Holdet 2024 nf/o - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Ribe Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Annemette Vestergaard Witt, Else Holm Hansen, Henrik Bay Westh
Hold 2024 nf/o (1o bi, 1o ge, 1o ke, 1o nf)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad sker der ved kysten og i havet? (geo)
Titel 2 Hvad sker der ved kysten og i havet (kemi)
Titel 3 Hvad sker der ved kysten og i havet? (bio)
Titel 4 Hvad er god mad? (geo)
Titel 5 Hvad er god mad? (Kemi)
Titel 6 Hvad er god mad? (bio)
Titel 7 Hvorfor taler alle om klima? (bio)
Titel 8 Hvorfor taler alle om klima? (geo)
Titel 9 Hvorfor taler alle om klima? (Kemi)
Titel 10 Særfagligt biologi
Titel 11 Det geologiske kredsløb (geo)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad sker der ved kysten og i havet? (geo)

Kernestof:
Istider, smeltevandsslette, morænelandskab, bakkeø, jord, permeabilitet, porøsitet, vandets kredsløb, nedbør, vandføring, vandbalanceligning, erosion, aflejring, bølger (konstruktive og destruktive), kysttyper (stejlkyst, fladkyst), iltsvind, springlag

Eksperiment:
Opslemning af jord fra smeltevandsslette og morænelandskab
Hvor kommer vandet i havet fra?
Vandføring Haulund bæk
Bølgehastighed
Stereolupundersøgelse af jord fra smeltevandsslette, morænelandskab og strand.
Nedsivning af kvælstof gennem jord
Springlag
Observation af stejlkyst og fladkyst (Feltarbejde på NF-tur til Tonneshøj)
Nedsivning gennem jord fra stejlkyst og fladkyst (Feltarbejde på NF-tur til Tonneshøj)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NF-geo 1, Tonneshøj 08-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvad sker der ved kysten og i havet (kemi)

Det periodiske system og ionforbindelser

Emner gennemgået:
Atomer og grundstoffer
Det periodiske systems opbygning
Ædelgasregelen
Ioner og ionforbindelser
Let- og tungt-opløselige ionforbindelser
Fældningsreaktioner:

Forsøg:
Saltindhold i vand ved Tonneshøj
Fældningsreaktioner (Del 1 og del 2a)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Hvad sker der ved kysten og i havet? (bio)

Indhold:
Opbygning af celler, prokaryot, eukaryot, respiration, fotosyntese, økosystem, biotiske og abiotiske faktorer, biodiversitet, springlag, salt, fødekæder, næringssalte (P og N), sigtdybde, iltsvind.

Læsestof:
NF-grundbogen, kap. 2. Hvad sker der i naturen? s. 31-35, 37-41.
Biologi til tiden, s. 13-15, s. 117-125.

Dokumentarfilm:
1 døgn, 2 hold, 3 dyr episode 1, 2017, TV2
How to grow a planet, episode 1, 2012, BBC

Eksperimentelt arbejde:
Mikroskopi af celler
Fotosynteseforsøg med vandpest
Spiringsforsøg med karse
Artsbestemmelse af dyr ved kysten ved Tonneshøj samt beregning af biodiversitet
Muslingefiltration og -dissektion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tonneshøj 03-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvad er god mad? (geo)

Kernestof:
Befolkningsvækst, befolkningspyramider, den demografiske transitionsmodel, hydrotermfigur, årstider, klimazoner, plantebælter, naturgrundlag, kystklima, fastlandsklima, lokale og globale varer, årstiders frugt og grønt, argumenter for at kost bør være plantebaseret fremfor kødbaseret, pesticider i fødevarer, fødevarers forbrug af vand og areal og deres CO2-udledning.

Eksperimenter:
Befolkningspyramider i Lego
Årstider (Jord-sol model)
Kystklima og fastlandsklima
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvad er god mad? (Kemi)

Emner i forløbet

Elektronparbindinger (kovalente bindinger)
-Prikformler og stregformler
-Molekyler
-Elektronegativitet
-Polaritet
-Hydrofile og hydrofobe molekyler
-Blandbarhed

Mængdeberegninger
- masse, molarmasse og stofmængde.
- Ækvivalente mængder

Øvelser
Vandopløselighed
Natron
Kovalent binding (molekylbyggesæt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvad er god mad? (bio)

Indhold:
Sund/usund mad, kostpyramide, kostråd, energibehov, kalorier, stofskifte, kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler, enzymer, fordøjelse, blodsukkerregulering, insulin og glukagon, diabetes 1 og 2, glykæmisk indeks.

Læsestof:
Biologi til tiden, s. 19-34

Dokumentarfilm:
Din fantastiske krop 4 - uddrag af, 2011, DR2
Viden om: Diabetes - Fremtidens største dræber, 2012, DR2

Eksperimentelt arbejde:
Minikostforsøg
Undersøgelse af enzymers nedbrydning af stivelse
Fremstilling af laktosefri mælk
Måling af blodsukker
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Madbrevkassen 28-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hvorfor taler alle om klima? (bio)

Indhold:
Organsystemer, opbygning og funktion af lungekredsløb og blodkredsløb, blod og dets bestanddele, hjertets opbygning og funktion, blodtryk, puls, simpel diffusion. Forurening. C-kredsløbet. Forsuring af verdenshavene.

Læsestof:
Biologi til tiden, s. 36-44

Eksperimentelt arbejde:
Undersøgelse af lungefunktion ved at holde vejret samt måle lungekapacitet
Måling af puls og blodtryk
Dissektion af svinehjerte
Måling af hæmatokritværdi
Undersøgelse af diffusion - hvorfor er celler så små?
Forsøg om forsuring
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hjerte-lungekredsløbet 24-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Hvorfor taler alle om klima? (geo)

Kernestof: Klimaændringer, drivhuseffekt, drivhusgasser, global opvarmning, afsmeltning af is, feedbackmekanismer (tilbagekoblingsmekanismer), C-kredsløb, konsekvenser af global opvarmning, fornybar og ikke-fornybar energi, luftforurening, vind, vindenergi, byer som varmeøer, fremtidens klima, havstrømme nu og i fremtiden.

Eksperimenter:
To små øvelser om klimaforandringer (Smeltning af havis og gletsjeris. Varmt vand fylder mere)
Feedbackmekanismer (Opvarmning af hvide og sorte plader. Opløsning af CO2 i vand)
Hvor kommer vinden fra? (konvektionskammer)
Temperatur og luftfugtighed i byer
Dannelse af skyer
Grønlandspumpen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tilbagekoblingsmekanismer 24-02-2025
NF-opsamling (klima) 28-02-2025
Vind, vindenergi og luftforurening 02-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Hvorfor taler alle om klima? (Kemi)

Indhold i forløbet

Organisk kemi (Kan læses i dokumentet "HM Organisk kemi")
-Grundstoffet carbon
-Alkaner
-Isomeri
-Navngivning af alkaner
-Forbrændingsreaktioner - fuldstændig og ufuldstæjndig
-Substitutionsreaktioner

Koncentration
-Masseprocent
-Stofmængdekoncentration
-Formel og aktuel koncentration

Syrer og baser
-syre-basereaktioner
-Stofmængdekoncentration
-Definition af pH
-pH-skalaen
-Beregning af pH
-Beregning af pH specielt for stærke syrer

Forsøg
Reaktioner med carbonhydrider (del 1 og 2)
Måling af pH
Reaktion mellem HCl og ammoniak (Demo)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Særfagligt biologi

Indhold:
Evolution. Opbygning og funktion af DNA og RNA. DNA-profil. Mitose og meiose. Autosomal nedarvning, dominante og recessive gener, krydsningsskema. Proteinsyntesen. Genmutationer og kromosommutationer. Enzymer. Bioteknologi.

Læsestof:
Biologi til tiden, s. 63-68, 85, 89, 97, 101-107, 112-114, 141-143, 146-147, 150-153, 162
Artikler:
På enzymjagt i Ikka-fjorden, 2008, aktuelnaturvidenskab.dk

Dokumentarfilm:
Albertine-riften, 2017, DR3
Enzymet fra Isfjorden, 2008, DR2

Eksperimentelt:
Øvelser med naturlig selektion
Se dit eget DNA
DNA-profil med farver
Undersøgelse af temperaturs indflydelse på gærceller
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Enzymer 11-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det geologiske kredsløb (geo)

Indhold: Vulkaner, lavas viskositet, erosion, transport, aflejring, strømhastighed i vandløb, bjergarter (magmatiske, metamorfe og sedimentære), pladetektonik

Eksperimenter/praktisk arbejde:
Lavaræs
Erosion og transport i vandløb (måling af vandets strømhastighed)
3 typer bjergarter i det geologiske kredsløb

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer