Holdet 2022 id/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ribe Katedralskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Benni Johanson
Hold 2022 id/y (1y id, 2y id, 3y id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmisk opvarmning EKSAMEN
Titel 2 Hvad er sundhed?
Titel 3 Grundtræning og træningslære EKSAMEN
Titel 4 Ultimate EKSAMEN
Titel 5 Xtreme Hiphop EKSAMEN
Titel 6 Pickleball EKSAMEN
Titel 7 Træningsprojekt EKSAMEN
Titel 8 Basketball EKSAMEN
Titel 9 Les Lanciers + Rueda de Casino EKSAMEN
Titel 10 Funktionel træning: Bevægelseskæder EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmisk opvarmning EKSAMEN

Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at eleven bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Eleven skal altså have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.

HVAD SKAL ELEVEN KUNNE?
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvad er sundhed?

Flerfagligt forløb mellem biologi A og idræt C:

Problemstilling: Hvad er sundhed?

Problemformulering

Biologi:
Hvad er sund kost? Herunder SST-kostråd og opbygning og funktion af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.
Hvordan reguleres energiindtaget? Herunder hormonregulering.
Hvordan måles blodsukkerkoncentrationen?
Hvordan måles energiforbrug og energiindtag?

Idræt:
Hvordan måles et kondital?
Hvad er KRAM-faktorerne?
Hvad kan være årsagerne til mistrivsel blandt unge?
Hvad er en sundhedsprofil og hvad kan den bruges til?

Opgaveformulering:
- Beskriv opbygningen og funktionen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.
- Redegør for KRAM faktorerne og deres betydning for unges sundhed.
- Undersøg fordelingen af kondital i 1.y. Fortag databehandling, analyser data og diskuter hvilken rolle konditallet spiller for sundheden?
- Foretag en undersøgelse af et ungt menneskes daglige energiforbrug og energiindtag på en hverdag. Foretag databehandling, analyser data og vurder undersøgelsens brugbarhed.
- Diskuter årsager til unge menneskers mistrivsel og kom med bud på hvordan trivslen forbedres blandt unge.

Materiale:

Videnskabsteori

- Hammersholt, Torben (2021): Den videnskabelige basismodel og basal videnskabsteori på RK (stx), s. 1-8 + s.17-18 hypotetisk deduktiv s. 19-21 induktiv/ deduktiv, s. 31 kvalitativ/ kvantitativ, s. 31 observationel/ eksperimentel, s. 32 faktuel/ normativ,
- RK-metodekatalog s. 6-9 (biologi), s. 22-26 (idræt)

Biologi

Kernestof:
- Opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og proteiner.
- Regulering af blodsukker (insulin og glukagon)

- Yubio A 2022: Kap. 3 + udvalgte afnist fra kap. 13, 14 og 15.
- https://www.sst.dk/da/sundhedsprofilen Quiz
- Hvordan laves sukker? https://www.youtube.com/watch?v=h8HWqiMndLI&ab_channel=AdventurefilmTV
- Vejledning til påvisning af kulhydrater
- Vejledning til blodsukker og hormoner
- Vejledning til bestemmelse kostfibre i eget brød. https://www.biotechacademy.dk/wp-content/uploads/2020/04/20201904_Kroppen_og_kosten_%C3%B8velse_fiberindhold_i_br%C3%B8d.pdf
- Undersøgelse af æggehvideprotein.
- Bestemmelse af proteinindhold (gluten) i hvedemel.
- Kostundersøgelse fra Yubio A 2022.
- Proteinstrukturer: https://www.youtube.com/watch?v=Sx3-kS9Me6g&ab_channel=Undervisningslokalet
- Proteinprodukter, Madmagasinet DR1, 2015 (CFU)
- Our protein planet, BCC world, 2021 (CFU).


Idræt
- Yubio Idræt C+B 2022 kap 1.
- Tranegaard Andersen, R, & Engsted, J. (2021): Sygt sund. Columbus. s. 28-30.
- Andet materiale tilgår undervejs.
- Bestemmelse af kondital.
- Bestemmelse af sundhedsprofil
- Bestemmelse af fysisk form ved brug af Yubio test. ubio Idræt C+B 2022 kap 1.
- Tranegaard Andersen, R, & Engsted, J. (2021): Sygt sund. Columbus. s. 28-30.


Journal Der skrives journal igennem arbejdsprocessen.

Journalen oprettes i klassenotesbogen ”Biologi A Y-klassen 2022-2025 i OneNote: Biologi A Y-klassen 2022-2025
Yderligere information tilgår.

Produkt

Faglig, mundtlig Power Point præsentation med eksperimentelle data, der besvarer opgaveformuleringen.

Et dias skal indeholde en præsentation af de arbejdsmetoder, som gruppen har benyttet for at kunne besvare opgaveformuleringen.

Ved lodtrækning udvælges 5 grupper, der præsenterer deres oplæg. De øvrige grupper er respons/ feedbackgrupper, der ser efter følgende:

• Besvarer gruppen opgaveformuleringen?
• Vurder om der er en rød tråd i præsentationen.
• Vurder om der er for meget eller for lidt tekst på dias?
• Hvordan benyttes billeder, modeller, illustrationer?
• Vurder om du ville du have fået samme udbytte af præsentationen, hvis gruppen ikke havde sagt noget mundtligt?


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Grundtræning og træningslære EKSAMEN

FAGLIGE MÅL:
Formålet med grundtræningsforløbet er, at du skal få en teoretisk og praktisk indsigt i, hvordan man bygger et grundtræningsprogram op. I de første lektioner udføres en grundtræningstest, herunder en bibtest. Dernæst afprøves forskellige typer programmer, mens du selv (sammen med din gruppe) skal konstruere et program, som
afleveres til bedømmelse (og evt. afprøves til sidst).

TEORI:
Fra Yubio Idræt C+B (2022) læses siderne 78-84, delkapitlet 3.6 Styrketæning + kapitel 21 Grundtræning, s. 810-814.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udvælge et fokus for programmet
- Argumentere for varigheden af arbejdsintervaller og pauser
- Udvælge øvelser og argumentere for deres relevans ift. programmets fokus
- Argumentere for opbygning af eget program
- Argumentere for evt musikvalg - og evt. følge musikkens rytme/udtryk
- Gennemføre eget program både teknisk og fysisk
- Reflektere over andre programmers opbygning og formål
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grundtræningsopgave 21-03-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 Ultimate EKSAMEN

Formålet med ultimateforløbet er en grundlæggende indføring i de vigtigste bestanddele af ultimate. Først skal de basale kaste- og gribeteknikker læres, og i de følgende lektioner bygges ovenpå, hvor både forsvars- og angrebsmuligheder øves. Overblik, præcision og spilbarhed er nøgleord i ultimate. Til sidst i forløbet arbejdes også med nogle taktiske muligheder.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i de gennemgåede elementer og selvfølgelig evnen til at kunne deltage i det færdige spil.

FAGLIGE MÅL: (Hvad skal eleven kunne?)
- Beherskelse af baghåndskast til makker 5-10 meter væk med god præcision
- Kendskab til forhåndskast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
- Kendskab til hammerkast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
- Gribe disken med pandekagegrebet hvis discen afleveres korrekt
- Gribe disken med pincetgreb hvis afleveringen ligger til det
- Taktisk kendskab til basale regler og ”spirit of the game”
- Taktisk evne til at gøre dig spilbar i de tomme rum
- Eleven skal vide, hvad det vil sige at være ”handler”
- Eleven skal kunne pivotere under pres og aflevere til makker
- Eleven skal kunne udføre et ”cut” under modtagelse af en aflevering

TEORI: Yubio Idræt C+B (2022), afsnit 15.1, "Ultimates historie" + afsnit 15.2 "Regler, ide og organisering" (side 651-656) og afsnit 15.6 "Spirit of the game" (678-680)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Opnå praktiske såvel som teoretiske færdigheder ift. teknik og spilforståelse
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Xtreme Hiphop EKSAMEN

Formålet med forløbet er at indføre eleverne i en sjov og cool dansegenre, der er et mix imellem stepaerobic og hiphop. Dansevideoerne er hentet fra YouTube-kanalen "Xtreme  Hiphop with Phil": https://www.youtube.com/@XtremeHipHopwithPhil
Eleverne er blevet undervist i forskellige varianter af hiphop-step, og har i mindre grupper sammensat små step-serier, som de har forevist hinanden. Afslutningsvis har grupperne aflagt forløbsprøve i en selvudarbejdet koreografi. Musikvalget har overvejende været Hiphop-inspireret.

HVAD FORVENTES ELEVEN AT KUNNE:
- Udføre forskellige trin inspireret af stepaerobic og Hiphop
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- korrekt teknik og udtryk i stepaerobic (hele foden på, rank kropsholdning, stræk benenene)
- fysisk og konditionsmæssigt kunne følge med
- Kunne udføre tre serier fra YouTube-kanalen "Extreme Hiphop with Phil"
- sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk
- opbygge enkelte af øvelserne, så de gradvist bliver mere komplekse
- kunne beskrive bevægelsesudtryk og brug af rum ud fra LABANS BEVÆGELSESLÆRE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Pickleball EKSAMEN

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i reglerne, teknikken og taktikken i pickleball. Først læres grebet og de forskellige slag. Herefter sættes slagene sammen i forskellige slagserier, og der spilles en masse kampe. Mange af slagene øves på halv bane for at få så mange boldberøringer som muligt, men der spilles ofte doublekampe.
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes. Desuden bedømmes eleverne på deres evne i kamp. De enkelte lektioner er bygget op omkring forløbsprøven, så eleverne bliver bedst mulig klædt på til denne.

HVAD FORVENTES ELEVEN AT KUNNE?
- Kende slagene serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob & flugtning/smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i pickleball
- Rimelig beherskelse af grundslag, dink, flugtning og dropshot (både i for- og baghånd)
- Rimelig beherskelse af serv, returnering og smash i forhåndssiden
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Træningsprojekt EKSAMEN

FORMÅL:
At planlægge, gennemføre og evaluere  et 8 ugers individuelt træningsforløb - og som afslutning på træningsprojektet at aflevere en individuel rapport med flg. delmål:
1) Dokumentere evnen til at udarbejde,
gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt,
personligt træningsprogram.
2) Koble teoretisk viden og kundskaber om træningslære til dit
personlige træningsprogram.
3) Demonstrere korrekt brug af faglige termer.

Udover de mere overordnede mål er det et
konkret mål, at du forbedrer din fysiske præstationsevne i løbet af træningsperioden. Hvis du i forvejen er i fremragende form, kan det være vanskeligt at forbedre dig ret meget under forløbet. Her kan det være oplagt for dig at vælge et sekundært mål med træningen, eksempelvis fokusere på at forbedre løbeteknik - eller anden teknik, som du mener kan optimeres.

EVALUERING. Din praktiske og teoretiske kunnen vil blive vurderet ud fra rubrics skemaet side 803 i Yubio Idræts B+C

BEMÆRK: Dette forløb er afviklet som en del af praktisk pædagogikum i dette skoleår, hvor kandidat Claus Bjerregaard Kristensen har planlagt og undervist 2/3 af modulerne under vejledning af Benni Johanson.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsprojekt 12-11-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Basketball EKSAMEN

Formålet med forløbet i basketball er en grundlæggende indføring i centrale dele af 3 vs. 3 basketspil efter OL-regler. Der lægges vægt på de tekniske elementer i spillet som afleveringer, driblinger, skud, lay-up og triple-threat. I lay-up er fokuspunkterne afsæt på 2 skridt, afsæt på strakt 1 ben og strakt afleveringsarm. Ved stående skud er der fokus på BEEF-princippet.
fokuspunkterne for de taktiske færdigheder er a) løb i det tomme rum, b) cuts og brug af det tomme rum, c) cylinderprincippet, og d) positionering ved rebound.
I teori er fokus teampsykologi, herunder begreberne kohæsion, (u)formelle roller og Ringelmann-effektien.

HVAD SKAL ELEVEN KUNNE?
- Lay-up, hvor bolden ”lægges” kontrolleret i kurven og ikke ”kastes” (brug pladen)
- Skud, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd skyder
- Drible både med venstre og højre hånd (kigge op imens)
- Aflevere på forskellig vis (brystaflevering og studs)
- Kunne forevise triple-threat overfor en modstander, der skal kunne overholde cylinderprincippet
- Forståelse for udførelsen af rebound både i isolerede øvelser og i kamp
- Taktisk forståelse af egen rolle og placering ved spil mod 1 kurv i angreb og forsvar
- At kunne modtage og aflevere bolden Indgå i kamp

BEMÆRK: Dette forløb er afviklet som en del af praktisk pædagogikum i dette skoleår, hvor kandidat Claus Bjerregaard Kristensen har planlagt og undervist 2/3 af modulerne under vejledning af Benni Johanson.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Les Lanciers + Rueda de Casino EKSAMEN

I forbindelse med skolens gallafest i foråret 2025 repeteres Les Lanciers, og der indøves den cubanske Salsa-variant, Rueda de Casino. Begge danse forevises afgangselevernes familier og bekendte efter indmarch.

FORMÅL:
At indøve og kunne forevise grundtrin, teknik og udvalgte variationer i salsaen samt at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. I modulerne vil fokus være at få bygget flere variationer på og få finpudset dansens trin, teknik og udtryk. Der arbejdes løbende med flere forskellige rutiner, hvor de lærte variationer sættes sammen på relevante måder.
Flg. varianter indøves:
Sombreo
Mambo
Sombreo con Mambo
Enchufla
Enchufla Doble
Dame
Rolling Linea Fly

På baggrund af undervisningen skal du til forløbsprøven kunne vise en rutine styret af en caller. Du skal også selv kunne stå i rollen som caller og kalde næste variant på det rigtige tidspunkt i dansen.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Tekniske færdigheder mht. placering og bevægelse af fødder, ben og hofte i dansen
- Tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger
- Kunne flere forskellige dansevariationer
- Kunne udføre en ny variant i dansen på callerens kommando
- Beherske en længere rutine
- Bevægelser i takt til musikken
- Begynde på det korrekte taktslag i musikken
- Kunne føre en partner/blive ført af en partner

BEMÆRK: Dette forløb er afviklet som en del af praktisk pædagogikum i dette skoleår, hvor kandidat Claus Bjerregaard Kristensen har planlagt og undervist 2/3 af modulerne under vejledning af Benni Johanson.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Funktionel træning: Bevægelseskæder EKSAMEN

Det overordnede formål med dette forløb er, at inspirere eleverne til at kunne udføre frie, funktionelle styrketræningsøvelser med få midler og derhjemme i tiden efter gymnasiet, hvor midlerne er små og kommercielle træningstilbud er dyre i de større byer. Øvelserne bygger på de 6 bevægelseskæder, som eleverne introduceres til - og derfra i grupper udarbejder egne øvelser med et enkelt redskab som eks. en kettlebell, elastik, en stol, osv. Denne introduktion til bevægelseskæder skal gerne motivere eleverne til fortsat fysisk træning.

De 6 bevægelseskæder:
1)knædominant bevægelse
2) hoftedominant bevægelse (lukke vs. åbne)
3) vertikalt pres (strækker armen over hovedet)
4) vertikalt træk
5) horisontalt pres
6) horisontalt træk

Hvad skal jeg kunne:

Du skal kunne redegøre for og forevise øvelser ud fra de 6 bevægelseskæder med et selvvalgt redskab eller vægt.
Du skal kunne redegøre for de primære muskler involveret i den enkelte bevægelseskæde, samt kunne skelne imellem koncentrisk og excentrisk muskelarbejde.

TEORI:
"Brug kortere tid, men få bedre resultater" – Christopher Dahl
https://dahlpt.dk/alternerende-supersets/

BEMÆRK: Dette forløb er afviklet som en del af praktisk pædagogikum i dette skoleår, hvor kandidat Claus Bjerregaard Kristensen har planlagt og undervist 2/3 af modulerne under vejledning af Benni Johanson.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer