Holdet 2024 ol/2t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Ribe Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anna Mohr Kristensen
Hold 2024 ol/2t (2t ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sofokles' Antigone
Titel 2 Skulptur
Titel 3 Platons Symposion - filosofi
Titel 4 Homers Iliade
Titel 5 Vergils Æneide
Titel 6 Til censor - om faglige mål mv.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sofokles' Antigone

Dette forløb har taget udgangspunkt i en moderne problemstilling: Hvornår er det i orden at begå civil ulydighed? Forløbet blev derfor åbnet med en diskussion af fænomenet civil ulydighed i dag. Kernestoffet i forløbet har været Sofokles' Antigone, hvor vi har arbejdet med konflikten mellem nomos og fysis, konflikten mellem oikos og polis og konflikten mellem det traditionelle gudesyn og et mere moderne gudesyn. Vi har også i mindre grad arbejdet med begreberne hybris og nemesis.
Vi har også arbejdet med tragedien som genre, både i forhold til dens opbygning af forskellige scenetyper samt brug af agon og stichomythi, og i forhold til dens rolle i det athenske demokrati, hvilket vi har set en dokumentar om.
I perspektiveringen har vi arbejdet med Jean Anouilhs Antigone og diskuteret, hvorfor historien om Antigone har talt til franskmændene i 1944, og i det hele taget hvordan historien er tidsløs, jf. diskussionen om moderne civil ulydighed.

Antik tekst læst i forløbet:
- Sofokles' Antigone oversat af Marcel Lech

Perspektivtekster læst i forløbet:
- Uddrag af ”Antigone” af Jean Anouilh, s. 36-41 samt slutningen, 1944

Øvrigt materiale:
- BBC-dokumentaren "Ancient Greece: The Greatest Show on Earth - Democrats"

I alt 50 siders antik tekst
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Skulptur

I dette kunstforløb har vi arbejdet med fritstående skulpturer.

Til eksamen kommer eleverne op i ukendte skulpturer.

I perspektiveringen har vi arbejdet med nyklassicismen, vitalismen og olympismen samt kunstnerne Peter Brandes og Christian Lemmerz.

Antikke monumenter, som er gennemgået på klassen:

Arkaisk tid:
Auxerre-koren, ca. 650-625 fvt.
'Peplos-koren‘ ca. 530 fvt.
Annysos-kouros ca. 520 fvt.

Tidlig klassisk tid:
Vognstyreren ca. 470 fvt.
Gudinden fra Taranto ca. 460 fvt.

Højklassisk:
Spydbæreren (Doryphoros) af Polyklet ca. 440 fvt.
Såret amazone ca. 435 fvt.

Senklassisk:
Apollon fra Belvedere ca. 350 fvt
Den knidiske Afrodite ca. 350 fvt.

Hellenistisk:
Den drikfældige kælling ca. 200 fvt.
Laokoon ca. 200 fvt. - 70 evt.
Afrodite smækker Pan med sin sandal ca. 100 fvt.

Romersk:
Augustus fra Prima Porta ca. 1. årh. fvt.
Marcellus som Hermes Logios ca. 20 fvt.


Perspektivmonumenter, som er gennemgået i undervisningen:

Nyklassicisme:
- Bertel Thorvaldsen: Jason
- Bertel Thorvaldsen: Merkur som Argusdræber
- Antonio Canova: De tre gratier
- Antonio Canova: Terpsichore

Vitalisme:
- J.P. Müller. Illustration i Mit System fra 1904
- stillbillede fra filmen Olympia af Lene Riefenstahl

Lemmerz og Brandes:
- Christian Lemmerz: The Undead (Michael Jackson)
- Peter Brandes: Vognstyreren

Øvrigt materiale:
- lærerproduceret powerpoint om de forskellige perioder
- tekst om nyklassicisme
- tekst om vitalisme og olympisme
- interview med Christian Lemmerz
- uddrag af dokumentar om Peter Brandes

I alt 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Platons Symposion - filosofi

I dette forløb har vi læst hele Platons Symposion, men især fokuseret på Aristofanes', Agathons og Sokrates' tale samt Alkibiades’ indtræden og tale. Vi har arbejdet med de forskellige syn på eros (begær/kærlighed), der kommer til udtryk i Platons Symposion og de forskellige måder at gribe det at holde en tale om emnet an på. For at forstå værkets kontekst har vi arbejdet med begrebet pæderasti. Vi har også arbejdet med dualismen, Platons idélære, Platons absolutte filosofi over for sofisternes relative, den sokratiske samtaleteknik/jordemodermetoden som den kommer til udtryk i samtalen mellem Agathon og Sokrates såvel som Sokrates og Diotima, Diotimas kærlighedstrappe og Det Skønnes Idé. Platons Hulebillede er kort omtalt, men ikke læst i forløbet.
I perspektiveringen har vi set filmen Hedwig and the Angry Inch, som både trækker på Aristofanes' og Sokrates' tale og også giver sin egen moderniserede tolkning af eros. Vi har læst to uddrag af Døden i Venedig som perspektivtekst til den sokratiske opfattelse af pæderastiens rolle i den filosofiske stræben efter viden.

Antik tekst læst i forløbet:
- Platons Symposion oversat af Christian Gorm Tortzen & Rasmus Sevelsted, Gyldendal 2013

Perspektivtekster:
- Thomas Mann: Døden i Venedig s. 38 og 58-60, 1912
- Filmen Hedwig and the Angry Inch af John Cameron Mitchell, 2001


I alt 50 siders antik tekst.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Homers Iliade

I dette eposforløb har vi læst 1. sang af Homers Iliade samt uddrag af 6. sang, hvor vi især har koncentreret os om de homeriske helte Achilleus, Agamemnon, Hektor og Paris. De to overordnede temaer i forløbet har været "mennesker og guder" og "den homeriske helt", hvor vi har arbejdet med begreber som antropomorf, teofani, do ut des, berømmelse, ære, vanære, æresbevisninger og oikos. Vi har også arbejdet med den mundtlige episke tradition, det homeriske spørgsmål og de formale episke genretræk som de daktyliske hexametervers, epiteter, patronymika, flere navne, formelvers og homeriske lignelser.
Vi har også set to dokumentarer, der handler om den historiske arkæologiske kerne i Trojamyten, og eleverne har holdt oplæg om de forskellige græske guder.
I forbindelse med perspektiveringen har vi primært set på, hvordan Achilleus i dag fremstilles og bruges både i film og artikler, herunder hvordan det i dag er hans ”hæl”/sene og hans vrede, han især huskes for.

Kernestof fra Homers Iliade ovs. Due, 1999:
- Hele 1. sang
- 6. sang v. 312-529

Perspektivtekster:
- Klip fra filmen "Troy" af Wolfgang Petersen, 2004 (som har passet til 1. sang i Iliaden)
- Første afsnit af serien ”Troy – fall of a city” (Paris’ baggrundshistorie og fremstillingen af Paris)
- Kort uddrag af artiklen “Den syriske Achilleus' rejse på flugt mod Europa” (fokus på brugen af Achilleus-karakteren)
- Kort uddrag af artiklen ”Den kvindelige vrede er bedre end sit rygte” (fokus på brugen af Achilleus-karakteren)

Øvrigt materiale:
- Dokumentaren ”Troy: The Truth behind the Legend”
- Dokumentaren “Legends Of The Lost With Megan Fox”

I alt er der læst 30 sider antik tekst
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Vergils Æneide

I forlængelse af vores forløb om det græske, mundtlige epos, Iliaden, har vi læst uddrag af det romerske epos, Æneiden, skrevet af Vergil. Vi har kigget på, hvordan det både i form og indhold adskiller sig fra Iliaden: form ift. brugen af de formale episke genretræk, indhold ift. det romerske helteideal og hvordan det adskiller sig fra det homeriske.

Vi har også arbejdet med den historiske kontekst for værket i form af relationen mellem Æneidens hovedperson Æneas, og dennes efterkommer, den historiske kejser Augustus. I arbejdet med den augustæiske kontekst for Æneiden har vi set på, hvordan dele af værket lader sig læse som augustæisk propaganda, eller i al fald udtryk for romersk imperialisme, og på den anden side har vi også snakket om, hvordan især 4. sang måske også indeholder en imperialismekritik.

I perspektiveringen har vi fokuseret på relationen mellem Dido og Æneas, og hvordan aspekter af deres forhold, som er fremtrædende i Æneiden, udelades i den tragiske kærlighedshistorie i Purcells opera "Dido and Aeneas" og i uddraget af Hermann Brochs "Vergils død".

Kernestof:
- Æneidens 1. sang v. 1-449 og v. 657-756 (oversat af Due, 2007)
- Æneidens 4. sang v. 1-369 og v. 581-705 (oversat af Due, 2007)

Perspektivtekster:
- "Dido's Lament" fra Purcells opera Dido and Aeneas (og de 2 min der leder op til den)
- Hermann Broch: "Vergils død" s. 58-60 (om Æneas' flugt) og s. 226-228 (om sandhed i Æneiden)

Forløbet blev rundet af med et projektpræget forløb, hvor eleverne i gruppe arbejde med følgende problemstillinger på baggrund af de læste uddrag af 1. og 4. sang:
1. Skæbnens rolle i Æneiden
2. Æneas som romersk helt
3. Æneiden som augustæisk propaganda
4. Guderne og deres indbyrdes forhold i Æneiden
5. Forholdet mellem menneskene og guderne i Æneiden
6. Forholdet mellem Æneas og Dido
7. Dido og det romerske kvindeideal
8. Imperialismekritik i Æneiden


I alt er der læst 30 sider i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Til censor - om faglige mål mv.

Til censor – om faglige mål mv.

Følgende faglige mål har været centrale i samtlige forløb på nær kunstforløbet:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster (og -monumenter)
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
Samt følgende kernestof:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt


Følgende faglige mål har været centrale i kunstforløbet:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektiv(tekster og) -monumenter
Samt følgende kernestof:
- arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer