Holdet 2024 la/2g3g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Ribe Katedralskole
Fag og niveau Latin C
Lærer(e) Alexander Peter Ekeløf Busch
Hold 2024 la/2g3g (2g3g la, 2g3g la grund, 2g3g la studie)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til latin
Titel 2 Catuls digte
Titel 3 Seneca og Stoicisme
Titel 4 Phaedrus og fabler
Titel 5 Til Censor

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til latin

Med udgangspunkt i Katri Bügel Jørgensen & Louise Torp-Pedersen Jensens "Latin - her og nu" har eleverne fået genopfrisket deres latinkundskaber fra AP-forløbet og bygget videre med de mest elementære former.
Herudover blev eleverne introduceret til vigtige personer i Romerigets kulturhistorie, nemlig Cicero, Augustus, Catul, samt lært om Roms grundlæggelse. Til læring om romersk kultur blev Ribe Katedralskoles klassikerhjemmeside benyttet:

http://klassisk.ribekatedralskole.dk/

Denne side blev benyttet i alle forløb.

I alt er der læst 25 siders øvrigt materiale i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Catuls digte

Forløbet er baseret på et udvalg af Catuls digte til Lesbia. Læsningen af digtene har givet eleverne en forståelse for Catuls fremstilling af forelskelse og eros, herunder rollefordelingen mellem kønnene, og elskerens forsømmelse af den ”traditionelle” og normative romerske livstil for en "vir".

Derudover er den traditionelle biografiske læsning af kærlighedsforholdet mellem Catul og Lesbia blevet problematiseret. Dette er gjort ved overvejelser af digtenes rækkefølge, digter-jeg’ets egne subjektive, ensidige og måske utroværdige ytringer samt manglen på en kvindelig stemme i digtene til at belyse den elskedes oplevelse af erotikken. Hvorledes digtene fortolkes afhænger i høj grad af, om mening ses skabt af en autoritativ digter, er indkodet og fikseret i teksten, eller konstrueres af læseren selv. Det forventes at eleven har gjort sig selvstændige tanker om, hvor mening ”findes” i teksterne.

Slutteligt har eleverne fået indblik i overleveringen af romerske tekster gennem en lærerpræsentation om Ovids "Amores". Eleverne har derudover selv arbejdet med sammenligning af forskellige læsearter samt forsøgt sig som kopist i en simuleret overlevering af Catul 51. Det forventes også, at eleverne kan lave en kobling mellem overleveringshistorien af Catuls digte og fortolkningen af samme – dog på et meget simpelt niveau.

Gennem en lærerpræsentation har eleverne desuden fået kendskab til poetae novi, begrebet "vir", forskellen mellem otium og negotium samt Catul som repræsentant for "nye værdier" sat op med "gamle", konservative værdier, eksemplificeret ved fx Cicero.


Kernestof læst på latin fra grundbogen "Latin Her og Nu":
Catul digt 3, 5, 51, 58, 70, 72, 85

Digt 3 blev læst med gloser fra Susanne Høegs "Catul: originale latinske tekster for begyndere."

Af Martial: epigram 1.7 om Stellas columba

Antikke perspektivtekster:
- Catuls digte nr. 16
- Sappho, Fragment 31 oversat af Holger Friis Johansen, 1984
- Cicero: Forsvarstale for Caelius kap. 30-32+35-36+48-51 oversat af Ole Thomsen 2008
-Ovid, Amores 2.6 (Papegøjedigtet)

Moderne perspektivtekst:
Dorothy Parker: From a Letter from Lesbia

Sekundærlitteratur:
- indledning til Catul fra bogen "Latin Her og Nu"
- om Catul fra Ribe Katedralskoles hjemmeside: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/catul/catul.htm

I alt er der læst 6 sider på latin og 20 siders øvrigt materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Seneca og Stoicisme

I dette forløb har vi arbejdet med Seneca og stoicisme ved læsning af et uddrag af Senecas breve til Lucilius. Der er læst efter Susannes Høegs hæfte "Seneca Stoiske Tanker." Statarisk er der læst:

Brev 1.1-2
Brev 16.3-5
Brev 50.2-4

Antik perspektivtekst:
Tacitus: om Senecas død ("Latin Her og Nu": 210-213)
Lucretius DRN: 1.149–179 (passagen om at "intet skabes af intet")

Sekundærlitteratur:
-introduktion til stoicismen og Seneca i bogen "Latin - Her og nu" (ss. 169-177)
-introduktion til Seneca i bogen "Seneca stoiske tanker" (ss. 4-6) af Høeg Susanne og Margit Kiil Jørgensen

Desuden har eleverne set Channel 4 dokumentaren "Seneca On Anger" (2000) med Alain de Botton. (https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000002634&s=43269104&n=1&o=hits)

Gennem arbejdet med Seneca forventes det at eleverne har en grundlæggende viden om Senecas liv og virke; Senecas stoicisme i grove træk, herunder filosofiens rolle i Senecas stoicisme og grundlæggende begreber som fortuna, ratio, følelser (affectus); brevgenren; forholdet mellem Seneca og Lucilius som spejl til et parallelt forhold mellem Seneca og læseren.

Omfang:
Latin: 4 sider
Øvrigt Materiale: 14
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Phaedrus og fabler

I dette forløb har vi arbejdet med fabelgenren generelt og med Phaedrus’ latinske fabler i særdeleshed. Eleverne har opnået en grundlæggende forståelse af fabelgenrens karakteristiske stiltræk gennem læsning af Lars Handestens efterskrift til værket Danske fabler. Denne viden har de efterfølgende anvendt i deres analyser af udvalgte fabler af Phaedrus, hvilket har uddybet deres forståelse af både genren og de specifikke virkemidler, der kendetegner den antikke fabel.

Kernestof læst i original:
- Lupus et agnus
- Rana rupta et bos
- De vulpe et uva

Antikke perspektivtekster:
- Phaedrus' prolog
- Bymusen og landmusen af Horats

Andet:
-Walt Disney, 1934: "The Grasshopper and the Ants."

Sekundærlitteratur:
- introduktion til fabelgenren og Phaedrus i bogen "Latin - Her og nu": 59-62)
- Lars Handesten, efterskrifte om fablernes art, historie, definition, beskrivelse og fortolkning fra bogen "Danske Fabler"  (ss. 163-168)

I alt er der i dette forløb læst 2 sider i original og 9 sider øvrigt materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Til Censor

Følgende faglige mål har været centrale i samtlige forløb på nær introforløbet:
̶ oplæse og oversætte lettere latinske originaltekster til dansk med brug af fagets hjælpemidler
̶ sætte teksterne ind i deres historiske og kulturelle kontekst
̶ genkende og identificere almindeligt forekommende latinske enkeltformer ud fra kendskab til stammer og bøjningsendelser og anvende denne morfologiske viden i en syntaktisk analyse af latinske sætninger
̶ udnytte sproglige iagttagelser i en forståelse af teksten
̶ identificere centrale ord og begreber i de latinske tekster og genkende dem som fremmedord og låneord i andre sprog, herunder videnskabssprogene
̶ anvende den sproglige viden, de har fået i latin, til at beskrive og analysere dansk og fremmedsprog
̶ behandle komplekse problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Introforløbet dækkede dog følgende faglige mål:
̶ genkende og identificere almindeligt forekommende latinske enkeltformer ud fra kendskab til stammer og bøjningsendelser og anvende denne morfologiske viden i en syntaktisk analyse af latinske sætninger
̶ anvende den sproglige viden, de har fået i latin, til at beskrive og analysere dansk og fremmedsprog

Alle forløb med undtagelse af introforløbet dækker følgende kernestof:
̶ lettere latinske originaltekster fra perioden før ca. 150 e.Kr.
̶ romersk historie, samfund og kultur i det omfang, teksterne lægger op til det
̶ latinsk morfologi og syntaks i det omfang, teksterne lægger op til det
̶ grundlæggende latinsk ordforråd
̶ latin i de europæiske sprog.

Introforløbet dækkede også de ovenstående, med undtagelse af kravet om læsning af originaltekster.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer