Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Ribe Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
Lærer(e)
|
Morten Høyrup
|
Hold
|
2023 Fy/x (1x Fy, 2x Fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Eksperimentelt projekt: Linearisering
Undersøge fysiske sammenhænge og lave matematiske modeller over dem. Hvordan laves alle problemer lineære vha. linearisering.
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Introduktion. Basal energi og bevægelse
Grundbegreber. Masse og densitet. Energi. Bevægelse.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Kræfter, kræfters arbejde og energi.
Kræfter. Tryk, opdrift og Arkimedes' lov. Newtons love. Kræfters arbejde. Kinetisk og potentiel energi.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Michael Cramer m.fl.: Basisfysik B, Haase Forlag, 2018; sider: 125-130, 132-139, 142, 145-154, 156-158, 160, 162, 165-176, 182-183, 189-197
-
Visiting DESY in Hamburg - Deutsches Elektronen-Synchrotron DESY
-
Desy 2024.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
52 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Eksperimentelt arbejde (1.g)
Eksperimentelt projekt: Fysiske sammenhænge og matematiske modeller. Linearisering.
Statisk- og dynamisk gnidning
Opdrift og Arkimedes' lov
Bevarelse af mekanisk energi ved pendulbevægelse
Frit fald med timer
Frit fald målt med Tracker
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Termodynamik
Termodynamik
Varmelære, termisk energi, opvarmning og afkøling, faseovergange. Termodynamikkens hovedsætninger: kobling mellem arbejde og termisk energi.
Basal forståelse af dagligdagens hændelser, der kan forklares vha varmelæren.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Bølger og atomfysik
Bølgelære, lys og atomet.
Harmoniske bølger, interferens, lys og lyd, stående bølger, musikinstrumenter.
Atomets opbygning, historiske atommodeller inkl. Bohrs atommodel, emission og absorption. Spektre.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
46 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Verdensbilleder og den nære astronomi
Verdensbilleder og den nære astronomi
Udviklingen i verdensbilleder fra grækerne til Kopernikus, Keplers love, Newtons gravitationslov
Sol, Måne og Jord: sol- og måneformørkelser, årstider
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Ellære
Ellære
Basal ellære, ladninger og statisk elektricitet, strøm, spændingsfald, Ohms 1. lov, Kirchhoffs 1. lov, spændingskilder, Ohms 2. lov, resistorer og kobling af resistorer, resistivitet og resistans af en metaltråd.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Kernefysik
Kernefysik
Atomets opbygning, atomkernen, radioaktive henfald, kernereaktioner, bevarelsessætninger for kernereaktioner, Q-værdi, fusion, fission, radioaktiv datering.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Kosmologi
Kosmologi
Afstandsbestemmelse i Universet, afstandsstigen, Hubble-Lemaitres lov, den klassiske big bang teori, baggrundsstråling, mørkt stof og -energi.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
SRO - Det skrå kast
Det skrå kast
Sammenhængen mellem s, v og a funktioner beskrevet vha. differentialregning. Udledning af bevægelsesligninger for bevægelse med konstant acceleration vha. integralregning.
Det skrå kast, kastevidde og stighøjde.
Sensorer og deres anvendelse til overvågning af en raket.
Emnet var en del af et SRO forløb mellem fysik og kemi: "Hvorfor og hvordan bevæger en raket sig?"
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Eksperimentelt arbejde (2.g)
Specifik varmekapacitet for vand
Kalorimetri
Vands fordampningsvarme
Naturvidenskabsfestival: Lyd og lyseksperimenter med 3. klasses elever.
Ohms 1. lov, karakteristikker
Resistivitet af metaltråde
Ohms 2. lov
Rutherfords bro
Mersennes lov
Bølgelængde af laserlys
Rilleafstand for CD- og DVD-plade
Besøg i skolens observatorium
Atomar spektroskopi
Eksperimentelt projekt (kernefysik):
- Egenskaber for radioaktiv stråling
- Hvilken model passer bedst til radioaktivt henfald
- Halveringstid for Ba-137 i 3 omgange
- Halveringstid for Cs-137
Det skrå kast for boldkast målt vha. Tracker (SRO)
Det skrå kast ved affyring af vandraketter målt vha. Tracker (SRO)
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/184/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58673025158",
"T": "/lectio/184/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58673025158",
"H": "/lectio/184/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58673025158"
}