Holdet 2022 LA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ribe Katedralskole
Fag og niveau Latin A
Lærer(e) Alexander Peter Ekeløf Busch, Anna Mohr Kristensen
Hold 2022 LA/y (1y LA, 2y LA, 3y LA, 3y LA grund, 3y LA studie)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til latin
Titel 2 Myter og historieskrivning på latin
Titel 3 Catuls digte til Lesbia
Titel 4 Livius - fra kongedømme til republik
Titel 5 Menneske og natur (grøn værdi)
Titel 6 Senecas stoicisme
Titel 7 Senecas Phaedra - SRO
Titel 8 SRO - Tragedie
Titel 9 Cicero og den catilinariske sammensværgelse
Titel 10 Perpetuamartyriet
Titel 11 Augustus' Res Gestae
Titel 12 Vergils Æneide - epos
Titel 13 Horats' Oder
Titel 14 Til censor: om faglige mål mv.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til latin

Eleverne er blevet introduceret til latinsk morfologi, syntaks og oversættelse gennem læsning af den konstruerede tekst i bogen ”Latin – Her og nu” af Katri Bügel Jørgensen & Louise Torp-Pedersen Jensen.

Eleverne har i dette såvel som resten af deres 3 år benyttet sig af den elektroniske Latin-dansk ordbog: https://ordnet.dk/ldo/

Eleverne har også holdt oplæg om kvinderne i oldtidens Rom.

I alt er der læst 20 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Myter og historieskrivning på latin

I forbindelse med et flerfagligt forløb om myter og historieskrivning sammen med studieretningsfaget græsk har elevernes første møde med originaltekst på latin været to græske myter på latin af Hyginus. Se undervisningsbeskrivelsen for dette forløb for en uddybning af sekundærlitteratur mv.

Kernestof læst på latin af Hyginus' Fabulae i uddrag på latin, redigeret og glosseret af Hanne Dittmer og Simon Laursen i Græske myter på latin, Systime 2000:
- Tyndareus
- Paridis judicium

Kernestof læst i oversættelse:
Titus Livius: Roms ældste historie, bog 1 kap. 1-16, oversat af Adam Afzelius, Selskabet til historiske kildeskrifters oversættelse, 1954

I alt er der læst 1,5 sider på latin og 15 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Catuls digte til Lesbia

I dette forløb har vi arbejdet med Catul som digter og primært hans digte til kvinden Lesbia. Her har vi arbejdet med inspirationen fra den alexandrinske digtning i form af brevitas, ars og doctus. Vi har arbejdet med Catul som en poeta novus/neoteriker, hvis værdier står i opposition til de "gamle, konservative" romere som Cicero, især i forhold til forventningerne til en vir og dennes maskuline identitet. Også begreberne otium/negotium har været i spil.

Kernestof læst på latin glosseret af Simon Laursen:
- Catuls digte nr. 2, 3, 5, 8, 51, 58, 70, 75, 85, 86

Antikke perspektivtekster:
- Sulpicias digte nr. 14, 15 og 17 oversat af Harald Voetmann 2016
- Sappho, Fragment 31 oversat af Holger Friis Johansen, 1984
- Cicero: Forsvarstale for Caelius kap. 30-34 oversat af Ole Thomsen 2008
- Ovids Amores 2.6 (”Papegøjedigtet”) ovs. Otto Steen Due

Moderne perspektivtekster:
- Pia Busks PAPEGØJE-ELEGI fra ”Corinna og jeg” 2021

Øvrigt materiale:
- http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/catul/catul.htm
- lærerproduceret powerpoint om Catul og neoterikerne
- lærerproduceret powerpoint om Sulpicia

I alt er der læst 3,5 siders latin og 30 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Livius - fra kongedømme til republik

I dette forløb har vi arbejdet med Roms historie fra dens grundlæggelse til Augustus’ principat, hvor det historiske forløb er blevet præsenteret gennem lærerforedrag med særlig fokus på republikkens indretning, kriser og overgang til kejserdømme/principat. I læsningen af Livius har der været særlig fokus på kongedømmet, hvor eleverne i grupper har holdt oplæg om de fem konger mellem Romulus og Tarquinius Superbus på baggrund af Livius’ beretninger om disse i hans 1. bog. Forløbet har således bygget videre på det flerfaglige forløb i 1.g, hvor eleverne arbejdede med Livius’ fortælling om Romulus.
I dette forløb er det dog Tarquinius Superbus, der har været størst fokus på, idet vi på latin har læst Lucretia-episoden på latin. Her har vi arbejdet med romernes syn på adulterium (”hor”/voldtægt) og selvmord og perspektiveret dette til Augustins kristne syn på det samme samt vores egne moderne værdier. Vi har set på Livius’ opfattelse af pudicitia/castitas (kyskhed) og libido (begær) i passagen, og på baggrund af alt det vi har læst af Livius, har vi også forsøgt at sige noget om hans syn på hhv. kongedømmet, republikken og kejserdømmet, og især synet på rex (konge) og libertas (frihed). Ved at sammenligne Livius’ fortælling med Eutrops korte version har vi også set på, hvad der karakteriserer Livius som historiker/historie-fortæller.

Kernestof læst statarisk på latin i Susanne Høegs Livius-hæfte:
- Livius’ 1. bog kap. 57-59.1

Kernestof læst kursorisk på latin:
- Livius’ 1. bog kap. 56.6-13

Antikke perspektivtekster:
- Hele 1. bog af Livius’ historieværk (fordelt på grupper)
- Indledningen til Livius’ historieværk
- Livius’ 2. bog kap. 1.1-6
- Eutropius’ Historie 1. bog kap. 8-9
- Uddrag fra Augustins Om Guds Stad

Moderne perspektivtekster:
- ”Voldtægt eller kærlighed?” – anmeldelse i Politiken, 26.02.09 af operaen ”Lucretia” af Benjamin Britten, instrueret af Veronika Kær

Øvrigt materiale:
- Uddrag af artiklen "Lucretia og Dido. Køn, sex og selvmord i augustæisk litteratur" af Nanna Liv Elkjær Olsen
- Lærerproduceret powerpoints om romersk historie

I alt er der i forløbet læst 3,5 siders originaltekst og 50 siders øvrigt materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Menneske og natur (grøn værdi)

Menneskets forhold til og forklaringer af naturkatastrofer blev afdækket gennem læsningen af Plinius'  brev 6.16. til historikeren Tacitus om Vesuvs udbrud i 79 e.v.t. Under "forhold" skal specifikt forstås, hvordan Plinius beskriver naturen, herunder dens rolle som en aktiv og/eller passiv kraft, som den kommer til udtryk gennem grammatik, litterære virkemidler (fx metaforer og personificeringer). Da Plinius skriver til historikeren Tacitus, som er i færd med at forfatte sit eget historiske værk, er brevet også blevet læst for at reflektere over brevgenren som historisk kilde både for romerske og moderne historikere. Fordi Plinius' breve giver indsigt i en romersk daglidagskontekst, er kønsroller også blevet behandlet; her er det blevet diskuteret, hvilken betydning det har for fremstillingen af hverdagslivet, at brevets ophavsmand er en romersk mand fra overklassen.

Kernestof:
Plinius den Yngre: Ep. 6.16.
Kapitlerne 1-15+21-22 er læst statarisk.
Kapitlerne 16-20 er læst kursorisk

Anden antik tekst læst i oversættelse:
Plinius den Yngre: Ep. 6.20

Efterantik perspektivtekst:
Giuffrida, Angela. 2021. "Eruption of Vesuvius on Herculaneum ‘like Hiroshima bomb’ " i The Guardian. https://www.theguardian.com/science/2021/dec/01/eruption-of-vesuvius-on-herculaneum-like-hiroshima-bomb-pompei

Andet Materiale
Pompeii - Life and Death in a Roman Town; BBC udsendelse med Mary Beard (Cambridge)

Omfang:
I alt er der læst 2 sider på latin og 15 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Senecas stoicisme

I dette forløb har eleverne stiftet bekendtskab med den romerske forfatter og stoiske filosof Lucius Annaeus Seneca (ca. 4 f.v.t.–65 e.v.t.) gennem et udvalg af hans Epistulae Morales ad Lucilium. Forløbets overordnede formål har været at give eleverne en grundlæggende forståelse af Seneca som historisk person, filosof og forfatter samt at lade dem arbejde indgående med hans tanker og sproglige stil. Særligt har vi fokuseret på stilistiske træk som brevitas, sententiae, antiteser, retoriske spørgsmål og parataktisk syntaks.
Senecas valg af brevformen som filosofisk genre har desuden været central i arbejdet med teksterne – herunder forholdet mellem Seneca og Lucilius som et spejlbillede af forholdet mellem Seneca og læseren. Da forløbet også fungerede som en indføring i Senecas stoicisme forud for elevernes SRO-forløb om Phaedra, har det været væsentligt at reflektere over, hvordan Seneca bedriver filosofi hhv. som brevskribent og som dramatiker.

Eleverne har især arbejdet med centrale stoiske begreber som ratio (fornuft), affectus (lidenskab/følelser), natura, deus, fatum og fortuna og har undersøgt, hvordan disse spiller sammen i Senecas bestræbelser på at forme det gode og dydige menneske.

Vi har læst følgende breve i oversættelse og original, udvalgt fra Seneca – stoiske tanker af Susanne Høeg og Margit Kiil Jørgensen (Modtryk, 2020):

Kernestof (læst statarisk):
-Brev 1.1–2
-Brev 16.3–5
-Brev 50.2–4
-Brev 95.51–53
-Brev 107.2–4

Derudover har vi kursorisk læst:
-Brev 47 (det såkaldte slavebrev, i uddrag ved Hans Gregersen)
-Brev 107.5–11 (aflevering)
-Uddrag af De Ira I,11 (aflevering)

I oversættelse:
-Brev 16.1–2+6–9
-Brev 107.1

Perspektivmateriale har udbygget elevernes forståelse af Seneca og aktualiseret hans filosofi ved at undersøge, hvordan stoicismen, og særligt Senecas tanker, i dag anvendes som en form for moderne “selvhjælpsfilosofi”. Gennem arbejdet med nyere tekster og medier har eleverne diskuteret både potentialet og faldgruberne i denne anvendelse: Hvordan kan Senecas idéer bruges til at forstå og håndtere et moderne liv præget af stress, præstationspres og individualisme?

Perspektivstof:
-TV-dokumentar: Alain de Botton "Seneca om vrede", sendt på DR2, 2004.
-Uddrag af Martin Luther King (perspektiv til Seneca 47 - slavebrevet).
-Uddrag af Svend Brinkmanns bog "Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang", 2014.
-Niels Overgaard: "Det hele handler ikke om dig", s. 90-92, 2020

Undervisningen har altså ikke været bygget op omkring et fast “tema”, men har i stedet haft som mål at give eleverne en grundlæggende indsigt i Senecas liv, idéverden og forfatterskab.

Læst i alt: 3 sider latin, 9 sider øvrigt stof
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Senecas Phaedra - SRO

Dette forløb er læst i samarbejde med studieretningsfaget græsk som optakt til SRO-skrivning om emnet tragedie. Derfor har vi også arbejdet med fagets primære metoder: den filologisk-autoptiske og autoptiske metode.

I forløbet har vi beskæftiget os med, hvordan stoikeren Seneca skriver sin version af myten om Phaedra og Hippolytos med fokus på kernebegreber som furor og ratio. Vi har set på, hvordan det guddommelige aspekt behandles og psykologiseres, og vi har arbejdet med kontrasten mellem Phaedras og ammens syn på situationen.

For at få et indblik i kvindelige karakterer, som har inspireret Senecas skildring af Phaedra er der også læst uddrag i oversættelse af Vergils Aeneide 4.1-89; Rhetorica ad Herennium 2.22 (om Ennius' beskrivelse af Medea). Et uddrag fra Lukretius' De Rerum Nature 4 (1058-1263) er også blive læst for at få et andet blik på kønsroller og seksualitet. Disse passager blev behandlet på engelsk, da der var gæsteelever fra Frankrig i undervisningen.

Kernestof læst på latin:
Senecas "Phaedra" vers 85-144 glosseret i  "Græske myter på latin" af Hanne Dittmer og Simon Laursen, Systime, 2000.

Eleverne har i undervisningen brugt den online latinsk-danske ordbog: https://latinskordbog.dk/

Tekst læst i oversættelse:
Hele tragedien i dansk oversættelse af Simon Laursen, 2007-2008. Oversættelsen er tilgængelig på følgende hjemmeside: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/seneca/Phaedratotal.pdf

Perspektivtekster:
Per Olov Enquist: "Til Fædra", kap. 2 "Sangen om kløen" s. 22-40, 1980 (dansk oversættelse).
Racine: "Phèdre" - Akt 1, scene 3 (uddrag s. 18-21)

Sekundærlitteratur:
Villy Sørensen: "Seneca - Humanisten ved Neros hof", 1976, s. 256-262 (om Det romerske teater) og s. 278-282 (om tragedien Phaedra).

I alt er der i dette forløb læst 4 siders latinsk tekst og 50 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 SRO - Tragedie

Efter undervisningsforløb i henholdsvis Euripides' græske tragedie "Hippolytos" og Senecas romerske tragedie "Phaedra" har eleverne skrevet SRO ud fra én af de følgende problemformuleringer:

Opgaveformulering nr. 1:
Gør kort rede for kønsrollerne i henholdsvis den traditionelle græske og den romerske familie med udgangspunkt i vedlagt bilag 1, 2 og 3.
Foretag en komparativ analyse af Euripides Hippolytos vv. 391-430 og Senecas Phaedra vv. 85-114 med særligt fokus på Faidras/Phaedras syn på kønsroller. Øvrige passager kan inddrages.
Diskuter hvordan og med hvilket formål Euripides’ og Senecas Faidra/Phaedra bryder med de antikke stereotype kvindebilleder.


Opgaveformulering nr. 2:
Gør kort rede for Aristoteles’ tanker om poetisk sprog og dets brug i tragediegenren ud fra Poetikken kapitel 22. Bilag vedlagt.
Foretag en komparativ analyse af Euripides’ Hippolytos vv. 373-430 og Senecas Phaedra vv. 85-128 med særligt fokus på de sproglige virkemidler, herunder metaforer, som Faidra/Phaedra benytter til at italesætte kærligheden og sin psykologiske tilstand. Øvrige passager kan inddrages.
Perspektivér din analyse til Per Olov Enquist Til Fædra kap. 2 Sangen om Kløen. Bilag vedlagt.

Opgaveformulering nr. 3:
Gør kort rede for henholdsvis den traditionelt græske og den romersk-stoiske skæbneopfattelse med udgangspunkt i vedlagt bilag 1.
Foretag en komparativ analyse af Euripides’ Hippolytos vv. 373-404 og Senecas Phaedra vv. 100-128 med særligt fokus på Faidra/Phaedras syn på skæbne. Øvrige passager kan inddrages.
Diskuter med udgangspunkt i din analyse, hvordan de to tragediedigtere forholder sig til – og med deres tragedier/værker tegner et billede af - menneskeligt ansvar, skyld og frihed.
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Cicero og den catilinariske sammensværgelse

På latin læses exordium og narratio (kap.1-10) af Ciceros In Catilinam 1 efter Karl Nielsen og Per Krarup "Latinsk Læsebog" (1969). Læst 6 sider på latin (statarisk).

På dansk læses efter "Udvalgte taler" af Valdemar Thoresen hele 1. catilinariske tale: side 7-24.
Herudover læses efter "Sallust, Den catilinariske sammensværgelse" af Mogens Leisner-Jensen kapitel 1-17: side 47-56.

I alt 27 sider i oversættelse.

I behandlingen af den catilinariske tale er der lagt vægt på den historiske kontekst for Catilinas sammensværgelse, retoriske virkemidler of stilfigurer (antitese, anafor, tricolon, hyperbole, prosopopoieia, metafor, personificering, prolepsis, alliteration og praeteritio) og Ciceros periodiske stil.

Sekundærlitteratur:
- Mary Beard: SPQR s. 20-54

Perspektiverende litteratur:
"Mad as the Mist and Snow", William Butler Yeats
"Cicero" (russisk "Цицерон") af Fyodor Ivanovich Tyutchev
"Catilina" af Henrik Ibsen - de to første sider af første akt

Undervejs i forløbet har eleverne holdt individuelle foredrag om romersk historie fra kongetiden og indtil republikkens fald ud fra siderne 8-57 i "Politikens bog om Romerne" af Susanne W. Rasmussen og 55-64+153-161 i "Veje til Rom" af Ole Thomsen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Perpetuamartyriet

I dette forløb har vi arbejdet med Perpetuamartyriet, som menes at være den kristne kvinde Perpetuas beretning om sin martyrdød. Vi har arbejdet med oldkirkens syn på martyrerne over for romernes syn på martyrerne. Fokus har været på teksten fremstilling af Perpetua og de øvrige martyrer, og vi har sammenlignet passager, der tilskrives Perpetua, med dem der ikke kan være skrevet af hende.

I forlængelse af dette forløb beskæftigede vi os også med den latinske tradition efter antikken og læste Gaudeamus igitur og Europahymnen.

Kernestof læst statarisk:
• Perpetuamartyriet kap. 6 og 18 glosseret af Line Overmark Juul og Anna Mohr Kristensen

Kernestof læst kursorisk:
• Perpetuamartyriet kap. 2.1-3

Andet kernestof: romersk kunst og arkitektur – eleverne har holdt oplæg om:
• Romersk tempelarkitektur
• Romersk skulptur med særlig fokus på portrætter
• Romerske privathuse og vægmaleri

Antik perspektivtekst læst i oversættelse:
• Perpetuamartyriet kap. 19-21

Moderne perspektivtekster:
• ”Kaj Munk som martyr”, kronik i Kristeligt Dagblad af Hans Raun Iversen, 3. jan. 2014
• ”Man brænder da hekse – hvis man kan finde dem”, artikel i Kristeligt Dagblad af Freja Bech-Jessen, 19. jun. 2020
• ”Cykelsport er det moderne martyrium”, debatindlæg af Kristian Marstal, Jyllands-Posten 2. aug. 2022

Sekundærlitteratur:
• Dokumentaren "Hedninge og martyrernes kult" med den britiske historiker Jonathan Phillips
• Kapitlet "Hedenskab og kristendom” skrevet af Henrik Bolt-Jørgensen
• Jakob Engbergs foredrag ”Køn- og statusforvandlinger i Perpetua-martyriet"

Der er i alt læst 3 sider på latin og 50 sider øvrigt materiale i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Augustus' Res Gestae

I dette forløb har vi læst Augustus’ Res Gestae, hvor vi for hvert kapitel har kigget på, hvordan Augustus selv fremstiller de historiske begivenheder, og sammenlignet dette med Rudi Thomsens fremstilling af selvsamme begivenheder i ”Det augustæiske principat” for derigennem at stille skarpt på Augustus’ propaganda, både i forhold til hvad han vælger at inkludere og ekskludere, og hvordan han fremstiller begivenhederne og de deltagende personer. Hans skriftlige propaganda er så blevet sammenholdt med hans brug af kunst som propaganda.
Vi sluttede forløbet af med en receptionshistorisk præsentation af Mussolinis (mis)brug af Augustus som forbillede under fascismens Italien.
I den forbindelse arbejdede eleverne i grupper med at perspektivere frimærker udgivet i år 1938 i forbindelse med fejringen af 2000-året for Augustus' fødselsdag til augustæisk kunst og propaganda ud fra følgende hjemmesider:
http://www.hist.uib.no/antikk/stamps/serie79.htm
http://www.hist.uib.no/antikk/stamps/serie80.htm

Kernestof læst statarisk på latin i ”Vita Romana- Latinsk grundbog I”, Gyldendal, 1987 af Bent Xhristensen og Morten Stenbæk:
- Indledningen, kap. 1-3, 6, 35

Kernestof læst statarisk på latin efter Alison E. Cooleys udgave i ”Res Gestae Divi Augusti - Text, Translation, and Commentary”, 2009:
- Kap. 34

Andet kernestof: romersk kunst og arkitektur – eleverne har holdt oplæg om:
- Ara Pacis
- Prima Porta-statuen
- Udvalgte mønter

Antik perspektivtekst:
- Hele Res Gestae i oversættelse fra Rudi Thomsen: "Det augustæiske principat", Gyldendal 1971.

Moderne perspektivtekster:
- Mussolinis tale i parlamentet 3. januar 1925: https://www.his2rie.dk/kildetekster/fascismens-italien/tekst-5/#_ftn8

Øvrigt materiale:
- Indholdskommentarer til samtlige kapitler fra Rudi Thomsen: "Det augustæiske principat", Gyldendal 1971.
- Elever har i grupper arbejdet med kapitler fra ”Romersk kunst som propaganda” af Niels Hannestad omhandlende de kunstværker, de har fremlagt om
- Lærerproduceret powerpoint om Augustus og Mussolini

Omfang:
I alt er der i forløbet læst 2,5 siders latinsk tekst og 50 siders øvrigt materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Vergils Æneide - epos

I dette forløb har eleverne beskæftiget sig Vergils epos og hvordan det som et nedskrevet, romersk epos adskiller sig fra de homeriske eposser både i form (ift. de episke genretræk) og indhold (fx ift helteidealet). Med udgangspunkt i Cacus-episoden i 8. sang har vi haft særligt fokus på Æneidens politiske kontekst i forhold til den augustæiske imperialisme, hvor fx Æneas’ rolle som Augustus’ stamfader har stået centralt i tolkningen. Det er blevet diskuteret, hvordan Æneiden både lader sig læse som augustæisk propaganda og imperialismekritik.

Kernestof læst i original:
- Vergils Æneide 8. sang v. 184-265 (læst statarisk)
- Vergils Æneide 12. sang, v. 803-806 og v. 818-842 (læst kursorisk ifm. en aflevering)

Kernestof læst i oversættelse:
- Vergils Æneide 1. og 8. sang
- Der er holdt elevoplæg om 2., 4., 5., 6., 7., 9., 10. og 12. sang

Perspektivtekst:
- HVAD ER EN KLASSIKER? Af T.S. Eliot, oversat af Søren Sørensen. Agora 1982 - 2

Øvrigt materiale:
Der er set 3 BBC-dokumentarer om romersk kunst og som afrunding på elevernes arbejde med romersk kunst og arkitektur sideløbende med de to forrige forløb.

Omfang: Der er læst 4 sider på latin og 50 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Horats' Oder

I arbejdet med Horats’ Oder har vi både beskæftiget os med deres form (i form af komposition og stilistiske virkemidler) og især deres indhold, herunder deres filosofiske budskaber (især ift. I,9 og I,11) og for I,37’s vedkommende har vi set meget på relationen mellem Horats’ beskrivelse af slaget ved Actium samt Kleopatras selvmord og hvad vi ellers ved om disse historiske begivenheder for derved at se, hvordan oden befinder sig i spektret mellem augustæisk propaganda og beundring for Ægyptens dronning. Vi har også arbejdet med diskrepansen mellem betydningen af ”carpe diem” hos Horats og i populærkulturen.

Kernestof læst statarisk:
- Ode I,9 og I,11 glosseret af Simon Laursen
- Ode I,37 glosseret af Anna Mohr Kristensen

Kernestof læst kursorisk:
- Sermones, II.6, vv. 16-39 og 60-76 (ifm. en aflevering)
- Svetons Horatsbiografi

Antikke perspektivtekster:
- Ode I,1 (som introduktion til Horats’ Oder)
- Epode 9 (som perspektiv til I,37)
- Sapfo fr. 16 (som perspektiv til I,1)

Moderne perspektivtekster:
- To His Coy Mistress af Andrew Marvell, 1681 (til I,9 og I,11)
- Dover Beach af Matthew Arnold, 1867 (til I,9 og I,11)
- Scene fra filmen Dead Poets' Society, hvor Carpe diem diskuteres
- Uddrag af Patrick Leigh Fermor: A Time of Gifts, 1977 (til I,9)
- Antonius og Cleopatra af William Shakespeare,  1623, uddrag af 5. akt, scene 2 s. 136-139 (til I,37)

Øvrigt materiale
- Uddrag af Stacy Schiffs Kleopatrabiografi om Kleopatras selvmord
- Uddrag af Stacy Schiffs Kleopatrabiografi om fremstilling af Kleopatra efter hendes død
- Om Horats fra Ribe Katedralskoles klassikersite: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/horats/horats.htm

I dette forløb er der i alt læst 3,5 sider på latin og 40 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Til censor: om faglige mål mv.

Følgende faglige mål har været centrale i samtlige forløb:
• oplæse og oversætte ubearbejdede latinske originaltekster med brug af fagets hjælpemidler
• analysere og fortolke latinske tekster i deres historiske og kulturelle kontekst og perspektivere dem i forhold til såvel græsk-romersk som til senere kultur
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige værdier, begreber og tanker i latinske tekster
• vurdere en oversættelse ud fra en sammenligning med den latinske originaltekst
• anvende viden om latinsk morfologi, syntaks og semantik til at beskrive og analysere latin
• gøre rede for og reflektere over forskelle mellem latin og elevens andre sprog, herunder dansk
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i senere kultur
• udnytte deres viden om det latinske sprog til at genkende og forklare fremmedord, låneord og oversættelseslån samt videnskabelige fagbegreber i øvrigt

Følgende faglige mål har været centrale i de flerfaglige forløb:
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Følgende dele af kernestoffet har været behandlet i samtlige forløb på nær Perpetuaforløbet:
• oversatte latinske tekster fra perioden før ca. 150 e.Kr.
• væsentlige sider af romersk litteratur, historie, samfund og kulturhistorie
• den græsk-romerske kulturs betydning i eftertiden
• latinsk morfologi og syntaks
• centralt latinsk ordforråd
• regler for orddannelse på latin og på dansk

I Perpetuaforløbet er følgende dækket:
• hovedlinjer i latinens brug og udvikling gennem tiden, herunder latins bidrag til de moderne videnskabssprog og til låne- og fremmedord i almindelighed.

I forløbene om Res Gestae, Æneiden og Perpetuamartyriet er følgende dækket:
• romersk kunst og arkitektur

Kravene til genre under kernestof er dækket således:
• Filosofi: Senecas breve og Phaedra
• Retorik: Ciceros Catilinariske tale
• Historie: Livius, Plinius og Res Gestae
• Politik: Cicero og Res Gestae
• Epos: Vergils Æneide
• Poesi: Catul, Horats
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer