Holdet 1tw sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ribe Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Allan Gade Jacobsen
Hold 2025 sa/tw (1tw sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og Velfærd
Titel 2 Ungdomsliv – muligheder eller mistrivsel?
Titel 3 Demokrati og magt - er demokratiet udfordret?
Titel 4 Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og Velfærd

Grundforløb (stx)
Delvis grundforløb (htx)

Materiale:
TEMA 1: Ulighed og velfærd (kapitel 1.1-1.11)

Forløbet har fokus på:
- at give et indblik i lighed og ulighed i Danmark.
- fokusere på ulighed mellem og inden for kønnene.
- introducere til begreber som velfærd, velfærdsmodellerne samt undersøge den danske velfærdsmodel.
- arbejde med de udfordringer, den danske velfærdsmodel står over for og hvordan disse kan løses.
- prøve at vurdere, om fremtidens velfærd skaber mere eller mindre ulighed.

Faglige mål i fokus:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungdomsliv – muligheder eller mistrivsel?

Materiale:
TEMA 2: UNGDOMSLIV (kapitel 2.1-2.6)

Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af
muligheder.

Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas
Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.

De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå ̊ . Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle
indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. kulturelle forskelle, Kvalitativ og kvantitativ metode

Fokuspunkter:  
Hvorfor mistrives flere og flere unge når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder?
• Er der en mistrivsel?  Hvad er mistrivsel/ hvordan undersøge mistrivsel?  Hvilket niveau?  
• Hvem er vi? Forskellige identiteter.   
• Hvordan bliver vi socialiseret?
• Hvordan spiller vi vores roller på forskellige scener?
• Hvilken livsstil socialiseres vi til og hvilken betydning har socialiseringen for vores muligheder?   
• Hvilke forklaringsfaktorer kan der være på mistrivsel? Er det forklaringer på samfundsniveau eller er det forklaringer på aktørniveau:
• Skaber det senmoderne samfund en mistrivsel og ambivalens?
• Hvorfor kan samfundets opfattes som et præstationssamfund og har skolen en betydning?
• Hvorfor er der forskel i mistrivslen mellem drenge og piger?
• Ligger forklaringerne i mistrivslen i samfundets forandringshastighed?
• Har de sociale medier en betydning?
• Hvordan er de politiske opfattelser af mistrivslen?   
• Hvordan har socialisationen og identitetsdannelsen ændret sig over tid?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og magt - er demokratiet udfordret?

Materiale:
Tema 3: Demokrati og magt - er demokratiet udfordret? (kapitel 3.1-3.9)

Forløbet har fokus på:
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Eleverne vil arbejde
med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet indeholder endeligt et projekt, hvor eleverne arbejder med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.

Faglige mål i fokus:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige
sammenhænge.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Fokuspunkter:
• Hvem har og bør have indflydelse på samfundets indretning og udvikling?
• Hvilke forskellige opfattelser er der af begrebet demokrati?
• Hvilke rettigheder og pligter er knyttet til et demokrati?
• Hvad påvirker borgernes deltagelse i demokratiet? Politisk medborgerskab
• Hvordan fungerer den parlamentariske styringskæde/ hvordan er magten formelt fordelt?
• Hvordan er magten mere reelt fordelt / den reelle styringskæde?
• Hvad har betydning for borgernes valg af parti til folketingsvalgene?
• Hvordan har partierne forandret sig?
• Hvordan placerer partierne sig i forhold til hinanden – skillelinjer   
• Hvad har betydning for partiernes valg af deres synspunkter / standpunkter?     
• Hvile udfordringer er der for demokratiet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi

Materiale:
TEMA 4: Økonomi  (kapitel 4.1-4.7)

Forløbet har fokus på:
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik.

Faglige mål i fokus:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

Kernestof:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Fokuspunkter:
Hvordan undersøger økonomer om økonomien er sund? Økonomiske mål
Hvordan påvirker forskellige sektorer i økonomien hinanden? Økonomisk kredsløb
Hvordan kan økonomien indrettes? Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi   
Hvordan kan miljøet indgå i prisen på varerne? Markedsfejl og regulering  
Hvordan kan politikerne styre økonomien? Finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer