Holdet 2024 ol/2x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Ribe Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Alexander Peter Ekeløf Busch
Hold 2024 ol/2x (2x ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tragedie: Sofolkes' Antigone
Titel 2 Epos: Iliaden
Titel 3 Arkitektur fra den græsk-romerske oldtid
Titel 4 Filosofi
Titel 5 Romersk litteratur
Titel 6 Til censor – om faglige mål mv.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tragedie: Sofolkes' Antigone

Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling:
hvad er civil ulydighed og under hvilke omstændigheder er civil ulydighed et legitimt middel at benytte?

Eleverne stiftede først bekendskab med begrebet "civil ulydighed" gennem en aktuel problemstilling, nemlig klimadebatten. Her læstes to artikler, som søgte at problematisere begrebet civil ulydighed ved at fremhæve begrebet fra to forskellige synsvinkler i den aktuelle debat. Forløbet begyndte med Teater SeBUs moderne opførsel af "Antigone".

Den antikke kernetekst læst i undervisningen:
-Sofokles' Antigone oversat af Marcel Lech

Der blev arbejdet med følgende begreber i behandlingen af den antikke tekst:
fysis-nomos debatten
oikos-polis
hybris-nemisis og ate
Skæbnesbegreberne moira og tyche

I undervisningen blev der lagt særlig vægt på Kreons autoritet og evner som leder samt de forskellige familieforhold, i særdeleshed Kreon-Haimon og Antigone-Ismene.

Perspektivtekster læst i forløbet:
-"Debat: Lim jer hellere fast til demokratiet" (JP leder fra 30.10.2024)
-"Klimaaktivister blev fjernet fra ministerium afpolitiet med smertegreb" (Information, 26.10.2024).
-Teater ZeBU: Antigone (fællesarrangement)

I alt 75 siders antik tekst.

Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Epos: Iliaden

I eposforløbet læstes centrale passager fra Homers "Iliade", nemlig striden mellem Achilleus og Agamemnon, mødet mellem Achilleus og Thetis, Hektor i Troja, Achilleus' reaktion på Patroklos' død og kampen mellem Achilleus og Hektor.
I læsningen blev der lagt vægt på ligheder og forskelle mellem Iliadens forskellige krigere, dvs. Agamemnon, Achilleus, Nestor, Hektor og Paris.
Derudover blev der lagt vægt på typiske genretræk i epos samt krigernes værdisæt.

I Iliaden læses flg.:
1. sang vers 1 - 611
6. sang vers 312 -493
18. sang vers 1-138
22. sang vers 131-411

Perspektivtekst:
Kold, Jacob. 2023. "Brug litteraturen til at bekæmpe Ukraine-krigens dehumanisering: Læs Odysséen og Iliaden." POV. international. https://pov.international/ukrainekrigens-dehumanisering-odysseen-iliaden/
Christa Wolf: (af) Kassandra

Basistekst: ca. 36 sider

Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydningfor senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandledetekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning afantikke tekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Arkitektur fra den græsk-romerske oldtid

Efter en kort introduktion til udviklingen inden for græsk skulptur har eleverne arbejdet med følgende arkitektoniske monumenter på klassen. I tilfælde af eksamen eksamineres eleverne i ukendte monumenter:

Eleverne har brugt Kristina Bondes Græsk Arkitektur som grundbog og ellers primært Ribe Katedralskoles klassiske hjemmeside som kilde. Der er medtaget dybdelinks til de enkelte monumenter i beskrivelsen herunder.

Antikke monumenter:
1. Heratemplet i Olympia 600 f.Kr.
2. Tempel C for Apollon i Selinunte 580-560 f.Kr.
3. Heratemplet i Pæstum 550 f.Kr. (http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/paestum/hera_templet.htm)**
4. Sifniernes skatkammer i Delfi 530-525 f.Kr. (http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/delfi/siph_skatkammer.htm)
5. Zeustemplet i Olympia 472-456 f. Kr. (http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/olympia/zeustemplet/zeustemplet.htm)
6. Erechteion på Akropolis i Athen 421-407 f.Kr. (http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/erechtheion/erechtheion.htm)
7. Parthenon på Akropolis i Athen 447-438 f.Kr. (http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/parthenon.htm)
8. Athene-Nike-templet på Akropolis 427-424 f.Kr. (http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/niketemplet.htm)
9. Pergamonalteret 164-156 f.Kr. (udstillet i Berlin)
10. Portunustemplet i Rom 1. årh. f.Kr. (http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/boarium/portunus/portunus.htm)
11. Titusbuen i Rom 81-82 e.Kr.
(http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/forum/titusbuen/titusbue.htm)

Perspektivmonumenter:
Sir Robert Smirke: British Museum, London, 1823-1852.
C.F.Hansen: Vor Frue Kirke Kbh. 1810-1826.


Supplerende materiale:
Engelsk dokumentar "Empires of Stone - Acropolis", 2009.

Læst i forløbet: 40 sider om arkitektur

Eleverne skal kunne:
̶ beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivmonumenter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Relevante sider fra http://klassisk.ribekatedralskole.dk/ er anvendt til alle forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Filosofi

Det filosofiske forløb tog udgangspunkt i Hulelignelsen fra Platons "Staten" Bog 7. Gennem læsningen af denne blev eleverne introduceret til Platons grundlæggende idélære.
Med et grundlæggende kendskab til Platons hulelignelse, læstes der dernæst uddrag fra Platons "Symposion", herunder Agathons tale; Aristofanes' tale; Pausanias' tale, Sokrates/Diotimas tale.

Platons "Symposion" blev sat i perspektiv ved læsning af to korte uddrag af Thomas Manns "Døden i Venedig" i dansk oversættelse.

Efter arbejdet med Platons tekster forventes det at eleverne har indsigt i og begrænset kendskab til "elenchos-proceduren"; sofisterne; Sokrates' liv; det pæderastiske forhold; Platons dialektik, dualisme og idélære.

Forløbet blev perspektiveret gennem læsning af Thomas Manns Døden i Venedig, med særligt fokus på skildringen af Tadzio som Aschenbachs idealiserede kærlighedsobjekt. Der blev lagt vægt på, hvordan referencer til det antikke pæderastiske forhold fungerer som en form for legitimering eller undskyldning for Aschenbachs egne følelser.
Der blev videre reflekteret over æstetik og skønhed gennem klip fra John Neumeiers ballet "Tod in Venedig" og klip af Tadzio fra Viscontis 1971 film "Death in Venice."

Kernestof:
Uddrag af Platons Staten: Hulebilledet læst efter "Platon i udvalg 1", Gyldendal 2013, overs.
af Chr. Gorm Tortzen, Martin Harbsmeier m.fl.
Følgende taler fra Platons Symposion er læst efter Sevelsted og Tortzen: "Platon i udvalg II",
Gyldendal 2013: Pausanias', Aristofanes', Agathons og Sokrates/Diotimas taler.

Perspektivstof:
Thomas Mann: "Døden i Venedig" læst i uddrag (s. 34-37 og s. 58-61).
Følgende vasebilleder fra Græsk Kunst af Henrik Fich har fungeret som perspektiv til
pæderastiforhold og symposier:
Fig. 159a+b, 211; 212; 214 og 215.

Basistekst: 38 sider

Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Romersk litteratur

Forløbet i romersk litteratur har taget udgangspunkt i Ovids "Metamorfoser" 4. sang. Her er episoden om Minyas døtre blevet læse med deres historier om "Pyramus og Thisbe", "Venus og Mars", "Leucothoe og Clytie" og "Salmacis og Hermaphroditus." Hermed fik eleverne ikke blot kendskab til enkelte uddrag af værket, men også en forståelse for Metamorfoserne som en "carmen perpetuum", en uendelig sang, hvor de enkelte myter står i klar relation til hinanden.

Da 4. sang bl. a. er kendetegnet ved en manglende morale eller højere retfærdighed i udmålingen af straf overfor individer, læstes myten om Narcissus og Ekko som kontrast hertil.

Den antikke kernetekst læst i undervisningen:
Ovids Metamorfoser, 3. sang, 341-510 (Narcissus og Ekko); 4. sang, 1-415 (Minyas' Døtre)

Perspektivtekst:
Shakespeares "En Skærsommernatsdrøm" 5. akt, scene 1. Oversættelse af Bunse (2012)

Problemstillinger og temaer behandlet i undervisningen:
Skyld, straf, magt og vold
Genre, herunder genrekrydsning (Ovids brug af genretræk fra epos og tragedie, fx i Pyramus og Thisbe)
Forholdet mellem guder og mennesker samt kønnene imellem
Locus amoenus som litterært topos
Ovids forvisning med inddragelse af Augustus' morallove (leges Iuliae)

Omfang: 16 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Til censor – om faglige mål mv.

Følgende faglige mål har været centrale i samtlige forløb på nær kunstforløbet:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster (og -monumenter)
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
Samt følgende kernestof:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt

Følgende faglige mål har været centrale i kunstforløbet:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektiv(tekster og) -monumenter
Samt følgende kernestof:
- arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer