|
Titel
4
|
Hvad er det gode liv?
Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb har vi haft spørgsmålet ”hvad er det gode liv?” som omdrejningspunkt. Forløbet har haft to spor. I det ene spor har vi haft fokus på begrebet ”lykke” og hvordan dette begreb udfoldes og forstås indenfor forskellige grene af faget, herunder den positive psykologi, eksistentielle psykologi, evolutionære psykologi, sociologiske psykologi. Vi har i denne forbindelse bl.a. set på betydningen af penge, personlighed, anerkendelse, tilknytningsstil samt sociale og kulturelle faktorer for det gode liv. I det andet spor har vi går mere metodisk og empirisk til værks: Hvad er definitionen af lykke? Hvordan kan vi gøre det målbart (operationalisering)? Og hvordan sikrer vi os, at vores undersøgelse holder vand? Dette spor kulminerede i et feltarbejde, hvor eleverne selv skulle designe en empiriske undersøgelse under overskriften ”undersøgelse af det gode liv”.
Undervisningen var desuden analog dette forløb. Eleverne fik ved forløbets start udleveret et kladdehæfte til notetag + potentiel dagbog/logbog til dem der i deres feltarbejde ønskede at afprøve nogen den positive psykologis metoder på egen krop.
Fagligt stof:
- Positiv psykologi (definition og operationalisering af lykke og livstilfredshed, Martin Seligman, det behagelige liv, det engagerede liv, det meningsfulde liv; Sonja Lyubomirsky, teknikker til at øge livstilfredshed)
- Evolutionspsykologisk perspektiv (Barbara Fredrickson, "Broaden-and-Build"-teorien, positive følelser og kreativitet; negative følelser og stress, kæmp-flygt-frys-responser)
- Sociologisk perspektiv (Honneth anerkendelsesteori, private sfære, retslige sfære, solidariske sfære, selvtillid, selvagtelse og selvværd; Hartmut Rosa, social accelation, fremmedgørelse, resonans)
- Eksistenspsykologisk perspektiv (Irvin D. Yaloms fire grundlæggende livsvilkår, døden, meningsløsheden, friheden, isolationen, det autentiske liv)
- Socialpsykologi (social identitetsteori, socialsammenligning ift. relativ fattigdom og relative goder, Easterlins paradoks; sociale og kulturelle forskelle på det godt liv, individualistiske og kollektivistiske kulturer, gruppenormer og -værdier)
- Personlighedspsykologi (femfaktormodellen, høj grad af neuroticisme som risikofaktor, høj grad af åbenhed og venlighed som beskyttende faktorer)
- Udviklingspsykologi (utryg tilknytningsstil som hindring for et godt liv, tryg tilknytning som beskyttende faktor; opvækst i absolut fattigdom og mangel på absolutte goder som risikofaktor)
- Kognitionspsykologisk (indstilling til livet, realist som beskyttende faktor, pessimist og urealistisk optimist som risikofaktor; attribuering)
|