|
Titel
3
|
Havet
Havet er et af naturens grundelementer og en forudsætning for vores eksistens. Foruden den fysiske og biologiske betydning, havet har for os, har det også stor kulturel betydning. Det har spillet en væsentlig rolle i litteratur, mytologi og kunst gennem tiden. I den tid, vi lever i, er havet midtpunkt i den klimadebat, der raser på tværs af faglige og geografiske områder. Vores opfattelse af havet nytænkes og tages op til debat - ikke mindst i kunsten.
I dette forløb vil vi se eksempler på, hvordan havet er blevet fremstillet i kunsten gennem tiden, og hvordan samtidskunsten prøver at gentænke havet og vores forhold til det. Der vil være særligt fokus på genrerne installationskunst, malerkunst og arkitektur og perioderne renæssance, romantik, modernisme (ekspressionisme) og samtidskunst.
Der arbejdes med tværfaglighed og friere opgaver som optakt til projektet, og alle tre analytiske vinkler bringes i spil.
Vigtige kunstnere:
S. Botticelli, C. D. Friedrich, A. Strindberg, E. Nolde, Superflex, Rune Bering, Jørn Utzon.
Teori:
D. Jørgensen: Havet, mennesket og naturen (artikel)
JE: Havet i malerkunsten gennem tiden (lærerproduceret handout)
JE: Installationskunst (lærerproduceret handout)
JE: To samtidsværker (lærerproduceret handout)
JE: Organisk arkitektur (lærerproduceret handout)
Praktiske øvelser:
Installationsøvelse - model. Fri tilgang til temaet havet.
Maleøvelse - akryl eller akvarel. Fri tilgang til temaet havet.
Arkitekturøvelse - model eller tegning. "Mit hus ved havet".
Diverse ekstraøvelser.
Faglige mål i fokus:
̶ undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
̶ reflektere over og forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
̶ udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling. Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ sammenholde analytiske resultater med relevant teori
̶ reflektere over udvalgte perioder og visuelle kulturers karakteristiske træk
̶ anvende relevant fagterminologi
̶ kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|