Holdet 2h3g Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ribe Katedralskole
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Frederik Tommerup Bruun
Hold 2025 Ps/2h3g (2h3g Ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Psykologiens historie og metode (introforløb)
Titel 2 Den senmoderne familie (familieliv)
Titel 3 Mistrivsel og diagnosekultur
Titel 4 Hvad er det gode liv?
Titel 5 Den senmoderne skole (skoleliv)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Den senmoderne familie (familieliv)

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløbet har vi undersøgt hvordan det står til med familien i det senmoderne samfund. Forløbet var todelt. Første del havde ”stiftelse af familie” som omdrejningspunkt med fokus på forholdet mellem kærlighed og tilknytningsstile samt de sociale og kulturelle tendenser der gør vi gældende i nutidens dating liv og parforhold. Andet del fokuserede på betydningen af forældrerollen - nærmere bestemt undersøgte vi spørgsmålet ”Hvor stor betydning har forældrenes påvirkninger af deres børn for, hvilke mennesker børnene udvikler sig til?”. I denne forbindelse dykkede vi ned i spørgsmål og diskussioner om hvordan psykologisk viden skabes.

Undervejs repeterede vi kernestof fra c-niveauet, herunder viden om stress, arv og miljø, sociale og kulturelle faktorers betydning for kognition, fordomme, resiliens, personlighed (5-faktorskollen), metoder til indsamling af empiri og kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser. Vi arbejdede desuden med formulering af psykologiske problemstillinger, og eleverne blev introduceret til synopsis-skrivning.

Fagligt stof:
- Kognitionspsykologisk perspektiv (betydningen af fordomme og stereotyper for kærlighed; evolutionspsykologi og opmærksomhed ift. potentiel partner)
- Socialpsykologi (social og kulturelle forholds betydning for kærlighed; gruppenormer og -værdier, gruppekonformitet: sociale og kulturelle forskelle i opdragelsesstile, )
- Personlighedspsykologi (femfaktormodellen, fordele og ulemper ved anvendelse af personlighedstest til at matche potentielle partnere; arv og miljø ift. personlighed)
- Udviklingspsykologisk perspektiv (dynamisk systemteori, risikofaktorer og beskyttende faktorer ift. sunde kærlighedsrelationer; tilknytningsstile og deres betydning for parhold; arv og miljø ift. homoseksualitet; risikofaktorer og beskyttende faktorer ift. børns udvikling, resiliens)
- Metode (formulering af psykologiske problemstillinger, analyse af problemstillinger, validitet og reliabilitet ift. personlighedstest; kritisk blik på forskningen i forældreeffekter; korrelationer og kausalitet; forskellige typer af eksperimenter, uafhængig og afhængig variabel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mistrivsel og diagnosekultur

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb har vi undersøgt det overordnede spørgsmål: "Hvordan kan vi forklare den tilsyneladende stigning i antallet af børn og unge, som mistrives og/eller får en psykisk diagnose?". I denne forbindelse har vi bl.a. arbejde med definition og operationalisering af mistrivsel samt hvad det vil sige at få en diagnose.
Spørgsmålet ovenfor er blevet tilgået fra to forskellige perspektiver, hhv. epidemiforklaringen (påbudssamfundet, præstationssamfundet, højhastighedssamfundet) og patologiseringsforklaringen (patologisering, diagnosesprog, psykologiske normtyper, stigmatisering).
Undervejs har vi arbejdet med psykologisk viden fra hver af fagets fire hovedretninger og suppleret med viden fra neuropsykologien og den kliniske psykologi.

Fagligt stof:
- Socialpsykologisk perspektiv (samfundsnormer og -idealer, påbudssamfundet og utilstrækkelighed, kulturelle forskelle ift. forståelse af psykisk sygdom, gruppekonformitet)
- Kognitionspsykologisk perspektiv (kognitive skemaer, assimilation, akkommodation; stigmatisering, stereotyper, fordomme, diskrimination, selvstigmatisering)
- Personlighedspsykologisk perspektiv (identitetsdannelse, Giddens, Ziehe; femfaktormodellen, neuroticisme som risikofaktor ift. mistrivsel)
- Udviklingspsykologisk perspektiv (risikofaktorer og beskyttende faktorer ift. psykisk sygdom)
- Neuropsykologi/biologisk psykologi (dopamin og afhængighed; uhensigtsmæssig brug af skærme og sociale medier som risikofaktor ift. mistrivsel; stressresponser, akut stress, kronisk stress, coping)
- Klinisk psykologi (psykologiske normtyper, psykiatriske diagnoser, patologisering)
- Metode (definition og operationalisering af mistrivsel, fordele og ulemper ved forskellige metoder, kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad er det gode liv?

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb har vi haft spørgsmålet ”hvad er det gode liv?” som omdrejningspunkt. Forløbet har haft to spor. I det ene spor har vi haft fokus på begrebet ”lykke” og hvordan dette begreb udfoldes og forstås indenfor forskellige grene af faget, herunder den positive psykologi, eksistentielle psykologi, evolutionære psykologi, sociologiske psykologi. Vi har i denne forbindelse bl.a. set på betydningen af penge, personlighed, anerkendelse, tilknytningsstil samt sociale og kulturelle faktorer for det gode liv. I det andet spor har vi går mere metodisk og empirisk til værks: Hvad er definitionen af lykke? Hvordan kan vi gøre det målbart (operationalisering)? Og hvordan sikrer vi os, at vores undersøgelse holder vand? Dette spor kulminerede i et feltarbejde, hvor eleverne selv skulle designe en empiriske undersøgelse under overskriften ”undersøgelse af det gode liv”.

Undervisningen var desuden analog dette forløb. Eleverne fik ved forløbets start udleveret et kladdehæfte til notetag + potentiel dagbog/logbog til dem der i deres feltarbejde ønskede at afprøve nogen den positive psykologis metoder på egen krop.

Fagligt stof:
- Positiv psykologi (definition og operationalisering af lykke og livstilfredshed, Martin Seligman, det behagelige liv, det engagerede liv, det meningsfulde liv; Sonja Lyubomirsky, teknikker til at øge livstilfredshed)
- Evolutionspsykologisk perspektiv (Barbara Fredrickson, "Broaden-and-Build"-teorien, positive følelser og kreativitet; negative følelser og stress, kæmp-flygt-frys-responser)
- Sociologisk perspektiv (Honneth anerkendelsesteori, private sfære, retslige sfære, solidariske sfære, selvtillid, selvagtelse og selvværd; Hartmut Rosa, social accelation, fremmedgørelse, resonans)
- Eksistenspsykologisk perspektiv (Irvin D. Yaloms fire grundlæggende livsvilkår, døden, meningsløsheden, friheden, isolationen, det autentiske liv)
- Socialpsykologi (social identitetsteori, socialsammenligning ift. relativ fattigdom og relative goder, Easterlins paradoks; sociale og kulturelle forskelle på det godt liv, individualistiske og kollektivistiske kulturer, gruppenormer og -værdier)
- Personlighedspsykologi (femfaktormodellen, høj grad af neuroticisme som risikofaktor, høj grad af åbenhed og venlighed som beskyttende faktorer)
- Udviklingspsykologi (utryg tilknytningsstil som hindring for et godt liv, tryg tilknytning som beskyttende faktor; opvækst i absolut fattigdom og mangel på absolutte goder som risikofaktor)
- Kognitionspsykologisk (indstilling til livet, realist som beskyttende faktor, pessimist og urealistisk optimist som risikofaktor; attribuering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den senmoderne skole (skoleliv)

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb har vi undersøgt, hvordan det står til med vores uddannelsessystem set fra et psykologisk perspektiv. Første halvdel af forløbet havde fokus på den anden folkeskole. Fokus har her været indlæringsteorier (klassisk betingning, operant betingning, social læringsteori) samt sociale og kulturelle normer og forforståelser i skolen, herunder hvordan vi skal forstå ”problembørn”. Vi sammenlignede i denne forbindelse den sorte skole og datidens børnesyn med den moderne progressive pædagogik og det nye børnesyn. I anden halvdel af forløbet fokuserede vi på den danske gymnasieskole og repeterede i den forbindelse kernestof knyttet til identitet, stress, motivation og afhængighed. Sidstnævnte blev tildelt et særligt fokus idet afhængighedsbegrebet systematisk over flere lektioner blev belyst fra hhv. et socialpsykologisk, udviklingspsykologisk, kognitionspsykologi, personlighedspsykologisk og adfærdspsykologisk perspektiv suppleret med neuropsykologiske perspektiver med fokus på dopamins rolle i afhængighed (og hvordan denne forståelse har ændret sig igennem tiden).

Den kliniske psykologi kom i spil flere gange i forløbet, hvor eleverne skulle arbejde med virkelighedsnære cases fra PPR og misbrugsbehandling. Dilemmaer omkring vores brug af diagnoser i Danmark blev også vendt.

Fagligt stof:
- Adfærdspsykologisk perspektiv (operant betingning, positiv/negativ forstrækning og straf, læringspyramiden; klassisk betingning, stimuli, ubetingede og betingede responser; social læringsteori, rollemodeller; formning af adfærd)
- Socialpsykologisk perspektiv (afhængighed, gruppekonformitet, gruppepres, social identitetsteori, gruppenormer og -værdier; skole- og opdragelsesidealer)
- Kognitionspsykologisk perspektiv (afhængighed, Kahnemanns dobbeltprocesteori, kognitive bias)
- Udviklingspsykologi perspektiv (afhængighed, risikofaktorer og beskyttende faktorer i miljø og opvækst; børnesyn)
- Personlighedspsykologi (afhængighed, neuroticisme som risikofaktor, risikovillighed)
- Neuropsykologi/biologisk psykologi (stressresponsser og coping; dopamins rolle i motivation, afhængighed, indlæring, motivation, hukommelse)
- Selvbestemmelsesteori (betydningen af tydelige rammer for vores grundlæggende behov for kompetence, autonomi og tilhørsforhold; indre og ydre motivation)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer