Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2023/24
|
Institution
|
Ribe Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Skriftlige opgaver -
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2022 SRP/y (1y DHO, 1y DHO BI+Ke, 1y DHO GR+LA, 2y SRO, 2y SRO BI+Ke, 2y SRO GR+LA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Flerfagligt forløb 1: myter og historieskrivning
Fag: Latin A og Græsk A
Problemstilling: Hvordan blev antikke myter brugt i den antikke litteratur?
Opgaveformulering:
1) Gør rede for forskellen på myter og historieskrivning med udgangspunkt i Sofokles, Hyginus og Livius på baggrund af den udleverede sekundærlitteratur
2) Vælg følgende primærværker:
a. en passage fra Sofokles’ Ødipus (i oversættelse)
b. en passage fra Hyginus’ Fabulae (på latin)
c. en passage fra Livius’ Roms ældste historie (i oversættelse)
3) Lav en analyse af hver af de valgte værker
4) Giv en fortolkning af hver af de valgte værker
5) Vurdér for hver af de valgte værker, med hvilken hensigt forfatteren har brugt de antikke myter
6) For hvert af punkterne 1), 2), 3) og 4) skal du forklare, hvilke(n) metode(r), der er anvendt i arbejdet med besvarelsen ud fra den videnskabelige basismodel
Produkt:
• Mundtlig gruppefremlæggelse, hvor opgaveformuleringen besvares. Kan understøttes af powerpoint o.lign.
• Efterfølgende dialog på klassen på baggrund af den mundtlige fremlæggelse
Grupper i forløbet:
1. Liva, Amalia og Sif
2. Marie, Mathilde og Ditte
3. Mia og Ida
Faglige metoder i forløbet:
• Den filologisk-autoptiske metode
• Den autoptiske metode
• Den hermeneutiske metode
• Den induktive metode
• Den deduktive metode
Primærlitteratur i forløbet:
• Sofokles’ Ødipus oversat af Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels Forlag, 2017
• Titus Livius: Roms ældste historie, bog 1 kap. 1-16, oversat af Adam Afzelius, Selskabet til historiske kildeskrifters oversættelse, 1954
• Hyginus: Fabulae i uddrag på latin, redigeret og glosseret af Hanne Dittmer og Simon Laursen i Græske myter på latin, Systime 2000
Sekundærlitteratur i forløbet:
• Følgende passager i Græske myter på latin af Hanne Dittmer og Simon Laursen, Systime 2000
o Afsnittet ”Historie og historier” s. 5
o Afsnittet ”Romernes og grækernes historier” s. 7-8
o Afsnittet ”Titus Livius” s. 92-93
o Afsnittet ”Hyginus” s. 9-10
• ”Hvad er en myte” fra bogen Paideia af Brian Andresen og Jens Refslund Poulsen, Systime 2012, s. 30
• ”Om at misforstå Kong Ødipus” af E.R. Dodds, oversat af Søren Hindsholm og Finn Høghøj 1993
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Flerfagligt forløb 1 Hvad er sundhed
Fag: Idræt C og biologi A
Problemstilling:
Hvad er sundhed?
Problemformulering
Biologi:
Hvad er sund kost? Herunder SST-kostråd og opbygning og funktion af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.
Hvordan reguleres energiindtaget? Herunder hormonregulering.
Hvordan måles blodsukkerkoncentrationen?
Hvordan måles energiforbrug og energiindtag?
Idræt:
Hvordan måles et kondital?
Hvad er KRAM-faktorerne?
Hvad kan være årsagerne til mistrivsel blandt unge?
Hvad er en sundhedsprofil og hvad kan den bruges til?
Opgaveformulering
- Beskriv opbygningen og funktionen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.
- Redegør for KRAM faktorerne og deres betydning for unges sundhed.
- Undersøg fordelingen af kondital i 1.y. Fortag databehandling, analyser data og diskuter hvilken rolle konditallet spiller for sundheden?
- Foretag en undersøgelse af et ungt menneskes daglige energiforbrug og energiindtag på en hverdag. Foretag databehandling, analyser data og vurder undersøgelsens brugbarhed.
- Diskuter årsager til unge menneskers mistrivsel og kom med bud på hvordan trivslen forbedres blandt unge.
Materiale
Videnskabsteori
Hammersholt, Torben (2021): Den videnskabelige basismodel og basal videnskabsteori på RK (stx), s. 1-8 + s.17-18 hypotetisk deduktiv s. 19-21 induktiv/ deduktiv, s. 31 kvalitativ/ kvantitativ, s. 31 observationel/ eksperimentel, s. 32 faktuel/ normativ.
RK-metodekatalog s. 6-9 (biologi), s. 22-26 (idræt)
Biologi
Kernestof:
- Opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og proteiner.
- Yubio A 2022: Kap. 3 + udvalgte afnist fra kap. 13, 14 og 15.
- https://www.sst.dk/da/sundhedsprofilen Quiz
- Hvordan laves sukker? https://www.youtube.com/watch?v=h8HWqiMndLI&ab_channel=AdventurefilmTV
- Vejledning til påvisning af kulhydrater
- Vejledning til blodsukker og hormoner
- Vejledning til bestemmelse kostfibre i eget brød. https://www.biotechacademy.dk/wp-content/uploads/2020/04/20201904_Kroppen_og_kosten_%C3%B8velse_fiberindhold_i_br%C3%B8d.pdf
- Undersøgelse af æggehvideprotein.
- Bestemmelse af proteinindhold (gluten) i hvedemel.
- Kostundersøgelse fra Yubio A 2022.
- Proteinstrukturer: https://www.youtube.com/watch?v=Sx3-kS9Me6g&ab_channel=Undervisningslokalet
- Proteinprodukter, Madmagasinet DR1, 2015 (CFU)
- Our protein planet, BCC world, 2021 (CFU).
Idræt
- Yubio Idræt C+B 2022 kap 1.
- Tranegaard Andersen, R, & Engsted, J. (2021): Sygt sund. Columbus. s. 28-30.
- Andet materiale tilgår undervejs.
- Bestemmelse af kondital.
- Bestemmelse af sundhedsprofil
- Bestemmelse af fysisk form ved brug af Yubio test.
Journal
Der skrives journal igennem arbejdsprocessen.
Journalen oprettes i klassenotesbogen ”Biologi A Y-klassen 2022-2025 i OneNote: Biologi A Y-klassen 2022-2025
Yderligere information tilgår.
Produkt
Faglig, mundtlig Power Point præsentation med eksperimentelle data, der besvarer opgaveformuleringen.
Et dias skal indeholde en præsentation af de arbejdsmetoder, som gruppen har benyttet for at kunne besvare opgaveformuleringen.
Ved lodtrækning udvælges 5 grupper, der præsenterer deres oplæg. De øvrige grupper er respons/ feedbackgrupper, der ser efter følgende:
• Besvarer gruppen opgaveformuleringen?
• Vurder om der er en rød tråd i præsentationen.
• Vurder om der er for meget eller for lidt tekst på dias?
• Hvordan benyttes billeder, modeller, illustrationer?
• Vurder om du ville du have fået samme udbytte af præsentationen, hvis gruppen ikke havde sagt noget mundtligt?
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
1. verdenskrig i "Im Westen nichts Neues"
Eleverne har arbejdet med filmen ”Im Westen nichts Neues” med fokus på dramaturgi, filmiske virkemidler og filmens pålidelighed i forhold til de historiske begivenheder og forhold. Eleverne har bl.a. undersøgt hvordan de filmiske virkemidler er med til at understrege en særlig krigsglæde og meningsløshed gennem hele filmen, og hvordan en fiktionsfilm, som udtryk for populærhistorie, kan være gyldig i en historiskfaglig sammenhæng.
Derudover har eleverne skulle kunne redegøre for deres arbejdsproces ved hjælp af den hermeneutiske spiral, og kunne diskutere fordele og ulemper i dansk- og historiefagets metoder.
Opgaveformulering 1:
"Redegør kort for forholdene omkring 1. Verdenskrig. Analysér filmen "Im Westen nichts Neues" (Netflix) historisk kildekritisk og sammenlign den med Erich Maria Remarques roman for at vurdere filmens pålidelighed. Supplér med selvvalgte kilder. Diskutér krigsglæden i starten af filmen og kampenes meningsløshed til sidst.”
Materiale:
- Berger, Edward. ”Im Westen nichts Neues” Netflix 2022.
- Remarque, Erich Maria. “Intet nyt fra Vestfronten” Gyldendal 1929.
Metode:
-Kildekritisk analyse, filmanalyse og næranalyse af romanuddrag
Opgaveformulering 2:
”Redegør kort for forholdene omkring 1. Verdenskrig. Analysér og fortolk de filmiske virkemidler i filmen ”Im Westen nichts Neues”, og sammenlign med en historisk kildekritisk analyse af filmen med henblik på at diskutere krigsglæderne i starten af filmen og kampenes meningsløshed til sidst. Supplér med selvvalgte kilder.”
Materiale:
- Berger, Edward. ”Im Westen nichts Neues” Netflix 2022.
Metode:
- Filmanalyse og kildekritisk analyse.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Grøn Værdi
Flerfagligt forløb: Kemi B og Biologi A
Problemstilling:
1) Hvordan kan forbruget af fossile råmaterialer reduceres i forhold til produktion af bæredygtig emballage og energi?
2) Hvordan kan der skabes mere grøn værdi i samfundet?
Problemformulering
Fokus 1:
Produktion af:
o Bioplastik
o Biogas
o Bioethanol
Materialer biologi:
Fotosyntesens delprocesser (Yubio A 2023 s. 851-862)
- Kromatografi og spektrofotometeri af fotosyntesepigmenter (Grundbog i bioteknologi 2 HTX).
Mikrobiologi og gæring: (vækst/ vækstfaktorer Yubio A 2023 s. 37-39 og gæring Yubio A 2023 s. 813-816).
- Kvantitativ undersøgelse af forskellige vækstfaktorers betydning for biologisk vækst.
Biogas (Yubio A 2023 s. 1247-1251)
- Fremstil biogas – praktisk undersøgelse af rådnetanken.
- https://findskjulteskatte.dk/mad-til-biogas/
Bioplastik
- https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/plastik-paa-tvaers
Supplerende stof biologi
Fotosyntese
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/fotosyntese/#1516017104147-6bad5ab3-2dbd
Enzymer (Yubio A 2023 Kap. 16)
Carbohydrater/ kulhydrater (Yubio A 2023 Kap. 13)
Plastik
https://plast.dk/plastindustriens-genavendelseskatalog/
https://undervisning.wwf.dk/plastik
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/nedbrydning-af-plastik/
Materialer kemi
Methanol og ethanol som brændstof (Basiskemi C s. 144-146)
Funktionelle grupper i organisk kemi (Alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og estre) (Basiskemi B s. 143-170) (skal ses som forløber til delen om plastik)
Supplerende stof kemi
Polymerer og plastik (Basiskemi B s. 135-138)
Arbejde med PlastLab med kvalitativ analyse af plasttyper
Fokus 2:
projektdage uge 47
ONS: Kl. 8.00 (AJ): Innovation, ideudvikling og foretagsomhed (Salen)
Derefter grønt iværksætteri (gruppearbejde)
Afgrænsning af problemstilling.
Biologi A og kemi B:
- Projektgrupperne arbejder selv med afgrænsning af problemstilling samt formulering af evt. underspørgsmål til deres problemformulering. I denne arbejdsproces skal den videnskabsteoretiske basismodel inddrages.
TORS.: Grønt iværksætteri (gruppearbejde)
FRE.: Messe i skolens hal på Damvej 40.
Kl. 8-11:15 Lave pitch, filme pitch, evt. printe plakater.
Kl. 11:40 -12:15 Opsætning af messe
Kl. 12:15-14:15 Messe og oprydning.
Faglige metoder:
- RK´s metodekatalog med specifikt fokus på metoder i biologi (s. 6-9) og kemi (s. 29-31).
- Den videnskabelige basismodel og basal videnskabsteori på RK, stx august 2019 s. 3-7 + s. 17-25 + s. 31-33
Ovenstående dokumenter findes i Lectios dokumentmappe: ”2y BI – Grøn værdi”.
Projektportefølje
Projektgruppen opretter et fællesdokument Logbog Grøn værdi, der skal fungere som et arbejdsdokument, der løbende opdateres mht.
o Indsamlet viden om emnet
o Fagenes muligheder og begrænsninger
o Vejledninger til eksperimentelle undersøgelser
o Resultater af eksperimentelle undersøgelser
o Databehandling af eksperimentelle undersøgelser
o Diskussion og vurdering af viden, litteratur, data, eksperimenter mv.
o Refleksioner vedr. arbejdsprocessen og anvendte metoder – hvad kan gå galt, når vi arbejder som vi gør?
OBS! Alle i projektgruppen er ansvarlig for at projekt-porteføljen er ajourført.
Produkt:
Produktet der afleveres, er det produkt, som præsenteres på messen fredag i uge 47 inkl. en skriftlig produktrapport, der er bygget op omkring den videnskabsteoretiske basismodel.
• Når jeg skal besvare mit spørgsmål/ løse min opgave (1), hvilken type viden har jeg så brug for (3), og hvilket materiale samt hvilke metoder skal jeg bruge for at opnå denne viden? (2)
• Hvad er materialets samt fagenes / de faglige metoders muligheder og begrænsninger? (3)
• Når jeg bruger disse metoder, hvilke fejlkilder skal jeg så være særlig opmærksom på? (4)
Tallene i parentes henviser til de fire trin i den videnskabelige basismodel.
Dvs. i produktrapporten redegøres der kort for:
- Indsamlet relevant viden og materialer for at kunne løse opgaven/spørgsmålet.
- Anvendte metoder til løsning af opgaven/ spørgsmålet.
- Materialets og metodernes muligheder og begrænsninger.
- Hvad kan gå galt, når de anvendte metoder benyttes?
- Kritisk og saglig vurdering af løsningen på opgaven.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
SRO BI Ke: tilsætningsstoffer fremtidens fødevarer
Fag: Biologi A og kemi B
Varighed: uge 11-23
Emne/ problemstilling: Tilsætningsstoffer og fremtidens fødevarer
Problemformulering: Problemformuleringer udarbejdes i grupper i uge 18 og præsenteres på klassen. Der udvælges 2-3 stk., der benyttes til de endelige opgaveformuleringer.
Kernestof biologi:
- Nervesystem (Yubio A 2023 kap. 8)
- Fremstilling af yoghurt, mælkesyregæring
- Sensorisk analyse
- Smagen af grøn mad: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-6/AN6-2019spis-gront.pdf
- Bæredygtig fødevareproduktion: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-1/AN1-2019koed-uden-koed.pdf
-Grundsmage: Grundsmagene | smagforlivet.dk
-Smagsreceptorer: Smagsreceptorer | smagforlivet.dk
-Smagsløg: Smagsløg | smagforlivet.dk
- Mayonnaise – emulsioner: https://www.smagforlivet.dk/artikler/en-l%C3%A6kker-emulsion
- Eksperiment: Mælkesyrebakterier og holdbarhed
https://www.biotechacademy.dk/wp-content/uploads/2020/04/20200904_Bioaktiv_Kost_%C3%98velse_M%C3%A6lkesyrebakterier.pdf
Supplerende stof biologi:
-Fermentering https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/fermenteringsteknologi/
-Sundhed og kræft: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-2/AN2-2018guleroedder-cancer.pdf
- Mælkesyregæring, probiotika/ præbiotika (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/sundhedsfremmende-bioaktiv-kost/
- Hvordan laver man egentlig is?
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvordan-laver-man-egentlig-floedeis-kemiker-forklarer-hvorfor-vi-ikke-bare-kan-fryse-floede-ned/
- Velsmag – sådan virker det.
https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/an4-2012velsmag.pdf
- Kød uden kød eller dyr
https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-1/AN1-2019koed-uden-koed.pdf
- Måling kunstigt kød er nok mest populært bland vegetarer og veganere
https://videnskab.dk/kultur-samfund/maaling-kunstigt-koed-nok-mest-populaert-blandt-vegetarer-og-veganere/
Kernestof kemi:
- Lambert beers lov
- Carbohydrater
- Syre/base kemi
Supplerende stof:
Extractors LIFE: https://life.dk/undervisningsforlob/extractors
Faglige metoder:
- RK´s metodekatalog med specifikt fokus på metoder i biologi og kemi.
- Den videnskabelige basismodel og basal videnskabsteori på RK, stx august 2019.
Ovenstående dokumenter findes i Lectios dokumentmappe: ”2y BI SRO 2024”.
Produkt:
Individuelt vælges en af de præsenterede opgaveformuleringer, der besvares i et skriftligt produkt på 6-8 sider af 2400 anslag inkl. mellemrum, skriftstørrelse 12, 1½ linjeafstand.
Forside, resumé, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes ikke i omfanget af den samlede opgave.
Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse.
Der er afsat 20 fordybelsestimer til udarbejdelse af produktet.
I eksamensperioden den 13.-14. juni 2024 afvikles den mundtlig SRO-prøve.
Der afsættes:
- 30 min./ pers. (8 min. elevoplæg, 8 min. dialog, 6 min. diverse, 8 min. feedback efter prøven)
- Der gives en samlet karakter for den skriftlige og mundtlige præstation.
Forberedelse til den mundtlige SRO:
- 8 min. mundtligt oplæg
o Opgavens hovedpointer
o Videnskabsteori: Hvordan er kemi- og biologifaget brugt til at løse opgaven? Fagenes muligheder og begrænsninger?
o Hvis der skal arbejdes videre med projektet, vil jeg tage fat på?
- Forberedelse på en dialog om relevant kemi- og biologifagligt stof.
- Forberedelse på en dialog om hvordan viden skabes i naturvidenskab.
Hvad skal SRO træne mig i?
Ved bedømmelse af det skriftlige produkt lægges vægt på:
– om opgaveformuleringen er besvaret
– relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag
– den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
– anvendelse af relevant materiale
– den faglige formidling og fremstillingsform.
Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve lægges vægt på:
– den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner
– faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag.
– eksaminandens evne til at foretage metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med projekter og valg af indgående fag, herunder argumentation for eventuelt valg af ét fag.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
SRO - Tragedie
Efter undervisningsforløb i henholdsvis Euripides' græske tragedie "Hippolytos" og Senecas romerske tragedie "Phaedra" har eleverne skrevet SRO ud fra én af de følgende problemformuleringer:
Opgaveformulering nr. 1:
Gør kort rede for kønsrollerne i henholdsvis den traditionelle græske og den romerske familie med udgangspunkt i vedlagt bilag 1, 2 og 3.
Foretag en komparativ analyse af Euripides Hippolytos vv. 391-430 og Senecas Phaedra vv. 85-114 med særligt fokus på Faidras/Phaedras syn på kønsroller. Øvrige passager kan inddrages.
Diskuter hvordan og med hvilket formål Euripides’ og Senecas Faidra/Phaedra bryder med de antikke stereotype kvindebilleder.
Opgaveformulering nr. 2:
Gør kort rede for Aristoteles’ tanker om poetisk sprog og dets brug i tragediegenren ud fra Poetikken kapitel 22. Bilag vedlagt.
Foretag en komparativ analyse af Euripides’ Hippolytos vv. 373-430 og Senecas Phaedra vv. 85-128 med særligt fokus på de sproglige virkemidler, herunder metaforer, som Faidra/Phaedra benytter til at italesætte kærligheden og sin psykologiske tilstand. Øvrige passager kan inddrages.
Perspektivér din analyse til Per Olov Enquist Til Fædra kap. 2 Sangen om Kløen. Bilag vedlagt.
Opgaveformulering nr. 3:
Gør kort rede for henholdsvis den traditionelt græske og den romersk-stoiske skæbneopfattelse med udgangspunkt i vedlagt bilag 1.
Foretag en komparativ analyse af Euripides’ Hippolytos vv. 373-404 og Senecas Phaedra vv. 100-128 med særligt fokus på Faidra/Phaedras syn på skæbne. Øvrige passager kan inddrages.
Diskuter med udgangspunkt i din analyse, hvordan de to tragediedigtere forholder sig til – og med deres tragedier/værker tegner et billede af - menneskeligt ansvar, skyld og frihed.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/184/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52777460975",
"T": "/lectio/184/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52777460975",
"H": "/lectio/184/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52777460975"
}