Holdet 1y sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ribe Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Anne Marie Gammelgaard
Hold 2025 sa/y (1y sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og velfærd - grundforløbet
Titel 2 ulighed og velfærd
Titel 3 ungdomsliv
Titel 4 demokrati og magt
Titel 5 økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og velfærd - grundforløbet

Forløbet har fokus på:
- at give et indblik i lighed og ulighed i Danmark.
- fokusere på ulighed mellem og inden for kønnene.
- introducere til begreber som velfærd, velfærdsmodellerne samt undersøge den danske velfærdsmodel.
- arbejde med de udfordringer, den danske velfærdsmodel står over for og hvordan disse kan løses.
- prøve at vurdere, om fremtidens velfærd skaber mere eller mindre ulighed.

Faglige mål i fokus:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 ulighed og velfærd

Ulighed og velfærd:
Bekendtgørelsen:
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• politiske ideologier
• sociale forskelle   
• rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Fokuspunkter:
• grundforløbet i samfundsfag.
• Alle har læst 1 kapitel i bogen "vores samfund" , men med forskelligt supplerende materiale.

Kort oversigt over væsentlige begreber, synsvinkler og teorier fra grundforløbet:
Ulighed – hvad er retfærdigt?
Lighed : formel, chance, resultatlighed
• Ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme herunder menneskesyn, syn på statens rolle, samfundssyn herunder syn på ulighed og lighed
• Socialliberalisme, socialdemokratiet/ reformisme, grøn ideologi
• Social ulighed: Sociale klasser, social stratifikation: overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse, udenfor arbejdsmarkedet  
• Måling af ulighed økonomisk: ginikoefficient, indkomstdeciler   
• social ulighed: ressourcebeholdere: uddannelse, familie stabilitet, tilknytning arbejdsmarkedet, helbred, netværk
• social mobilitet: generation, karrierermobilitet
• social arv: videregive sociale kendetegn f.eks. indkomst, uddannelse  
• teorier social arv: funktionalisme, Bourdieu
• mønsterbryder   
• ulighed køn: indkomst /løngab, netværk, helbred   
• kønsroller
• politiske holdninger til ligestilling (aktør, struktur)
• Fattigdom: absolut, relativ

Velfærd: indkomst, sikkerhed sociale begivenheder, serviceydelser  
• Marslow – menneskelige behov
• Velfærdsmodeller: universel, korporativ, residual
• Den offentlige sektors opgaver
• Indtægter, skatter- progression    
• Udgifter stat, kommune, regioner
• Udfordringer velfærdsstaten: demografi, arbejdsudbud, forsvar, klima, individualisering/ forventningspres
• Løsninger: brugerbetaling, pligten til arbejde/ selvforsørgelse, opstramningsstrategi, opkvalificeringsstrategi, øget effektivitet, konkurrencestat- konkurrenceevne
• Strukturpolitik: Arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik     

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 ungdomsliv

Bekendtgørelse:
• identitetsdannelse og socialisering  
• kulturelle forskelle.
• kvantitativ og kvalitativ metode
Fokuspunkter:  
Hvorfor mistrives flere og flere unge når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder?
• Er der en mistrivsel?  Hvad er mistrivsel/ hvordan undersøge mistrivsel?  Hvilket niveau?  
• Hvem er vi? Forskellige identiteter.   
• Hvordan bliver vi socialiseret?
• Hvordan spiller vi vores roller på forskellige scener?
• Hvilken livsstil socialiseres vi til og hvilken betydning har socialiseringen for vores muligheder?   
• Hvilke forklaringsfaktorer kan der være på mistrivsel? Er det forklaringer på samfundsniveau eller er det forklaringer på aktørniveau:
• Skaber det senmoderne samfund en mistrivsel og ambivalens?
• Hvorfor kan samfundets opfattes som et præstationssamfund og har skolen en betydning?
• Hvorfor er der forskel i mistrivslen mellem drenge og piger?
• Ligger forklaringerne i mistrivslen i samfundets forandringshastighed?
• Har de sociale medier en betydning?
• Hvordan er de politiske opfattelser af mistrivslen?   
• Hvordan har socialisationen og identitetsdannelsen ændret sig over tid?  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 demokrati og magt

Bekendtgørelsen:
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
• politiske partier i Danmark
fokuspunkter:
• Hvem har og bør have indflydelse på samfundets indretning og udvikling?
• Hvilke forskellige opfattelser er der af begrebet demokrati?
• Hvilke rettigheder og pligter er knyttet til et demokrati?
• Hvad påvirker borgernes deltagelse i demokratiet? Politisk medborgerskab
• Hvordan fungerer den parlamentariske styringskæde/ hvordan er magten formelt fordelt?
• Hvordan er magten mere reelt fordelt / den reelle styringskæde?
• Hvad har betydning for borgernes valg af parti til folketingsvalgene?
• Hvordan har partierne forandret sig?
• Hvordan placerer partierne sig i forhold til hinanden – skillelinjer   
• Hvad har betydning for partiernes valg af deres synspunkter / standpunkter?     
• Hvile udfordringer er der for demokratiet?    
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 økonomi

bekendtgørelsen

• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Fokuspunkter:
Hvordan undersøger økonomer om økonomien er sund? Økonomiske mål
Hvordan påvirker forskellige sektorer i økonomien hinanden? Økonomisk kredsløb
Hvordan kan økonomien indrettes? Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi   
Hvordan kan miljøet indgå i prisen på varerne? Markedsfejl og regulering  
Hvordan kan politikerne styre økonomien? Finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik       
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer