Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Ribe Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
Lærer(e)
|
Marc Dyhr Seremet-Bangert
|
Hold
|
2024 Sa/2p (2p Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Politisk magt i Danmark og EU
Forløb 1: Politisk magt i Danmark og EU
Forløbsbeskrivelse
I dette forløb arbejder klassen med særligt fokus på magtbegreber, demokratiopfattelser og samfundsstrukturer.
Faglige mål
Overordnede
- Eleverne skal lære at anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Eleverne skal lære at anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra politologien til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Eleverne skal kunne undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Disciplinære
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Metodiske
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser statistisk
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Kernestof
- Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Litteratur
- Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup: ”Samf på B” (ibog), Columbus, 2022, kap. 4: ”Hvem har den politiske magt?”
Supplerende materialer
- Eurobarometer: ”Graden af tilfredshed med demokratiets tilstand i EU”: https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/3216 (2024)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 1: Politisk magt i Danmark og EU
|
29-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Politiske forandringer og skillelinjer
Forløb 2: Politiske forandringer og skillelinjer
Forløbsbeskrivelse
I dette forløb arbejder klassen med særligt fokus på politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd.
Faglige mål
Overordnede
- Eleverne skal lære at anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Eleverne skal lære at anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra politologien til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Eleverne skal kunne undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Disciplinære
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
Metodiske
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser statistisk
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Kernestof
- Politisk meningsdannelse og medier
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Velfærdsprincipper
Litteratur
- Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup: ”Samf på B” (ibog), Columbus, 2022, kap. 5: ”Ideologi og velfærd – hvem gør hvad?” og kap. 6: ”Partier og vælgere – et politisk billede i forandring?”
Supplerende materialer
- Danmarks Radio: ”Velfærd fra vugge til grav”: https://www.dr.dk/studie/historie/den-danske-velfaerdsstat (2016)
- Danmarks Radio: ”Danskernes Akademi: Fra fattiggård til frit valg”: https://www.youtube.com/watch?v=7Y9CxVvY00M&list=PLi-k-PaoBHtFu--JZiiONY1YBJNB31aF-&index=13 (2012)
- Danmarks Radio: ”Velfærden under pres?”: https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/velfaerden-under-pres (2017)
- Danmarks Radio: ”Ny måling: Stort flertal mod at hæve pensionsalderen”: https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-maaling-stort-flertal-mod-haeve-pensionsalderen (2024)
- Danmarks Radio: ”Blå partier vil presse regeringen: Vi kommer sammen og går sammen”: https://www.dr.dk/nyheder/politik/blaa-partier-vil-presse-regeringen-vi-kommer-sammen-og-gaar-sammen (2024)
- Danmarks Radio: ”2,4 milliarder til Ukraines luftforsvar: Danmark klar med donation nummer 21”: https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-dansk-donation-til-ukraine-skal-gaa-til-luftforsvar-af-kritisk-infrastruktur (2024)
- Altinget: ”Hvem stemmer på Enhedslisten? Bliv klogere på partiets vælgere”: https://www.altinget.dk/artikel/hvem-stemmer-paa-enhedslisten-bliv-klogere-paa-partiets-vaelgere (2021)
- Altinget: ”Hvem stemmer på SF? Her er partiets kernevælger”: https://www.altinget.dk/praktik/artikel/192224-hvem-stemmer-paa-sf-her-er-partiets-kernevaelger (2020)
- Altinget: ”Hvem stemmer på Konservative, Liberal Alliance og Alternativet? Kom tættere på deres vælgere”: https://www.altinget.dk/artikel/hvem-stemmer-paa-konservative-liberal-alliance-og-alternativet-kom-taettere-paa-deres-vaelgere (2020)
- Altinget: ”Hvem stemmer på Liberal Alliance? Her er partiets typiske vælger”: https://www.altinget.dk/artikel/280566-hvem-stemmer-paa-liberal-alliance-her-er-partiets-typiske-vaelger (2024)
- Altinget: ”Ny analyse: Mød de vælgere der har givet S medvind under coronakrisen”: https://www.altinget.dk/artikel/ny-analyse-moed-de-vaelgere-der-har-givet-s-medvind-under-coronakrisen (2020)
- Altinget: ”Hvem stemmer på Radikale? Her er partiets kernevælger”: https://www.altinget.dk/artikel/hvem-stemmer-paa-radikale-her-er-partiets-kernevaelger (2020)
- Altinget: ”Hvem stemmer på Moderaterne? Her er partiets typiske vælger”: https://www.altinget.dk/artikel/hvem-stemmer-paa-moderaterne-her-er-partiets-typiske-vaelger (2024)
- Altinget: ”Hvem stemmer på Venstre? Her er den typiske V-vælger”: https://www.altinget.dk/artikel/hvem-stemmer-paa-venstre-her-er-den-typiske-v-vaelger (2018)
- Altinget: ”Hvem stemmer på Inger Støjberg og co.? Bliv klogere på Danmarksdemokraternes vælgere”: https://www.altinget.dk/artikel/hvem-stemmer-paa-inger-stoejberg-og-co-bliv-klogere-paa-danmarksdemokraternes-vaelgere (2022)
- Altinget: ”Hvem stemmer på Vermund og co.? Her er arketypen på en NB-vælger”: https://www.altinget.dk/artikel/hvem-stemmer-paa-vermund-og-co-her-er-arketypen-paa-en-nb-vaelger (2018)
- Altinget: ”Hvem stemmer på Dansk Folkeparti? Her er partiets typiske vælgere”: https://www.altinget.dk/artikel/hvem-stemmer-paa-dansk-folkeparti-her-er-partiets-typiske-vaelgere (2020)
- Danmarks Radio: ”Meningsmåling”: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger (opdateres jævnligt)
- Mandag Morgen: ”Unge vender ryggen til de gamle partier”: https://www.mm.dk/artikel/unge-vender-ryggen-til-de-gamle-partier (2023)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 2: Politiske forandringer og skillelinjer
|
08-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
34,00 moduler
Dækker over:
34 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Identitet i det senmoderne samfund
Forløb 3: Identitet i det senmoderne samfund
Forløbsbeskrivelse
I dette forløb arbejder klassen med særligt fokus på identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund.
Faglige mål
Overordnede
- Eleverne skal lære at anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Eleverne skal lære at anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra politologien til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Eleverne skal kunne undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Disciplinære
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Metodiske
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser statistisk
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering
Litteratur
- Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup: ”Samf på B” (ibog), Columbus, 2022, kap. 2: ”Identitet i det senmoderne samfund – hvem er jeg?”
Supplerende materialer
- Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/ (diverse statistikker vedrørende internetbrug)
- Sherry Turkle: ”Connected, but alone?”: https://www.youtube.com/watch?v=t7Xr3AsBEK4 (2012)
- Jeff Orlowski: ”The Social Dilemma”, Netflix-dokumentar (2020)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 3: Individets rolle og identitetsdannelse
|
24-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
28,00 moduler
Dækker over:
28 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Social ulighed og det multikulturelle samfund
Forløb 4: Social ulighed og det multikulturelle samfund
Forløbsbeskrivelse
I dette forløb arbejder klassen med særligt fokus på social differentiering og kulturelle mønstre.
Faglige mål
Overordnede
- Eleverne skal lære at anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Eleverne skal lære at anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra politologien til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Eleverne skal kunne undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Disciplinære
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Metodiske
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser statistisk
- Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde (statistisk) materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Litteratur
- Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup: ”Samf på B” (ibog), Columbus, 2022, kap. 3: ”Social ulighed og det multikulturelle samfund – myten om det lige Danmark”
Supplerende materialer
- Danmarks Radio: ”Blok på bistand”, afsnit 2: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=011411262100 (2016)
- Danmarks Radio: ”Ghettostjerner”, afsnit 3: ”Jeg vil også have huen på”: https://www.dr.dk/drtv/episode/ghettostjerner_-jeg-vil-ogsaa-have-huen-paa_223379 (2021)
- Danmarks Radio: ”Muslimske pigers dagbog”, afsnit 1: https://www.dr.dk/drtv/se/muslimske-pigers-dagbog_110065 (2016)
- Danmarks Statistik: ”Indkomstulighed”: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstulighed (2023)
- Danmarks Statistik: ”Indvandrere og efterkommere”: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/indvandrere-og-efterkommere (2025)
- Altinget: ”R: Bekæmp fattigdom fremfor rigdom”: https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/r-bekaemp-fattigdom-fremfor-rigdom (2019)
- Information: ”Mette Frederiksen: Vi skal bekæmpe den ulighed, der ellers underminerer vores sammenhængskraft”: https://www.information.dk/debat/2018/12/mette-frederiksen-bekaempe-ulighed-ellers-underminerer-vores-sammenhaengskraft (2018)
- Altinget: ”Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark”: https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis (2019)
- Politiken: ”Derfor frygter vi indvandringen”: https://politiken.dk/debat/klummer/art5609924/Derfor-frygter-vi-indvandringen (2016)
- Politiken: ”Zenia Stampe: Den danske udlændingedebat er dybt inficeret af det, Piketty kalder for »den generaliserede mistænksomheds logik«”: https://politiken.dk/debat/kroniken/art9862552/Den-danske-udl%C3%A6ndingedebat-er-dybt-inficeret-af-det-Piketty-kalder-for-%C2%BBden-generaliserede-mist%C3%A6nksomheds-logik%C2%AB (2024)
- Danmarks Statistik: ”Beskæftigelsesfrekvens for 30-59-årige. Ultimo november 2012-2022”, i: ”Nyt fra Danmarks Statistik”, nr. 397 (2023)
- Samfundsstatistik: ”Diverse tal om integration”, figur 8.1 (2023)
- Mandag Morgen: ”Danskernes syn på integration kontra fakta”, figur 8.4 (2021)
- Medborgerskabsundersøgelsen: ”Andel af nære venner med dansk baggrund”, figur 8.6 (2022)
- Integrationsministeriet: ”Videregående uddannelse og baggrund”, i: Integrationsministeriets Integrations-barometer (2023)
- Jyllands-Posten: ”Jeg har følt mig uønsket, siden jeg var barn”: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE17523514/jeg-har-foelt-mig-uoensket-siden-jeg-var-barn/ (2024)
- Frederik Vads tale i Folketinget om udlændingestramninger: https://www.dansketaler.dk/tale/frederik-vads-tale-i-folketinget-om-udlaendingestramninger (2024)
- Danmarks Radio: “Gintberg på kanten: Gellerupparken”: https://www.dr.dk/drtv/se/gintberg-paa-kanten_-gellerupparken_53309 (2011)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 4: Social ulighed og multikultur
|
09-02-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Økonomi i DK i europæisk og globalt perspektiv
Forløb 5: Økonomi i Danmark i europæisk og globalt perspektiv
Forløbsbeskrivelse
I dette forløb arbejder klassen med særligt fokus på det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomisk styring samt EU’s og globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark.
Faglige mål
Overordnede
- Eleverne skal lære at anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Eleverne skal lære at anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra politologien til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Eleverne skal kunne undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Disciplinære
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
Metodiske
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser statistisk
- Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde (statistisk) materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Kernestof
- Det økonomiske kredsløb og de økonomiske mål samt økonomisk styring nationalt og regionalt
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
Litteratur
- Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup: ”Samf på B” (ibog), Columbus, 2022, kap. 7: ”Økonomi – din guide til BNP, vækst og lykke”
Supplerende materialer
- Vejdirektoratet: ”Høje brændstofpriser får danskerne til at sænke farten”: https://www.vejdirektoratet.dk/pressemeddelelse/2022/hoeje-braendstofpriser-faar-danskerne-til-saenke-farten (2022)
- Danmarks Radio: ”Smør, sukker og andre fødevarer er dyrere end nogensinde, og vi skal ikke forvente, at priserne falder”: https://www.dr.dk/nyheder/indland/smoer-sukker-og-andre-foedevarer-er-dyrere-end-nogensinde-og-vi-skal-ikke-forvente (2024)
- Boligsiden: ”Her steg huspriserne mest i første halvår af 2024”: https://www.boligsiden.dk/nyheder/boligpriser/her-steg-huspriserne-mest-i-foerste-halvaar-af-2024 (2024)
- Danmarks Statistik: ”Et overblik over dansk økonomi”: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi (2025)
- Information: ”Ja, uligheden stiger i Danmark, men det er ikke så bekymrende, som man skulle tro”: https://www.information.dk/debat/2020/09/ja-uligheden-stiger-danmark-saa-bekymrende-tro (2020)
- Nationalbanken: ”Tema | Inflation”: https://www.nationalbanken.dk/da/temaer/inflation (2025)
- Avisen Danmark: ”Debat: Højere dagpenge er vejen til mere kvalificeret arbejdskraft”: https://avisendanmark.dk/debat/debat-hoejere-dagpenge-er-vejen-til-mere-kvalificeret-arbejdskraft (2023)
- CEPOS: ”Derfor er det helt oplagt med lavere dagpenge”: https://cepos.dk/artikler/derfor-er-det-helt-oplagt-med-lavere-dagpenge/ (2021)
- Jyllands-Posten: ”Kommission foreslår at nedlægge regionerne”: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE17184060/kommission-foreslaar-at-nedlaegge-regionerne/ (2024)
- Danmarks Statistik: ”Stort overskud på de offentlige finanser”: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49205 (2025)
- Danmarks Radio: "Trods usikre tider er dansk økonomi i balance": https://www.dr.dk/nyheder/penge/trods-usikre-tider-er-dansk-oekonomi-i-balance
- Justin Pemberton: “Kapitalen i det 21. århundrede” (2019): https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005460/kapitalen-i-det-21-arhundrede
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 5: Økonomi i DK, EU og globalt
|
13-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
40 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Repetition
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/184/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64726386668",
"T": "/lectio/184/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64726386668",
"H": "/lectio/184/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64726386668"
}