Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Varde Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Daisy Nørtoft Bendixen
Hold 2020 olC/3ab (3ab olC)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Homers Iliade, helte og eposgenren
Titel B Ødipus og skæbnen
Titel C Demokrati - den bedste styreform?
Titel D Kroppen i kunsten
Titel E Sokrates og det gode liv

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Homers Iliade, helte og eposgenren

Forløbet fungerer som en introduktion til oldtidskundskab, til det homeriske helteunivers og den episke genre. Tematikken om helte og helteidealer, samt hvilken funktion helte har, er i centrum.

I forløbet arbejder vi målrettet på at læse os ind i det homeriske univers og få en forståelse for de motiver, der driver de græske helte, samt hvilken type samfund, de lever i. Begreber som oikos og slægten, samt timé, kléos og krigerens areté arbejder vi med at applicere på teksterne for at bidrage til forståelsen af heltene motivation. I forløbet arbejder vi flere gange komparativt ved at sætte analyserne af heltene op imod hinanden. I den forbindelse drøfter vi især Achilleus vs. Agamemnon, Achilleus vs. Hektor, samt Hektor vs. Paris. Det har også betydning for, hvilke uddrag af Iliaden vi læser (se nedenfor).

Ud over et fokus på heltene, arbejder vi også med, hvorledes guderne fremstilles i "Iliaden". I den forbindelse anvender vi begrebet "antropomorf" og undersøger den konktrakt mellem guder og mennesker, som kommer til syne i fx ofringerne i "Iliaden". Vi arbejder dog også med at analysere, hvorledes guderne griber ind i menneskenes tilværelse, samt hvorledes begrebet skæbne spiller en afgørende rolle i det homeriske samfund.

Endelig arbejder vi med epos som litterær genre. Fokus ligger på værkets form og i forlængelse heraf, værkets tilblivelseshistorie. I den forbindelse har vi anvendt begreber såsom daktylisk heksameter, patronymikon, epiteter, formelvers og homeriske lignelser.

Igennem forløbet er heltetematikken som nævnt i centrum, og det fører til, at vores perspektiverende materiale også har dette fokus. Dels ser vi udvalgte passager af en film om den trojanske krig og analyserer fremstilligen af heltene og deres motivation, dels læser vi en artikel om moderne helte, og hvorledes de som "hverdagshelte" har en vigtig funktion for samfundet og vores fortælling om os selv som mennesker.

Basistekster:
Homers Iliade v/ Otto Steen Due, Klassikerforeningen, 1999
1. sang, 1-611
6. sang, 251 - 529
22. sang, 131 - 363
I alt 24,5 sider

Perspektiverende materiale:
Wolfgang Petersen, "Troy" (2004), 1:47:00 - 2:19:48
Birthe Pedersen, Hverdagsheltene skaber moderne mytologi, i: Kristeligt Dagblad, 2. juni 2018

Supplerende materiale:
B. Andreasen og J. Poulsen, "Paideia", Systime, 2012
side 14, 15-17, 23-29 (uddrag om epos)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Ødipus og skæbnen

I dette forløb arbejder vi med græsk drama og mere specifikt tragedie og skæbnesyn i forbindelse med læsningen af Sofokles' tragedie "Ødipus". Indledningsvist i forløbet fokuserer vi på Ødipus' stamtræ som forståelsesramme for tragediens plot, og Ødipus-figuren er også et løbende fokuspunkt i arbejdet med teksten.

Vi arbejder meget med at skabe en karakteristik af Ødipus og hans gradvise erkendelse af sin identitet og skæbne. I nær tilknytning hertil arbejder med primært Ødipus og Jokastes måde at forholde sig til deres skæbne, samt til skæbnebegrebet mere generelt. Endelig arbejder vi med tragedien som genre, herunder en typisk tragedies opbygning samt lidt teori om plotstrukturen i "den gode tragedie" og begreber såsom anagnorisis ("erkendelse") og peripeti ("omslag"), men også begrebet tragisk ironi og budbringerberetninger. I specifik relation til "Ødipus" arbejder vi også med sproglige virkemidler, der understøtter budskabet, fx brugen af metaforer omkring syn og blindhed. Mere overordnet forsøger vi konkludere, hvorledes konflikterne i tragedien afspejler en ændring i synet på guder og skæbne i det athenske samfund, som Sofokles skriver til i år 429 f.v.t.

Efter læsningen af Sofokles' bud på, hvordan man kan forholde sig til sin skæbne, læser vi et romersk bud på samme, nemlig den stoiske filosof og forfatter Senecas brev nr. 107 til sin ven Lucilius. Fokus i vores læsning er på, hvorledes vi som mennesker bør forholde os til vores skæbne og tilfældets mange påvirkninger af vores liv. Som supplement til læsningen af brevet, arbejder eleverne kort i grupper omkring forskellige aspekter af stoicismen som filosofi.

Vi perspektiverer tragedien "Ødipus" til udvalgte uddrag af romanen "Homo Faber" af Max Frisch. Her fokuserer vi blandt andet på, hvilke ligheder og forskelle der er mellem Sofokles og Frisch's værker, herunder hvorledes hovedpersonen Walter Faber i "Homo Faber" forholder sig til skæbnen.


Basistekster:
- Sofokles "Ødipus" v/ Alex Garff og Leo Hjortsø, Gyldendal, 1969
- Seneca "Ad Lucilium" brev 107, i: M. C. Gertz, "Senecas breve og andre skrifter til Lucilius", Gyldendal, 1927
I alt 55 sider

Perspektiverende materiale:
Alle elever har læst
- Max Frisch, "Homo Faber", Gyldendal, 1969. Uddrag fra siderne:
18-21; 59-60; 63-65; 131; 133; 153


Supplerende materiale:
- C. Gorm Tortzen, "Antik Mytologi", København: Gyldendal, 2005. Side 179 - 181 om Agenors slægt som baggrund for Ødipus.
- B. Andreasen og J. Poulsen, "Paideia", Aarhus: Systime, 2012:
Uddrag om græsk drama side 101 - 110
Uddrag om stoicisme side 160 - 163
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/delfi/delfi.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Demokrati - den bedste styreform?

Med udgangspunkt i en nutidig problemstiling omkring unges demokratiske dannelse og deltagelse arbejder vi i dette forløb med demokratiet og andre antikke styreformer, samt forskellige opfattelser af disse i antikken.

Vores udgangspunkt er demokratiet i Danmark i dag og eleverenes rolle i det. Hurtigt bevæger vi os over i det athenske demokrati i den udgave, som Perikles priser i sin gravtale. I den forbindelse arbejder vi med nogle baggrundstekster om demokratiets institutioner og sammenligner det direkte athenske demokrati med vores (primært) repræsentative demokrati i Danmark i dag. Efterfølgende fokuserer vi på kritikpunkter af den demokratiske styreform som de fremstilles hos Platon i "Staten" 8. bog, hvor vi læser om overgangen fra oligarki til demokrati, og efterfølgende fra demokrati til tyranni. I den forbindelse arbejder vi også med en definition af de tre centrale styreformer i antikken: tyranni, oligarki/aristokrati, samt demokrati.

Med udgangspunkt i ovenstående tekster vil vi drøfte fordele og ulemper ved de forskellige styreformer i det antikke Grækenland, og denne debat supplerer vi med Polybs beskrivelse af statsforfatningernes kredsløb og den romerske blandingsforfatning under republikken.

Endelig læser vi om eneherredømme i forbindelse med Senecas skrift "Om mildhed" til den unge kejser Nero, hvor vi drøfter, hvad der karakteriserer en god enehersker i Senecas stoiske optik.

Afslutningvist i forløbet vil vi på klassen, som har engelsk på A-niveau, analysere Abraham Lincolns tale ved Gettysburg med henblik på at afdække, hvilken indflydelse de demokratiske værdier og idealer har haft på dannelsen af den unge amerikanske nation.

Basistekster:
- Thukydid, "Perikles' gravtale for de faldne athenere" i: A. Kragelund, "Græske historikere, Aschehoug Dansk Forlag, 1970
- Platon, "Staten" 8, 555 - 563 i: M. Harbsmeier et al., "Platon i udvalg I - Staten", København: Gyldendal, 2013
- Polyb, "Roms historie" 6. bog, kapitel 1-2 + 5-9 i: A. Kragelund, "Græske historikere, Aschehoug Dansk Forlag, 1970
- Seneca "Om mildhed" III, 9-12 i: E. Christiansen, "Antikkens styreformer til debat", København: Gyldendal, 1974

Perspektiverende materiale:
- Morten Mikkelsen, "Danske unge er verdensmestre i demokrati, i: Kristeligt dagblad, 18. juni 2018 (udgangspunktet for forløbet)
- Abraham Lincoln, "Talen ved Gettysburg". I: Mogens Herman Hansen, "Kilder til demokratiets historie 1750 - 2000", København: Museum Tusculanums forlag, 2005.

Supplerende materiale:
- Mogens Herman Hansen, "Det athenske demokrati som ideologi", samt "Det athenske demokratis institutioner". I: P. Søge og B. Hegener (red.), "Primus: demokrati", Aarhus: Systime, 2005.
- Uddrag fra Græsk kunst
- Uddrag fra Paideia
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer