|
Titel
6
|
6: Revolutionernes tid
Forløbet har til hensigt at give eleverne et indblik i nedenstående kernestofområder, hvor revolutioner er forløbets omdrejningspunkt. Forløbet tager sit udgangspunkt i det enevældige samfund og forsøger på den baggrund at belyse de centrale brud, som sker med oplysningstidens tanker og især den amerikanske og franske revolution. Forløbet vil både centrere sig om konkrete og væsentlige begivenheder i Danmarks-, Europas og Verdenshistorien. Ligeledes vil forløbet forfølge revolutioner op igennem historien (den amerikanske, franske, russiske og iranske) og anskue, hvorledes disse har været samfundsomvæltende, men har haft forskellige årsagsforklaringer og samfundsidealer som målsætning. Til grund for de forskellige revolutioner har ligget en tanke om det gode samfund, som forløbet i relation til de forskellige begivenheder, vil forsøge at belyse. I forlængelse af forløbet vil eleverne også beskæftige sig med den Danmarkshistoriske udvikling i perioden ca. 1660-1850. Eleverne skal få indsigt i, hvilke forandringer, der skete i Danmarkshistorien og diskutere, hvilken karakter forandringerne havde. Målsætningen er altså, at forløbet skal belyse nogle af de brud, der finder sted i historien i perioden ca. 1750-1980, hvor revolutioner er omdrejningspunktet.
Kernestof
- Revolutioner og menneskerettigheder
- Oplysningstiden
- Dansk demokrati
- National identitet
- Ideologiernes kamp
Supplerende stof
- den amerikanske revolution 1776
- den franske revolution
Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Materiale
Sekundært materiale
- Bertel Nygaard: Revolutionen som begreb og undersøgelsesfelt, KONTUR nr. 18, 2008 (Tidsskrift for kulturstudier, Aarhus Universitet), uddrag
- Carl Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2008 s. 183-201, 205-221
- Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime 2008 59-67, 320-22
- Tv-udsendelse ”1700-tallet – vejen mod moderniteten” Danskernes Akademi ”Verdens orden – naturens love” Forelæsning v. Peter C. Kjærgaard, inst. For kultur og samfund, A
- www.danmarkshistorien.dk - miniforedrag om den franske revolution, den danske enevælde, de danske landboreformer
- Artikel ”Massiv historikerkritik af Bornedals storserie", Berlingske Tidende 8.10.2014
- Tv-serien "1864" 3. del (sendt DR1 26.10.2014) instr. Ole Bornedal
- C. Vollmond og A. Hassing: "Fra fortid til historie", Columbus 2013 - om faghistorie vs. populærhistorie s. 23-27 - i forbindelse med en behandling af serien "1864" (3.del)
- Darwinarkivet, Aarhus Universitet: https://www.darwinarkivet.dk/
Kildetekster
- John Locke: Om styreformen, 1690
- Montesquieu, af Om lovenes ånd, 1748
- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 4. Juli 1776
- Stormen på kongeslottet, 10. August 1792
- Billede: Rigaud - Ludvig 14., 1710 fra www.systime.dk
Diverse
- Den franske revolution" "Bastillens fald" nr. 1, DR 1989 (www.cfu.dk)
Fokuspunkter
- det enevældige samfund
- oplysningstiden og de nye idéer
- den amerikanske revolution
- den franske revolution
- den danske ”revolution” – landbrugsreformer og demokrati ca. 1750-1850
|