Holdet 3s GR (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ribe Katedralskole
Fag og niveau Græsk A
Lærer(e) Alexander Peter Ekeløf Busch, Anna Bang Mohr Kristensen, Anne Granum-Jensen
Hold 2023 GR/s (1s GR, 2s GR grund, 2s GR studie, 3s GR)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Elektroniske hjælpemidler
Titel 2 Begyndergræsk
Titel 3 Forløb 1 i 2.g: Opvarmning
Titel 4 Forløb 2 i 2.g: Drama og arkitektur
Titel 5 Lysias 1 - retorik
Titel 6 Herodots Historie
Titel 7 Kunst - skulptur
Titel 8 Babrios' fabler
Titel 9 SRO om fabler
Titel 10 Kunst - arkitektur (oversigt)
Titel 11 Homers Iliade
Titel 12 Kunst - vaser
Titel 13 Plutarks Perikles (græsk) og Thukydid (ovs)
Titel 14 Platons Symposion
Titel 15 Aischylos' Prometheus

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Elektroniske hjælpemidler

Eleverne har i undervisningen brugt følgende online sider og ordbøger
(TILLADTE AT TILGÅ TIL EKSAMEN VIA INTERNETTET):
https://ordnet.dk/gdo/
https://ordnet.dk
https://abc.ordbogen.com/
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Begyndergræsk

I 1.g har vi udelukkende læst konstrueret tekst, navnlig kap. 1-12 i "Græsk -Her og nu", hvilket har introduceret til det fleste grammatiske fænomener på græsk.

Eleverne har holdt oplæg om forskellige græske guder ud fra "Græske guder og helte".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 1 i 2.g: Opvarmning

Kernetekst:
- Græsk:
Der læses side 119-129 i "Græsk her og nu" (konstrueret tekst)
- Oversættelse:
Sofokles' Antigone mhp. teaterforestilling den 30/11 ved ZeBu. Der læses efter Marcles oversættelse

Kunstforløb: Arkitektur med udgangspunkt i
1) Ribe Katedralskoles klassikerhjemmeside
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/templer/templer.htm
2)  "græsk arkitektur" Kristina Bonde

Parthenon og Erechteion er gennemgået
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/parthenon.htm
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/erechtheion/erechtheion.htm

Elevoplæg om:
-Heratemplet i http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/paestum/hera_templet.htm
-Afaia templet
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/aigina/aphaia/aphaia.htm
-Niketemplet
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/niketemplet.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 2 i 2.g: Drama og arkitektur

Kernestof
Græsk:
- Menanders Dyskolos i uddrag fra græsk her og nu side 130-162
Oversættelse:
- Menanders Dyskolos oversat af Otto Steen Due 1961
- Sofokles' Antigone, oversat af Marcel mhp. teaterforestilling 30/10

Arkitektur
- Antikt tempel: Concordiatemplet på Sicilien (Afleveringsopgave 2)
- Perspektiv: British Museum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Lysias 1 - retorik

I dette forløb har vi arbejdet med Lysias som logograf, primært gennem arbejdet med "Lysias 1: Drabet på Eratosthenes", sekundært med en perspektivering til "Lysias 24: Om ikke at give invaliden understøttelse".

Forløbet har introduceret ganske kort til det athenske demokrati og retssystem, og gennem læsning af uddrag af "Retorik til Herennius" har vi arbejdet med den juridiske tales dele/opbygning. Derudover har forløbet også introduceret til det athenske forhold mellem kønnene, som det kommer til indtryk i opdelingen af det athenske hus og familiens pligter samt mandens og kvindens bevægelsesfrihed.

Originaltekst læst statarisk på græsk:
- Lysias 1 kap. 9-13; 16-17; 23-26 (læst statarisk fra "Græsk Her og Nu")

Antik tekst læst i oversættelse:
- Hele Lysias 1: Drabet på Eratosthenes oversat af Mogens Herman Hansen, 1982
- Lysias 24: Om ikke at give invaliden understøttelse kap. 1-7, ovsersat af Mogens Herman Hansen (i "Græsk Her og nu")
- Retorik til Herennius, bog 1 kap. 2 stk. 1 (talens dele), stk. 5-6 (indledningen og de fire typer sager), stk. 14-16 (beretningen skal være brevis, dilucida og veri similis) og kap. 5 stk. 8 (ordningen af bevisførelsen og gendrivelsen)

Perspektivtekst:
Inger Støjberds sidste ord i rigsretten 2021 (fra "Græsk Her og nu")

Øvrigt materiale:
- lærerproduceret powerpoint om Lysias og Drabet på Eratosthenes

I alt er der i forløbet læst 5 sider græsk tekst i original og 28 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Herodots Historie

I dette Herodotforløb har vi haft to forskellige, overordnede emner: Herodot som historieskriver og Herodots beskrivelser af styreformer og Perserkrigene. Der er kun læst i original inden for første emne (prooimiet og historien om Kandaules og Gyges), hvorfor dette har fyldt mest.
Vi har arbejdet med begreberne historía, mythos, logos, nomos, moira, orakelsvar, xenía, sofrosyne, hybris og nemesis; ift. Herodots skrivestil har vi arbejdet med hans episodiske struktur, digressioner, etnografiske betragtninger og ringkomposition; og endelig har vi, ift. styreformer og Perserkrigene, arbejdet med demokrati, oligarki, monarki, pøbelvælde/oklokrati, tyranni, eleuthería, isonomía, nomos, fysis, hybris og nemesis.

Kernestof læst statarisk med gloser af Henrik Bolt-Jørgensen:
- Prooimiet
- Kap 8-12

Uddrag læst i oversættelse med fokus på Herodot som historiefortæller:
• Programerklæring (s. 15)
• Kap I,5: ”Metodekapitel” (s. 15 + 17)
• Kap. I,5-14 (s. 17-21): Kroisos, Gyges og Kandaules
• Kap. 1,26-33 (s. 22-26): Kroisos og Solon
• Kap I,34-46 (s. 26-31): Kroisos og Adrastos
• Kap I,53-54 + 84-91 (s. 31-32 + 36-42): Kroisos og Kyros

Uddrag læst i oversættelse med fokus på styreformer og Perserkrigene
• Kap. III, 80-83: Forfatningsdebatten (s. 49-52)
• Kap. VII, 8-19: Beslutningen af det store persiske felttog mod Grækenland (s. 120-129)
• Kap. VII, 32-37, 55-56, 60: Påbegyndelsen af felttoget mod Grækenland (s. 130-134)
• Kap. VII, 101-104: Xerxes og Demaratos om grækernes tapperhed (s. 134-137)
• Kap. VII, 138-145: Athens betydning for grækernes sammenhold – om Themistokles (s. 137-141)

Perspektivtekster:
- Anders And-historie om Kong Kroisos
- Filmen ”Den engelske patient” instrueret af Anthony Minghella, 1996


I alt 2 sider græsk og 60 sider øvrigt materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kunst - skulptur

Tidlig arkaisk:
- Nikandre-koren ca. 650 fvt.
- Sounion-kouros ca. 600 fvt.
- gavlfigur fra Artemistemplet ca. 600 fvt.

Mellem- og senarkaisk:
- Gavlfigurer fra Vestgavlen på Aphaiatemplet ca. 500 fvt

Tidlig klassisk:
- Tyrandræberne 477/6 fvt.
- Vognstyreren ca. 470 fvt.
- metoper fra Zeustemplet i Olympia: Herakles holder himmelhvælvingen + De stymphaliske fugle ca. 460 fvt.

Højklassisk:
- Parthenonmetope, sydsiden, ca. 447-440 fvt.
- Spydbæreren ca. 440 fvt.
- Parthenonfrisen, sydsinden, ca. 440-432 fvt.
- Den knælende niobide, ca. 440-430 fvt.
- Såret amazone ca. 435 fvt.
- Paionios' Nike i Olympia, ca. 420 fvt.,
- Gravstele for to unge hoplitter, ca. 420 fvt. (aflevering)

Senklassisk:
- Apollon fra Belvedere ca. 350 fvt.
- Den knidiske Afrodite ca. 350 fvt.

Hellenistisk tid:
- Den drikfældige kælling ca. 200 fvt.
- Alexander den Store, marmor, ca. 150 fvt.
- Afrodite smækker Pan med sin sandal ca. 100 fvt.
- Laokoon ca. 42-20 fvt.

Perspektivkunst:
- Bertel Thorvaldsens Jason (nyklassicisme)
- J. F. Willumsens En Bjergbestigerske (vitalisme)
- J. A. G. Ackes Östrasalt (vitalisme – aflevering)
- Peter Brandes' fotografier af Vognstyreren
- Christian Lemmerz' The Undead (Michael Jackson)

Øvrigt materiale:
- tekster om nyklassicisme og vitalisme
- dokumentar om Peter Brandes
- interview med Christian Lemmerz
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Babrios' fabler

I dette forløb har vi læst udvalgte fabler af Babrios. I forløbet har vi fokuseret på genremæssige karakteristika for den antikke fabel, fablernes budskab og fablernes efterliv. Ift. fablernes budskab har vi arbejdet med den magtkritik, der er i flere af fablerne ift. deres udsagn om forholdet mellem magthaverne og de laverestående i samfundet. Ift. fablernes efterliv har eleverne holdt oplæg om hhv. fablen i antikken, middelalderen, reformationen, rationalismen, 1700- og 1800-tallet og inddraget perspektivtekster fra disse perioder. Oplæggene tog udgangspunkt i kapitler fra Vibeke Stybes "I dyreham"

Kernestof i original tilrettelagt med tekst, indledning og gloser af Simon Laursen 2016:

Læst statarisk:
- Sure druer (19)
- Galt i halsen (94)
- Siv og eg (36)
- Solen gifter sig (24)

Læst kursorisk:
- I de gyldne tider (1. prolog)
- Genrens regler og oprindelse (2. prolog)
- Ingen undskyldning (89)

Antikke perspektivtekster:
- v. 89-150 af første bog af Ovids Metamorfoser (Verdensaldrene) til Babrios’ 1. prolog
- ”Falken og Nattergalen” fra Hesiods Værker og dage (ifm elevoplæg)

Moderne perspektivtekster:
- Johannes Møllehaves gendigtninger af la Fontaines fabler, der svarer til de fabler, vi har læst af Babrios' i orignal
- R. Broby Johansens udgaver fra 1945 af Sure druer, Galt i halsen, Ingen undskyldning og Siv og eg.
- Rævefabel fra ”Danske Dyrefabler  og Kjæderemser samlede af Folkemunde” fra 1896 (ifm elevoplæg)
- ”Bonen og hans søn” af Chr. Wilster, 1840 (ifm elevoplæg)
- Ulven og gedekiddet af John Newberry, 1760 (ifm. elevoplæg)
- Martin Luthers fabel om den grådige hund

Øvrigt materiale:
- I dyreham: om fabler og børnelitteratur af Vibeke Stybe (1975) - nogle kapitler er læst sammen, andre er delt ud på eleverne ifm oplæg.

I alt er der læst 2 siders græsk og 30 siders øvrigt materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 SRO om fabler

Efter fabelforløb i græsk om Babrios og i latin om Phaedrus har eleverne skrevet SRO ud fra en af de følgende to opgaveformuleringer:

Opgave 1:
Redegør for fabelgenrens antikke oprindelse og for, hvad der karakteriserer den klassiske fabel med inddragelse af nogle af de fabler, der er læst i henholdsvis græsk og latin i SRO-forløbet.
Lav en litterær analyse og fortolkning af de to udleverede fabler: Babrios 77 og Phaedrus I,13, hvor du bl.a. kommer ind på fablernes komposition, typiske fabeltræk og fablernes budskab.
Perspektiver Babrios 77 og Phaedrus I,13 til to af de udleverede efterantikke fabler, hvor du fremhæver forskelle og ligheder, og hvor du fortolker de efterantikke fabler med inddragelse af deres litterære kontekst.

Opgave 2:
Redegør for fabelgenrens antikke oprindelse med fokus på forfatternes sociale baggrund og for, hvordan mange fabler afspejler magtstrukturer med inddragelse af nogle af de fabler, der er læst i henholdsvis græsk og latin i SRO-forløbet.
Lav en litterær analyse og fortolkning af de to udleverede fabler: Babrios 100 og Phaedrus III,7, hvor du bl.a. kommer ind på fablernes komposition, typiske fabeltræk og fablernes budskab.
Diskutér hvordan og hvorfor Donald Trump ved flere lejligheder under sin valgkampagne genfortalte den æsopiske fabel ”The Snake”. Perspektivér de antikke fablers udstilling af magtstrukturer med to eller flere af de vedlagte moderne satiretegningers magtkritik.

I forløbet er der arbejdet med følgende videnskabsteorier og metoder:
Den videnskabelige basismodel, som den er udlagt af Torben Hammersholt på RK.
Den hermeneutiske spiral
Induktiv & deduktiv
Nomotetisk & idiografisk
Kausal & intentionel
Fejlkilder
Autopsi

Følgende dokument er inddraget:
"Metoder i græsk og latin" Af Line Overmark Juul og Anna Mohr Kristensen, Ribe Katedralskole, 2020.
Tilgængelig elektronisk på:
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/studieretning9/Metoder%20i%20gr%C3%A6sk%20og%20latin%20-%20Ribe%20Katedralskole%20-%20Line%20Overmark%20Juul%20og%20Anna%20Mohr%20Kristensen.pdf
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kunst - arkitektur (oversigt)

Da der har været arbejdet med arkitektur i forskellige forløb ved forskellige undervisere, er de gennemgåede monumenter samlet her for overskuelighedens skyld.

Gennemgåede antikke templer:
- Parthenon http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/parthenon.htm
- Erechteion http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/erechtheion/erechtheion.htm
- Heratemplet i Pæstum 2 http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/paestum/hera_tempel2.htm
- Concordiatemplet på Sicilien (ifm. aflevering)

Elevoplæg om:
-Heratemplet i Pæstum 1 http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/paestum/hera_templet.htm
-Afaia templet
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/aigina/aphaia/aphaia.htm
-Niketemplet
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/niketemplet.htm

Moderne perspektivmonumenter:
- Bramantes Il Tempietto fra 1502
- Scuola Grande di San Marco 1485-1505
- Peterskirken i Rom, afsluttet 1626
- British Museum, 1759
- Konzerthaus i Berlin, 1818-1821
- Statens Museum for Kunst, 1896
- Palazzo della Civiltà Italiana (”Mussolinis Colosseum”), 1938
- SAS Radisson Blu hotel i København 1956-61
- M2 i Tokyo af Kengo Kuma, 1991

I perspektiveringen har vi arbejdet med antikreceptionen i renæssancen, barokken, nyklassicismen, historicismen, modernismen og fascistisk/nazistisk modernisme.

Alle links i forløbet er TILLADTE AT TILGÅ TIL EKSAMEN VIA INTERNETTET.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Homers Iliade

Kernen i dette eposforløb har været læsning af Homers Iliade 1. sang v. 1-56 på græsk. Vi har dog også læst store dele af både Iliaden og Odysséen i oversættelse og derigennem opnået et indgående kendskab til det homeriske eposser.

Af formelle genremæssige karakteristika har vi arbejdet med det daktyliske heksameter, musepåkaldelser, epiteter, patronymika, flere navne, formelvers, typescener og homeriske lignelser.

Af indholdsmæssige fokumesområder har vi haft tre:

1) Den homeriske helt, herunder begreberne ἀρετή (”bedsthed”), κλέος (berømmelse/ry), τιμή (ære), οἶκος (slægt/husstand), ἀτιμία (vanære/ærestab)

2) Mennesker og guder, herunder begreberne antropomorf (menneskelignende), teofani (tilsynekomst af en gud), do ut des-tankegang (jeg giver, for at du skal give), ἄτη (forblindelse), ὕβρις (hybris = overmodig handling), nemesis (guddommelig straf), μοῖρα (skæbnen)

3) Mennesker imellem: Gæstevenskab - ξένια (gæstevenskab)

Kernestof læst i original:
- Homers Iliade 1. sang v. 1-56 (læst statarisk)

Der er holdt elevoplæg om følgende passager fra Iliaden, som alle har læst:
• 3. sang – tvekamp mellem Paris og Menelaos (v. 1-120 + 314-461)
• 4. sang – diskussion på Olympen: Troja skal falde (v. 1-250)
• 6. sang – Hektor henter Paris i Troja og siger farvel til kone og søn (v. 312-529)
• 16. sang – Hektor dræber Patroklos (v. 692-867)
• 18. sang – Achilleus’ sorg over Patroklos’ død + ny rustning af Hefaistos (v. 1-147 + v. 421-617)
• 22. sang – klimaks: kampen mellem Achilleus og Hektor, Hektor dør (v. 1-515)
• 24. sang – Priamos kommer til Achilleus; forsoning (v. 469-804)

Der er holdt elevoplæg om følgende passager fra Odysséen, som alle har læst:
• 5. sang (Kalypso) – v. 1-296
• 9. sang (Lotofagerne, Kikonerne, Kyklopen) – v. 1-566
• 10. sang (Kirke) – v. 135-498
• 11. sang (underverdenen) – v. 1-225 & 385-540
• 21. sang (bueskydningskonkurrencen; Odysseus giver sig selv til kende) – v. 144-434
• 22. sang (bejlerdrabet) – v. 1-501
• 23. sang (genforeningen med Penelope) – v. 1-288

Moderne perspektivtekster:
• Uddrag af Jonathan Shay: Achilleus i Vietnam (1994)
• Carol Ann Duffy: Achilles
• Filmen O Brother, Where Art Thou

Sekundærmateriale:
• BBC-dokumentaren Treasures of Ancient Greece: The Ages of Heroes
• Lærerproducerede powerpoints om græsk historie
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kunst - vaser

Gennemgåede vaser:
Kretisk bøjlekande fra 1500-tallet fvt, figur 5 s. 12 i Ikoner
Mykensk bøjlekande fra 1100-tallet fvt., figur 19 s. 22 i Ikoner
Protogeometrisk amfora fra Athen, ca. 1000 fvt., figur 21 s. 24 i Ikoner
Geometrisk krater fra Athen, ca. 750 fvt., figur 23 s. 25 i Ikoner
Krater fra Melos, sent i 600-tallet, figur 32 s. 33 i Ikoner
Sortfigursvase med Achilleus’ våben. Ca. 575-550 f.v.t. (ifm. aflevering)
Sortfigursamfor Theseus dræber Minotauros 540 f.v.t. (ifm. aflevering)
Sortfigurs amfora med Achilleus og Aias, ca. 530 fvt., figur 53a-b s. 53 i Ikoner
Skyphos lavet af Brygosmaleren, ca. 500-480 fvt.
Rødfigurskylix med Theseus og Sinis, 490-480 f.Kr. (ifm. aflevering)
Hvidgrundskylix af Brygosmaleren, ca. 490 fvt.
Hvid lekyth med Hypnos og Thanatos, ca. 435 fvt.

Gennemgåede perspektivmonumenter:
Peter Brandes, Kierkegaard Krukken, 2013
Peter Brandes: Hydria, 2001
Antoine-Louis Barye: Theseus kæmper mod Minotauros 1843 (ifm aflevering)
Harald Hansen: Spydkasterne, 1916, udsnit (ifm. aflevering)
Harald Slott-Møller, Sommeraften, 1895 (ifm. aflevering)

Sekundærlitteratur:
”Arkæologernes største skat: et godt skår”, artikel i Historie nr. 8 2012
Ikoner af Gudrun Hastrup og Torben Melander s. 9-22 samt adskillige figurer (se oversigt)
Interview med Peter Brandes fra Logos 2015
En krukke til Søren Kierkegaard, artikel i Kristeligt Dagblad 5. maj 2022
Dokumentarer set ifm. Iliadeforløbet
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Plutarks Perikles (græsk) og Thukydid (ovs)

I dette forløb har vi fulgt flere spor. Vi har beskæftiget os med Plutarks Periklesbiografi og derigennem dels stiftet bekendtskab med biografigenren, som vi har sammenlignet med historiegenren, hvor vi har læst Thukydid i oversættelse, dels fokuseret på Perikles som person, og hvilket portræt der gives af ham hos henholdsvis Plutark og Thukydid.

I forhold til græsk historie og kultur har forløbet fokuseret på Perikles’ og Thukydids levetid, og vi har arbejdet med indretningen af det athenske demokrati samt Perikles’ byggeprogram på Akropolis.

I læsningen af Thukydid har vi også arbejdet med udviklingen af historiegenren fra Herodot, som eleverne læste i 2.g, og så til Thukydid.

Kernestof læst statarisk i original fra Plutarks Perikles:
• Kap. 3.1-2 – Perikles’ slægt og hovedstørrelse
• Kap. 7.1-3 – Perikles’ tilgang til politik
• Kap. 12 – Kritik af Perikles’ byggeprogram

Kernestof læst kursorisk i original fra Plutarks Perikles:
• Kap. 9 og 11

Læst i oversættelse:
• Plutarks Perikles kap. 1-12
• Thukydids 1. bog kap. 1 og 21-22 (metodekaptilerne)
• Thukydids 2. bog kap. 34-54 (Perikles’ Gravtale + Pesten i Athen) samt kap. 65 (Thukydids mening om Perikles)

Moderne perspektivtekster:
• Homer, Sofokles og Thukydid viser hvor grænsen for den politiske leders magt går i en nødsituation af Christial Dahl (artikel i Information)

Sekundærmateriale:
• Dokumentaren Athens – The Truth about Democracy 1 + 2
• https://klassisk.ribekatedralskole.dk/historie/athen_demokrati.htm
• Dokumentaren Akropolis – Europas Vidundere
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Platons Symposion

I dette filosofiforløb har vi arbejdet med adskillige aspekter af Platons filosofi. Centralt i forløbet har stået læsningen af Platons Symposion, hvilket er blevet læst og fortolket som værk i sin helhed, dels gennem elevoplæg om de enkelte taler, dels gennem den statariske læsning af højdepunktet af Diotimas tale. Det store spørgsmål har derfor været, hvad Det Gode er, og hvordan Symposion leverer flere forskellige svar herpå. Som kulturel kontekst for Symposion har vi arbejdet med pæderasti og hvad et symposion er.

For at forstå Platons dualisme – fænomenernes og idéernes verden – har vi læst sollignelsen, linjebilledet og hulelignelsen fra Platons Staten og med afsæt heri talt om Platons syn på retfærdighed og indretningen af det ideelle samfund. Vi har i forlængelse heraf diskuteret forskellen på Platons absolutte filosofi og sofisternes relative filosofi, og for at eleverne skulle møde en sofist, har vi også læst uddrag af Platons Gorgias, hvor dialoggenren også trådte mere tydeligt frem. I læsningen af Gorgias fokuserede vi også på sokratisk samtaleteknik, herunder Sokrates’ rolle i dialogen, hans jordemoderteknik, brug af analogier, sokratisk ironi, billedsprog, fingeret samtale og delkonklusioner.

Kernestof læst statarisk i original:
• Platons Symposion 210α til og med πάσχειν μηδέν i 211β (uddrag af Diotimas tale)

Kernestof læst i oversættelse:
• Platons Symposion
• Platons Staten 6. bog 506d-slut (sollignelsen og linjebilledet)
• Platons Staten 7. bog 514a-521c (hulelignelsen)
• Platons Gorgias 1. bog

Moderne perspektivtekster:
• Umberto Eco: Med Platon til Striptease, Gyldendal 1992:139-144
• Debatindlæg i Politiken: Platon ville nok mene, at vi skal huske at stræbe højere end det perfekte Tinder-match, lørdag 10. august 2024
• Thomas Mann: Døden i Venedig s. 34-37 og 58-61
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Aischylos' Prometheus

I dette korte forløb har vi læst Aischylos' Prometheus og derigennem både arbejdet med tragediegenren og myten om Prometheus. Fokus har været på fremstillingen af Prometheus samt dennes selvfremstilling, dels som offer for Zeus' uretfærdighed, dels som menneskenes hjælper. Vi har næranalyseret første del af Prometheus' katalog over hans gaver til menneskeheden og her talt om fremstillingen af menneskets oprindelige mangeltilstand og kulturelle udvikling gennem Prometheus' gaver.

Kernestof læst statarisk i original:
- Aischylos' Prometheus v. 436-475

Kernestof læst i oversættelse:
- Hele Aischylos' Prometheus

Perspektivtekster:
- Uddrag af Elsa Gress: Prometheus på flugt
- Uddrag af Camus: Prometheus i helvede

Sekundærmateriale :
- uddrag af lex.dk om Aischylos (i pdf)
- følgende uddrag af bogen "Prometheusmyten" af Borcher Hansen & Neutzsky-Wulff:
- indledningen
- genfortælling af myten om Prometheus, Epimetheus og Pandora
- etymologien bag navnet Prometheus
- hvad er og kan en myte (mytebegrebet, mytegenren og dens forhold til religiøs praksis, myter som verdensfortællinger og myters universelle karakter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer