Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mads Sandholt Nielsen, Michael Damborg Rasmussen
Hold 2018 SA/xz (1xz saC/A, 2z saA, 3z saA)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Sociologi (Grundforløb)
Titel B Politik 1.g
Titel C Økonomi 1.g
Titel D Politisk adfærd
Titel E Økonomi
Titel F Sociologi - Ulighed og social arv
Titel G EU i krise (Udgår grundet corona)
Titel H Demokrati (Udgår grundet corona)
Titel I Hvordan styres Danmark?
Titel J Sociologi - Det senmoderne
Titel K Dansk udenrigspolitik (Udgår grundet corona)

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Sociologi (Grundforløb)

INDHOLD

Luk samfundet op!, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, 2. udgave, 2017, Columbus:
s. 35-51, 56-76 og 88-104 (frem til afsnittet ”Ulighed - Ja, men er der fattigdom i Danmark”)

Sociologisk Set, Evald Bundgård Iversen, Thomas Secher Lund og Maria Bruun Bundgård, Systime: s. 58-63

Ulighedens mange ansigter, Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum, Columbus: s. 24-29 og 32

Blandt andet DR-Dokumentar - Historien bag de perfekte piger

Foredrag med Ida Rud om kropsidealer

FOKUSPUNKTER

Socialisering
Forskellige typer af socialisering
Sanktioner
Normer
Social kontrol
Roller/rollekonflikter
Identitet
Identitetsniveauer
Identitetsmarkører
Sociale grupper
Kropsidealer og identitet
Sociale medier i identitetsdannelsen
Livsstil
Minervamodel
Segmenter
Habitus og kapitalformer
Levevilkår
Socialgrupper
Social mobilitet
Social arv
Ulighed og fattigdom
Politisk syn på ulighed og fattigdom
Socialkarakter
Samfundstyper (traditions-, moderne og senmoderne samfund)
Aftraditionalisering
Individualisering
Adskillelse af tid og rum
Udlejring og dobbeltsocialisering
Refleksivitet
Kulturel frisættelse
Formbarhed
Subjektivisering
Ontologisering
Potensering
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Politik 1.g

FOKUSPUNKTER OG INDHOLD

Film - Luk Samfundet Op!
• https://www.luksamfundetop.dk/

Politiske ideologier
• Side 108 til 118 i Luk Samfundet Op!

Politiske partier
• Side 118 til 124 i Luk Samfundet Op!

Danske partiers ideologier
• Film - Ideologier
    https://www.luksamfundetop.dk/kapitel-1/kapitel-1/partifilm/ideologier/
• Principprogrammer

Politiske beslutningsprocesser i Danmark
• Side 125 til 147 i Luk Samfundet Op!

Klimaændringer
• PowerPoint-præsentation (Klimaændringer)

Kødafgift
• Overblik - Det mener Folketingets partier om en kødafgift
    https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-det-mener-folketingets-partier-om-en-koedafgift

Politisk deltagelse
• Film - Deltagelsesmuligheder i demokratiet
    https://www.luksamfundetop.dk/6/kapitel-6/debatfilm/
• Side 147 til 158 i Luk Samfundet Op!
• Film - Rettigheder og pligter i Danmark
    https://www.luksamfundetop.dk/6/kapitel-6/debatfilm/

Fremlæggelse - Folketingsvalg (Projekt)
• Eleverne har fundet empiri omhandlende folketingsvalg på internettet og anvendt materiale fra undervisningen
• Eleverne har formuleret spørgsmål til redegørelsen, analysen og diskussionen

Ligestilling mellem kønnene
• Film - Kønsfordelingen i Folketinget
    https://www.luksamfundetop.dk/kapitel-1/kapitel-1/debatfilm/
• Side 13 til 26 i Luk Samfundet Op!

Ligestilling, politiske partier og løsninger
• Eleverne har fundet empiri omhandlende ligestilling, politiske partier og løsninger på internettet

ARBEJDSFORMER

Klasseundervisning, gruppearbejde, selvstændigt arbejde, skriftligt arbejde, fremlæggelse, empiribaseret arbejde og projektarbejde
Indhold
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Økonomi 1.g

FOKUSPUNKTER OG INDHOLD

Mangel- og vækstbehov
• Film - Indkomstudviklingen i Danmark
    https://www.luksamfundetop.dk/8/kapitel-8/debatfilm/
• Side 174 til 177 i Luk Samfundet Op!
• Eleverne har fundet empiri fra den aktuelle debat

Staten, markedet og civilsamfundet
• Side 177 til 184 i Luk Samfundet Op!
• Eleverne har fundet empiri fra den aktuelle debat

Undersøgelse af behovsopfyldelsen i Danmark og andre steder i verden
• Danmarks Statistik
    https://www.dst.dk/da/
• The World Factbook
    https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/

Det økonomiske kredsløb
• Side 184 til 192 i Luk Samfundet Op!
• Eleverne har fundet empiri fra den aktuelle debat

Udsving i økonomien
• Side 192 til 194 i Luk Samfundet Op!

Klimapolitikken efter Folketingsvalget
• Deadline - Den 17. marts 2019
    https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-10/deadline-2019-03-17

Den politiske dagsorden
• Side 163 til 167 i Luk Samfundet Op!

Foredrag med Ulla Højgaard

Økonomisk politik
• Side 194 til 200 i Luk Samfundet Op!
• Eleverne har fundet empiri fra den aktuelle debat

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
• Deadline - Den 27. marts 2019
    https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-10/deadline-2019-03-27

Velfærd
• Side 201 til 220 i Luk Samfundet Op!

Fremlæggelse - Velfærd (Projekt)
• Eleverne har fundet empiri omhandlende velfærd på internettet og anvendt materiale fra undervisningen
• Eleverne har lavet interview og spørgeskema

ARBEJDSFORMER

Klasseundervisning, gruppearbejde, selvstændigt arbejde, skriftligt arbejde, fremlæggelse, empiribaseret arbejde og projektarbejde

FAGLIGE MÅL, KERNESTOF OG SUPPLERENDE STOF

I undervisningen er der arbejdet med de faglige mål ved hjælp af kernestoffet og det supplerende stof.
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Politisk adfærd

Ideologi
- definition
(- betydning) [s.72-75]
De klassiske ideologier
- Liberalisme
- Konservatisme
- Socialisme
Ideologierne vs. populisme

Politiske skillelinjer
- magtpolitisk skillelinje
- fordelingspolitiske skillelinje
- værdipolitiske skillelinje

Partiadfærd
Hvad er et politisk parti
Teorier om partiadfærd
- Molins model
- Downs medianvælger teori
- Kåre Strøm (Vote-, Policy-, Office-seeking)
Partityper
- Elitepartiet
- Klassepartiet
- Cach-all partiet
- Kartelpartiet
- Markedspartiet

Vælgeradfærd
Vælgertyper
- Kernevælger
- Class-voter
- Marginalvælger
- Issue-voter
Issue-ownership
Teorier om vælgeradfærd
- Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd
- Den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-,odellem)
- Rationel Choice teori om vælgeradfærd (Downs og Issue voting og Pocketbook)
Politisk socialisering
Personfaktorens betydning for vælgeradfærd
Hvorfor er det vanskeligt at fastslå vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Økonomi

BNP
Økonomisk opsving (Højkonjunktur)
Stabil økonomisk udvikling
Økonomisk krise (Lavkonjunktur)

De samfundsøkonomiske mål
- Fuld beskæftigelse
- Ligevægt på betalingsbalancen - Økonomisk vækst
- Stabile priser
- Udligning af sociale forskelle
- Hensyn til miljøet

Målkonflikter

Det økonomiske kredsløb

Årets priser og faste priser

Multiplikatorvirkningen

Indkomstfordeling
- Lorenz-kurven
- Gini-koefficienten

Arbejdsmarkedet
Arbejdsløshed
- Måling
- Årsager

Finanspolitik
- Lempelig og stram
- Instrumenter
- Keynes og regulering af efterspørgslen

Pengepolitik
- Stram og lempelig
- Nationalbankens udlånsrente
- Pengepolitik og EU

Arbejdsmarkedspolitik
- Instrumenter
- Strukturel ledighed
- Flexicurity og andre arbejdsmarkedspolitiske modeller

Velfærdsstaten
Velfærdsmodeller
- Den universelle
- Den kontinentale
- Den residuale
Kritik af den danske velfærdsmodel
Velfærdsstaten under pres

Miljøøkonomi
- Miljø- og ressourceproblemer
- Miljøpolitik

Økonomiske skoler
- Før Adam Smith
- Adam Smith og den klassiske økonomiske liberalisme
- Keynes og den keynesianske skole
- Monetarismen og den nyliberale skole

Den globaliserede økonomi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Sociologi - Ulighed og social arv

Identitetsdannelse og socialisering

Grupper i det senmoderne samfund

Sociale lag i det senmoderne samfund
- Socialgrupperne
- Livsformerne
- De sociale klasser

Livsformerne
- Karrielivsformen
- Den selvstændige livsform
- Lønmodtagerlivsformen

Marginalisering

Social marginalisering

Marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet

Fattigdom
Gini-koefficient
Absolut- og relativ fattigdom
Medianindkomst
En dansk fattigdomsgrænse

Årsagerne til marginalisering
- Nyliberal
- Marxistisk

Social arv og social mobilitet
Social arv og negativ social arv
Social arv og uddannelse
Social arv - kan dette begreb overhoved bruges?

Social mobilitet
Mønsterbrydere

Pierre Bourdieu
- Habitus
- Kapital (Økonomisk, kulturel, social)
- Felt
- Kritik af Bourdieu

Giddens
Det senmodernesamfund
- Aftraditionalisering

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G EU i krise (Udgår grundet corona)

Samarbejdet i EU er vokset i bredden og i dybden
- Integration i bredden
- Integration i dybden
Europa har i kraft af EU udviklet sig fra en tilstand af fragmentering til integration
EU i aktuel krise

EU’s betydning for velstand, fred og samarbejde i Europa
Postmoderne stater
Traditionelle stater
Det overstatslige princip

Stat og nation

(Formel suverænitet)
(Reel suverænitet)

Grundpillerne for EU-samarbejdet
- Villigheden til at fastholde et tæt og forpligtende samarbejde der indebærer suverænitetsafgivelse (Suverænitetskrisen)
- Demokrati (Demokratikrisen)

EU i 2010’erne: En forstærket krise
De fire overordnede kriser - udover Suverænitetskrisen og Demokratikrisen

Solidaritetskrisen
Eurokrisen
Modeller for fremtidens politiske Europa


Første nøglebegreb: Unionen
Tankerne bag EU

Integrationsprocessens mål og drivkrafter
- Ideen om Europa (Føderalisme)
- Nationalstaterne (traditionalisme / liberal intergovernmentalisme)
- Spill-over (Neo-funktionalisme)

Mellemstatslig integration
Overstatslig integration

Formel suverænitet
Reel suverænitet


Andet nøglebegreb: Organisationen
Hvorfor er EU så kompliceret?

- Forordninger
- Direktiver

Kommissionen
Ministerrådet
Europa-Parlamentet
Det europæiske råd
EU-domstolen


Tredje nøglebegreb: Politik
EU’s kompetencer

Det indre marked
De fire friheder

Tekniske handelshindringer
Schengen-aftalen

Det indre marked
- Fordele
- Ulemper

En økonomisk union
Landbrugs- og regionalpolitikken
Retsområdet

EU’s grundlag er udfordret
Overlever EU?

Kommissionens fem scenarier for EU’s fremtid

Dobbeltheden i danskernes holdning til EU
Årsager til at DK hører til blandt de mest EU-skeptiske medlemsstater:
- Erfaringer fra WW2
- Nordisk orientering
- Neutralistisk tradition
- Danmark som velfærdsstat
- Småstatsargumenter

De fire danske EU-forbehold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Demokrati (Udgår grundet corona)

Eastons politikmodel

Magt og magtbegreber
• Magt som ressource
• Institutionel magt
• Direkte magt
• Indirekte magt
• Skjult magt
• Symbolsk magt

Magtopfattelser

Hvad er demokrati
• Repræsentativt (indirekte) demokrati
• Direkte demokrati

• Konkurrencedemokrati
• Deltagelsesdemokrati

Demokratiske rettigheder
• Civile rettigheder
• Politiske rettigheder
• Sociale rettigheder
• Statsborgerskab
• Medborgerskab
• Politisk identitet
• Kollektiv identitet

Pligter
• Formelle pligter
• Uformelle pligter

Medborgerskabstyper
• Den ansvarlige medborger
• Den demokratiske medborger
• Den værdiorienterede medborger
• (Den økologiske medborger)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Hvordan styres Danmark?

Den parlamentariske styringkæde

A) Vælgernes rolle i styringkæden
- Typer af valg i DK
- Partiernes opstillingsformer
- Fordele og ulemper ved valgmetoder

B) Folketinges rolle i styringskæden
De tre lovbehandlinger
Beslutningsprocesmodeller
• Rationel beslutnings-procesmodel
• Inkrementalisme
• Forhandlings-/koalitionsmodellen
• Skraldespandsmodellen
Parlamentarisk kontrol

C) Regerings rolle i styringskæden
Parlamentarisme
Regeringstyper
Regeringsdannelse
Udøvende magt

D) Embedsmændenes rolle i styringskæden
Funktion
- Nedadgående funktion
- Opadgående funktion

Udfordringer til den parlamentariske styringskæde
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Sociologi - Det senmoderne

Identitetsdannelse og socialisering

Arv eller miljø?

Socialisering
- Normer
- Roller
- Internalisering
- Socialisering

Primær- og sekundærsocialisering
Dobbeltsocialisering
Socialisering i det senmoderne samfund
Politisk socialisering

Individualisering i det senmoderne samfund
Individualisering og forandring
- øget individualisering
- strukturationsteori
- Frisættelse og ekspertsystemer

Det traditionelle samfund

Det moderne samfund
- Adskillelse/udstrækning af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer
- Øget refleksivitet
- Livsstil og livsfortælling

Identitet og livsstil i det senmoderne samfund

Livsstil
Livsstilsgrupper
Minervamodellen
Segment
Forbruger samfundet som identitet

Massemedier i det senmoderne samfund
Hvad er et massemedie?
Gatekeepere, nyhedskriterier og god presseskik
Forbrug af massemedier i dag

Luhmanns analyse af massemedier i det hyperkomplekse samfund
Luhmann: Kommunikation skaber det senmoderne samfund
Luhmann om nyhedsmedierne

Medieproduktion og sandhed
Underholdning, reklamer og oplysning
Unge og medier
Mediernes betydning for det senmoderne samfund

Sociale medier
Definition, udbredelse og anvendelse af sociale medier
Anvendelse af de sociale medier
Teoretiskeforklaringer
- Goffmann - frontstage og backstage
- Meyrowitz - forefront, middle region og deep kackstage
- Honneth - anerkendelse i tre sfærer
Konsekvenser af brugen af de sociale medier

Kultur, indvandring og integration
Kulturforskelle mellem danskere og indvandere
Geert Hofsteede

Kun én kultur i Danmark eller et multikulturelt Danmark?
Indvandringen i Danmark

Integrationsbegreber
- Assimilation
- Segregation
- Pluralistisk integration

Integration i Danmark - økonomi, arbejdsmarked og indvandring
Identitet mellem to kulturer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K Dansk udenrigspolitik (Udgår grundet corona)

Fokus på Danmarks placering i verden, dets mål og midler.

Udvalgt faglighed:

Småstat
Aktivistisk udenrigspolitik
FN
NATO
Sikkerhedspolitik
- subjekter
- midler
- trusler
Udenrigspolitik vs. Indenrigspolitik
Faktorer af betydning for udenrigspolitiken
- determinanter
- kapabiliteter
- instrumenter
- beslutningstagere
Udenrigspolitiske mål
- sikkerhedspolitiske
- udenrigsøkonomiske
- idépolitiske
Generelle danske udenrigspolitiske mål
Teorier om den internationale verdensorden
- den idealistiske skole
- den realistiske skole
Magt
- hård
- blød
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer