læst materiale (supplerende):

*Historiefaglig arbejdsbog, Systime, kapitel 1.5.2. Ӂrsager og
        forklaringer”
• Kort film fra Rigsarkivet om kildekritik:  https://www.youtube.com/watch?v=Sp_DkxBqEcA&t=1s
• Den lille guldbog om kildekritik: file:///C:/Users/RIKA-lykk1358/Downloads/Den%20lille%20guldbog%20om%20kildekritik.pdf
https://faktalink.dk/emner/romerriget
• Rom var bygget på slaver | historienet.dk
• 4.5 Romernes slaver | Teknologihistorie
• 30 procent af Romerrigets folk var slaver | Kristeligt Dagblad
https://www.religion.dk/kristendom.dk/slaveri-paa-jesu-tid
• Dokumentar: ”En rigtig gladiator”
• Podcasts:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/historica-podcasts-om-historie-og-samfund/id1537110768
1) ”Slaver i Romerriget” (36 min)
2) ”Gladiatorer” (37 min)


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO-forløb Første verdenskrig

Flerfagligt forløb i historie og dansk.

I historiefaget vil vi arbejde med årsagerne til 1. verdenskrig, krigsbegejstring, militær strategi og våbenteknologiens betydning for konsekvenserne af krigen samt de efterfølgende politiske konsekvenser afledt af Versaillestraktaten. Vi skal blandt andet se på soldaterbreve i forhold til kildekritik. Vi vil desuden se et afsnit af ’Den sorte snog’ (Vestfronten 1917), idet vi undersøger historiebrug samt forskellige historiesyn (progressivt, regressivt og kritisk).

I dansk indeholder forløbet også et skriftlighedsforløb med fokus på akademisk opgaveskrivning.

Eleverne vælger individuelt mellem følgende opgaver:

Fokus 1:  krigbegejstring/nationalfølelse
Redegør for årsagen til at de forskellige nationer går ind i krigen samt motiver for at melde sig til krigen som individ.
Giv en analyse og fortolkning af filmen “All Quiet on the western Front” (2022) med særligt fokus på filmens temaer, dramaturgi og brug af filmiske virkemidler. I din analyse skal du bl.a komme ind på, hvordan de filmiske virkemidler anvendes til at beskrive soldaternes nationalfølelse” og/eller “krigsbegejstring
Giv en kildekritisk analyse af udvalgte soldaterbreve med fokus på skildringen af krigsbegejstringen.
Diskuter med udgangspunkt i en sammenligning af filmen om soldaterbrevene, hvilken betydning det har, når man i kunsten bearbejder krigen.

Fokus 2: Krigens rædsler
Gør kort rede for årsagerne til de høje tabstal i 1. Verdenskrig.
Giv en litterær analyse og fortolkning af Martin Andersen Nexøs novelle “Brodermorderen” (1926) I din analyse skal du blandt andet komme ind på fremstillingen af krigens rædsler og ikke mindst det psykologiske ved at gå i krig.
Giv en kildekritisk analyse af udvalgte soldaterbreve med fokus på skildringen af krigsoplevelsen og sammenlign dem med novellens fremstilling af krigen.
Lav en vurdering af konsekvenserne af første verdenskrig på det politiske og menneskelige niveau.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Danmarks tilblivelse

Problemstilling: Hvordan blev Danmark til en begyndende stat og hvad har betydning for vores kollektive erindring om det ’oprindelige’ Danmark?

I forløbet har vi arbejdet med perioderne bondestenalder, bronzealder og jernalder og vikingetiden. Vi har haft særligt fokus på den tidlige kongemagt og de spor den har efterladt i form af Jellingmonumenterne, borgringene og Fæstedskatten. Vi har i den anledning været på ekskursion til museet på Sønderskov slot, hvor arkæolog Lars Grundvad har fortalt os om Danmarks dannelse og Fæstedskatten. Vi har deltaget i museets udgravning, hvor vi har afsøgt med metaldetektorer.

Vi har arbejdet med kildeanalyse, problemstillinger, erindringshistorie og periodisering. I forhold til periodisering har vi blandt andet debatteret, hvorvidt 'stålalderen' eller 'vikingetiden' er den bedste periodebetegnelse.

Materiale:
Danmark i Europa - Grundbog til Danmarks historie, Systime, 2021, side 9-15, 19-28, 30-33
Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006-2009, side 28-30
Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014, side 12-17, 32-35, 44-45

Læste kilder:
1)  Sven Tveskægs erobring af England (Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006-2009, side 47-49)
2) Jellingstenen

Supplerende materiale:
Vores Verdensarv - Monumenterne i Jelling, DR K, 2012
Gåden om Thyra, episode 1 og 2, DR, 2023
Artikel: Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen, Videnskab.dk, 2016
Artikel: Vikingetidens ringborge tvinger os til at genoverveje de populære fortællinger om fortiden, Videnskab.dk, 2023
Artikel, Hvordan kom vikingernes rundt i verden?, natmus.dk
Dokumentar: Historien om Danmark - Metallernes tid, DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Middelalder og korstog


I dette forløb har vi arbejdet med middelalderens feudale samfund og inddelingen i dem der arbejder, dem der kæmper og dem der beder. Vi har blandt andet været omkring vasalsystemet og det gejstlige og verdslige hierarki, og i forlængelse heraf har vi lært om investiturstriden. Dernæst har vi undersøgt islams ekspansion og korstogene. Herunder årsager til korstogene samt forløbet af de fire første af slagsen. I forløbet har der desuden været fokus på periodisering (brud og kontinuitet), aktør-struktur, historiebrug, kildekritik samt opstilling af historiske problemstillinger.

Læst materiale:
Kristian Jepsen Steg, m. fl. "På sporet af middelalderen", Praxis, 2022, side 6-16, 19-27, 32-43, 48-55.

Kim Beck Danielsen, m. fl. "Fokus 1 - Kernestof i historie - Fra antikken til reformationen" Systime, 2009, side 120-135

Dokumentar: "Korstogene - Den hellige krig" vist på DR

Kilder om periodisering:
1) "Historikeren Carl Grimberg (1875-1941) i sin populærhistoriske verdenshistorie" (På sporet af middelalderen, side 14)
2) "Den danske historiker Steffen Heiberg om Rom i tiden efter år 500"  (På sporet af middelalderen, side 15)

Kilder til middelalderen:
1) "Boldon Book om fæstebønder" (På sporet af middelalderen, side 28)
2) "Franciskanermunken Ludvigs prædiken om bønderne" (På sporet af middelalderen, side 29)

Kilder fra bogen af Lars Peter Visti Hansen: ”Korstogene – Idé og virkelighed”, Systime, 2004-2006

Bilag 1) Kort over korsfarerstaterne 1095-1144 (side 79)
Bilag 2) Pave Urban den 2.s tale i Clermont (før 1128) (side 55-56)
Bilag 3) Gesta Francorum om Jerusalems erobring (o. 1101) (side 76)
Bilag 4) Fulcher af Chartres om livet i det hellige land (før 1128) (side 85)
Bilag 5) Usama ibn Munqidh om frankernes tolerance over for muslimer (o. 1170) (side 94)
Bilag 6) Middelalderligt verdenskort med Jerusalem i midten fra ca. 1250 (side 10)

Film: "Kingdom of Heaven".

Supplerende materiale:
1) Monty Python - "De skøre riddere" (Tis but a scratch)
2) TV2 baggrundsartikel om Israel-Palæstina konflikten: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-07-israel-palaestina-konflikten-forstaa-hvorfor-de-slaas
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Folkestyre og national identitet

I dette forløb har vi arbejdet årsager til og virkninger af den franske revolution. Vi har i den forbindelse arbejdet med oplysningsfilosofi. Derudover har vi arbejdet med årsag og virkning af de slesvigske krige i Danmark.

Materiale:
- Ulrik Grubb m.fl.: OVERBLIK. Verdenshistorie i korte træk, Gyldendal; sider: 113- 115, 117-119
- Fokus 2 side 61-67 og 71-75
- Danmark fra oldtid til nutid, side 44-155, 158
Dokumentar: Historien om Danmark  Grundloven, folket og magten
Kilder:

1) Menneskerettighedserklæringen, (1789)
2) Peter Faber: Den tapre landsoldat, (1848)
3) Satiretegning: "En amputation", Folkets Nisse nr. 37 (12. sep. 1863)
4) Tre kort: a) Forslag til grænsedragning ved fredforhandlinger i London 1864), b) Den danske helstat 1863, c) Kongeriget Danmark 1865
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Industrialiseringen

Problemstilling:
Hvilke årsager var der til industrialiseringen i England? Hvilke økonomiske, sociale og klimamæssige virkninger havde industrialiseringen?

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- historiefaglige teorier og metoder

Læste kilder:
1) (1776) Adam Smith: Nationernes Velstand (uddrag)
2) (1836) Extract from a Factory Inspectors report – British Parliamentary Papers
3) (1863) Reports of Inspectors of Factories
4) 1842 Engelsk rapport om forholdene i kulminerne
5) 1847 Fabrikant-pression på parlamentsmedlem
6) 1888 The Link artikel af Annie Besant
7) 1893 Annie Besants erindring i uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Holocaust - flerfagligt forløb

Forløbet er flerfagligt i samspil med danskfaget.

Den fællesfaglige problemstilling er: Hvad var vejen til Holocaust? Hvilke virkninger får Holocaust og hvordan er det blevet fremstillet gennem tiden?

I historie vil fokusere på Hitlers vej til magten som en del af årsagsforklaringen til Holocaust. Desuden vil vi undersøge propagandamateriale gennem kildeanalyse. Vi vil også anvende Stantons ti stadier til folkedrab til at forstå Holocaust som en proces.

Kernestof i historie:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Holocaust og andre folkedrab
- historiefaglige teorier og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ideologiernes kamp og europæisk integration

Problemstilling: Hvilken ideologisk og politisk udvikling gennemgår Europa fra den kolde krig og til nu?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kina og menneskerettigheder

Problemstilling: Hvilken politisk udvikling gennemgår Kina fra kejserdømmets afslutning til det moderne Kina, og hvad er Kinas syn på menneskerettigheder?

Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Den danske velfærdsstat

Et kort forløb, hvor vi har undersøgt udviklingen i det danske samfund fra fattighjælp til velfærdsstat. Vi har fokuseret på krisen i 1930'erne og Kanslergadeforliget. Derudover har vi set på forskellige velfærdsmodeller lavet erindringspolitisk analyse og set på fremtidens udfordringer.

Materiale:
Fokus 3, side 48-63, 67-68
'Krisetider' Systime, 2010, side 77-88 (om krisen i 1930'erne)
Hæfte fra Arbejdermuseets skoletjeneste (Om oprøret i Nakskov)
Debatindlæg, Dan Jørgensen, næstformand (S), ""Dan Jørgensen til Venstre: I skal ikke gå og tage æren for velfærdsstaten" JydskeVestkysten, 26.09.2018

Kilder:
1) Peter Sabroe, tale til kommunalvalget, 1913
2) Jakob Knudsen, 'Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden', 1908
3) Bent Rold Andersen, 'Den aktive velfærdsstat', 1966
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer