|
Titel
8
|
Rammstein 2 - Eine musikalische Reise durch DE
Forløbet kombineres med forløb 4 (!)
RAMMSTEIN – EINE MUSIKALISCHE REISE DURCH DEUTSCHLAND præsenterer
Tysklands største rockband, dets albums, sange, musik og sceneoptræden.
Antologien består af et udvalg af sange fra hvert af de albums, RAMMSTEIN gennem
årene har begejstret fans med på scener overalt i verden. Bogen giver en introduktion til alle albums og indeholder arbejdsspørgsmål til sangtekster og musikvideoer – en nøgle til at forstå RAMMSTEINS kontroversielle sangtekster, musik og musikvideoer.
Introduktionerne karakteriserer det enkelte albums bittersøde sangemner og giver samtidig indblik i sammenhængen mellem den enkelte sang og albummet som helhed, ligesom de beskriver udviklingen i bandets særegne lyd og surrealistiske optræden.
Derudover er bogen illustreret med covers til rockbandets albums og sange, ligesom der er tilføjet illustrationer til sangteksterne for at give inspiration og visualisere indhold, stemninger og temaer mv.
Antologien dokumenterer RAMMSTEINS musikalske rejse gennem tysk kultur på godt og ondt fra det første album »HERZELEID« i 1995 til det foreløbigt sidste »ZEIT« i 2022. Undervejs lægger RAMMSTEIN stemme, tekst og musik til et kig på samfund og mennesker med særligt øje for de sider, der ofte vendes det blinde øje til. RAMMSTEINS sangunivers er præget af skingre, men hjertevarme opgør med tabuiseringer, fortrængninger og undertrykkelse. På rejsen støder man på menneskers vanskelige møder med sig selv og hinanden, med kvælende samfundsforhold, kynisme og absurditeter. Alt bliver vendt på hovedet og intet tages for givet.
Der bliver sat musik til sange om forbudte følelser og tanker i et dystert og dystopisk, men alligevel håbefuldt skær.
|